søndag, december 30, 2007

2007

Hvad er det, der gør 2007 til et år, man ikke rigtig har lyst til at tænke for meget over? 2007 var først og fremmest fuld af pinagtigheder og fiaskoer. Folk, der bare hjulrede derudad, mens hele verden så til og græmmedes. Naser Khader spolerede Ny Alliance for åben skærm, Michael Rasmussen spolerede Tour de France for øjnene af hele verden, en fuld idiot spolerede EM og sådan kan vi blive ved. Overdramatiserede Irak-reportager, en tåkrummende pinlig melodi grand prix, en radikal, der gjorde sig komplet latterlig i muslimsk tørklæde. Og Enhedslisten, der året igennem bugserende svedende rundt på deres korantro mangfoldighedsikon. Danmarks Radio blev endegyldig til en økonomisk og journalistisk vittighed med den fallerede generaldirektør i Ungdomshusets t-shirt og samtlige journalister i desperat valgkamp for oppositionen. Villy Søvndal løj for åben skærm, Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard indgik en storpinlig tåkrummer af en velfærdsalliance, og det vrøvl, den muslimske verden diskede op med, er der jo ingen ende på. Louise Frevert endte i CD under udsendelse af selvmorderisk pinlige mavedanserbilleder til hele nationen. Jens Blauenfeldt morede sig over 11. september som en åndeligt 8-årig. DR måtte udskyde en større serie og TV2 måtte genudsende Pyrus, fordi deres hovedrollemodel viste sig at være seksualforbryder. Lars Kolind brød for alvor igennem som et stort fjols, Jørgen Poulsen som en stor hykler, og Niels Lunde endte på Politiken. Vores højhuse gik i svingninger og måtte evakueres på grund af en sølle januarstorm. Dash 8 bragte flysikkerheden på niveau med det centrale afrika. Messerschmidt fuldeheilede, men det var da i det mindste bare almindeligt pinligt, ikke en larmende, selviscenesættende, selvinsisterende, selvhævdende pinagtighed som årets øvrige, af hvilke jeg kun har nævnt nogle få, fordi jeg gudskelov er så glemsom. Men erindringer kommer jo som ketsjup, så lad os slutte med disse to damer, som jo udtrykker årets stærkeste tendens så udmærket, forenet i ord og billede:



PS: Rådhusklokkerne virkede ikke!

8 kommentarer:

  1. BRAVO - en ren "blinker", som vi sagde på skydebanen i Randers.

    Godt nytår.

    SvarSlet
  2. Havde ikke nerver (eller brækpose parat) til at se videoen.

    Men tak for mange gode, kloge, smukt formulerede indlæg i årets løb, Ulla, og fortsæt i samme spor i 2008.

    SvarSlet
  3. fhv grisehandler01 januar, 2008 16:19

    Godt nytår.

    Det var dog en deprimerende samling indtryk fra 2007.

    SvarSlet
  4. Kære Ulla.

    Tak for en rigtig god Blog i 2007. Ser frem til at følge med i 2008.

    SvarSlet
  5. Tak for din indsats i 2007, som er med til at berige og oplyse !

    Indtrykkene du har beskrevet er rigtig nok deprimerende læsning.

    Men indsigt,erkendelse og nødvendigheden af at påtage sig ansvar for det gjorte gør det muligt at ændre på fremtidige handlinger.

    Hvis man ellers vil ændringer.

    Vivi Andersen

    SvarSlet
  6. Se det i øjnene:

    "Ham er det jo. Ivan. Ham er spasserlam".

    :-) Jeg håber, I så den.

    Og tak. Og godt nytår til jer også.

    SvarSlet
  7. Tak for din gennemgang af et helt igennem miserabelt år!

    Jeg løfter mit glas i det forfængelige håb, at 2008 bliver bare lidt bedre.

    Tak for dine gode og indsigtsfulde artikler, jeg glæder mig til at følge dig fremover.

    Godt nytår!!

    SvarSlet
  8. Kære Ulla,

    Du er bare for go'
    Tak for 2007- håber du vil køre på i 2008. Du gør en forskel!
    Og als, din bondeknold, det hedder en 'bullseye' :-)

    SvarSlet