onsdag, december 12, 2007

Dyrere og dyrere: Integration

Jeg mangler jo stadig at gennemgå et par poster i min "Dyrere og dyrere"-serie om Arbejdsmarkedsafdelingen i Holstebro Kommune (starter her).

Posten "Introduktionsprogram mv. for udlændinge" dækker langtfra alle integrationsudgifter. Disse er spredt ud over hele det kommunale budget. Posten dækker først og fremmest sprogcentrenes arbejde med at give helt nye indvandrere undervisning i dansk sprog og kultur, vejledning samt særlig aktivering.

I 1999 brugte Holstebro Kommune 12,7 mio. på den post. I 2005 brugte man 21,2 mio. (Holstebro Kommunes regnskaber). Der er altså en fordobling af omkostningerne fra 1999 til 2005, og det på trods af, at antallet af indvandringer fra ikke-vestlige lande er halveret:


Integrationsprogrammet har dog i den mellemliggende periode været væsentligt dyrere. Programmet har været så dyrt som 57 mio. kr. i et enkelt år. Omkostningerne er altså først steget voldsomt, og dernæst faldet - knapt så voldsomt. Man er god til at vokse, men temmelig dårlig til at skrumpe ind. Det ser ud til, at man på integrationsområdet agerer på samme irrationelle, selvopretholdende måde som på aktiveringsområdet, hvor man i mangel af andre "kunder i butikken" gik i gang med at aktivere alkoholikere på forsorgshjemmene, en gruppe så "tung", at den kan opsuge et stort antal ellers overflødige offentligt ansatte (
Dyrere og dyrere: aktivering).

Ifølge sammendraget af budget 2007 skal Holstebro Kommune udbetale 2,6 mio. kr. i introduktionsydelse til nye flygtninge og indvandrere, som ikke er i stand til at forsørge sig selv i deres første 3 år i landet. Men introduktionsydelsen er peanuts i forhold til, hvad selve introduktionsprogrammet koster. I 2007 er der til sammenligning afsat 20,5 mio kr. til det 3-årige introduktionsprogram mv. for udlændinge.

Den egentlige økonomiske belastning ligger altså ikke i det primære problem, nemlig ledige indvandrere. Den egentlige økonomiske belastning ligger i de offentlige tiltag for at løse problemet. Ret beset er skatteyderens hovedproblem ikke, hvordan vi organiserer de offentligt ansatte for at få indvandrerne i job. Skatteyderens problem er faktisk det omvendte: hvordan får vi indvandrerne i job, så vi kan slippe for at betale for de dyre offentlige projekter?

Hvis introduktionsprogrammet giver indvandrerne rodfæste i det danske samfund og hjælper dem i varig beskæftigelse, så kan pengene selvfølgelig tjenes ind i løbet af en årrække, om end den er lang. Men lykkes det?

I perioden 1999-2005 har gl. Holstebro Kommune kørt 273 integrationsforløb. 87 af deltagerne er kommet i varig beskæftigelse eller uddannelse i den periode, dvs. 32 procent (Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2006, side 45). Fiaskoraten er på 68 procent. Indsatsen placerer Holstebro Kommune i 4. og næstdårligste kvintil i forhold til de andre kommuner (ibid, s. 48).

Hvad har dette meget mådelige resultat kostet? Tallene fra 1999 til 2002 er ikke umiddelbart tilgængelige herfra, hvor jeg sidder, men i 2003 brugte vi ifølge kommunens regnskaber 57,5 mio. på integrationsprogram mv. for udlændinge. I 2004 brugte vi 41,8 mio. I 2005 brugte vi 23 mio. på flygtningeintegration. I 2007 er der afsat 20,5 mio. Fra 1999 til 2006 har vi altså brugt ganske betragtelige summer – formentlig mindst 200 mio. - på introduktionsprogrammer, der kun har fået 87 mennesker i varigt arbejde (hvis vi altså venligt antager, at integrationsprogrammet overhovedet har haft en virkning; ret beset ved vi jo ikke, hvor mange af disse mennesker, der havde fundet jobs uden introduktionsprogrammet).

Samlet set ser Holstebros ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesgrad sådan ud i 2006, fordelt på mænd og kvinder:

Spildte integrationskroner er ikke et isoleret Holstebro-problem. På landsplan gælder det, at kun 36,9 procent af deltagerne i integrationsprogrammet er kommet i varig beskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999-2006 (ibid, s. 8).

3 kommentarer:

  1. Morten Sørensen13 december, 2007 01:43

    Interessante grundige undersøgelser du har lavet. Er det rigtigt forstået, at du har fundet fakta ved Danmarks Statistik? Skal man have login for at finde disse data?

    SvarSlet
  2. Nogle af tallene er fra kommunens regnskab. MAn kan som regel finde de nyeste på nettet, og de ældre kan man finde på biblioteket.

    Tallene fra Danmarks Statistik kræver ikke log in.

    Man går ind på www.dst.dk. Så klikker man øverst til venstre på statistikbanken. Her kan man så vælge "Befolkning og valg", "Arbejdsmarket" eller andre ting. Herefter kommer der en række nye valg frem, hvor man så kan finde nøjagtig de data, man leder efter. Når man har fået sine tal, så kan man vælge en form for illustration. Der er flere forskellige former for diagrammer. Det er altsammen helt gratis.

    SvarSlet
  3. Morten Sørensen14 december, 2007 09:35

    Jeg takker for opskriften. Det kunne jo være interessant at undersøge for min egen kommune ved lejlighed.

    SvarSlet