onsdag, november 07, 2007

Tag valget alvorligt

Moralen er for lav i den borgerlige lejr. Og nej, ikke dén moral. Men kampmoralen. Mange borgerlige har mistet gejsten. Kloge mennesker vrøvler rundt i at stemme blank, S og SF. NA overvejer man også, og det har ikke så meget rod i skatteprotester som i et artigt ønske om dog snart at slippe for den regn af moralske bebrejdelser, som det borgerlige flertal har været udsat for siden 2001.

Det nationale mål: hvordan sætte DF uden for indflydelse, har beskæftiget offentligt lønnede manipulatorer i 6 år nu. Det har ikke været uden virkning. Folk ævler med, folk flager artigt med deres DF-afstand. Sagen er bare, at denne afstandstagen intet har med DF´s politik at gøre. Danskerne har i 6 år gået rundt med stor lettelse over, at nogen - DF - reducerede folkevandringspresset. Langt ud på venstrefløjen hygger og luner man sig ved tanken. Foragten for DF består dog. Ja, den er formentlig stærkere end nogensinde. Nogle gange tænker jeg, at mine landsmænd er decideret ubegavede.

Vi kommer nok til at kræve lidt mere mod og selvstændighed af de borgerlige vælgere her i slutspurten af valgkampen. Man kommer til at tage sig en lille smule sammen. Ryste bebrejdelserne af sig og insistere på at diskutere konkret politik i stedet.

Dette valg er ikke anderledes end valget i 2001-valg, bare sværere at gennemskue, fordi vores statsfinancierede manipulatorer insisterer på, at valget skal være en konkurrence om velfærd. Det kan pressen overskue, det gør dens rolle enkel og væsentlig. Vælgerne sidder i Platons hule og glor på showet af brok og protester. Det er så latterligt. Staten kyler milliarder i rendestenen hvert år, det ved ethvert fornuftigt menneske.

Udlændingespørgsmålet betragtes mirakuløst som forduftet. Mon dog? Ifølge et nyhedsbrev fra Venstre forventer Sverige 38.000 asylansøgere i 2007. I Danmark forventer vi 2000. Det er ikke lige meget, hvilken udlændingepolitik, vi har. Og jo, flygtningestrømmene er organiserede og bagmændene er velinformerede, hvordan kan man forestille sig andet. Hvor u-globaliseret en tankegang kan man næsten have?

NA´s udlændingepolitik er ikke en bagatel, den er en katastrofe. Den er ikke skabt af de klogeste og mest realistiske venstreorienterede. Den er skabt af de mest naive og mest manipulerbare borgerlige. NA´s mange borgerlige vælgere består af folk, der ikke kan tænke klart under pres. Jeg kan simpelthen ikke begribe, at man kan overveje at sætte så usikkert et kryds.

Mand jer op, borgerlige vælgere, og stå ved jeres VKO-flertal. Og hvis så Liberalisternes er knapt så eksklusive og slår knapt så ungdommeligt-ideologisk om sig med umodne kulturradikale argumenter, så kan det være, at de i løbet af de næste 4 år kan danne sig en partiorganisation, der også rummer det knapt så travle, knapt så akademiske og knapt så eksklusive fodfolk, der skal til, når der skal samles 20.000 underskrifter.

42 kommentarer:

  1. Kære Ulla
    Det var et rigtigt godt indlæg. Man må håbe, at de borgerlige tænker sig om. Men mange af dem fortjener faktisk tilvandringen med dennes velsignelser. Problemet er blot, at vi andre ikke kan blive fri for at deltage i deres eksperiment.
    Men hvis du anerkender at DF har haft en overvejende positiv betydning, forstår jeg ikke du stemmer V. V og K kan meget vel finde på at sælge ud af udlændingepolitikken for blot at beholde deres taburetter. Så en stemme på VK er i bedste fald en usikker joker, og i værste fald en stemme på en ny fodnotepolitik.
    Hvis man er enig med DFs udlændingepolitik, bør man stemme på dem og ikke på et parti, hvis bagland desværre rumer tågehorn som Uffe Ellemann-Jensen, Birthe Rønn Hornbech og Eivind Vesselbo. Jeg er generelt enig med dig, men hvis DF er nødvendig burde borgerlige V og K-vælgere stemme på dem i stedet for at overlade det til tidligere socialdemokrater.

    SvarSlet
  2. Kan ikke lade være at more mig over Ny Allances valgplakat:

    Sæt X ved Y

    Jeg synes at det minder om en ligning med for mange ubekendte?

    Mvh
    Jens Hansen

    SvarSlet
  3. Bravo! Hvor har du ret! Men spørgsmålet er, hvordan man kan få almindelige vælgere til at indse det. Det er mig ubegribeligt, at så mange kan falde for Naser Khader og hans alliance. Deres såkaldte program er forvirrende, men dog ret nemt at gennemskue.

    SvarSlet
  4. Min stemme bliver stadig ugyldig med skældsord på, medmindre et parti stiller op og afslører det sekteriske gudespil politikerne har gang i, hvor de bruger ulovlig overvågning og manipulation af borgere, som de styrer og studerer effekter på. Det er mafiametoder og rekrutteringspolitik. Politikerne skal hente deres engle hjem og stoppe de perverse og krænkende alternative metoder.

