lørdag, december 15, 2007

Konsekvensetik

Vi skal ændre vores tankegang fra pligtetisk snæversyn og sindelagsetisk lirumlarum til en konsekvensetisk tankegang. Det skal vi. Vi skal tage os lidt sammen.

Pligtetik eller deontologisk etik er baseret på, at der findes en universel, apriorisk moralsk sandhed og at den kan erkendes med fornuften. Pligtetikere ønsker ikke at fundere sig på menneskelige følelser. At forlade sig på følelser er en afvej væk fra fornuften. Pligtetikere skeler heller ikke til konsekvens, fx at man ved at følge sin regel risikerer at udrette meget større ulykker end dem, man forsøger at forhindre. Heller ikke det partikulære, den konkrete situation må være afgørende. Eller nære relationer. I stedet hævder pligtetikere, at al moralitet baserer sig på en almengyldig regel, nemlig det kategoriske imperativ: Du skal altid handle således, at du kan ville, at din handling bliver til almen lov. Hvad der end ellers måtte ske. Det er en distanceret fornuft hævet om tid og sted, der besvarer spørgsmålet om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har fået en integrationsminister, der er støbt af denne tankegang. Hun lader sig styre af sine principper.

Sindelagsetik lægger vægt på, at det hverken er handlingen selv, dens bagvedliggende værdier eller dens konsekvens, men sindelaget bag den, der står til moralsk bedømmelse. Det er tanken, der tæller, den gode vilje til at gøre det rette. Man kan sige, at pligtetikken og sindelagsetikken går hånd i hånd mht. at se stort på konsekvensberegning. De kan falde sammen som de gør hos Kant, men der findes også en meget ukantiansk form for sindelagsetik, hvor man lader sig lede af sit blødende hjerte og sin retfærdige harme; hvor man altså vil det bedste. Under sindelagsetikken finder vi også afdelingen for anger og vand-ud-af-ørerne samt lange diskussioner af, hvorvidt det var med vilje eller ikke med vilje. Vores opposition af rørt af denne klæge dej. Deres etiske ansvar begrænser sig til, hvordan de forholder sig til tingene.

Konsekvensetik vurderer en handling på dens konsekvenser. Den ser fremad. Den kan godt godkende en styg handling, hvis konsekvensen er, at man dermed undgår et endnu styggere onde. Konsekvensetikken diskuterer værdier og nytteværdi, dvs. den kan ikke distancere sig fra de menneskelige følelser og beholder altid fokus på beslutningen, der skal tages, den afvejning, som man ikke undgår. Man kan ikke som ovenfor undskylde sig med, at man mente det godt eller at det var ens pligt. Man skal forklare, hvorfor man prioriterer, og man står til ansvar over for konsekvenserne. Det kaster et pragmatisk lys ind over enhver handling og forbinder den med dens konkrete følgevirkninger frem for med vores moralske forfængelighed og selvtilfredshed. Har vi overhovedet sådan nogle i dansk politik?

10 kommentarer:

  1. Jeg plejer blot at holde mig til det absolutte menneske og det absolutte liv.

    Intet er frit i luften svævende, hvis det skal være. Systemer kan indeholde alverdens finnesser, men det hjælper ikke, hvis det ene fornødne mangler...frit efter Kierkegaard

    SvarSlet
  2. Gid vi havde "sådan nogle " i Dansk politik!

    Og gid vi udførte konsekvspædagogik de steder hvor pædagogik udføres ligesom jeg ville ønske vi behandlede med realitetsterapi de steder hvor terapi udføres.

    Konsekvensetik, konsekvenspædagogik + realitetsterapi, tak!

    SvarSlet
  3. Konsekvensetik ? Er det ikke lidt farligt.
    Hvis man ved et uheld overser noget og det har alvorlige konsekvenser er "straffen" meget hård.
    Omvendt hvis man har til hensigt at begå voldsom terror men noget går galt og "bomben" springer ikke, så er konsekvensen lille og "straffe" lille......eller hur ?

    SvarSlet
  4. Kære Ulla
    Jeg er ganske enig. Den form for etik, der handler om at pudse egen glorie, føle sig selv, mærke sig selv - den handler ikke om det fælles bedste og peger ikke fredad som du skriver, men kun på frelsen af den enkeltes sjæl og forfængelighed i håbet på at opnå anerkendelse, som jo er så vigtigt for selvoptagne overfladiske mennesker.

    Og så glæder jeg mig i øvrigt over at din blog stadig er levende og inspirerende!

    Nu har jeg også fået mig en blog, som måske kunne have interesse for nogle af dine mange fans eller måske dig selv.

    Så den tillader jeg mig at præsentere her til orientering, idet jeg ikke håber at den afsporer denne udmærkede debat.

    Jeg har lige oprettet en blog "NannaG" på www.avisen.dk og håber at nogen får lyst til at komme forbi.

    I kan i så fald læse om min kamp for at vi skal kunne vælge pornofrit fjernsyn, hvad især mange af os med børn lægger stor vægt på.

    I kan også læse om min kamp for at få Mandecentret på Christianshavn til at ændre navn, så det bliver til et center for begge køn.

    Jeg skal svare Ligestillingsnævnet i denne sag senest den 4. januar 2008. Har nogen forslag til argumenter, jeg kan bruge, modtages de med kyshånd fx på min mail tilna@findmail.dk eller på min blog.

    Jeg håber at I deler mit synspunkt om, at gå imod kønsadskillelse i vores samfund og at vi ikke skal acceptere, at staten poster 12,5 mio. kr i en mandeloge, som opruster mænd til kamp imod kvinder i forbindelse med skilsmisse med statsbetalt juridisk bistands osv. og giver en kvinde fingeren, hvis hun henvender sig for at få samme type hjælp, som man giver til mænd.

    Min blog indeholder også en generel kritik af mandebevægelsen idet jeg kritiserer et skrift af kønsforskeren Kenneth Reiniche fra RUC.

    Hvis hans synspunkter kendetegner kønsforskerne på RUC, ser det sort ud for os kvinder. Så bliver det de fattigste og svageste iblandt kvinderne, som bliver overset, for Kenneth Reiniche gør alt for at fremstille manden som det "svage køn", imens kvinder lades der hånt om.

    Jeg kritiserer også den statistik, som benyttes, når Velfærdsministeriet fordeler penge. Denne statistik fortæller, at 80 pct. af de socialt udsatte er mænd. Det har ministeriet skrevet i et brev til mig.

    Summa summarum - så kan socialt udsatte kvinder godt pakke sammen - det er mændene, som får alle midlerne!

    De (Velfærdsministeriet)fortæller også, at mænds dødelighed er tårnhøj i forhold til kvinders.

    Men de glemmer at fortælle, at den mandlige befolkning også er større indtil pensionsalderen, hvorfor der naturligvis også dør flere mænd.

    At mænds dødelighed i de yngre år er større, er reelt, men forskellene fremstilles større end de er. Igen med den hensigt, at prioritere ressourcer til mænd og negligere kvinders behov.

    Igen og igen ser man, at generelle forskelle imellem kønnene bruges til kønskamp og forfordeling. At flere mænd drikker, er narkomaner, kriminelle, begår selvmord, har lavere gennemsnitsalder - alt dette bruges som argumenter for, at det er synd for mændene og at kvinderne bare kan klare sig selv.

    Derfor må kvinder, der er undertrykt i deres hjem, voldsramte, medafhængige, ansvarlige for børn med problemer, depressionsramte osv. klare sig selv.

    Jeg håber at flere vil være med til at råbe op om, at disse kvinder også eksisterer og at man bør interessere sig mere for deres forhold.

    I modsat fald er det mændene støttet af mandebevægelsen, som får alle midlerne. Og det sker på selvforstærkende måde, hvor politikerne hele tiden kaster flest godbidder til de højtråbende. Og mænd er unægteligt bedre til dette end vi (kvinder)er.

    SvarSlet
  5. Som jeg ser det, har konsekvensetikken ikke så frygteligt travlt med skyldsspørgsmålet i sig selv. Fokus er ikke på den handlendes moralske status som god eller ond, men snarere på omfanget af det ansvar, vi har. I bund og grund forsøger Stuart Mill at hjælpe os med at finde frem til, efter hvilke kriterier vi skal vurdere, hvilken handling, der er den rette. Vi skal ikke orientere os efter universelle principper. Vi skal ikke forlade os på, om vores vilje er "god" eller ej. Begge dele fjerner os fra sagen, selve beslutningen om, hvordan virkeligheden skal blive. For vi kommer jo ikke udenom, at det er dét, det handler om.

    Der er ikke to situationer, der er helt ens. Man kan ikke uden videre overføre universelle principper, fordi hver enkelt situation slår dem i stykker.

    Med mine eksempler: Et princip om fred kan føre til den frygteligste krig. Et princip om hensyn kan lade den mest forfærdelige hensynsløshed herske. Man må vurdere helt konkret hver gang.

    Dermed er man ikke kun ansvarlig over for dem magt eller vold, man selv udøver, man er også ansvarlig over for den magt eller vold, som andre udøver, fordi man selv er fraværende - fordi man selv efterlader dem et magttomt rum. Man kommer ikke uden om, at man har en del af ansvaret. Det mener jeg i hvert fald er konsekvensen af konsekvensetik.

    Omvendt kan det at forfalde til "lave" handlinger være et stort tab i sig selv. Så der er ingen lette løsninger hos Stuart Mill. Men det er der jo heller ikke i virkeligheden.

    Pligtetikeren og sindelagsetikeren vil begge hævde, at de ingen andel har i, hvad andre gør galt. Men det har de naturligvis. Og det kan være mere etisk rigtigt at gøre noget ondt for at modvirke et større onde end at gøre noget godt, som tillader det større onde at fortsætte. Man har andel i hele resultatet. Når en 21-årig kvinde bliver overfaldet på åben gade, bortført, gennembanket og voldtaget (som for nylig i min lille provinsby), så har vi alle andel i ansvaret for det. Vi har valgt at risikere det. Hver dag lukker vi folk ind, som vi erfaringsmæssigt ved vil begå kriminalitet, herunder både voldtægt og mord. Det er sådan, vi prioriterer. Det kan der være mange gode og dårlige grunde til. Der er mange gode principper og megen god vilje i spil, i hvert fald.

    Vi har valgt det sådan, vi er ansvarlige for konsekvenserne af det, og hvis vi vurderer, at vores valg gør mere skade end gavn, så har vi selv ansvaret for at lave dem om. Gode viljer og ædle principper kan i den sammenhæng kun tjene som dårlige undskyldninger.

    SvarSlet
  6. Det lyder godt med den nye blog. Den må jeg ind og kigge på.

    SvarSlet
  7. Puuuha, pornofrit miljø? Lyder fælt. Nanna G kan tage en minus-burka på som dækker øjnene og lader resten af yndighederne være til skue!

    SvarSlet
  8. Derfor skal man holde med USA i Arabien, hvis man ikke vil have Europa herunder Danmark omdannet til kalifat.
    Der er kun de to alternativer,
    og her kan vi ikke forhindre araberne i at lave Eurabia vendt mod USA.

    JEG VÆLGER USA

    SvarSlet
  9. Det er bare noget vrøvl Nanna G. Fordi alle har taleret, kan man ikke bare skrive frit efter mellemgulvet. Brug hovedet:

    vrøvlecitatet:

    "Men de glemmer at fortælle, at den mandlige befolkning også er større indtil pensionsalderen, hvorfor der naturligvis også dør flere mænd.

    At mænds dødelighed i de yngre år er større, er reelt, men forskellene fremstilles større end de er. Igen med den hensigt, at prioritere ressourcer til mænd og negligere kvinders behov."

    SvarSlet
  10. Jeg må indrømme at jeg finder en konsekvent brug af konsekvensetik fuldstændig usmagelig. OP vil sikkert mene at det er "rigtigt" at Hitler dræbte 6 millioner jøder, da vi har fået menneskerettighederne, EU mm. som konsekvens af Anden Verdenskrig. Konsekvensetik er jo især svækket I sammenhænge hvor der indblandet mange mennesker. Det er jo en endnu mere utopisk forestilling I politiske sammenhænge end selv kommunismen. For der er ingen, og jeg siger det igen, INGEN der kan forudsige alle mulige konsekvenser af en handling. Jo større omfanget af personer involveret er, jo mere uoverskuelig bliver handlingen. Hvis det var muligt herskede der jo I og for sig determinisme og hvis det modsatte er tilfældet så er utilitarismen fuldstændig overflødig.
    Desuden er det en fuldstændig uacceptabel omtale af folk af anden etnisk herkomst. Det er det eneste jeg har at sige

    SvarSlet