fredag, august 10, 2007

Manneken Pis

Uforstandige mennesker mener, at Bruxelles vartegn, Manneken Pis, er et lidt spøjst og mærkværdigt motiv, et pointeløst motiv. Hvorfor afbilde en tissende dreng? Der opstod en historie om, at en dreng blev væk og at den ulykkelige fader lovede, at han ville lade støbe en bronzestatue af ham, hvis han fandt ham igen, akkurat som han fandt ham, hvis han fandt ham. Han fandt ham tissende, et voila, Bruxelles fik en tissende dreng som vartegn. Det kunne lige så godt have været en dreng, der sov eller pillede i næse eller tudbrølede.

Det skal man ikke tro på. Manneken pis er ikke bare en dreng, der tisser, det er en dreng, der lærer at tisse. Selv. Og tror man ikke, at det er noget at lave en skulptur af, så tager man meget fejl. Det er stort. Det er større end det første skridt, for dem ved han ikke, han tager. Det er større end de første ord, for dem ved han ikke, han siger. At lære at tisse selv er ikke at tilegne sig en kundskab eller en forståelse, det er ikke bare en kunnen eller en færdighed. Det er mestring, beherskelse, spiren til al civilisation.

Hvor stolt han er, hvor tilfreds med sig selv. Faktisk kan begivenheden ikke rigtigt afbildes i ét udtryk. Først panik, det er nu, nu, nu, lige nu. Men først og fremmest klart fokus, ellers går det ikke, tavs arbejde med tøjet, det ene op, det andet ned. Bekymring sender sorte skyer over ansigtet, pludselig kan det være for sent? Og så dyb koncentration, NU sker det. Jeg tisser! JEG TISSER! Og midt i jubelen ALVOR nu, underlivet helt frem, ikke tisse på sig selv. Omverden eksisterer ikke, jeg tisser. Selv. JEG TISSER SELV, jeg styrer verden, YEAH! Og der er overskud til at sætte armen i siden. Man aner tyrefægteren, Paso Doble-posituren.

Mestring er en dannelseskategori, en civilisationskategori. Svajet i ryggen udtrykker menneskehedens første og mest omhyggelige bestræbelse på at undgå at pisse op og ned ad sig selv. Vi har i denne dybt koncentrerede dreng indbegrebet af Kantiansk frihed, Baconsk magt, man against nature. Vi har Robinson Crusoe og Odysseus, Nietzsches legende barn. Selvudfoldelse gennem selvbeherskelse, en af kulturens allerstørste, allerførste og allermest glemte hemmeligheder. Hvor vidt kan vi ikke drive det herfra.

19 kommentarer:

  1. Fin udlægning af 'Manneken Pis' Ulla!

    Bare Flamlænderne og især Vallonerne (ordet Belgier er en tilsnigelse) ville tage denne lærdom om ikke at pisse op og ned ad sig selv til efterretning!

    SvarSlet
  2. For morsomt, Ulla. Du er nu en lille nuttet akademikertøs :)

    SvarSlet
  3. Nu får du garanteret en hel flok burkaklædte feminister på nakken: Det er jo helt enormt "pikket", det du skriver (som de siger i "Det store flip").

    SvarSlet
  4. Det er nemlig lige præcis enormt "pikket" :-) Fremragende udtryk.

    Min egen søn har lige lært det her, det har I nok regnet ud. Familien klapper spontant, når de ser det første gang, de jubler, og han svumler af stolthed. Så det er en stor ting.

    Men der er også en anden alvor i det, nemlig den, at gennem de seneste 40 års befrielsesaktion har vi netop aflært det at påskønne beherskelsen. Vi har lært at mistænkeliggøre den. Freuds vinkel ville jo ikke bare være jubel, for ham er det interessante snarere mistanken mod selvtugten. Han ville tale om faren for analfikseringer og han ville advare om overdreven ordenssans, ufrihed, neuroser og potentielt selvhad, fordi drengen lærer at afsky en del af sig selv, som han gerne vil have ud og væk uden at røre ved det. Her er beherskelse lige med selvhad og partiel selvdestruktion. Man lærer at tugte sig selv og "hade" dele af sig selv. På den måde er erhvervelse af kultur lig med et tab af en oprindelig frihed og naturlighed. Det er selvfølgelig noget frygtelig pladder.

    Det er også noget pladder, når Adorno og Horkheimer i Oplysningens dialektik ynker Odysseus og Bacon for at objektivere og systematisere og tingsliggøre verden, fordi de dermed objektiverer og systematiserer og tingsliggør og umenneskeliggør sig selv. De ser en lige linie fra pottetræning over Odysseus, der binder sig til masten, da han skal sejle igennem Sirenernes sang over det kapitalistiske samfund, der udbytter mennesker, jord, ting og ideer til Nazismens statslige objektgørelse og ufrihed og totale tingsliggørelse.

    Det er altsammen noget pladder. Masser af pædagogiske tanker bygger videre på disse grundtanker. Opdragelse, kundskaber og høje mål er skidt. Det er lavt at tænke mekanisk, pragmatisk, ingeniørmøæssigt, operationelt, for så er man underlagt beherskelsestanken. Med nød og næppe har Haarder fået lovat indføje i skolens formålsparagraf, at den skal forberede eleverne til videre uddannelse og dermed til arbejdsmarkedet. Det er slemt, for så dannes og uddannes hiin enkelte ikke kun for sin egen skyld. Haarder skaber ufrie mennesker, og ikke nok med det, han vil lære dem noget, rent faktisk tvinge dem til at lære noget.