    Ingen borgere er en markedsplads eller tag selv bord for opportunister og selvpromoverende berigelseskriminelle. Heller ikke for royale med storhedsvanvid.

    Jeg vil fandeme ikke stå model til det vanvid fra kriminelle psykopater længere. Ingen har pligt til at finde sig i politiske eksperimenter, som krænker privatlivet og retten til et frit liv efter eget valg.

    Det er sgu for dårligt, at ingen politiker endnu har afsløret det kyniske og ulovlige tyranni jeg har været tvunget til at tåle og hvor mine kommunikationslinier og private rum er besat af idiotiske "engle". Det er nemlig regulær statsterror! Vores regering er kriminel så det basker og resten af Borgen er ikke et hak bedre.

    SvarSlet
  5. Jeg kan kun give "Anonym" ret, hvorfor jeg lige præcis stemmer på DF dennegang. Jeg synes der sælges ud i stor stil, og jeg kan ikke finde noget som helst liberalt og borgerligt i det efterhånden. Efterhånden en stor gang socialdemokratisk suppe, som man så putter forskellige krydderier i! Suk!

    SvarSlet
  6. Debra
    DFs økonomiske politik er hul i hovedet, men kynisk betragtet sparer deres udlændingepolitik danskerne for udgifter til tusindvis af uassimilerede muslimer. Det er at foretrække frem for NAs skattelettelser kombineret med fri tilvandring af fattigdomsflygtninge.

    SvarSlet
  7. Jeg kan kun give Birgitte ret. Hvor længe endnu vil I finde jer i os?


    Hilsen

    Idiotiske "Engle"

    SvarSlet
  8. Lad mig citere en ond iscenesættende engel: "For nogle sjov, for andre alvor".

    Det går jo ikke ud over dem, vel? Nogle trives godt med andres ulykke og de nogle er dem, der holder kæft og skubber til de andre. Det er mange, desværre.

    SvarSlet
  9. Da du lavede dit flotte diagram ville du etablere et nyt parti, Højre. Er det bare snak eller bliver det til noget?

    SvarSlet
  10. Der var én ovenfor, der sagde et sandt ord, og det var, at DF alene pga. deres udlændingepolitik sparer statskassen for rigtig mange penge. Og det gælder ikke bare udlændingepolitik. DF´s retspolitik og deres generelle tendens til at ryste på hovedet af dyre, fantasifulde politiske tiltag, som de andre partier kommer med - det er altsammen godt for budgettet.

    Men de får altså ikke min stemme. De har ondt af for mange, det ikke er synd for. Det er ikke synd for de ældre. Det er ikke synd for de offentligt ansatte. Det er ikke synd for de lavtuddannede. Og det er ikke synd for mændene.

    Er V og K så spor bedre? Det er de muligvis ikke for tiden. Men sagen er, at jeg forventer noget andet af dem. Noget bedre. Af DF forventer jeg lige nøjagtigt det, vi får. Der er ikke noget håb om, at de vokser.

    Men: Jeg har bestemt en forventning om, at der kommer til at ske forandringer i V og K i næste valgperiode. Ellers, som sagt, så!

    SvarSlet
  11. @ Ulla

    Ak ja, vi mangler et stærkt Højre fra dengang verden endnu ikke var gået af lave, som modvægt til den stadige udvanden af vores danske værdier og som modvægt til det tiltagende velfærdshysteri, som stort set samtlige partier deltager i.
    En klog mand beskrev engang den politiske og samfundsmæssige glidebane som: liberalisme -> radikalisme -> socialisme -> anarki.

    SvarSlet
  12. Kære Ulla
    Jeg er enig i analysen af DF. Det er mildt sagt trættende med den (negative) fokus, der på partiet - og kvalmende med alle de moralske bebrejdelser af VK´s samarbejde med partiet.

    Nu ved jeg ikke, om du regner mig med til de kloge;-) men jeg stemmer altså blankt/ugyldigt eller bliver hjemme. Og det er ikke lav moral eller mangel på gejst. Det er et meget bevidst og aktivt politisk valg.

    På kort sigt medgiver jeg, at en rød regering (også af navn) vil være værre; men på længere sigt tror jeg, at vi får et mere borgerlig liberalt Danmark, hvis alle liberale lader være med at stemme VKO. Så længe vi alligevel stemmer på dem, så kan partierne jo blæse os et langt stykke, hvilket de også gør. Men hvis vi bliver hjemme og lader socialdemokrater om at føre socialdemokratisk politik, så er partierne nødt til at diskutere liberal politik for at trække os ind i stemmeboksen. Ved fortsat at stemme på dem, kan de nøjes med at tækkes midtervælgerne.

    Historisk set fører socialdemokratiske regeringer også mere borgerlig politik end borgerlige regeringer. Se f.eks. Punditokraterne.

    Og så er det også et spørgsmål om principper, samvittighed og selvrespekt. Kan jeg bevare respekten for mig selv, hvis jeg stemmer på et parti, jeg er så uenigt med. Det er nok, at politikerne er principløse.

