onsdag, juli 11, 2007

Dyrere og dyrere: revalidering

Udgifterne til revalidering er en af de få udgifter, der ikke er steget over de seneste år i Holstebro Kommune.

For at få revalidering, skal man have en begrænsning i sin arbejdsevne, men der skal også være en realistisk mulighed for, at man kan blive helt eller delvist selvforsørgende, evt. gennem flexjob. Man kan få revalideringsydelse, mens man tager ny uddannelse eller er i jobtræning. Revalidering er altså et målrettet forløb over en kort årrække.

I forhold til, hvordan andre udgifter er eksploderet, ligger udgifterne til revalidering relativt stabilt fra 2001 til 2005:

2001: 39,1 mio.
2002: 39,6 mio.
2003: 36,3 mio.
2004: 29,4 mio.
2005: 33,7 mio.

I 2006-regnskabet, som netop er blevet lagt på nettet, er der brugt 36,9 mio. på revalidering.

Ifølge en landsundersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (
SFI 2002) er seks ud af ti i job og yderligere én i ordinær uddannelse to år efter fuldført revalidering. En fjerdedel af revalidenterne falder dog fra undervejs og tæller derfor ikke med i ovennævnte statistik. Af dem, der falder fra, opnår ”mellem 30 og 60%” selvforsørgelse af sig selv (Det havde været rart at have et mere nøjagtigt tal; hvis 60% af de frafaldne selv finder ud af at blive selvforsørgende, så er der ikke længere nogen påviselig effekt af revalideringsindsatsen).

Statistisk set har svage grupper med bla. ringe uddannelsesmæssig baggrund mindre positiv effekt af revalideringen. Hvor personer, der påbegynder revalidering, er klart dårligere uddannet end resten af befolkningen, er personer, der fuldfører revalidering, lige så godt uddannede som resten af befolkningen (
rapport).

Indvandrere har markant dårligere effekt af revalideringen (SFI). De udgør en fjerdel af den gruppe, der påbegynder et revalideringsforløb (rapport).

Der er altså en del spild. Men alt i alt er der en kerne - stor eller lille - i revalideringsindsatsen, der rent faktisk giver effekt.

PS: Jeg fik ikke nævnt, hvor mange mennesker, der fik glæde af de 33,7 mio., der blev brugt til revalidering i 2005: 120 mennesker. I forhold til de 52 fuldtidsrevalidender i 1995 er det mere end en fordobling. Det interessante er dog ikke hvor mange, men hvor revalidender man får for de 33,7 mio. De 120 mennesker koster 280.633 kr. pr. næse pr. år. Når man sidder med udgifterne til førtidspension ved siden af (over 150 mio), virker nogle-og-tredive mio. som peanuts. Men der er altså 1800 førtidspensionister. Der er kun 120 revalidender. De sluger 6,9% af Arbejdsmarkedsafdelingens samlede budget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar