onsdag, november 14, 2007

TV-mediernes eftervalgsspin

TV-mediernes dækning af valget er intet værd. Intet, intet, intet. De agerer efterhånden helt uhæmmet politisk. Ingen partier har lavet så meget politisk spin som DR og TV2 har gjort under denne valgkamp. Jeg tror, de synes, de dækker alle perspektiver. Det gør de sikkert også. De dækker alle de perspektiver, som se selv kan overskue. De kan bare kun overskue så ganske, ganske få. Mon det simpelthen er fordi der mangler rå intelligens i tv-mediernes glittede verden? Det er nærliggende. Jeg ved det ikke.

De vrider sig for at undgå at forholde sig til VKO-sejren. I skrivende stund sidder en lille radikal dengse på TV2 og interviewer to lyshårede damer, der kalder sig ”eksperter” i retorik. De sidder og vrøvler om ethos, logos og pathos. Altså de tre appelformer, som Aristoteles skelner mellem. Hvem vandt valget retorisk, har de fundet på at spørge om - når de nu ikke kan holde ud at tale om, hvem der vandt det politisk. Kan vi sætte politikere på de tre appelformer, spørger dengsen.

Jo, de kan damerne godt. Khader voksede på sin ethos, sin personlige karakter – men han faldt igennem på manglende logos. Nå.
Hvem bruger så logos, altså fornuft? Ja, det gør Margrethe Vestager. Margrethe Vestager, som har taget notorisk tåbelig fejl i 15 år. Herregud. Og pathos, den følelsesmæssige appel, hvem bruger den ifølge "eksperne"? Det gør Pia Kjærsgaard naturligvis. Venstrefløjens ekstremt emotive og populistiske kampagne om flygtningebørn og stakkels gamle og "sæt-DF-uden-for-indflydelse" er helt usynlig for dem.

Den røde blok har i øvrigt vist overlegenhed, mener retorik-damerne, fordi de har vist venlighed og overbærenhed indbyrdes. Bendtsen, derimod, er, som resten af den borgerlige blok, meget uvenlig og angribende, fordi han har sagt til Søvndal, at han er underfinancieret. Den borgerlige blok har haft store interne stridigheder, fordi de er enormt trængte, - så frygtelige stridigheder har de, og så frygteligt trængte er de, at de ifølge damerne slet ikke burde kunne vinde valget.


Åhr… hvor jeg synes, de er små. Hold da op, hvor har de hverken indsigt eller selvindsigt. Det er rent ud sagt for galt. Jeg forventer mere af mine børn.

7 kommentarer:

  1. Jeg ved godt du er enig med mig, men her kommer det alligevel.

    Det er socialismen, den er gal med. Socialisme er en religion, lige så meget som en politisk ideologi.

    En socialist kan per definition ikke forholde sig til virkeligheden. Hvis han/hun kunne det, var han/hun ikke socialist.

    Og så i øvrigt et rigtig hjerteligt tillykke til dig og mig, og alle de andre gode borgerlige derude :)

    Mvh

    Mackety

    SvarSlet
  2. Du har totalt ret. Det er PINLIGT, som de ævler løs.

    SvarSlet
  3. Min 18 årige søn har for ikke så længe siden lært om ethos, logos og pathos. For mig at se var hans analyse helt rigtig, da han under valgkampen hævdede, at den, der benyttede sig mest af pathos var Villy.
    Nogle partiledere blev efter nederlaget spurgt om, hvad der dog gik galt, og deres svar insinuerede, at det altså er os, vælgerne, der er noget galt med, fordi vi ikke har stemt på nederlagets partier.
    Særlig Margrete Vestager får mig som vælger til at føle, at hun mener, at befolkningen er for dum til at fatte pointen. Hun i særdeleshed har evnen til bedrevidende at tale ned til vælgerne.
    At hun ikke kan indse, at befolkningen vil noget andet end hendes parti og har stemt derefter, siger mere om hende end godt er.
    AFR var, også ifølge min søn, den mest fornuftige (logos) at høre på under valgkampen og også efter valget. Så hvem mon fik hans stemme?

    SvarSlet
  4. Ulla, skal der virkelig ikke mere til for at ødelægge humøret over din valgsejr?

    Må da selv sige, at jeg synes medierne op til valget har været temmelig ufine mod modstandere af VKO-blokken. Med god hjælp fra folk omkring partiet Venstre pudsigt nok.

    P.S.: Jeg er træt af at se finansieret stavet som "financieret", kan man virkelig gøre det?

    SvarSlet
  5. Fyr den slags. De kommer i rå mængder og skal bare smides på bistandshjælp.

    SvarSlet
  6. Jeg, der bare ikke kan tåle, at høre Villy med hans "køre med klatten", Margrethes sortsnak af lutter dameblads Sherin khankan plus-ord, søster Asmaas pølse-snak, Helles beskyldninger om regeringens skræmmekampagne og befolkningens manglende parathed underforstået, befolkningen er ikke kommet ud over idiotstadiet, Naser med sit krav om at landets borgerlige statsminister må levere varen.

    Jeg har haft det rædselsfuldt de sidste tre uger og minder lige om Pittelkows private analyse af de to TV-mediers omtale af henholdsvis regering med støtteparti og oppositionen. Af 24 indslag over to dage, var de tre indslag negative overfor VKO.

    Klag! Klag! Klag!

    SvarSlet
  7. Tillykke med valget. Jeg er glad for, at DF vandt et mandat, men VKO har desværre ikke mulighed for at gennemføre nogen klar værdipolitik uden om Ny Arrogance.
    Men uhyggeligt at NA overhovedet kom ind. Tænk at folk er så ignorante. De kunne lige så godt have stemt på den røde ægte vare.

    SvarSlet