onsdag, juli 11, 2007

Dyrere og dyrere: førtidspension

Fleksjob-ordningen blev indført for at begrænse antallet af førtidspensioneringer. Ideen var at tilbyde folk med nedsat arbejdsevne et job på skånsomme betingelser, så de fik mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Eftersom antallet af fleks- og skånejobs er steget fra ca. 80 i 1999 til knapt 500 i 2005 i Holstebro Kommune, må man derfor forvente, at antallet af førtidspensioneringer er faldet tilsvarende. Byens befolkningstal er stabilt.

Men nej. I perioden fra 1999 til 2005 er kommunens bruttoudgifter til førtidspension mere end fordoblet. Fra at have kostet 69,8 mio. i 1999, kostede førtidspensionen 154,4 mio. i 2005. Stigningen er stejl hele vejen:

1999: 69,8 mio.
2000: 76,1 mio.
2001: 86,7 mio.
2002: 100,7 mio.
2003: 120,4 mio.
2004: 138,3 mio.
2005: 154,5 mio.

Når det gælder førtidspension, er det ikke misundelsesværdige diagnoser, det drejer sig om. Det er alvorlige lidelser og handicaps. Se listen over anerkendte diagnoser her. Men der er også elastik i diagnoserne. Og det ser ud til, at den bliver brugt.

Man deler diagnoserne op i 10 grupper. I gr. 3-10 finder man hjerte-og karsygdomme, sygdomme i nervesystem og sanseorganer, kræftsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, medfødte misdannelser, ulykkestilfælde, vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Disse grupper ligger næsten stabilt i tidsrummet fra 1998 til 2006. Det er ikke her, stigningen er sket.

Den stigning, der er tale om inden for førtidspensionsområdet, ligger udelukkende i gr. 1 ”Psykiske lidelser” og gr. 2) ”Bevægeapparatsygdomme”.



Kilde (også til de følgende grafer): Statistikbanken (Ankestyrelsen

I 1998 var følgende diagnoser de hyppigste begrundelser for førtidspensionering (landsplan):

1. Social indikation (425)
2. Følger efter blødning eller blodprop i hjernen (284)
3. Skizofreni (259)
4. Diskusprolaps i bryst og lænderyg (218)
5. Mental retardering, åndssvaghed, debilitet, imbecilitet (179)
6. Fibromyalgi,bløddelsreumatisme, myofibrositis (176)
7. Slidgigt i flere led (173)
8. Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd, anden type (156)
9. Præsenil og senil demens, demens ved Alzheimers sygd. samt former for org. demens (152)
10. Dissemineret sclerose (133)
11. Posttraumatisk belastningsreaktion, kronisk belastningssyndrom (130)
12. Piskesmældslæsion, Whip-lash, forvr. af led og ligamenter på hals (129)
13. Periodisk depression (alle sværhedsgrader (124)
14. Slidgigt i rygsøjle (123)
15. Deg. af brusk mel. hvirvler bryst/lænderyg (105)
16. Rygsmerter uden specifikation (93)
17. Skadeligt brug af alkohol (90)
18. Slidgigt i knæ (85)
19. Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden form (85)
20. A. form for degeneration af brusk mel. hvivler, halsrygsøjle (84)
21. Angsttilstand uden specifikation, panikangst, generaliseret angst (83)
22. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, grænsetilfælde, borderline (82)
23. Anden form for slidgigt (81)
24. Alkoholafhængigheds- syndrom (78)

I 2006 har diagnosebilledet forandret sig radikalt (stadig landsplan). Oven i det relativt faste antal tilfælde af fysiske lidelser og handicaps er der kommet et stort antal diagnoser baseret på sindslidelser:

1. Posttraumatisk belastningsreaktion, kronisk belastningssyndrom (972)
2. Periodisk depression, alle sværhedsgrader (568)
3. Skizofreni (566)
4. Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd, anden type (560)
5. Mental retardering, alle grader af åndssvaghed, debilitet, imbecilitet (559)
6. Følger efter blødning eller blodprop i hjernen (461)
7. Slidgigt i flere led (438)
8. Diskusprolaps i bryst og lænderyg (415)
9. Angsttilstand uden specifikation, panikangst, generaliseret angst (271)
10. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, grænsetilfælde, borderline (232)
11. Alkoholafhængigheds- syndrom (232)
12. Skadeligt brug af alkohol (215)
13. Dissemineret sclerose (193)
14. Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden form (187)
15. Paranoid psykose u. specifikation, sindsygdomme med forfølgelsesforstilling (178)
16. Dyssocial personlighedsstruktur, svær karakterafvigelse (176)
17. Psykisk udviklingsforstyrrelse, organisk betinget, DAMP, Aspergers syndrom (170)
18. Fobisk angst, social fobi, angst i veldefinerede situationer u. fare (165)
19. Slidgigt i rygsøjle (164)
20. Piskesmældslæsion, Whip-lash, forvr. af led og ligamenter på hals (162)
21. Fibromyalgi,bløddelsreumatisme, myofibrositis (161)

På bare 8 år er der en heftig stigning i antallet af sindslidende, retarderede, social/personligt forstyrrede, angste og traumatiserede. Højdespringerne er:

Posttraumatisk belastningsreaktion: 130 => 972
Periodisk depression: 124 => 568
Forstyrrelse i personlighedsstrukturen: 156 => 560
Mental retardering: 179 => 559

Værd at bemærke er også udviklingen i relation til alkoholproblemer:

Alkoholafhængighedssyndrom: 78 => 232
Skadelig brug af alkohol: 90 => 215

Hvor der i Holstebro var en stigning fra 36 førtidspensioneringer pga. psykiske lidelser i 1998 til 52 i 2006, er der på landsplan en stigning fra ca. 2000 i 1998 til ca. 6.500 i 2006:




Går vi tilbage til Holstebro Kommune og stabler de forskellige diagnosegrupper oven på hinanden, får vi søjler, der anskueliggør den samlede udvikling i antallet af førtidspensioneringer:


Der er en voldsom stigning fra 2001 til 2002, hvilket kan hænge sammen med, at der indføres skærpede regler for arbejdsprøvning mv. i 2003.

Der er en stigning i næsten samtlige diagnoser i 2002, men antallet af førtidspensioneringer på basis af ”psykiske lidelser” er mere end fordoblet. Antallet af førtidspensioneringer på basis af bevægeapperatsygdomme blev mere end fordoblet allerede fra 2000 til 2001. I begge tilfælde bider det nye høje niveau sig fast.

Ser man på aldersfordelingen, er der fra 2001 til 2002 en fordobling i antallet af 50-59-årige, der sendes på førtidspension. Også denne tendens til hyppigere brug af førtidspension til 50-59-årige bider sig fast:


11% af danskere mellem 50 og 59 er på førtidspension, mens det gælder 25% af indvandrerne. Af indvandrere mellem 60 og 66 år er 40% på førtidspension (
3F).

Det virker i høj grad som om økonomiske incitamenter og administrative modepraksisser influerer på afgørelser om førtidspension. Det er vanskeligt at forestille sig, at befolkningen skal være blevet markant mere sindslidende i løbet af 7 år. At antallet af mennesker med bevægeapparatsygdomme er steget heftigt, savner også en forklaring. At de ældre er blevet markant mere invalide i samme periode, er mærkværdigt. Indvandrernes grad af invaliditet er bemærkelsesværdig, og endelig er det da påfaldende, at den voldsomme stigning i antallet af flexjobs slet ikke influerer på antallet af førtidspensioneringer.

Stigningen i antallet af førtidspensionstilkendelser får man ikke umiddelbart øje på, når man ser på antallet af førtidspensionister. Det ligger stabilt på ca. 1800, hvad det har gjort i 20 år. Men én bestemt aldersgruppe af førtidspensionister, der tidligere fik en meget stor del af førtidspensionen, nemlig de 60-66-årige, er dalet støt fra ca. 730 i 80´erne og starten af 90´erne til 434 i 2005 (Statistikbanken/Sociale forhold../Sammenhængende socialstatistik/SAM 7):

Havde man ikke øget antallet af nytilkendelser i samtlige øvrige aldersgrupper, ville antallet af førtidspensionister have været reduceret fra 1800 til 1500. Det er knapt 17% mindre. Hugger vi det af prisen, kunne vi være sluppet med for 127,8 mio. kr. førtidspension i 2005. I stedet er det efterhånden klart, at vi BÅDE har en dyr fleksjobordning, en dyr førtidspension OG en dyr efterløn. Det virker næsten som om førtidspensionen har tabt markedsandele til efterlønnen - men til gengæld vundet nye.