    Så er der hele udlændingpolitiken. Indtil for kort tid siden ville et regeringsskifte heller ikke betyde noget på det område; men jeg kan da godt se en pointe nu, hvor S er slået ind på en ny kurs. Men på det område mangler der også nogle liberale meldinger. Det er jo velfærdsstaten, der langt hen ad vejen har skabt problemerne. Den er utrolig dårlig til integration og tiltrækker også dem, der er sværest at integrere.

    Jeg tror stadigvæk på den liberale løsning med mere åbne grænser og en lukket og låst kasse og så en benhård åndskamp mod fundamentalisme.

    Hvad mener du med, at Liberalisterne er eksklusive? Og hvordan er vi kulturradikale? (Hvad der så end menes med kulturradikal.) Jeg skal ærligt indrømme, at du har ret i, at vi har svært ved at skaffe fodfolket, så derfor er jeg oprigtigt interesseret i at få ovenstående uddybet.

    SvarSlet
  13. Kære Ulla
    Tak for din overbevisende forklaring. Men hvis vi nu antager, at tilvandringen er det absolut afgørende problem, ja nærmest af eksistentiel betydning for vores civilisation, er DFs holdning til velfærdsstaten da underordnet. Ja jeg vil faktisk tillade mig at hævde, at alle andre problemer end tilvandringen og den følgende islamisering af Europa er fuldkommen ligegyldig, hvis DF ikke på tirsdag mønstrer et styrket mandattal som kan tvinge V og K til yderligere stramninger.
    Det lyder lidt som om, at du er en af de mange borgerlige, som gnider dig i hænderne over DFs udlændingepolitik, men som ikke vil stemme på dem, fordi partiet går imod dine luksuspræferencer på velfærdsområdet. Undskyld hvis jeg har misforstået din holdning, og det er naturligvis din helt egen private sag, hvad du stemmer. Det at stemme på et parti er jo desværre et prioriteringsspørgsmål, og hvis du ikke stemmer på DF, fordi partiet er for velfærdspopulistisk, kan du heller ikke forvente at andre borgerlige holder partiet i live. Partiets mandater skal jo komme et sted fra, og hvis kun tidligere venstreorienterede holder DF i live i protest mod følgerne af tilvandringen, kunne partiet lige så godt lukke og slukke imorgen. DF har indrømmet en populistisk velfærdspolitik, og har taget mange stemmer fra Socialdemokratiet, men skal partiet kunne fortsætte med sin succes, går din og andre borgerliges holdning ikke. Venstrefløjen er et problem i udlændingepolitikken, men det er dele af den superliberale internationalt orienterede højrefløj også. V og K gør jo ikke noget, før de oplever at DF gør indhug i deres vælgergrundlag, og hvis alle liberale borgerlige skyer DF som pesten, vil partiet forblive sårbart for en anklage (Læs: 180grader) om at være et sammenrend af skuffede socialdemokrater med fremmedfjendtlige antipatier. Brudlinierne i værdipolitikken går ikke kun mellem venstre og højre, men skiller i lige så høj grad højrefløjen. Der er dele af højrefløjen, som helst ville løse tilvandringen ved at sænke det generelle velfærdsniveau i et håb om at gøre Danmark uattraktivt for fattige udlændinge, hvilket hvis det blev gennemført ville have voldsom social slagside. Og der er kræfter på højrefløjen, som for alt i verden ikke vil rokke ved det internationale samarbejde i EU, uagtet at EU er en primusmotor for antiamerikansk og antiisraelsk udenrigspolitik og i praksis sætter en stopper for tiltag mod islamiseringen af Europa. Den helt nødvendige kritik kommer ikke fra VK men kun fra DF, og derfor burde alle borgerlige med øje for udlændingepolitikken sætte deres kryds ved partiet.

    SvarSlet
  14. Kære Morten Sørensen
    Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af DFs velfærdspolitik, men jeg har familiemedlemmer som stemmer på partiet. En yngre pige i familien har førtidspension på grund af sclerose, og stemmer formentligt på DF næste gang.
    Det er mennesker som hende, der ikke kan arbejde, som er de første ofre for tilvandringen. Først ved at de svageste i vores samfund skal dele velfærden med de nytilkomne, og derefter ved at lovgiverne tvunget af hensynet til ligemageri mellem vores egne og udlændinge beskærer hele velfærdsniveauet. Det ville være dejligt, hvis alle i vores samfund kunne fungere i et liberalt utopia, men det er altså ikke virkeligheden for alle grupper. Måske er det de hjemløses og handicappedes egen skyld, at de ikke kan arbejde, men så længe vi ikke har indført tvungen aktiv dødshjælp for samfundets svageste, må vi desværre opretholde en vis velfærd for om ikke andet de arbejdsuduelige.
    Dit uudtalte men nærmest frydefulde håb om, hvordan en eventuel SR regering kører landet ned, hvorefter de liberale kræfter for alvor kan få lov at lege med velfærdsstaten, får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Ud fra samme betragtning, kan man lige så godt slå to fluer med et smæk og støtte NA, som jo på forhånd er leveringsdygtig i massiv asylimport og liberale løsninger.

    SvarSlet
  15. Kommentaren før den lige ovenover er skrevet af Kim Poulsen, alias Kimporator. Indlægget er skrevet fra samme IP-adresse, og det undrer mig, fordi Kim Poulsen ellers andre steder har sagt, at han stemmer på Venstre og ikke Dansk Folkeparti. Kim Poulsen, Kimpo, Kimporator (ham der jagter alle kvinder, men ingen får fat i) stemmer altså på liste O, Dansk Folkeparti på tirsdag, men er tilsyneladende flov ved det.

    Bente Hansen

    SvarSlet
  16. Og hvem er så du, Bente Hansen, at du sådan kender mig ud og ind? Jeg erindrer dig ikke, men måske er der gået Viggo Fischer i mig..

    SvarSlet
  17. lad os opfordre alle fritænkende individer til at blande sig i valget. skriv et hav af læserbreve, meld jer ind på blogs overalt i mediedanmark og giv jer til kende. afslør oppositionens vælgerbedrag

    SvarSlet
  18. Der findes i dagens Danmark to politiske tænkemåder: Den ansvarlige og den uanvarlige. Førstnævnte er erkendelsen af de sidste 30 års forfejlede udlændingepolitik, hvor man har tilladt en masseindvandring af muslimer som har vist sig at være umulige at integrere social, økonomisk og kulturelt i det danske samfund. Den ansvarlige politik tager udgangspunkt i den åbenlyse fare for, at sammenhængskraften i Danmark kan kollapse fuldstændigt. Vi oplever idag hvordan muslimer i Danmark lever i små parallelle samfund, totalt isoleret fra danske normer og værdier. Vi oplever hvordan den manglende integration har medført store sociale problemer for disse grupper. Den ansvarlige politik har taget udgangspunkt i virkeligheden og har begrænset indvandringen til Danmark, og forsøgt at sikre en reel integration af dem, som vi allerede har taget imod. De kæmpestore sociale problemer, som de muslimske invandrergrupper har medført, skal vi have løst, før vi kan kaste os over nye udfordringer. Alt dette forsøger regeringen at gennemføre med en række forskellige tiltag. Den uansvarlige politik stirrer blindt på idealer og principper om multikulturel samhørighed og idyl. De anerkender ikke de massive sociale problemer som masseindvandrigen af muslimer har medført. De forholder sig ikke til en virkelighed hvor flertallet af muslimer lever af danskere som finansierer deres velfærd, men hvor muslimernes manglende respekt for danske værdier konstant fører til konflikter. istedet for at tage fat på udfordringen, sætte en stopper for masseindvandringen og løse de nuværende problemer først, så har Enhedslisten, SF og Radikale venstre alle dage været bedrevidende og moraliserende og anklagende over for alle som dristede sig til at nævne problematikken. Socialdemokratiet har i et par år tilsluttet sig den ansvarlige politik ved at acceptere regeringens udlændingepolitik, men nu blev de alligevel taget med bukserne nede. Socialdemokraterne har ikke flyttet sig fra den uansvarlige politiske klub. Det seneste påfund er at de tilslutter sig Enhedslisten, SF og De radikales forslag om at asylansøgere der har haft deres sag behandlet i længere tid i Danmark, skal have automatisk opholdstilladelse, også selv om de ikke samarbejder om hjemsendelse. med andre ord enhver som vil have asyl i danmark skal bare gøre det besværligt nok at sende ham hjem så får han opholdstilladelse. Socialdemokraterne har ikke flyttet sig en meter fra den uansvarlige politik, de har dog fundet ud af, at der ikke er folkelig opbakning til denne uansvarlighed, så de sikrer at masseindvandringen kan foregå af bagvejen. Man skal lede længe efter mere arrogant magtfuldkommenhed når man i den grad misbruger sit folkelige mandat som socialdemokraterne gør, ved at de udadtil tilslutter sig regeringens logiske udlændingepolitik samtidig med at de alligevel søger at realisere venstrefløjens fuldstændigt samfundsnedbrydende masseindvandringspolitik. Det skal bare foregå ad bagdøren

    SvarSlet
  19. Jeg skrev til MS:

    Dit uudtalte men nærmest frydefulde håb om, hvordan en eventuel SR regering kører landet ned, hvorefter de liberale kræfter for alvor kan få lov at lege
    med velfærdsstaten, får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

    Jeg undskylder tautologien.
    Jeg mente:

    Din uudtalte men nærmest frydefulde ligegyldighed ved, at en eventuel SR regering kører landet ned, hvorefter de liberale kræfter for alvor kan få lov at lege med velfærdsstaten, får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

    Til den lige så anonyme og troværdige poster "Bente Hansen", kan jeg sige, at jeg ikke er Kim Poulsen. Og faktisk er jeg ikke enig med KP i hans holdning til kvinder i politik, men sådan er der jo så meget ;-)

    SvarSlet
  20. Det er lidt svært at bortforklare det, Kim Poulsen, når nu jeres IP-adresser matcher! :)

    Det er fair nok at stemme DF, du skal ikke være flov ved det. Det er helt ok. Sådan er du.

    Bente Hansen

    SvarSlet
  21. Til trolden(heksen?) Bente Hansen:

    Hvorfra ved du at ip-adresserne marcher. Har du neglet Ullas login, eller er du i virkeligheden Ulla?

    Men et par udmærkede indlæg er det dog. De der luksusborgerlige er enten for pæne til at redde Vesten - eller har simpelthen større interesse i at få billig arbejdskraft (køb en haveneger for en krone i timen). Disse sidte rige håber vel at kunne købe sig fri af massindvandringens følgesygdomme.

    SvarSlet
  22. Nej Kim, jeg er ikke Ulla !

    SvarSlet
  23. Bente Hansen, Birgitte, whatever. Kald dig hvad du vil. Du er syg. Stedet her er sygt. Og censur er der også.

    Med den politik DF fører skal de aldrig føle sig for sikre. Hvis de ikke markant ændrer adfærd/politik, kan de risikere at ende 10 feet under spærregrænsen.

    Pas på! dem

    SvarSlet
  24. censur??? Hvad mener du?

    Så vidt jeg ved sletter Ulla aldrig kommentarer

    SvarSlet
  25. @ Anonym 07 november, 2007 22:31

    Sat på spidsen, så læser jeg din kommentar som om, at en beskæring af velfærdsstaten skulle give den sociale massegrav.

    I 1960 var det samlede skattetryk målt som procent af BNP nået op på 26% (i dag er det 50%), og socialdemokraten Viggo Kampmann skrev: "Er det da rigtigt, at skatteudskrivningen har nået sit maksimum? Ja, for bestemte skatteområders vedkommende. Det vil være betænkeligt yderligere at øge indkomstskatten i Danmark".

    Havde vi social massegrav dengang? Det er en lang debat, men kort sagt vil jeg reservere de offentlige ydelser til dem, der har brug for den. Jeg hørte den anden dag, at 75 % af den voksne befolkning får en check fra det offentlige hver måned. Vi omfordeler fra de 90% rigeste til de 90% fattigste.

    Så skriver du: "Din uudtalte men nærmest frydefulde ligegyldighed ved, at en eventuel SR regering kører landet ned, hvorefter de liberale kræfter for alvor kan få lov at lege med velfærdsstaten, får det til at løbe mig koldt ned af ryggen."

    Jeg mener ikke, at jeg har givet udtryk for, at socialdemokraterne vil køre landet i sænk. Tværtimod skrev jeg, at socialdemokraterne i regering ofte fører mere borgerlig politik end VK i regering. Må jeg minde om, at SR-regeringen sænkede marginalskatten og skar kraftigt i dagpengeperioden. Noget som i høj grad bærer frugt i disse år som medvirkende til lav arbejdsløshed. Derudover privatiserede og udliciterede SR-regeringen langt mere end vores nuværende regering.

    Forskellen på en VK og en SR-regering er så ligegyldig lille, at det set fra mit synspunkt kan være lige meget. Derfor får jeg mere ud af at lægge pres på VK, for at føre borgerlig-liberal politik, ved at undlade at stemme på dem.

    SvarSlet
  26. Kære Morten Sørensen
    I så fald forstår jeg ikke din holdning. En SR regering understøttet af SF og Ensomhedslisten vil genåbne sluserne for ubegrænset fattigdomsindvandring, hvorimod et rent VKO flertal vil sikre fortsættelsen af den stramme udlændingepolitik beskrevet som at holde grænsebummen lukket men kassen åben. Det er så en prioritering du er uenig med mig i, og det er helt i orden. Men den økonomiske politik kan løses på lang sigt ved beskæring af det offentlige forbrug, det kan problemet med massiv tilvandring af voldelige og antidemokratiske muslimer derimod aldrig. Kommer der 50000 flere muslimer, når vi en kritisk masse, som medfører øget utryghed, forringelse i den offentlige service og udvandring af produktive indfødte. Jeg vil i så fald selv stærkt overveje at ansøge om visum til USA, hvis det stadig er muligt og håber mine børn betænker deres fremtid.

    Danmark var ikke en social massegrav i 1960, men hvordan tror du tiden var for de svageste i samfundet? Jeg kunne ikke tænke mig velfærdsniveauet fra den tid tilbage, heller ikke for de grupper som ikke kan yde noget. I 1960-erne var forældreløse og handicappede på institutioner under kummerlige forhold, og var i praksis prisgivet oldfruens forgodtbefindende. Men jo det var da billigt, ingen tvivl om det.

    Socialdemokratiet kører dog landet ned, alene fordi de fører en komplet uansvarlig udlændingepolitik sammen med De radikale, SF, og eventuelt NA som støtteparti på udlændingeområdet. Derudover fører S, R og SF også en slap retspolitik, hvor personfarlig kriminalitet straffes latterligt lavt, og forbryderen anses for næsten lige så stort offer som det sagesløse offer. Tilvandring af tusindvis af muslimer vil få uoverskuelige følger, og selv statens i forvejen meget teoretiske voldsmonopol vil komme i fare. Og så er det ligemeget med lave skatter, hvis udgifter til privat finansieret sikkerhed æder virksomhedernes kapital op. De problemer vi ser idag er kun en dråbe i havet, hvis oppositionen får held til at bløde op på asylpolitikken.

    SvarSlet
  27. Jeg kan ikke rigtig forestille mig andet end at hvis S vinder valget, så vil V med rette konkludere, at så har de ikke været socialdemokratiske nok. En socialdemokratisk sejr vil kun gøre V endnu mere socialdemokratisk, så vidt jeg kan se. Nej, der er brug for at bevare trækket.

    Hvis Liberalisterne, mit nye parti Højre :-) og borgerlige debattører i øvrigt står på sidelinien og så småt begynder at lære journalisterne en ny, ikke-socialistisk måde at være kritisk på, - så vil V og K stå i en vidunderlig situation, hvor de nærmest presses til skattelettelser. Publikum vil sidde derhjemme og følge journalisternes anklager, relativt uafhængig af, at disse kommer til at "vende den anden vej" rent politisk. Det er formen, den journalistiske fortælling, der skaber borgernes "vrede" over dette og hint. Folk er jo... Nå. Men V vil hermed kunne gennemføre skattelettelser, som de aldrig ville få held af selv at tage initiativet til uden at blive slagtet. V og K´s vælgere vil kunne drage stor fordel af journalisternes regel nr. 1: Find noget, der siger magthaverne imod.

    Det er på vej, det er jeg sikker på. Mange håbefulde, unge akademikere bliver i disse år liberalister, hvor de for bare 5 år siden ville være blevet almindelige socialister. Liberalismen er langsomt, men sikkert ved at overtage socialismens kritiske platform. Den er blevet et arkimedisk punkt, hvorfra ungdommen kan rokke verden.

    Hvilket bringer mig til dit spørgsmål, Morten Sørensen. Men det tror jeg lige, jeg vil vende tilbage til senere... Eller nej, jeg kan også bare gøre det kort: Jeg bestemt er ked af, at I ikke nåede at stille op. Jeg er endda ret sikker på, at I havde fået min stemme, hvis I havde stillet op. Jeg ville rigtig gerne have haft jer til at præge debatten i de store medier. Men jeg mener, at det er en svaghed ved jer, at I er for ideologiske, for universelle i jeres tankegang. I et et view from nowhere. Det kan folk ikke identificere sig med.

    I har masser af fordelingspolitik, men på den anden akse er I helt blanke. Anything goes. Nationens porte skal helst stilles på vid gab, så enhver - og der er sørme mange mennesker, der kunne tænke sig at forsøge - kan rejse hertil og ernære sig efter bedste evne. Flerkoneri, homoseksuel adoption, alt, hvad der kalder sig religion, har fripas, koranskoler er formentlig helt fjong, folkekirken skal dø. Uddannelsespolitik og kulturpolitik har I slet ikke. Får kongehuset lov at stå?

    Jeg opfatter partiet Liberalisterne som akkurat lige så kulturradikale som de radikale. Jeg er sikker på, at du og mange andre i partiet opfatter jer selv som langt mere konservative. Og det er netop min pointe. Der er noget galt.

    Jeg ville ikke stå i regn og rusk og samle underskrifter for et parti, hvis jeg skal stå sammen med - i bedste fald - en bankmand, der udelukkende har skatteprocenter i hovedet eller - i værste fald - en kulturradikal konfirmand, der jermer radikal værdipolitik... :-(

    Jeg opfatter det som en del af en god, liberal tradition, at det er helt ok at holde med sig selv. Også som nation og som kultur.

    SvarSlet
  28. I øvrigt et rigtig godt indlæg, der står oven over mit.

    SvarSlet
  29. Et rent VKO flertal er at foretrække, men når jeg netop ovenfor anbefaler alle borgerlige som ønsker den stramme udlændingepolitik at stemme på DF, skyldes det, at DF er det eneste parti som har opbygget sin politiske kapital på at modarbejde tilvandringen fra den muslimske verden. Den politiske nødvendighed ville aldrig tillade DF at fravige sine mærksager, for hele hjørnestenen i partiets politik er en velfærdsorienteret og traditionalistisk kritik af den slappe og konsekvensløse udlændingepolitik,. DF lader på dette punkt meget tilbage at ønske, og jeg er ikke vild med dets holdning til Folkekirken, monarkiet og seksuel afholdenhed. Og visse af dets talsmænds udmeldinger indbyder også til hovedrysten,når man foreslår udvisning af terrorister til tortur, uden samtidig at foreslå et brud med det internationale menneskerettighedskorpus. Men DF stiller de rigtige spørgsmål, også selv om de svar der gives ikke altid lever op til forventningen.

    Problemet med liberalisterne er deres manglende forståelse af kulturens betydning som en forudsætning for det liberale demokrati. Selv om mange af dem delvist kan tilslutte sig DFs kritik af udlændingepolitikken, kærer de sig mest om tilvandringens negative indflydelse på samfundets økonomiske forhold. Sad på spidsen kunne de ikke have noget principielt imod, at Saudi Arabien opkøbte hele den trykte og elektroniske presse, eller at mellemøstlige rigmænd for deres oliepenge købte sig til en årlige indfødsretskvote, så længe indvandrerne blot betalte deres skat og nøjedes med at fremme islamiseringen med pengepungen. Hvis man er liberalist, er det den vej ens ideologi logisk set fører hen, for man kan selv sagt ikke komme uden om, at Bin Ladens dollars er lige så gode som alle andres, blot disse kun bruges på at fremme subversion ved fredelige midler. Islamiseringen udgør en trussel mod ethvert vestligt samfund baseret påteorien om en forfatningsmæssig retsstat, hvor borgerne udøver suverænitet og statens myndighed begrænses af folkesuveræniteten. Det er ikke pænt at tale om i et liberalt selskab, ja faktisk er det som at bande i kirken, men i bliver nødt til at indtænke hele problematikken om tilvandring fra den muslimske verden som et unikt problem, hinsides det klassiske liberale paradigme. Det er ikke kun utilstrækkeligt men ligefrem selvmorderisk at sige, at muslimer er velkommen, blot de forsørger sig selv og respekterer statens magtmonopol. Hvis eller når muslimer når en kritisk masse, vil grundlaget for vold alligevel altid ligge latent i de intolerante tolkninger, mange muslimske børn får ind med modermælken. Men i et liberalt utopia, er forældreopdragelsen i jihad jo heller ikke noget problem staten har magt til at lovgive, for enten er det en problematik en liberal refleksivt vil afvise det er statens opgave at blande sig i, eller i værre fald, kan muslimer i kraft af deres økonomiske magt påvirke den politiske proces til at fremme jihad. Som liberal er det måske prisen man må være villig til at betale for et frit samfund, men det er ingen grund til ikke at udvise sund fornuft i sin immigrationspolitik, ikke al immigration er lige, og ikke alle immigranter er lige uskadelige. Man kan selvfølgelig ikke påstå, at alle muslimer er potentielle terrorister, men islam vil på grund af sin unikke affinitet til Muhammed og hans sædvane altid være grobund for koranliteralister og aggression mod vores samfund.
    Liberalisterne skal for at blive et modent alternativ forholde sig til denne problemstilling, for ellers overlades kampen til de forkætrede socialdemokrater i DF.

    SvarSlet
  30. "Det er ikke pænt at tale om i et liberalt selskab, ja faktisk er det som at bande i kirken, men i bliver nødt til at indtænke hele problematikken om tilvandring fra den muslimske verden som et unikt problem, hinsides det klassiske liberale paradigme".

    Nemlig. Lige præcis.

    SvarSlet
  31. Jesus det er sjovt at læse alle jeres kvababbelser ved at stemme på diverse partier - dybest set handler det vel om at denne regering bare en 10% fra at være ren socialdemokratisk og de 10% arbejder Fogh jo på at fjerne.
    Inden valget er han formentlig begyndt at bære kjole for at tækkes de kvindelige vælgere (det er vist de sidste han mangler at please?). Derfor kan I lige så godt tage konsekvensen: Stem på liste A - så får I sgu da den rene vare.
    Nix: stem blankt indtil Liberalisterne er opstillingsberettigede (I må gerne kalde dem Højre for min skyld!)
    Sofus Krølben

    SvarSlet
  32. Sofus Krølben
    Du er en idiot! Rigtig socialdemokratisk politik kan du få med deres tåbelige asyludspil. Stem på S, R eller SF, så får du den rigtige vare. Og mon ikke du om nogle år vil opdage forskellen. Og så behøver du slet ikke bryde din lille hjerne med omfordelingspolitik, for tilvandring af tusindvis af antidemokratiske og primitive muslimer skal nok løse dette lille problem. Pengene ligger bedst i folks lommer, og kommer der mere tilvandring er der ikke så meget overskud staten kan inddrage.

    SvarSlet
  33. Jeg var bare så flink (med min lille hjerne) at påpege at der ingen forskel er på Venstre og Socialdemokraterne! At du ikke kan fatte det siger en del om din hjerne(?!)
    Sofus Krølben

    SvarSlet
  34. Jo der er forskel, og hvis du ikke kan stave til ANSTÆNDIG UDLÆNDINGEPOLITIK, håber jeg ved gud du opdager det før tirsdag. Jeg gad nok vide, hvilken osteklokke du lever i, for de seneste dage har været fuldt af tudehistorier om stakkels asylansøgere, som nægter at rejse hjem, om udlændinge der laver sort arbejde på trods at være blevet nægtet asyl, og her det vigtigste venstrefløjen og NAs forslag om amnesti til asylansøgerne - både de ægte og afviste.

    SvarSlet
  35. Anstændighed - det tror jeg sgutte du ved en skid om!
    Sofus Krølben

    SvarSlet
  36. ANSTÆNDIG UDLÆNDIGEPOLITIK -- helt ærligt, jeg må virkelig grine !

    Kære venner : fra år 2010 træder EUs EUROMED-aftaler med (foreløbig) de 9 islamiske lande, fra da af kaldet Partnerlande, omkring Middelhavet i kraft.

    Dermed får disse lande fuld adgang til EUs FIRE FUNDAMENTALE FRIHEDSSØJLER - hvoraf Søjle nr. 4 er interessant.

    Denne Søjle giver adgang for Partnerlandenes befolkninger til FRI BEVÆGELIGHED mellem Partnernelandene og EU-landene.

    Muligvis har EU forudberegnet, at de oprindelige befolkninger i EU-landene på et tidspunkt ikke længere vil affinde sig med den omkalfatring der er igang - og som sandsynligvis vil blive speeded op gennem de formodede yderligere og måske mere massive tilvandring fra Partnernelandene.

    Man har derfor oprettet EUROGENDFOR , en -paramilitær- politistyrke, der skal kunne operere overalt i Europa og hvis mandskab skal tælle 1.5 millioner mand.

    Hvis nogen ikke har fattet det :

    vi er allerede godt på vej ind under Konge EUs totalitære regime.

    Og vores egen selvbestemmelse er at ligne med det gammeldags sogneråd, hvis magt bestod af at administrere hvad der blev dem pålagt fra Kbh.

    Dette her valgs resultat er blot enten en relativ kort udskydelse af hvad som er på vej -om VKO fortsætter.

    Eller det betyder en hurtigere rejse frem mod det der er på vej- om Venstrefløjen med S, R og NA kommer til fadet.

    Tilladelsen til tilvandringer hertil fra de arabisk/islamiske lande er forlængst vedtaget for os.

    Omkalfatringen af Danmark har vi ingen indflydelse på - den er vedtaget.

    Og for lige at sætte prikken over Iét går EUs drømme om storhed ud på, at Middelhavet skal ende som en indsø for et Storeuropa, der vil strække sig fra det yderste Nord til syd for Subsahara.

    Er nogen i tvivl burde de konsulterer f.eks. historikeren Østergaard der kom for skade for tid tilbage at fortælle om projektet.... og siden har der stort set været samme larmende tavshed omkring dette, som den der hersker om EUROMED, EUROGENDFOR og hvad EU ellers har i ærmet til os.

    Projekt (fysisk) Bro over Gilbraltar er ikke en vittighed, den er på tengnebrættet.

    Vivi Andersen

    ps- hvem der vil påstå dette er konspirationsteorier har ikke læst på lektien !

    SvarSlet
  37. Til anonym længere oppe. Jeg har ikke kommenteret denne post i andre navne end Birgitte. Stop dine vildfarne diagnoser om noget du ikke har forstand på.

    SvarSlet
  38. Anonym - Hvis du skal kommenterer på noget jeg siger, kunne du så ikke som minimum stave mit navn rigtigt? Det er gjort for dig. Når jeg nu i modsætning til dig, gerne vil lægge navn til mine holdninger!!!!

    SvarSlet
  39. Ulla skrev: "Jeg kan ikke rigtig forestille mig andet end at hvis S vinder valget, så vil V med rette konkludere, at så har de ikke været socialdemokratiske nok."

    Det tror jeg ikke. Venstre kan ikke blive mere socialdemokratiske. Forskellen mellem de to partier er microskopisk så lille. Så skulle Venstre blive mere socialdemokratiske må næste skridt være en fusion ;-)

    Det ville i øvrigt være mere naturligt, om V og S dannede regering. De er langt mere enige indbyrdes end SR og VKY.

    Så takker jeg for din beskrivelse af Liberalisterne, som jeg har taget ad notam. Som parti er det jo altid interessant at høre, hvordan man opfattes af andre. En debat om indholdet vil jeg vende tilbage til en dag med god tid - evt. på min egen blog.

    Lige til orientering så er vi ved at udarbejde en uddannelsespolitik og kulturen vil også dække, efterhånden som vi bliver færdig med at udarbejde vores politik.

    @ anonym 08 november, 2007 14:16

    Jeg ønsker også, at handicappede og forældreløse behandles ordentlig; men det er en meget lille del af dagens velfærdsstat. Vi kan sagtens beskære velfærdsstaten for alle dem, der kan klare sig selv - og det er heldigvis de fleste, og så reservere hjælpen til de svageste. Ja det kunne faktisk være, at vi kunne byde dem endnu bedre forhold, hvis ikke alle skulle have snablen ned i statskassen og politikerne skulle blande sig i næsten alle af livets forhold for alle os andre.

    Så er jeg ikke enig i, at en SR-regering vil åbne sluserne. Hvis du ser bort fra deres seneste indrømmelse til NA vedr. asylansøgere, så står S jo last og brast med VKO på udlændingeområdet, og selv R og SF går ikke til valg på at afskaffe 24-års-reglen. Jeg tror, du ser spøgelser.

    Udlændingepolitiken er også et område, hvor V og S er meget enige, og det ville altså være mest logisk, hvis de to partier lavede en regering sammen.

    SvarSlet
  40. Kære Morten
    Du skriver, at S står last og brast med regeringen i udlændingepolitikken, dog på nær i deres seneste asyludspil. Men kære ven, det er jo lige præcis problemet. Asyludspillet begunstiger jo ikke dem, som ville være berettiget til asyl efter de nugældende regler men giver også de facto amnesti til personer hvis sager pågår. Og derudover vil staten være forpligtet til at finde boliger -- finansieret af skatteyderne -- til asylansøgerne.
    Det er ikke en beskeden forskel.

    SvarSlet
  41. S har ikke på nogen betryggende måde taget et opgør med sit DF-had.

    Et parti som hader DF, kan ikke levere en betryggende udlændingepolitik. Så simpelt er det jo.

    Er dog enig med Morten i, at fremtiden meget vel kunne byde på et svinsk SO-samarbejde :-)

    /Kimpo

    SvarSlet
  42. Så har jeg lang om længe som lovet forholdt mig til forholdet mellem islam og liberale.

    SvarSlet