    Vi mangler det, berskelsesidealet. Vi ligger i sofaen og ser dumt fjernsyn og ved ingen verdens ting, og ånden siver ud. Vi mangler noget strunkhed og noget stivelse, for nu at blive i metaforikken. Vi er nødt til at lære de børn noget, unset om de pjevser og klynker og føler sig tingsliggjort, vi skal give dem noget at være stolte af.

    Det sjove er, at netop denne første lærdom, det første kulturelle tryk på individet, "pottetræningen", som det hed i gamle dage, er noget af det mest lystbetonede i verden. Det er slet ikke nødvendigt at presse og formane og tvinge. Børnene er selv topmotiverede til at yde deres allerbedste her. Det er de også, når de starter i skole. Det er muligt, at vi før i tiden har øvet et overdrevent "kulturens pres" på børnene. Men nu ødelægger vi i stedet deres konkurrencelyst og beherskelsestrang og vilje til at give af sig selv for at lære at beherske. Det er en lige så stor forbrydelse. Man komme strunk ind i folkeskolen, men man kommer slatten ud.

    SvarSlet
  5. PS: Dette har også noget at gøre med det, Ulrik Høy nævnte i sin klumme forleden: Der er for mange selvglade, åleglatte blærerøve á la ham den slikkede snyder, Irakraporteren, hvad hedder han... Jeppe Nybroe. Der er for mange blanke åsyn i medierne og dermed i vores verdensbevidsthed, skriver Ulrik Høy. For få furede, knoklede, vidende mennesker.

    For mange, for glatte, for selvcentrerede, for tomhjernede scenemennesker, for få, der gør, hvad man i gamle dage forstod ved en indsats.

    Altså for meget Narcissos og for lidt Odysseus. I folkeskolen såvel som i resten af landet.

    SvarSlet
  6. PPS:

    Narcissos: glæden ved hvad jeg ER.

    Odysseus: glæden ved hvad jeg KAN og hvad jeg SKAL.

    SvarSlet
  7. Det er dog utroligt velskrevet og dybt eftertænksomt, og med underfundig humor. Aldrig vil jeg kunne se på Manneken Pes igen uden at erindre din herlige udlægning. Det er sandt at 'man komme strunk ind i folkeskolen, men man kommer slatten ud'. Alt individuelt særpræg knuses og alle de sprudlende børn ensrettes efter et skema af pædagogisk pointgivning og favorisering af den tilpassede.
    Hvad galt er der i at være stolt af egne evner og måske møjsommeligt tillært formåen. "Hvis ikke alle var så aldeles overdrevent optagne af deres egen person, ville tilværelsen være så uinteressant, at ingen kunne holde den ud"
    Schopenhauer. Elsk dig selv og du kan elske andre.

    SvarSlet
  8. Jeg forsøgte at sende en kommentar, men de kulturradikale banditter opsnappede kommentaren, derfor sender jeg den endnu engang.

    Kære Ulla som sædvanlig et glimrende indlæg.

    Indlægget får mig til at mindes min gamle bedstefar, der sagde. Vær et mandfolk, kun tøsedrenge pisser med vinden.

    Det er iøvrigt fantastisk, at du kan vedblive med at være 38 i alle de år du har blogget.

    fhv grisehandler, furet, knoklet, vidende

    SvarSlet
  9. tak for det, begge to :-)

    Jeg tror nok, at jeg lige er blevet 38. Er jeg ikke? Jo, det mener jeg, jeg tæller ikke så meget mere... Men det gør profilen, der kan jeg slå det op :-)

    SvarSlet
  10. Mvh Ulla 38, furet, knoklet, uvidende :-)

    SvarSlet
  11. Ulla Nødtørft er en af de kvinder som bør have stemmeret (nej, jeg skal ikke låne penge).

    De glatte unge idioter ødelægger vesten. Måske skulle valgretsalderen sættes til 35. Måske bør skolelærere være minimum 30 og lave noget andet først. Og journalister måske helt afskaffes.

    SvarSlet
  12. Pihl-kronik med bid i:

    http://www.berlingske.dk/kronikker

    SvarSlet
  13. Mere præcis lænke:

    http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=929188

    SvarSlet
  14. Ja, jeg har læst den. Rigtig god :-)

    Men det er lidt synd for Uffe Østergaard, som jeg har hørt/mødt. Ham kan jeg godt lide. Han er morsom, meget ironisk. Og meget, meget vidende, nu vi er ved det.

    Ha nhar helt klart skrevet noget vrøvl i 90´erne, men det har vi jo allesammen, det var et meget skønmalende og vidtløftigt årti med ENORME mængder af varm luft fossende ud af alle kanaler.

    Uffe Østergaard har skiftet mening om mange ting. Han er blevet realist. Til det foredrag, jeg hørte, sagde han lige ud, at alle de gamle vesteuropæiske lande har parallelsamfund, der bevidst lægger afstand. Og han sagde, at nationalstaten bliver næste store trend, mere præcist mente han, at tendensen er, at man lægger grænserne med behørig hensyntagen til nation og nationalitet, fordi alt andet IKKE fungerer. Større indrømmelse kan man ikke ønske sig.

    SvarSlet
  15. Skønt indlæg med tiltrængt "pikkeri". Ulla du er en knag!

    Hilsen fra en feminist der er træt at mænd der sidder ned på toilettet og tisser for ikke at larme eller gør deres kvinder kede af det.

    SvarSlet
  16. Who knows where to download XRumer 5.0 Palladium?
    Help, please. All recommend this program to effectively advertise on the Internet, this is the best program!

    SvarSlet
  17. So drunk...
    Oh..

    Doesnt matter

    SvarSlet