6 kommentarer:

  1. Det er uhyre interessant at følge din "artikel-række" om overførselsindkomster. Jeg har altid selv ment, at årsagen til at mange borgere føler at de oplever en ringere service ikke skyldes skattestop, men at udgifterne til overførselsindkomster bare stiger og stiger, hvilket din "artikel-række" kun bekræfter.

    Jeg tror forklaring ligger i flere forhold:

    1: Den øgede opmærksomhed, fokus og viden om psykiske lidelser og anderkendelse af psykiske lidelser som "rigtige" sygdomme.
    2: Den øgede andel af indvandrere og andengenerationsindvandrere. Halvdelen af indvandrerne og en tredjedel af andengenerationsindvandrerne er på offentlig forsørgelse. Så når disses andel af befolkningen stiger, vil udgifterne til overførselsindkomster følge med.
    3: Et stor andel af personer i aldersgruppen +50.

    SvarSlet
  2. Jeg er enig, det er en uhyggelig stigning i udgifterne. Det hænger jo sammen med som jeg tidligere har nævnt, de offentlige systemers manglende evne til at prioritere og sige nej.

    Når resten af samfundet har gode tider, bør de har det svært selvfølgelig også kunne mærke det, men skal også passe på, at omkoastningerne ikke løber løbsk, så bliver vi alle fattigere, ikke bare dem der betaler skat, men også de, der er på sociale ydelser.

    Har du nogle gode bud på, hvad vi kan gøre for at omkostningerne ikke løbsk?
    fhv grisehandler

    SvarSlet
  3. Der må kigges på hvilke befolkninggrupper det drejer sig om.


    Er det f.eks. de etniske Danskere det mentalt er begyndt at rable alvorligt for ?

    Men dette er måske ikke politisk korrekt at klarlægge .

    Vivi

    SvarSlet
  4. Alfred Hansen, jeg tænker lige lidt mere over det :-)

    SvarSlet
  5. Det er ihvertfald meget vigtigt at holde sig for øje hvad "ørkenens sønner's kulturberigelse" koster det danske samfund, før man fråder over danske efterlønnere.
    Dermed ikke sagt at der ikke kan laves noget om med hensyn til efterlønnen men proprationerne skal også være på plads.
    PB.

    SvarSlet
  6. Først og fremmest vil jeg bare lige sige tak for din liste over diagnoser, som kan give førtidspension. Jeg græd faktisk af lettelse, da jeg fandt ud af, at andre med samme diagnose som jeg har fået førtidspension. Det giver håb.
    Dernæst vil jeg sige, at jeg selv er igang med et opslidende forløb for at "overbevise" min sagbehandler om, at førtidspension som minimum 'kunne være en mulighed' for mig. Indtil videre kan han ikke forstå at periodiske depressioner kan være invaliderende for en 31-årig. Begrundelse: "Du er for ung!" Som om sygdom skelner mellem alder...
    Jeg tror heller ikke på, at førtidspension er svaret for alle, og at kommunerne i stedet skulle lave relevante planer for syge - evt. psykolog-samtaler i stedet for at sende folk ud i tidspilde-kurser eller presse dem til arbejde, som de bliver mere syge af.
    Jeg har også læst om, at man kan blive tildelt en førtidspension med revision, hvor man efter en periode (eks. 1 år) ser, om førtidspensionen stadig er relevant eller om personen er klar til skånejob/flexjob/arbejde. Det ville da også være en hjælp for nogle.
    Det vigtigste er bare, at man ikke skærer alle over én kam. Mennesker er forskellige!

    SvarSlet