søndag, juli 01, 2007

Prinsesse Isabella

Gu´ skal hun da ikke-nikke-nej hedde Mehreen eller Lubna eller Fatema, som nogen skrydede op om. Hun skal hedde Isabella.

Måske skulle muslimisterne ikke være så kry? Det var trods alt Dronning Isabella I af Kastilien og Aragonien, der samlede det kristne spanien i det 15. århundrede, jog de sidste muslimer ud og iværksatte den spanske inkvisition for at blive helt af med tvetungede indre fjender. Det var også hende, der sendte Columbus afsted mod Amerika. Her ses den prægtige dame:

Dronning Isabellas barnebarn, Prinsesse Isabella, kom til Danmark i 1515, hvor hun blev gift med Christian II. Prinsesse Isabellas bror var den tysk-romerske Kejser Karl V, der holdt stand mod tyrkenes angreb på Europa fra øst.

Men det er jo altsammen vand under broen - ikke?

22 kommentarer:

  1. Herlig rå kommentar!
    Hvad betyder "vand under broen"?

    T

    SvarSlet
  2. Synes, endog, hun ligner.
    Vand, under Broen, må være Tiden.
    Ligesom, den med, Uret.

    SvarSlet
  3. Kære Ulla

    Du har lige gjort dig fortjent til at komme på dhimmilisten! :-)

    SvarSlet
  4. Haha!! Pragtfuldt Ulla! Jeg var ellers noget utilfreds med navnevalget igår, men havde helt fuldstændig glemt Isabel la Catolica! Så er alt tilgivet - denne prinsesse varsler nye tider, fohåbentligt inspireret af den handlekraftige navnesøster i Spanien.

    SvarSlet
  5. Tilføjelse: Den nye Isabellas moder er jo altså fra Australien, så hvem ved om der ligger en lille skjult besked gemt i navnevalget alligevel? Downunder er de ikke så kede af at forsvare sig selv mod muslimsk invasion, der er flere eksempler på at den nye verden har vist en overlevelsestrang. Hvem husker ikke det kaprede "flygtninge" skib der blev nægtet adgang til Australien? Eller da ikke-muslimske australiere endelig blev trætte af muslimer hærgen på stranden i Sydney?

    Forskellen på den nye og den gamle verden er: Når invaderende muslimer i DK voldtager kvinder og børn, så spørger vi hvad de ønsker sig. Der må da være noget vi har undladt at give dem siden de er nødt til at opføre sig sådan.
    Når det samme sker i Australien, så gør australske mænd det de danske burde gøre: De griber til våben og forsvarer deres land, og beskytter deres børn og hustruer.

    SvarSlet
  6. Jeg synes nu, at hun skulle have heddet Thyra! Det ville i øvrigt have været lige så symbolsk, som Isabella (med lidt god vilje) er.

    SvarSlet
  7. UNT skrev:

    "som nogen skrydede op..."

    Det skal hedde 'nogle' og ikke 'nogen'. 'Nogen' betyder 'nogen som helst', mens 'nogle' betyder 'nogle stykker'. Du får en med linealen på den anden balle også. Svirp!

    SvarSlet
  8. du er en kværulant.

    nete

    SvarSlet
  9. Godt set, Ulla. Og hvis din pointe holder, kan vi jo tilføje med Wikipedia: "I 1492 lykkedes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme år udvistes alle jøder, som ikke ønskede at konvertere til kristendommen."
    Den gode Isabella var altså både islam-fordriver og jødeudrydder. Men det er vel meget passende, eftersom Danmark er på vej mod rendyrket anti-semitisme, forstået som racisme overfor alt, hvad der kan krybe og gå fra Mellemøsten. Jamen, tillykke med det, da.

    SvarSlet
  10. Hej du med linealen. "Nogle" er flertal. Jeg refererer kun til én. Så hedder det ikke "nogle". Pas nu på, linealen ikke smækker igen.

    SvarSlet
  11. "Ikke nogen" bruges i stedet for "ikke nogle", netop fordi man mener nul. "ikke nogle" betyder logisk set "nul eller en", hvilket man sjældent har brug for i den slags vendinger.

    SvarSlet
  12. En anden bemærkelsesværdig ting ved den forrige prinsesse Isabella var, at hun jo som katolik blev gift med en protestant på et tidspunkt i historien, hvor konfliktniveauet mellem disse to religiøse retninger var højt. Hun tog ikke konflikterne med sig. Hun var ikke primært udvandrer, som vores dages indvandrere vist er - og det siger Muhammed jo også igen og igen, de skal være - hun var indvandrer. Dvs. hun sørgede for at tilpasse sig sit nye land og vise sin gode vilje. Hun konverterede til protestantismen.

    SvarSlet
  13. Jøsses,

    "Vand under broen" en fordanskning af "water under the bridge" forstået på den måde, at meget vand er løbet under broen siden dit eller dat og er således glemt og/eller tilgivet.

    Move on folks

    SvarSlet
  14. Nej, nogen betyder ikke nogen, imedens nogle betyder nogle stykker. Hvis du mente én, burde du skrive én.

    Vh

    Pete (aka kommafundamentalisten)

    8)

    SvarSlet
  15. @UNT

    Du kan kun bruge nogen i forbindelse med en negativ-sætning. Nogle og nogen kan ikke bruges i flæg, selvom mange danskere gør det aligevel.

    N. Luhmann ville give mig ret :)

    Pete (aka elitisten, der studerer sociologi, wauw, på KU, se tidligere tråd)

    SvarSlet
  16. flæg=flæng
    aligevel=alligevel

    Så skulle det være rettet.

    /Pete

    SvarSlet
  17. Det danske ord "nogen" er langt mere raffineret end som så.

    Se særligt A 2), som jeg har fremhævet, men læs endelig det hele ;-)

    nogen, pron. ['no·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)(∂)n, 'nå·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)(∂)n] (nogen (d. v. s. no
    Tegn, der ikke kan vises
    ‘o’ med spirantisk lenis (græsk)gen). Høysg.AG.54) ell. i alm. ['no·(∂)n, 'nå·(∂)n, ogs. (dagl.) non
    Tegn, der ikke kan vises
    [ng], nån
    Tegn, der ikke kan vises
    [ng]] intk. (og adv.) noget ['no·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)∂t, 'nå·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)∂t] (noget (d. v. s. no
    Tegn, der ikke kan vises
    ‘o’ med spirantisk lenis (græsk)get). Høysg.AG.53) ell. (nu alm.) ['no·∂t, no(·)ð ell. især 'nå·∂t, nå(·)ð] flt. nogle ['no(·)G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)l∂, 'nå(·)G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)l∂] (no
    Tegn, der ikke kan vises
    ‘o’ med spirantisk lenis (græsk)gle. Høysg. AG.54) ell. ( spec. i bet. B, i alm. talespr. næsten kun) nogen ['no·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)(∂)n, 'nå·G
    Tegn, der ikke kan vises
    spirantisk g (‘blødt g’)(∂)n ell. især 'no·(∂)n, 'nå·(∂)n, ogs. (dagl.) non
    Tegn, der ikke kan vises
    [ng], nån
    Tegn, der ikke kan vises
    [ng]] ell. (nu især gldgs. ell. dial.) ['no(·)n∂, 'nå(·)n∂] (Iris.1800.II.180(Fyn). Allen.DS.II.691 (kbh.). OrdbS.(Fyn). jf.Esp.237 samt: nonne for nogle . . maa flyes baade i skrivningen og udtalen. NvHaven.Orth.123. i lidt simpel tale (bruges) nogne (med stumt g). Mikkels.Ordf.313), ogs. undertiden (især som efterligning af dagl. tale ell. dial.) skrevet nogne (HCAnd.L.156) ell. no(n)ne (Folkets Nisse. 27/9 1862.8. smst. 13/1 1866.11. Nathans. F.5); om adskillelsen mellem flt. nogle i bet. A, nogen i bet. B se SBloch.Sprogl.140. 169f. JJensen.Da.Sproglære.(1833).329. MO. Mikkels.Ordf.313. || gen. i selvstændig anv. (især ) nogens. Marc.12.19. Høysg.AG. 52. Kierk.IX.108. EBrand.M.45. flt. nogles. Høysg.AG.52. (ænyd. glda. nogher, noghen, noghel (intk. noghet, flt. noghre, noghne, noghle ofl.), æda. nokor ofl. (Brøndum-Nielsen.GG.I.140.II.222), nokær (intk. nokæt, flt. nokræ), sv. någon (flt. några), no. no(g)en, oldn. no
    Tegn, der ikke kan vises
    ‘Kort krølle-o’kkurr, nakkvarr ofl., sammendraget af forbindelsen ne-veit-ekhverr, ikke ved jeg hvilken (og ne-veit-ekhvat, ikke ved jeg hvad), jf. oeng. nathwylc, nogen, mht. neizwer, lat. nescio quis (egl.: jeg ved ikke hvilken) samt jeg ved ej hvad u. hvad sp. 79013 || formen nogen er egl. akk. m. ent. (efter anden, liden, megen samt hvilken, ingen); formen nogle er egl. flt. til ænyd. glda. noghel, der er dannet analogisk efter glda. meghel, meghen olgn. (se Brøndum-Nielsen.GG.II.255))

    A. m. ubestemt bet., om en (for tanken nærværende) person, ting osv., der (i sig selv) ikke er nærmere bestemt, som er af en vis, ved situationen ell. ved nærmere bestemmelse afgrænset art.

    1) anv. som (attrib.) adj., som en slags ubest. art., m. lign. bet. som II. en C (se Aa Hans.BUS.13.29f.67).
    1.1) ent. (nogen, noget) i al alm.: en eller anden; en vis; en. (nu næsten kun m. overgang til bet.B, i spørgende, hypotetiske ell. især nægtende forb., saaledes at bet. A snarest maa antages at foreligge i mindre trykstærk, mindre fremhævet stilling). een Lector Theologiæ (ved en domkirke) skal stundum prædike paa nogen forskikket Tid. DL.2–20–8. Det skal være mig en Fornøjelse, at giøre dem nogen Tieniste. Holb.Kandst.III.2. En Aften . . vilde Jon . . straffe deres Opvarter for nogen Skiødesløshed. Wand.Mindesm.I. 165. Formodentlig havde Aviserne den Fredag just berettet noget mærkeligt Skridt af Bonaparte. Rahb.E.V.401. Med Ønsker om, paa nogen anden Maade at kunne tjene den værdige unge Mand, endte nu dette Brev. Gylb.VII.9. jeg (er) bange for, at det Menneske . . er i noget Slags Fortræd. sa.(1849).IV.138. Min Hustrues Søsters Datter er en Tid siden forleden falden i nogen Svaghed, i Hovedet. PVJac. Trold.34. den omsværmende Søkonge med sine Kæmper (træder) i Forgrunden, tilsidst den aldeles enestaaende Kæmpe, der altid virker i nogen Høvdings Tjeneste. Rosenb.I.370. nogen gang ell. nogengang, (jf. u. bet. 5.1; nu sj.) engang; undertiden. nogengang: VSO. MO. S&B. || bestemt ved flg. relat.-sætn. Det beste Raad jeg kand give jer, er, at . . I tager jer nogen Handtering for, hvorved I kand bane jer Vey til jer Forfremmelse. Holb.Er.V.5. || i spørgende sætn. Findes her nogen Bogbinder (nogen god Bogbinder) i Staden? MO. D&H. Er der noget ur på tårnet? Mikkels. Ordf.312. (jf. ndf. l. 45 ff.) knyttet til præd.: (vover I) uforskammede Karle at komme med Spill for en Enckes Vindver. Meener I, at jeg er nogen Skiøge? Holb.Vgs.IV.8. Var han nogen blødagtig Person? Hadede han ikke sentimentale Mandfolk? Bønnelycke.JO.44. || i hypotetisk sætn. Hvo som i kongens gaard krænker nogen Qvinde, eller Møe. DL.6–13–11. dersom nogen Bonde . . fornemmer nogen Deserteur, skal han ham . . paagribe. MR.1707.154. Jeg satte mig da for, naar vi kom i noget VertsHuus, at tale med Vertinden. Pamela.I.253. *om du endda haver | Credit hos nogen ærlig Vert | Kun paa en tre Marks Bolle. Storm.SD.169. hvis nogen Anden i mit Sted o. s. v. JJensen.Da.Sproglære.(1833). 329. || (jf. ingen 2.2 og 4(1), II. intet 2.2 og 4) i nægtende forb. Venderne (var) oprindeligen ikke noget søfarende . . Folk. Molb.DH.II.313. Vor Gjæst er vistnok ikke vant til at gjøre noget stort Aftensmaaltid. Gylb.(1849).XI.137. jeg er ikke nogen daarlig Student. smst.VI.18. det er ikke nogen Stilling for dig (at) leve knapt og usikkert af at give Timer i Skoler. smst.X.8. skjøndt jeg nok tør være min Moralitet bekjendt, saa har jeg dog ikke været nogen Josef. Schand.US.31. ikke nogen heksemester, ikke nogen herregaard, se Heksemester 2, Herregaard 2. || (nu sj. i rigsspr.) knyttet til et subst. m. foreg. gen. ell. poss. pron. saadan Historie (er) opspunden i nogen deres Hierne, som . . har været saa forgabet i deres Fæderneland, at de fleste gamle Nationers Oprindelse derfra skulde udledes. Langebek.Breve.237. dette Phænomen maa have sin Grund i nogen Tænkemaadens Forandring. Mynst. BlS.I.309. om selv Din bedste Ven skulde fornegte Dig – hvis Du dog i nogen Din Stræben, i nogen Din Gjerning, i noget Dit Ord i Sandhed har havt Kjerlighed til Medvider: trøst Dig. Kierk.IX.286. || (jf. bet. 1.3 slutn. samt II. en 20; m. overgang til bet. B) m. kvalitativ bibet., om hvad der er af et vist (ikke helt ubetydeligt) omfang, en vis værdi, betydning olgn. ifald . . Iislændere . . kom til at eie Skibe af nogen Størrelse, mere end Jagter eller Hukkerter. IslKyst.32. Forelæsningerne paa det chirurgiske Akademi ere dem, som koste mig nogen særdeles Umage. Ørst.Br.I.10. nu især (jf. u. bet. 5.1) i forb. m. Tid: Jeg tog mig den frihed at skrive ham til for nogen tid siden. Holb.Brv.82. *Den Baad, som nogen Tid i Vandet ey har gaaet, | Henraadner. Falst.Ovid.135. Han bliver her endnu nogen Tid. MO. Nu sad de i nogen Tid og smaasnakkede. Pont.KG.15. paa nogen tid, se paa.
    1.2) (jf. II. intet 2.3, liden 8.3, I. lidt 3(1), megen sp. 121316; m. overgang til bet. B; især talespr.) knyttet til et subst. i ent. (ell. et som subst. anv. ord i intk. ent.), der betegner det i rum ell. tid ubestemte ell. uafgrænsede (stofbetegnelser, abstrakter), anv. m. lign. bet. som ubest. art. (der i alm. ikke forekommer ved disse ord; jf. II. en 18.2-3), om en ubestemt (mindre) del af vedk. art, grad af vedk. egenskab osv. (han) har . . nogen Genegenhed til Dyd. KomGrønneg.I.258. han vil tage nogen Kaffe med, naar han reiser tilbage. Schouw. N.133. jf.: rættelig siges noget, lidet eller intet hvede, i steden for, noget &c. af hvede. Hvor imod de Kjøbenhavnske siger: jeg vil kjøbe nogen hvede, nogen mæ
    Tegn, der ikke kan vises
    æ med acc. aigulk, nogen ost &c.; hvilket ikke har saa aldeles god raison alle tider. Høysg.AG.157. nogen . . bruges om collectiva (fx.:) nogen Kalk, nogen Steen (men: noget Brænde, noget Smør). MO. || nu (i det mindste i talespr.) især (ved stofbetegnelser næsten kun) intk. noget (knyttet til subst. af fk. ell. intk.). Hør min Hierte, du maa strax lave til noget Caffee. Holb.Kandst.III.4. jeg vil fortælle ham noget Kielling-Sladder, som hand gierne spidser Øren til. sa. Jul.2sc. (børnene) faae Underviisning i noget Historie . . vel endog noget Naturhistorie. Rahb.Tilsk.1796.332. at noget Jalousie var i Spillet med, vil jeg gjerne indrømme. Hrz.ST.6. (forfatteren) mangler noget Fyld i Nytaarsgaven. Kierk.XIII. 422. (Epikur ødelagde) Demokritos' Atomlære . . ved at mænge noget Aristoteles (dvs.: aristotelisk lære) ind i Demokrit. NMøll. VLitt.I.474. det er noget godt Snak. D&H. (hun) vilde ha sagt noget Spøg, men i det samme følte hun, at hun blev rød i Hovedet. Gravl.AB.77. det var noget Idioti at skrive med Kridt paa en Vogn, naar Regnen pisker ned. Buchh.UH.170. noget lid(e)t brænde olgn., se liden 8.3, I. lidt 3.1. || (jf. bet. C) knyttet til subst., der betegner (de egenskaber, der hører til) en vis stilling ell. virksomhed. I er noget Skjald . . og lidt tilbøielig til hedenske Lignelser og Overdrivelser. Ing.PO.II.222. Der er noget Sømand i ham stadigvæk, Orden i Tingene og hurtigt, hurtigt. PLevin.LM. 17. jf.: hun er noget Lærerinde paa Skolen, men det er da ellers en Bondepige. Skjoldb.Sl.6. || knyttet til et som subst. anv. adjektivisk ord i intk. (ubest. f.), om noget abstr. ell. konkr. der er noget Guddommeligt udi Kierlighed. Holb.Masc.III.2. Stilhed (har) noget uhyggeligt, nedtrykkende, indkrympende. Blich.VP.44. Skarnbassen (skimtede) noget Hvidt. HCAnd.VII. 153. Noget Mere. Bøgh.(bogtitel.1854). Vi have noget Godt i Vente. MO. det kunde have været noget andet. Noget ganske ovenud kunde det have været. Buchh.UH. 54. noget underligt noget osv., se u. bet. 3.3. i nægtende forb.: *Han syntes fød til Bagateller, | Og noget stort han blev ei heller. Wess.271. noget andet, lid(e)t, lignende, saadant, vist osv., se anden (4.2, 4, 5), liden (8.1, 2, 4), lidt (I.1.1, 2, 4.1), lignende (2.2) osv. noget muggent ell. raaddent, se muggen 2.2, raadden. noget (ganske) umaadeligt olgn., se bet. 11.2. jf. bet. 3: noget jeg ved ikke hvad, se hvad sp. 79021. || nogen mere, (jf. bet. 11.1 samt I. mere 1.2; nu sj.) en (noget) større; (noget) mere. Denne Forandring gav Stænderne nogen mere Ligevægt. JSneed.VII. 486. (man kunde vinde) nogen mere Conseqvenz i Betegningsmaaden. SBloch.Sprogl. 261. Gylb.V.169. jeg burde maaske . . have vist nogen mere Forsigtighed. Pont. UE.2143.
    1.3) flt. nogle (ell. nogen), knyttet til subst. (ell. som subst. anv. ord) i flt.: enkelte; ikke mange; en del; visse. (i alm. m. stærkt svækket bet., svarende i bet. til ubest. art. ved subst. i ent. og bl. a. anv. i udtr., som staar i modsætn. til forb. m. subst. uden art., der udgør faste udtr. m. (enhedstryk og) en vis generel bet.: han købte nogle heste, mods. han købte 'heste osv.; se Mikkels.Ordf.179 f. Jesp.Fon.564. AaHans.BUS. 18 f.; i spørgende sætn. olgn. m. overgang til bet. 5.3). det er nogle skàrns folk. Moth.N72. Han har sat nogle Poge til at regjere Skibet: d. e. – saadanne Skibsfolk, som ey kan hede andet end Poge. Høysg.S.17. “Det var jo nogle deilige Klæder,” tænkte Keiseren. HCAnd.V.112. han gjorde nogen sære Krumspring. NMøll.VLitt.III. 297. Jeg vilde gærne ha' nogen Varer med hjem. AndNx.DM.II.146. nogle faa, se I. faa 2. saa meget nogle, se megen 3.2. hvilke, sikke(n) nogle (nogen), se hvilken 3, sikken. || knyttet til selvstændigt adj. i flt. i forb. som nogle herlige olgn. (nu alm.: nogle herlige nogle, se bet. 4.4). Du taler om Doctore, Pernille! Ja Doctere! det er nogle herlige, de vil bilde os ind, at alting er Sygdom. Holb.UHH.I.4. || knyttet til subst. m. foreg. gen. ell. poss. pron. (nu bruges her omskrivning m. af, jf. bet. 4.2). 1539 sloge Iislænderne Kongens lænsmand ihiel til Skalholt med nogle hans tienere. Holb.DNB.121. Brødrene . . havde skaltet og valtet, efter eget Tykke, med nogle Klosterets Bygninger. LTid.1746. 291. JSneed.I.111. || (jf. sp. 128015 samt bet. 3.1) som omtrentlig talangivelse i forb. m. (adjektiviske) talord, dels umiddelbart foran (adjektivisk) talord (jf. oldn. no
    Tegn, der ikke kan vises
    ‘Kort krølle-o’kkura þrjá daga, eng. some three days olgn. samt II. en 21.2; se FalkT.Synt.78) (jeg gik) hen til Forvalteren igien, hvor jeg ikke havde været nogle tre Minuter, førend Baronens Tiener kom. Prahl.AH.I.138. dels (jf. lidt sp. 78355 samt: Nogle over 40 Familier, som beboede disse Byer, vare størstedelen fattige: nogle forarmede. Mall.SgH.657) i sideordnet forb. m. talord (af tiernes gruppe), som angivelse af et ubestemt antal enere, der skal lægges til de nævnte tiere. for nogle og ti Aar siden blev (kilden) dybere opgraven og renset. Lincke.Kongs - Kilde - Vands Beskrivelse.(1745).§XI. nu kun i forb. m. tierne 20-90 (næsten kun foranstillet) ell. (efterstillet) i forb. m. Hundrede (ell. Tusinde): Med Pager og Laqvayer vare de nogle og tredsindstyve Personer. Slange. ChrIV.1027. Han var en Mand paa nogle og fyrretyve Aar. Ing.EF.I.200. Jeg havde ikke seet den nu velærværdige Pastor Ruricolus i nogle og tive Aar. Blich.(1920). XIII.124. nogle og fyrretyve Aar gammel (arvede han) en 80,000 Kroner. Schand. SF.187. Rigsþula . . nogleogfyrre Strofer. JVJens.AS.129. (jf. bet. 4.1 og 4.3) m. underforstaaet subst.: Antallet af (medaljer) reducerede man til nogle og 40. Molb.VSH. 22. paa sidste (bog)auktion kostede bogen nogle og tredive (d. v. s. kroner) jeg talte sedlerne, der var hundrede og nogle (nogen) (dvs.: (lidt) over 100) spec. ved angivelse af (persons) alder ell. aarstal: har De (ikke) været i Dannemark . . i Aarene nogle og Halvfems (dvs.: i 1790'erne)? Blich. (1920).X.167. *Lundby blev vakt i no'n og halvfjerds (dvs.: i 1870'erne). | “Aanden” gik rensende henover Staden. Bergstedt. HE.150. Han var vel nogle og tyve (dvs.: (først) i 20'rne), mager, glatraget. Zeppelin.Fr.104. jf.: en nogle og halvfemsindstyveaarig Onkel, jeg engang har haft ude paa Landet. SvLa.FK.98. som nogleogtyveaarig traadte (Lessing) frem som Kritiker. Tilsk.1929.I.96. || (jf. bet. 1.1 slutn.; m. overgang til bet. B) m. mere fremtrædende, men ubestemt talbetydning: en del; (ret) faa; flere; adskillige. (jf. (spøg., om børneantal): nogle er syv, mange er fjorten. Feilb. jf. mangen 2). Proviant-Commissaire H. . . har besværget, hvorledes adskillige af Garnisonen nogle Dage, og somme 10 Dage efter at de hos ham havde annammet deres Brød, ere komne til ham igjen med muldent Brød. MR.1710.189. Nogle Centner Krud. Høysg.S.17. vi (kom galeasen) saa nær – at vi ved den lykkeligste Hendelse af Verden – nogle Haandsbredder fra dens Stavn undgik, at blive seilet i Grund af den. Bagges.L.I.27. *For nogle Øieblikke | Den (dvs.: Uranienborg) gjerne frem sig skjød. Heib.Poet.IX.9. Det er nogen, nogle Dage siden. VSO. Ja, Fru N., nu er det snart nogle Dage siden, jeg kom til at vælte det Glas over Deres hvide Kjole i Borgerklubben i Helsingør. KLars. GHF.I.119. iron., spøg. (om stor mængde): det kan nok være, der er nogle fluer der i køkkenet! Feilb. nogle faa, se I. faa 2. nogle (nogen) flere, se flere sp. 11734. spec. (jf. sp. 12797) foran (opr.) substantivisk talord: (jeg) vil tilkiøbe mig nogle 100 gode Kiør. Holb.Plut.III.10. en Karl kan med Behændighed udøse nogle Hundrede Tønder Vand paa en kort Tid. JPPrahl.AC.93. han har nok tjent nogle (nogen) tusinde kroner

    2) (uden skarp adskillelse fra (nogen anv. som flt. i) bet. 4) ent. nogen i selvstændig anv., næsten kun om person: en (eller anden) person; et menneske; en eller anden; en vis; en (II.14.1); til dels ogs. (i bet. 2.1; som subj.): man.
    2.1) m. almen bet., især i spørgende, nægtende, hypotetiske udtr. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar . . det beholder hand. DL.5–5–1. Dersom Nogen iblandt Eder synes, han er en Gudsdyrker. Jac.1.26. Vil nogen viide min Hanteering, da er jeg en Snyltegiest til Tieneste. Holb. Tyb.I.1. *Naar dig nogen Karper byder, | Og du faaer kun tørre Jyder, | Bliver du lidt flau derved. Wess.10. “Hun sagde Nej,” sukkede (frieren). – “Men hvad skulde det da smage af?” siger jeg; “der skal Nogen see, hun vil gjøre sig kostbar.” – “Ikke det” siger han, “men hun elsker en Anden.” Blich.(1920).XXV.22. Nogen kunde maaskee sige, indvende. MO. naar Nogen (Chr.VI: en person) synder af Vanvare. 3Mos.4.2. *Om Natten vil Gaardhunden ikke gø, | men tuder og varsler, at nogen skal dø. SophClauss.H.49. jf. bet. B og ingen 11: han (tog) sig vel i Vare for, at Nogen saae det.Ing.EF.I.49. || (l. br.) m. inddelende bet., i forb. nogen – nogen, en – en anden. de skulle ikke mere lære Nogen sin Næste eller Nogen sin Broder. Jer.31.34.
    2.2) (især talespr.) m. individuel bet. ved sin Bortgang sagde (han) til Nogen: P. læser næsten ligesaa godt som jeg. Ørst.Br.I.27. Der sad jeg en Middag, da Nogen sagte klappede mig paa Skulderen. Oehl.Er.I.186. hun (hørte) Nogen komme, og gjenkjendte sin Faders . . Stemme. Gylb.Novel.II.191. (hans) dybe Tanker . . afbrødes ved, at Nogen bankede. Goldschm.I.252. der skal nogen til det værste, se værre. || m. nærmere bestemmelse. jeg trænger til at have Nogen, jeg kan være Noget for. Sibb.I.121. Denne vor fattige Sparebøsse (kan du give) til Nogen, der trænger . . til den. Ing.LB.IV.203. Nogen, som forstod sig paa Krig, var iblandt (forfølgerne). Goldschm.VI.258. || (talespr., spøg.) om den tiltalte, i udtr. som: Der er nok nogen, der har været lidt forelsket i ham, hva'? Wied.Vidunderbarnet. (1911).19. Der er nok nogen, der er blevet fornærmet siden sidst. Hjortø.HE.37.

    3) noget i selvstændig anv.: et eller andet; en ting; en del.
    3.1) i al alm. De skulle i deris Prædikener . . ej fremføre noget, som er mørkt og vanskeligt at forstaa. DL.2–4–7. Kierlighed, Henrich, er noget, som man ikke kand beskrive. Holb. Masc.II.4. det lader til, at De taber Deres Proces . . Jeg har erfaret Noget i den Henseende – Der er mig Noget betroet. – Jeg kan ikke sige Mere. Gylb.(1849). IX.181. *Der er Noget inden i mig, | Som tilraaber mig, jeg maa! HCAnd.X.544. har jeg sagt noget (dvs.: et Ord), der kan mistydes? D&H. Nøglen (laa) paa en Bjælke ved Siden af Døren, men kunde ses uden at man behøvede at staa op paa noget. PolitiE.Kosterbl. 8/6 1923.3. er der noget, der hikker olgn., se II. hikke 2.3. saadan(t), sikke(n) noget, se saadan, sikken. || m. inddelende bet., i forb. noget – noget, (noget) andet olgn. en Sædemand gik ud at saae. Og det skede, i det han saaede, at Noget faldt ved Veien . . Noget faldt paa Steengrund . . Noget faldt iblandt Torne . . Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt. Marc. 4.4ff. jf. bet. 7.2: De vidste noget, men vare ukyndige om meget. OGuldb.(Levin). Der er gjort noget (for at betrygge trafikken), men ikke nok. NatTid. 19/1 1924.Aft.4.sp.5. || (især talespr.) m. nærmere bestemmelse ved en flg. inf. (jf. Mikkels.Ordf.116f.). har I Noget at skrifte, maa I ikke forbie Eder. Blich. (1920).XXVIII.44. er det Noget at bilde Barnet ind! HCAnd.V.32. noget at hænge sin hat paa, at prale af, at skabe sig for, at være bange for, stolt ell. vigtig af osv., se Hat (1.3) ofl. faa, have, give (en) noget at bestille, at drikke, at leve af, at spise osv., se bestille (5.2) osv. || (jf. bet. 1.3 slutn.) ved udtr. for en ytrings omtrentlige rigtighed, især ved ubestemte talangivelser. (en Luther) vilde ikke i Studenterkredsen Aar 19 og noget (dvs.: i det 20. aarh.) have sagt det samme som paa Rigsdagen i Worms 1521.HarNiels.TT.III.136. aktierne, kursen staar nu i hundrede og noget (dvs.: lidt, noget over 100) jf. Komma 3: *Med Strikketøjet | Sad de i Coupé i Toget | 12 Komma noget. Blækspr.1903.4. spec. i forb. saadan noget som olgn. “Hvem er det, hun skal giftes med?” – “Det er en svensk Friherre Berenskjold, eller saadan noget.” Wied.TK.140. Der har . . været talt om noget som en 40 Stemmer (dvs.: for fæstningsspørgsmaalet). NatTid. 20/9 1905.M.2.sp.5. i adverbielt led: Øjeblikket ligger saadan noget som fyrretyve Aar tilbage i Tiden. JVJens. LB.11.
    3.2) (jf. ogs. bet. 3.3; m. overgang til bet. B) m. prægnant bet. (eufem., antydende olgn.). Jeg veed nok, hvad I er for Karle, I Rifogder . . Naar Bonden sticker jer eller jere Koner noget (dvs.: en gave, penge olgn.) i Næven, saa heeder det . .: den stackels Mand er villig og flittig. Holb.Jep.III.2. Er der Noget (dvs.: noget hindrende, alvorligt, farligt olgn.) i Veien? VSO. *Der er Noget (dvs.: uro, begyndende revolution olgn.) paafærde, man vil ud af Kniben, | Man har Noget paa Hjerte. Drachm.D.35. Man siger ‘hvis noget skulde ske', og tænker paa en ulykkelig Hændelse. KNyrop.OL.I.5. jeg (fik) noget (dvs.: et støvkorn olgn.) i det højre øje; det vilde ikke ud igen, og det gjorde meget ondt. Hjortø.UFS.12. || om (dyrs) ekskrementer, i udtr. som: *Katten han tog sig nu ikke iagt, | han tabte noget paa Kejserens Dragt.Hostr.SpT.III.14. *(svalen) slipper noget | ned i Præstens sorte Bog. Aakj.SV.II.10. jf.: *Hvad Folk hverandre hviske vil i Øret, | Naar jeg er død, mig volder ingen Vee . . | Jeg strækker mig i Skyens Kanapee; | Og skulde Tingen blive mig for broget, | Jeg trykker Skyen og la'er falde Noget! Bødt.66. || i særlige talem. olgn. hvad talte (snakkede, hviskede osv.) I om? – ikke om noget (dvs.: ikke noget af betydning, noget, som vedkommer spørgeren olgn.) Hjortø.SvS.67. som udtr. for bebrejdelse, forundring olgn.: hvad (er det) for 'noget? VSO. (se videre u. IV. for 15.4). hør, ved du noget, (jf. hvad sp. 78935; l. br.) som indledende ytring, hvormed man paakalder ens opmærksomhed (for et forslag, en paamindelse, en indvending olgn.). “Hør, Jomfru! . . véd hun Noget?” – “Naa!” – “Hun glemmer at faa sit Brevskab skrevet.” JPJac.I.20. jf. bet. 7.2: der bliver (ikke) noget af ham, se blive 6.1. gøre (en) noget, se gøre 9.9 slutn. det lyder af noget, se III. lyde 3. jf.: *Hvad der du siger, klinger fast som Noget. Heib. Poet.I.378. se ud af noget, se u. se. sig noget, Pjerrot, se Pjerrot. du siger noget; nu skal jeg sige dig noget; sagde du noget? olgn., se sige. ville (en) noget, se ville. || (især talespr.) som præd., i udtr. for noget væsentligt, betydeligt, vigtigt, interessant olgn. Det er lutter PølseSnak du taler; var Manden 90 eller 100 Aar gammel, saa kunde det være noget. Holb.Pern.I.7. Er det Noget, at jeg ikke er den Værste? Er jeg derfor retfærdiggjort? Blich.(NBlich.SL.32). (jf. det er noget for mig u. bet. 3.3) om noget behageligt, attraaværdigt: Det var Noget saaledes at ligge som Rekonvalescent, og see venlige Ansigter omkring sig.[SHeegaard.] Et Handelshuus.(1871).292. (foragt.:) det var ogsaa noget, se ogsaa. lidt til lidt bliver (til) noget, se I. lidt 1.2. om person: blive til noget, se blive 4.8. være noget, have en stilling, en ansættelse olgn.; især: indtage en betydelig, anset stilling i samfundet; betyde noget. Moth.N72. Mangen bliver . . ansat som Officier, fordi han dog maae være noget. Birckner.III.186. En karakteriseret Bankerottør er noget, og en ærlig Skomager, der befrier hin for at gaa barbenet, er intet. PAHeib.US.558. den gammeldags Tænkemaade, som nu næsten aldeles ikke spores iblandt os, i det mindste iblandt Folk, som er noget. Rahb.Tilsk.1796.531. Jeg vil være Noget! . . jeg vil være til Nytte i Verden. HCAnd. VI.330.
    3.3) i særlige udtr. m. flg. præp. ell. adv. || (jf. bet. 1.1 samt II. en 17) bestemt ved et subst. (af intk.), i omskrivning m. præp. af. det (var) alle Mænds Tro i de Dage, at han stod i Pagt med noget af hine Væsner, som kunde hærde Krigeren imod Od og Æg. PNSkovgaard.BS.42. || i egl. selvstændig anv., ofte (jf. bet. 3.2) m. prægnant bet. der har du noget til (dvs.: hvorfor du kan købe) en Kande Øll. Holb.Mel.IV.7. jeg meente noget (dvs.: noget væsentligt) med det jeg sagde. Lodde.(Skuesp.IV.350). Wess.9. De er jo Dagens Mand – vi maa ha' noget (dvs.: nogle oplysninger, notitser) om Dem (i avisen). JMagnus.EK.56. jf. II. faa 2.1, IV. have 5.1: lad os faa ell. vi skal have noget (dvs.: kager, likør olgn.) til (kaffen), noget (dvs.: paalæg, sul) paa ell. til (brødet) jf. IV. have 2.1 slutn.: vi maa have noget (dvs.: tøj, overtøj olgn.) paa have noget til bedste, til gode, se bedst 5.1, god sp. 118211ff. have noget paa sig, se IV. have 6.6. have noget for, se IV. for 18.6, IV. have 9.5 (sp. 96813). give (en), tage noget med hjem olgn., se II. hjem 1.1. faa, have noget i hovedet, i livet olgn., se Hoved 2.4 og 5.4, Liv 13.2. der ligger noget under, se I. ligge 13.1. det er noget med (at), se III. med 10.2 og 4. der er, ligger dem noget imellem olgn., se III. mellem 5.5. have (osv.) noget til livets ophold, se Ophold. sige en noget paa, se sige. der er noget i det, om det, ved det olgn., se i (III. 7.2 og 16; jf. Gadekær), om, ved. || (være) noget for sig (selv) (jf. IV. for 7.9), noget særegent, ejendommeligt, enestaaende. Vi tro, at vi ere noget for os selv og gaa omkring her, uden at nogen kan se, hvad vi tænke og føle. LFeilb.SS.246. han er noget for sig. D&H. || det er noget for mig olgn., (jf. bet. 3.2 slutn. samt IV. for 7.3; talespr.) noget, der passer for mig, falder i min smag. Kunde hun saaledes komme frem som en Beundringens Gjenstand, det var noget for mig, det var den lykkeligste Existents, jeg kunde tænke mig. Kierk.VI.229. hun saae strax . . at de to Tilbud, hun fik af . . brave og agtværdige Mænd, ikke vare Noget for hende. HFEw.JF.I.157. Det var jo i Længden ikke noget for Redsted med det stille Liv i disse smaa Byer. KLars. GV.128. Er det noget for mig at sidde og smertes ved Ting, jeg aldeles ikke forstaar mig paa? Bergstedt.UK.66. || (især dagl.) om person: være noget i en bank, paa et kontor, ved musikken olgn., være ansat i en bank osv., især m. forestilling om en (meget) beskeden, underordnet stilling. *En, der var Noget i Banken, | saa En, der var Gadebetjent. Schand.SD.62. en Jordemoder, hvis Mand var noget ved Nørrebros Sporvogns Stald. JakSchmidt.SP.20. Huysmans var . . “noget i et Ministerium”. Jørg. OF.121. JVJens.My.III.11. se videre u. Kontor 1, Musik 2.3. || noget med noget paa, (egl. om smørrebrød med (rigeligt, lækkert) paalæg; jf. III. med 7.2; dagl., nærmest vulg.) noget storartet, udmærket, ekstra (godt). der (er) no'et de kalder “Kærlighed” og “Elskov” og saadan no'et med no'et paa. Wied.MenneskenesBørn.I.(1894).115. Sikken et Vejr . . og sikken en Vintersæd . . Det er rigtignok no'et med no'et paa. KLars. UR.187. Imorgen . . skal vi ombord paa den største Atlanterhavsfarer, der findes, alene Besætningen bestaar af 400 Mand, hvoraf 150 Opvartere, det er da noget med noget paa. Cit.1896.(Tilsk.1931.II.287). And Nx.PE.III.201. || m. præp. af ell. (nu ikke i alm. spr.) med (jf. III. med 1), om en ubestemt del af en vis ting ell. art. Mueligheden for noget af Armeen i Holsteen . . at komme over Smaae-Øerne. Agre.RK.19. han (maatte) hævne noget af det Mandefald, han allerede havde lidt. Blich.(1920). XII.89. (han havde) sagt hende noget af det, hun allergernest hørte. Pont.LP.VI.16. Han havde ogsaa noget af Tyrens Mod til at gaa paa med krum Hals. HBegtr.JK. 68. faa noget (med) af lammestegen, se Lammesteg 2. den, der vil være med i legen, faar (ogsaa) noget af stegen, se I. Leg 1.4. spec. i forb. m. være olgn. (især som præd.), ofte (talespr.) i (afdæmpede) ytringer, der udtrykker, hvad en ting i nogen grad, i ikke ringe grad, ogs.: næsten ell. i høj grad er ell. kan kaldes. Passions Skuespillet i Oberammergau . . hører til Noget af det meest Eiendommelige jeg har seet. HCAnd.BH.22. Svinehud er noget af det tykkeste Læder. Kofoed-Hansen.KA.II.156. *Hanen var Kineser | og Noget af en Laban; | bejled strax til Tulte, | fordi hun var fra Japan. Rich.I.32. Der syntes da virkelig at være noget af en Verdenserobrer i dette Menneske. Pont.LP.VIII. 210. Jærnbanerne de var ogsaa Kapitalisme, og de var noget med den allerværste Kapitalisme. KLars.HPE.139. Edv Lehm.(NatTid. 25/9 1926.Aft.2). ogs. (jarg.) ellipt.: han ell. det er noget af det mest, om det ualmindelige, storartede, ekstra (gode), meget moderne, flotte olgn. skrækkeligt misklæder det hende at have (cigaretten) hængende imellem Læberne – ikke mindst naar hun sidder ved Rattet og selv tror, at det er noget af det mest. DagNyh. 31/1 1932.Sønd.19.sp.4. der (ell. her) er noget af det (af det rigtige) olgn., (talespr.) som (forbeholdent) anerkendende udbrud over for en dygtig præstation, et imponerende fænomen osv. || se noget af ell. (m. overgang til bet. C) til en, se u. se.
    3.4) (jf. bet. 4.4 slutn.; talespr.) m. foreg. noget (1.2) og attrib. adj. (især i udtr. for forundring som noget underligt noget olgn.). Paa Væggen hang et stort couleurt Billed, med “Congressen i Wien”, (det) er saadant Noget fornemt noget. HCAnd.(1919).II.226. jeg drømte saadan noget løierligt Noget. Bagger.I.171. Budet (at skulle elske næsten) er ikke . . noget nyt Noget. Kierk.IX.29. det er noget forskrækkeligt noget med det Tyende, og de bliver saamænd være og være. Hostr.G.92. Leop.TT.71. Feilb. det er noget kønt noget, se III. køn 6.1.
    3.5) anv. som subst. m. ubest. art. olgn., om en ting, et forhold olgn. af ubestemt ell. ubestemmelig art. Den, som, misfornøiet med det Virkelige, kun griber efter et Noget, han veed ei selv hvilket. Bredahl.(Personalhist.Tidsskr.1932.97). de Forstandige komme ingen Vei, det er ikke med den Sands, at vi fornemme, at dette store Noget hiinsides er til. FruHeib.B.I.149. (han) følte Noget falde ned paa sin Skulder, og dette Noget gjorde ondt . . samme Noget var N. N.s Knortekjæp. Schand.F.307. Døren blev atter lukket, og hen imod hende kom et lydløst Noget – ganske langsomt. Nathans.S.153. fire og tyve Daaser alene af Thunfisk i Tomat – dette ufattelige lækre Noget, som (hun) havde smagt et Par Gange i sit Liv. Buchh.Su.I.190.

    4) (uden skarp adskillelse fra bet. 2) flt. nogle (nogen) i selvstændig anv.: enkelte; visse; en del.
    4.1) henvisende til et foreg. subst. (anv. i st. f. gentagelse af subst.; om nogle og tyve olgn. se u. bet. 1.3). vi havde ikke en Tønde Erter tilbage; Jeg bad da om Penge til at kiøbe nogen. Holb.Abrac. I.1. iblant de Ducater I fik, er der uformodendes kommed nogen som jeg holder for at være falske. KomGrønneg.I.271. nâar man vêd, hvilke Substantiva der ere Hverken-kjøns . . saa vêd man òg tillige, hvad for nogle der hører til Fæ
    Tegn, der ikke kan vises
    æ med acc. aigulleskjø
    Tegn, der ikke kan vises
    ø med acc. graven. Høysg. AG.31 (jf. IV. for 15.4). naa, du har selv tændstikker; ja, jeg har ogsaa nogle (nogen), men de er fugtige (jf. bet. 4.4 slutn.) m. attrib. bestemmelse: der ligger konvolutter paa skrivebordet, men du vil maaske hellere have nogle andre nogle (nogen andre nogen) m. overgang til bet. B: det var ham umuligt at faae een (dvs.: model) for Penge, om han ogsaa havde havt nogle. Oehl.Øen.(1824).II.305. Jeg (fortalte) ham, at jeg undertiden skrev nogle Vers – digtede, eller hvad man nu skulde kalde det. – Om jeg havde nogen hos mig. Nej. Buchh.UH.33. || m. inddelende bet. Vinter-Asters . . nogle bronzefarvede, nogle gule. PolitiE.Kosterbl. 17/10 1925.3.sp.2.
    4.2) i omskrivninger m. præp. af. (et) Jordskielv . . flækkede nogle af de Norsk Klipper. Holb. DH.II.692. man har begyndt hist og her i nogen af hans smaae Cirkler at rose hans Arbejde. PAHeib.Sk.I.196. Saasnart Nogle af de Fremmede komme, saa bed dem træde ind i den store Sal. Heib.TR. nr.60.3. de sorthaarede “Spanioler” (var) nok . . helt oppe i Aalborg nogle af dem. Himmerl Kjær.1922.228. || m. modsættende, inddelende bet. i to- ell. flerleddede udtr. Nogle af dem velsignede og ophøiede han, og nogle af dem helligede han. Sir.33.12. Matth.23.34.
    4.3) (svarende (som flt.) til II. en 26; talespr.) m. udeladt subst., især om slag (lussing) olgn., i udtr. som du skal faa, du skulde have, der vankede nogle (nogen) paa gummerne, paa kassen, paa rygstykkerne, paa siden af hovedet, paa ørerne, han fik nogle ordentlige nogle (oven i hovedet) olgn. vil de ikke (forsvinde) med det Gode, saa smør dem nogle over Rygstykkerne, at vi kan blive af med dem. Kierk.XIV.232. Feilb. || om eder. han var grim til at bande; navnlig efter et par snapse satte han nogle (nogen) slemme nogle (nogen) paa || om (en mand paa) nogle og tyve olgn. se u. bet. 1.3.
    4.4) i abs. anv., om personer. nogle meene, om man vilde kløve Haar, man ogsaa kunde finde Kietterie udi Bernhardi Skrifter. Holb.Kh. 608. jeg kjender eder ikke, hvad I ere for nogle. Luc.13.27(OGuldb.) (jf. IV. for 15.4). Nu vilde jeg ogsaa besøge alle de fyenske Byer . . Jeg havde Adres-Breve til nogne i hver By. HCAnd.L.156. *Fuldmægtig Petersens Anonymitet | Er røbet, – det siges af No'ne. FolketsNisse. 23/11 1861.4. saadan(ne), sikke nogle (nogen), se u. saadan, sikken. jf. bet. 2.1: Nu skulde vel nogle spørge, hvortil tiene dog saadane Satires? Holb.Skiemt.)(5r. || m. inddelende bet., i forb. nogle – nogle ell. nogle – andre olgn. Nogle (tog) Stene, Andre (Chr.VI: nogle) tykke Stænger. 2Makk.4. 41. *Døde stige op igjen; | nogle gaa til Himmelen, | mange gaa til Fanden. PA Heib.US.614. Nogle sige saa, Nogle saa. VSO. *Mens Nogle koge, brase, | De Andre sidde nok saa lunt | Og løie sig og dase.Holst.IV.18. nogle er saadan og andre saadan – der er nogen af enhver Slags. AndNx.U.128. || (jf. bet. 3.4 og 4.1 slutn.; talespr.) m. foreg. nogle (1.3) og attrib. adj. (især i udtr. for forundring som nogle sære, mærkelige nogle olgn.). Schand.SF.64. I er nogen rare nogen, sagde hun spydig. Gjel.M.98. De (vil vist) synes, vi er da nogen sære nogen. – Men . . det er blot, fordi vi er saa optagne. JakKnu.F.179. Feilb. nogen rigtige nogen, se rigtig. jf.: “Hvad mon det er for to, der kommer og skal tække tag og grave brønd?” – “Det ved jeg ikke . . det er vel to gamle nogen.” Hjortø.LT.25.

    B. (ofte trykstærkt) m. en vis positiv, bekræftende bet. (mods. ingen 3), som udtr. for, at en ytring har (absolut) gyldighed m. h. t. vedk. ting, forhold osv. (især i nægtende, spørgende, hypotetisk sætn.; om forstærkende, fremhævende forb. m. ellers, som helst, overhovedet olgn., se ellers (3.2), helst (sp. 112742ff.) osv.).

    5) anv. som (attrib.) adj.
    5.1) (jf. bet. 1.1) ent. (nogen, noget) i al alm. || i sætn. m. nægtende, spørgende ell. betingende (hypotetisk) bet. (forb. ikke nogen (noget) ofte m. sa. bet. som ingen (intet), ikke ell. aldrig en (et) eneste olgn.). Bonde maa ej indgrave, eller indlukke, nogen Ager, Eng, eller Jordbond, uden hans Husbonds Minde. DL.3–13–13. (uden stævning kan) ej noget det ringeste (alm.: intet som helst, ikke det ringeste olgn.) i nogen Sag . . begyndes eller foretages. MR.1706.134. Ey nogen Mand er til, som Døden jo borttager. Holb.Paars.15. har du nogen Kundskab i dette Huus? sa.Vgs.(1731).II.4. der er aldrig nogen Dag, uden Jomfruens Moor knurrer paa mig. sa.UHH.I.3. Der gives ikke paa denne Kvadratmil nogen levende Sjæl, der tør driste sig herop paa disse tynde Grene. PMøll.I.301. *Før hvert Træ skal i Haven bære Blomster af Guld, | Før jeg skal vorde nogen Ungersvend huld. CKMolb.SD.171. *jeg vil ikke bytte | Med nogen Mand paa Jord. MHans.S.77. Wied.S.298 (se u. Menneskebarn 2). hvorfor har aldrig noget menneske sagt mig det? nogen gang, (jf. u. bet. 1.1; nu l. br.) ved nogen lejlighed; paa noget tidspunkt; nogen sinde. *Lad Verden aldrig nogen Gang | Fra Kjærlighed Dig hindre! Kingo. 284. denne Kærlighed . . den eneste Følelse, som nogengang i et Øjeblik har hævet hende over al Smaaligheden.Søderb. H.213. Grethe var heller aldrig hjemme nogengang paa Besøg, uden hun kom over i Præstegaarden. Pont.UE.264. (aldrig, ikke) nogen sinde, se Sinde. nogen tid (ogs. skrevet nogentid; dial. nogentid(en)s olgn. Drachm.DJ.II.39. ZakNiels.TF.2127. OrdbS.(Sjæll., Fyn ofl.). -tider. Feilb.), (jf. u. bet. 1.1; især poet. og dial.) nogen sinde. naar I giøre disse ting, skal I ingenlunde nogen tiid (1819: ikke nogensinde; 1907: ingen Sinde) støde an. 2Pet.1.10(Chr.VI). *Min Sjæl, om Du vil nogen Tid | Din Gud i Sandhed prise, | Da bør Du, af al Magt og Flid, | Ny Lydighed bevise.Kingo.283. Gud veed, om hun nogentid overstrider den Barselseng. Gram.Breve.51. En Skielm skal ogsaa sige mig paa, at jeg nogentid har været Kandestøber. Holb.Kandst.(1731).III.5. Og jeg, som nogentid har kundet elske ham! Ew.(1914).I.296. Saae Du nogentid en smukkere Mand. CBernh.III.349. Har du nogentid hørt Magen? VSO. Recke.SB. 43. Bregend.GP.16. (bogen om Grundtvig er) rimeligvis . . det bedste, Edv. Lehmann nogen Tid har skrevet. Rubow.(HistTidsskr. 10R.I.102). (ikke) nogen eneste, se eneste 1.2. (aldrig) nogen slags lige, se III. Lige 2. har det nogen lighed? se Lighed 5. (ikke) i ell. paa nogen maade, se I. Maade 1.2, 4, 5.5. (ikke) nogen ting, se nogenting. (ikke) noget videre, se u. vid. || foran (attrib.) gen. ell. poss. pron. (nu bruges omskrivning m. af (se bet. 6.3) olgn.). Hvor kunde jeg fornuftigviis sætte Liid til nogen hans Forsikring. Balle.Bib.I.VIII. alt dette af idel faderlig, guddommelig Godhed og Barmhjertighed, uden nogen min Fortjeneste og Værdighed (1909: uden nogen Fortjeneste og Værdighed hos mig). Katek.§57. || (jf. ingen 6 samt AaHans.BUS. 30) i sammenlignings - udtr. (med end ell. som). Jeg har nu omgaaes med Fruentimmer her i Byen saa meget, som nogen anden, men jeg har altid staat Karl førend nu. Holb.Vgs.IV.8. (han) var dog saa taalmodig en Tilhører, som nogen astronomisk Professor kunde ønske sig. Grundtv. BrS.1. bande værre end nogen Matros. Blich.(1920).VII.6. *Langt meer end noget Kongespiir er saadan Jomfru værd. Hauch. SD.II.222. *en Bule her i Panden | saa stor som noget Kyllingæg. Lemb.Shak.VI. 22. *han kan . . svømme som nogen Ælling.IngvBond.(Myrebogen.Nr.1.(1908).103). Nu flygtede hun i Spring opefter og fløjtede som nogen Dreng.Buchh.EG.13. Feilb.
    5.2) knyttet til abstrakter ell. især stofbetegnelser, som udtr. for en vis (positiv) grad ell. del af det nævnte. Der er ikke noget Udkomme med hende. AndNx.PE.III.36. har du slet ikke nogen ell. (nu næsten kun) noget mad (noget korn, blæk osv.)? du bør hjælpe ham, hvis du da har nogen ell. (i talespr. ogs.) noget sympati for ham || som indrømmelse ell. afvisning af en udtalt ell. tænkt ytring i modsat retning (indvending olgn.) (ofte i forb. m. dog olgn.). enhver Skabning er . . beqvem til nogen Nytte og Brug. Eilsch.PhilBrev.261. Noget latinsk Grammatik vidste jeg. Oehl.Er.I.83. Enhver anden Last har dog strax nogen Straf med sig, den bringer dog noget Oprør i Sielen. Mynst.(Levin). Det er dog til nogen Nytte. VSO. noget mad (øl, vin) maa du da kunne skaffe mig || man (tør) utvivlsomt drage den Slutning, at den fra Sjællandsk udgaaende Skriftbrug . . har bredt sig . . i Jysk og i nogen Grad i Sydskaansk. Brøndum-Nielsen.GG.II.89. i noget mon, se I. Mon 3.2.
    5.3) flt. nogle, nogen knyttet til subst. i flt. || i nægtende, spørgende, hypotetisk sætn. Torvekiøber mand nogen staalne Koster. DL.6–17–5. (du kan) ikke forbedre nogen Sæder. Lodde. NT.394. man kunde visselig ikke have opfundet nogle Steder, som vare mere beqvemme (end de engelske kaffehuse) til at henbringe . . en ledig Time. JSneed.IV.410. (man spørger om jøderne) da slet ikke havde nogen Sange om Vin, Elskov etc. Goldschm. BlS.IV.264. Bjærge, Tinder, ja er der nogen Højder i vort Land, som man . . kan anvende saa stolte Navne paa, saa er det disse. HVClaus.DL.24. || som indrømmelse ell. afvisning af en udtalt ell. tænkt indvending olgn. (ofte i forb. m. dog olgn.). det er altsaa klappet og klart (med forlovelsen) Men, nogen Anstalter maae her dog gjøres. PAHeib.Sk.I.217. Han har, om ikke mange, dog nogle oprigtige Venner. MO. || (jf. bet. 5.1) i sammenlignings-udtr. Det er lykkedes Billedhuggerne langt mere end nogen andre Kunstnere . . at nærme sig den gamle Kunst. Wanscher.(Pol. 27/3 1928. 9.sp.2).

    6) (uden skarp adskillelse fra (nogen anv. som flt. i) bet. 8) ent. nogen i selvstændig anv.
    6.1) henvisende til et foreg. subst. Jeg har igiennemlæset gamle og nye Comœ-dier, men jeg har aldrig seet nogen være deelt udi 4re Acter. Holb.UHH.Prol.3sc. han havde sin hat paa, da han gik ud, men da han kom hjem, havde han ikke nogen paa
    6.2) i omskrivning m. præp. af: De skulle ei heller mere besmitte sig ved deres Afguder . . eller ved nogen af alle deres Overtrædelser. Ez.37.23. *Andet knap end Spæge-Mad | Nogen af os æde gad. Grundtv.Saxo.II.68. (soldaten faldt i kampen) uden at nogen af Kammeraterne . . havde set ham segne. RSchmidt.NH.55.
    6.3) i abs. anv., om person (uden hensyn til omtale i det foreg.). der er ikke Nogen, som Herren vor Gud. 2Mos.8.10. der skal ikke falde et Haar af Nogens Hoved iblandt Eder (1907: ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder). ApG.27. 34. Jeg har aldrig kiendt nogen saa traurig, saa karrig, og saa mistænkkelig. Holb. Vgs.(1731).I.4. Det kand hverken jeg eller nogen (dvs.: nogen anden) sige forvist. smst. I.6. Er der Nogen, der har Noget derimod at sige, saa vær saa god. Kierk.III. 182. Jeg tænker, at Islam ikke trænger til nogens Støtte. EBrand.M.45. Om nogen, havde han erfaret, at der er et Forsyn til. Jørg.DB.178. Taler ikke til nogen om dette Syn (1819: I skulle Ingen sige dette Syn). Matth.17.9(1907). || som indrømmelse ell. afvisning af en udtalt ell. tænkt indvending olgn. (i forb. m. dog olgn.). naar mand skyder i Fleng, maa man endelig ramme nogen. Holb.LSk.V.2. Vi ere jo gamle Venner, og Nogen maa et Menneske dog have at betroe sig til. Gylb.KV.68. || (jf. bet. 5.1, 7.2) i sammenlignings-udtr. Det skal smerte mig saa meget som nogen, om Retten ikke nyder sin Gang. Langebek.Breve.30. *Olafs Hoved | Er vel saa sundt, som Nogens (rettet fra: noget. Oehl.ND.348) her i Landet. Oehl.(1831).I.124. *Dybere, end nogen veed, | Er den ægte Kjærlighed. Grundtv. SS.IV.339. han var nu bleven saa smuk en Mand, som nogen havde set. SvGrundtv. FÆ.II.17. (hans) ulykkelige, stridbare Sind, som han maaske selv frygtede mer end nogen. Pont.UE.124.

    7) noget i selvstændig anv.
    7.1) henvisende til et foreg. subst. (af intk.). Præsten (sagde): Philisteren Goliaths Sværd (er her); og David sagde: der er ikke noget som det, giv mig det. 1Sam.21.9. Unge Mennesker, hvoraf neppe noget (nu alm. i talespr. een (eneste)) er over to eller tre og tyve Aar. Ørst.Br.I.131.
    7.2) uden henvisning til noget foreg. ord. || i nægtende, spørgende, hypotetiske sætn. Drengen vidste ikke noget; ikkun Jonathan og David vidste Sagen. 1Sam.20.39. Vi kand icke klarlig overbeviise hende noget. Holb.UHH. IV.3. Havde Torfæus . . vidst noget af denne Saga, da havde han sikkert meldet det. Langebek.Breve.239. *De Fleste troede Intet, og hvis Noget | De Andre troede, var det hen i Taaget. PalM.V.440. “Jeg bliver dog aldrig rig nok til at efterlade min Søn og Datter Noget,” sagde han sædvanlig. Goldschm.VIII.18. Værer ikke bekymrede for Noget (Chr.VI: Bekymrer eder intet). Phil.4.6. hvis man føjer noget til noget, kan Resultatet ikke blive intet. NaturensV.1914.74. det gør ikke noget, se gøre 5.2. der er ikke noget at gøre, se gøre 9.2. (ikke) have noget, se IV. have 5.2. ikke skulle have noget af, se IV. have 11.2. der er ikke noget, der hedder, se hedde 2.2. ikke have noget at lade hinanden høre, se høre 7.3. der er (ikke) noget i det, om det, ved det olgn., se i (III.7.2 og 16), om osv. det er ikke noget ligt (ad, efter), se III. lig 6.2. det ligner ikke noget, se ligne 5.3. || (jf. nogenting slutn.) i forb. (hverken –) eller noget, (talespr., især dial.) som (udvidet) benægtelse af, hvad man (muligt) kunde tænke sig af lignende art som det nævnte. Hvorfor skulde jeg dog have den (ring), det er jo slet ikke min Fødselsdag eller noget. KLars.SA.24. SnøvlPeter kendte hverken Almanak eller noget. JVJens.HF.20. De er hverken gift eller noget; men alligevel fører de Hus sammen. Thuborg.Brødre.(1923).18. || som indrømmelse ell. afvisning af en udtalt ell. tænkt indvending olgn. (ofte i forb. m. dog olgn.). Tiden iler vel med ustandselig Fart, men Noget maa der dog være, som den ikke kan røre. Gylb.(1849).X.155. jf. gøre 9.9: jeg har intet ont giort . . Ach jo jeg har giort noget. Holb.Masc.I.11. talem.: noget maa (der) gøres olgn., (jf. gøre 9.1) en aktiv optræden, forebyggende handling er nødvendig. Mau.6891. der maatte gøres Noget i Retning af at genoplive hans (dvs.: H.C.Andersens) Digtning i Ord, Toner og Farver. VortLand. 26/3 1905.2.sp.2. Buchh.GT.267. det er (altid) godt for noget, (jf. IV. for 7.3, god 4.5) om noget uheldigt, ubehageligt olgn., som dog gavner i en vis henseende (fører noget godt med sig). Mau.II.72. Der er aldrig noget saa ondt, det er jo godt for Noget. Mau.7205. tiden skal (jo) gaa med noget, (jf. gaa 7.1) som udtr. for, at lediggang er forkastelig, unaturlig olgn.; ogs. (m. overgang til bet. 3.2): et ell. andet maa man fordrive tiden med, finde paa (under lediggang). “Tiden skal gaae med Noget.” – Han sagde saa Manden, da han pryglede sin Kone. Blich. (1920).XXI.161. AaseHansen.Et Par Huse. (1930).7. || (jf. bet. 5.1, 6.2) i sammenligningsudtr. der (var i den arkæologiske lærebog) saa bestemt som Noget udpeget Grundkjendemærket paa de tre Aldre. JohsSteenstr.HD.243. Jordskokken . . forvexles (undertiden) med Artiskok, skønt de er saa forskellige som noget. NatTid. 16/3 1905.M. Till.4.sp.1. || i forsk. udtr. (talem.), som modsætn. til intet, ikke-eksisteren olgn.; dels om noget positivt i forhold til noget andet positivt (gengælds- ell. ligevægtsforhold). Der skal Noget i Jorden, for at der kan komme Noget af Jorden (som opfordring til ikke at spare for meget paa saasæden). Mau. 4436. især (jf. lige for lige osv. u. V. lige 1.5) i talem.: noget for noget (om venskab skal holdes). Mau.6883. Der vil altid noget for noget, tænker jeg, og naar man tager Presents, saa maa man give Presents igjen. PAHeib.US.438. Blich.(1920). XXI.57. SvGrundtv.FÆ.II.223. Blækspr. 1911.38. Feilb. dels om noget positivt i forhold til noget negativt (intet, ikke-eksisteren); i talem. som noget er bedre end intet, ogs. m. forsk. tilføjelser som: sagde spillemanden, da man slog ham paa tuden, ell.: sagde ulven, den slugte en myg ofl. Mau. 6880. Biehl.DQ.I.197. Feilb. jf.: “Noget er Noget,” sagde Fanden, da tog han en Degn.Mau.6881. Noget er got, sagde Spillemanden.Holb.Vgs.IV.8. PalM.IL.I.284. blive til noget, se blive 4.8. ogs. m. bet.: faa tilstrækkeligt omfang, afgørende virkning olgn.; forslaa (4). der var Glæde, saa det kunde blive til noget. AntNiels. FL.I.15. der bliver (ikke) noget af, det bliver der ikke noget af olgn., se blive 6.1 og 7.1. tyven levner noget, men ilden levner intet, se levne 1.1. være noget, om ting ell. forhold: være af (en vis) betydning, vigtighed; betegne et (vist) fremskridt ell. resultat; ofte som indrømmelse ell. afvisning af en udtalt ell. tænkt indvending olgn. (jf. ovf.). men han sagde det ikke høit, og det var nok allerede Noget. HCAnd.VI.338. saa heller blive Murer, det er dog Noget. smst.330. Der er mangen lille Jomfru, som, i Mangel af at være forlovet, dog altid vilde være ret tilfreds med at have været ganske nær derved. Det er dog altid Noget, om end, naar jeg skal være oprigtig, saare Lidet. Kierk.I. 393. jf.: “hundrede Daler er dog altid Noget.” – “Nei det er sgu inte Noget.” – “Jo saa tilforladelig er det saa!” Heib.Poet. V.248. ogs. i forb. som det er ikke noget ell. er 'det noget? det er (temmelig) urimeligt, meningsløst; det ligner ikke noget. det er ikke noget, at lægge vægt paa en flygtig, uovervejet ytring er det noget, at give penge ud for at se den slags stykker?

    8) (uden skarp adskillelse fra bet. 6) flt. nogle, nogen i selvstændig anv.
    8.1) henvisende til et foreg. subst. Når han kører til marked, har han altid penge med; men han har sjælden nogen med hjem igen. Mikkels.Ordf.313.
    8.2) i omskrivning m. præp. af. Det kunde ikke . . bevises at (Leonora Christina) havde havt Deel i nogle af de Anslag, Ulfeld var ubesindig . . nok til at fatte. Mall.SgH.471. Jeg vilde aldrig . . betjene mig af nogle af de Midler, hvormed man i (kærlighedens) Rige vinder Terrain. Hrz.ST.360.
    8.3) i abs. anv., om personer. jeg veed ikke hvad jeg skal gjøre med dem (dvs.: de mange børn). Man har ondt ved at holde Klæderne paa Kroppen af dem; at holde Nogen frem til Studeringer, det er plat umuligt. Blich.(1920). XIII.154. er der Nogen, jeg hader, saa er det Socialisterne. Schand.BS.242.

    C. noget i adverbiel anv. (i alm. svarende til bet. A (bet. 3.1-2)).

    9) (jf. bet. 10.1) som adverbiel bestemmelse knyttet til et verbum (verballed) i al alm.: (ikke helt) lidt; en del; adskilligt; i nogen grad. (i alm. spr. nu næsten kun i tilfælde, der staar paa overgangen fra bet. 3.1-2 ell. paa overgangen til bet. 10, især som udtr. for maal, størrelse, værdi olgn.; sjældnere m. egl. grads-bet.). jeg vil fritte ham noget i denne Sag. Holb.Bars.IV.2. naar I er i Compagnie, skal I icke være for meget peene, men sætte Honneteteten noget til Side. sa.Kandst.III.4. Jeres hæftige Sorrig begynder dog at sette sig noget, synes mig. KomGrønneg.I.271. endnu havde Alderen ikke bleget de rødbrune Lokker . . hvorvel den noget havde bøjet hans brede Ryg. Blich.(1920).XIX.183. “Kommer han, Kammerjunkeren der noget?” – “Ja, Frue, hver Dag.” FritzJürg. nr.17. I maa se Solformørkelsen, sagde jeg gavmildt. – Men Hjalmar og Niels maa ikke. – De to udstødte konfererede noget. Buchh.UH.6. nu l. br. i tilfælde som: Jagten øves ikke længer af Nødvendighed; men noget for Fordeel og mere for Fornøielse. Blich.(1920).XVI.62. *Skynd jer noget (nu alm.: lidt), een, to, tre! Aarestr.SS.II.98. *Han saae noget ud som en lynramt Kvist. Rich.II.9. der skal dog noget lades som om Partiet Venstre er sig selv nok. EBrand.(Pol. 30/9 1920.8.sp.4). || (jf. bet. B) m. overgang til mere absolut bet., især som værdibestemmelse (udtr. for en vis (absolut) gyldighed olgn.) ell. i nægtende, spørgende, hypotetisk sætn. det kand forslâe noget (dvs.: det er tilstrækkeligt, mods.: det forslaar ikke). Moth.N72. *Det gielder noget, naar det gielder Liv og Hiem. CFrim. Poet.25. Nuomstunder koster det Noget at leve. VSO. nu kan Du gjerne følge mig hjem igjen, dersom Du holder Noget af mig! HCAnd.VI.27. det, der staaer i Bladene, det bryder vi os ikke noget om, det agter vi ikke for en Havreavn. Schack. 211. *han er Gud for Handlen, han betyder dog Noget, | Og Forbindelsen med ham maa man se at holde gaaende.Drachm. D.96. || m. overgang til bet. 10.1: noget efter noget, (nu ikke i alm. spr.) efterhaanden; lidt efter lidt. Fleischer.B.552.

    10) som tids- ell. stedsbestemmelse.
    10.1) om tidsforhold: (i) en (kortere) tid; (i) nogen tid; ikke (særlig) længe. || (talespr.) knyttet til et verbum, der betegner en (varig) tilstand. Familjen havde boet der noget. Bang.Udv.104. “Er De nylig kommet?” . . “Nej, jeg har været her noget.” Hjortø.Æ.215. Feilb. OrdbS.(sjæll.). || (jf. bet. 10.2) i forb. m. adv. ell. præp., angivende en tidsforskel. Noget derefter . . fø
    Tegn, der ikke kan vises
    ø med cirkumfleksr . . tilfòrn. Moth.N73. Holb.Hh.II.523. For noget siden fandt jeg en vildfarende Dreng. Suhm.(Sk Vid.X.56). Noget efter gik Præsten over til sit Værelse forat hvile sig. Scharling. N.318. PRMøll.ES.47.
    10.2) om stedsforhold: et (kortere) stykke (vej); ikke (særlig) langt. (knyttet til adv. ell. præp.). Noget herfra. Moth.N73. Noget fra Kirkebyen . . har man en fortræffelig . . Udsigt. Molb.Dagb.100. Midt paa Scenen, noget tilbage, (er) en Brønd. FruHeib.SA.5. der gik en Dame noget foran mig. Sødb.ÆD.51. noget borte, til siden, fra vejen, vestligere osv. noget henne, se henne 1.1.

    11) som grads-adv. knyttet til et adj., adv. olgn.
    11.1) i al alm.: i nogen grad; en del; (ikke helt) lidt; adskilligt; temmelig; lovlig. min Mand er noget curiøsk. Holb.Bars.II.6. “det lader noget ilde for 2de Søstre at udgyde Blod for en Hunds skyld.” – “Ja, det lader noget hundsk.” sa.Mel.III.2. (kortet) er noget i Stycker. sa.Kandst.II.1. mangengang traadte (han) den tilbørlige Discretion noget vel nær. Gylb.IX.20. Det varer noget længe. MO. (jeg) saae paa Damen ventelig med et noget ironisk Udtryk. Kofoed-Hansen.L.315. Fuldmægtig H. rejste sig . . i sin stramtsluttende, noget slidte Auktionsuniform. Rørd.LB.7. han er noget til en side || foran komp. Mary . . Mulatinde, men i noget fjernere Nedstammelse. Hrz.XV.165. en gammel fladbundet Jolle – noget mere ormædt, gisten og affældig end den Eftermiddag. Gjel.T.161. (han) var blevet ligesom noget roligere. Bang.L.63. jf.: Al Mergel, endog den sorte, kommer og overeens derudi, at den, naar den er tør, bliver, skiøndt noget mere, noget mindre (nu: bliver mer(e) eller mindre; jf. mere sp. 136457), hvid eller hvidagtig. BiblNytt Skr.10. || foran forb. m. adv. for (IV. 20). Den (dvs.: vinen) er noget for suurt. Holb. Jep.III.1. De kom endelig silde udi Seng i Nat vel beskienkede . . men det er dog noget for meget at sove saa lenge. sa.Pants. III.3. Næsen var fortegnet og noget for lang. CBernh.NF.IV.22. || noget (saa) nær, se nær. || (nu ikke i alm. spr.) m. forestilling om en efter omstændighederne tilfredsstillende grad: nogenlunde (2.2). “Kjender du disse Tanter noget nøie?” . . “Saa temmelig.” PAHeib.Sk.III.143. Jeg taer nu hen for at kjøbe (gaarden), hvis den er at faae noget rimeligt. Blich.(1920).XXX. 149.
    11.2) (uden skarp adskillelse fra bet. 1.2, idet udtr. som det er noget (saa) grueligt osv. staar ved siden af bogen er noget (saa) gruelig, sideordnet med bogen er noget for gruelig olgn.; jf. ogs. bet. 11.1 slutn. samt forb. noget videre (u. vid) og (nu næppe br.): Da jeg . . ikke troede at kunne gaae noget stort længere (nu: ret meget længere, stort længere olgn.), spurgte jeg om Veien til den nærmeste By. Hauch.I.446. || talespr.) i (emfatiske) udtr. for det (i god ell. daarlig henseende) usædvanlige, overraskende, fortræffelige, forfærdelige osv., i forb. som han ell. det er ell. han synger osv. noget (saa ell. ganske ell. aldeles) forskrækkelig(t), vidunderlig(t) osv. (han kørte) Toure paa en Trævogn, som stødte noget ganske umenneskeligt. Oehl. Er.IV.32. Jeg ærgrede mig noget ganske overordentlig. Blich.(1920).XII.188. (jeg) skyndte mig noget umaneerligt, da det er silde og snart bliver mørkt. Gylb.VIII.22. “Damon! elsker du mig?” . . “Noget ganske umaadeligt.”PalM.I.310. Marie havde begge Armene om Halsen paa ham, og forkyssede ham, saa det var noget gruligt. AntNiels.FL.II.37. (han havde) Vane til at bande noget aldeles forskrækkeligt. SKoch.UE.13. En Elefant er noget saa kræsen med Anbringelsen af sin Snabel, naar han sover. Rørd.E.181. Hvis det blev moderne at have Ring i Næsen, er der ingen Tvivl om, at (damerne) en Sæson eller to vilde finde det noget saa fikst. NatTid. 2/6 1925.Aft.8.sp.1. den er noget saa ualmindelig pæn. OrdbS.(Lolland). || spec. i forb. noget meget, lidt for meget; lovlig meget. 4000 Rdlr. . . Det er noget meget. Holb.Arab.4sc. jeg snacker undertiden noget meget . . Mange legger mig det til en Lyde. sa.GW.IV.8. VSO. e. alm.

    Fra "Ordbog over det danske sprog".

    SvarSlet
  18. Jeg vender tilbage efter sommerferien når jeg har læst alle paragrafferne :

    En god sommer til Ulla og hendes læsere!


    /Peter Stajner

    SvarSlet
  19. Der var godt. Så er du en flittig mand, Peter Stajner :-)

    SvarSlet
  20. Efter sommerferien 2011 :) Og så lige: undskyld den vrisne mine i enkelte af mine indlæg, det må være eksamenspresset ROFL

    /Pete

    SvarSlet
  21. Hello. And all nice words. great site great yes it is.
    [url=http://free-porn-free-sex-free-xxx-videos.org] porn videos[/url]
    porn videos
    http://free-porn-free-sex-free-xxx-videos.org

    SvarSlet