torsdag, juli 19, 2007

Myten om det palæstinensiske folk

Yehezkel Bin-Nun: The Myth Of The Palestinian People (2001), min oversættelse/parafrasering:

Hvem er palæstinenserne egentlig? Hvad ved vi om dette folk, der påstår, at Palæstina tilhører dem? Hvad er deres historie, hvor kommer de fra?

Alle aspekter af palæstinensernes liv har været under mikroskop både i vesten og i østen, men det er som om hverken pressen eller videnskaben nogen sinde bevæger sig længere tilbage i tiden end til 1. verdenskrig. Det generelle billede i såvel den vestlige som den østlige offentlighed er, at palæstinenserne har levet i Palæstina i hundreder, hvis ikke tusinder af år. For nylig viste en undersøgelse blandt franskmænd, at flertallet tror, at der eksisterede en palæstinensisk stat før statens Israel blev oprettet i 1948. Men mærkelig nok interesserer selvsamme offentligheder sig aldrig for tiden før starten af 1900-tallet.

Alle spor af det palæstinensiske urfolk før år 1900 synes udviskede. CNN har en detaljeret webside med kort og forklaringer om det palæstinensiske folks historie, men man går ikke længere tilbage end til 1917. CBS News har en tidslinie, der går tilbage til 1897. NBC News går tilbage til 1916. BBC´s tidslinie starter i 1948. Selv Palestinian National Authoritys egen hjemmeside, der er fuld af oplysninger om israelsk besættelse og israelske krænkelser af menneskerrettigheder, har intet om det palæstinensiske folks egen historie før det 20. århundrede. Skal man tage det som en bekræftelse på, at der før år 1900 ikke eksisterede noget palæstiensisk folk?

Mens moderne medier kun har sporadisk information om det palæstinensiske folks historie, så har de historiske kilder store mængder af information. Bøger som Battleground af Samuel Katz og From Time Immemorial af Joan Peters videregiver detaljeret information om regionen. Frem for at være beboet af palæstinenserne gennem hundreder eller tusinder af år, var landet ifølge talrige rejsende stort set tomt. Alphonse de Lamartine besøgte landet i 1835. I hans bog, Recollections of the East, skriver han: "Outside the gates of Jerusalem we saw no living object, heard no living sound". Den amerikanske forfatter Mark Twain, som besøgte landet i 1867, bekræfter dette. I sin bog Innocents Abroad skriver han: "A desolation is here that not even imagination can grace with the pomp of life and action. We reached Tabor safely. We never saw a human being on the whole journey". Selv den britiske konsul reporterede i 1857: "The country is in a considerable degree empty of inhabitants and therefore its greatest need is that of a body of population".

Ifølge officielle ottomanske tal fra 1882 levede der kun 141,000 muslimer i landet. Dette tal steg med raketfart til 650,000 i 1922, en stigning på 450% i løbet af 40 år. I 1938 er tallet steget til over 1 million, hvilket er en stigning på 800% i løbet af 56 år. Befolkningen steg mest i de områder, hvor de boede jøder. Hvor kom alle disse arabere fra? Ifølge araberne skyldes denne enorme befolkningstilvækst naturlig tilvækst gennem børnefødsler. I 1944, for eksempel, skal den naturlige befolkningstilvækst have været 334 pr. 1000 indbyggere. I så fald har de palæstinensiske arabere haft en tilvækst, der er tre gange større end Libyens og Syriens og næsten fire gange større end Egyptens, der er blandt verdens højeste. Helt usandsynligt.

Men hvis tilvæksten ikke skyldtes fødsler, hvor kom araberne så fra? Alle oplysninger peger på, at de kom fra de arabiske nabostater Egypten, Syrien, Libanon og Jordan. I 1922 skrev den britiske guvernør af Sinai om illegal immigration fra både Jordan og Syrien. I 1930 noterede en britisk rapport, at der fandt omfattende indvandring af arbejdskraft sted samme steder fra. Også arabiske kilder bekræfter det. Guvernøren af det syriske distrikt Hauran indrømmede i 1934, at der i løbet af få måneder udvandrede over 30.000 syrere til Israel. Selv den engelske pemierminister Winston Churchill noterede sig den arabiske tilstrømning. Han skrev i 1939: "Far from being persecuted, the Arabs have crowded into the country and multiplied." Araberne blev ikke jaget væk. De valgte tværtimod netop at bosætte sig i Israel pga. jøderne og det, de udrettede i landet. De blev tiltrukket af de nyetablerede jødiske virksomheder og fandt jobs i jødisk landbrug, byggeri og industri. Et forhold, der ikke har ændret sig siden. Det har altid været jøderne, der har været hovedkilden til de israelske araberes indkomst. I dag, hvor ingen arabere under 35 må færdes i præ-1967 Israel, er arbejdsløsheden eksploderet til over 40% og araberne må først og fremmest leve af europæisk hjælp.

Men ikke kun før-statslige arabere løj om deres tilknytning til landet. Mange såkaldte palæstinensere er født i andre lande. Edward Said, professor i litteratur og en stor palæstinensisk propagandisk, hævdede længe at være opvokset i Jerusalem. Det blev dog afsløret i septembernummeret af Commentary Magazine, at Said faktisk voksede op i Cairo i Egypten. Et faktum, som Said senere måtte indrømme. Men hvorfor interessere sig for Said? PLO´s leder Yasir Arafat, den selverklærede leder af det palæstinensiske folk, har altid hævdet at være født og opvokset i "Palæstina". Ifølge hans officielle biograf Richard Hart og BBC blev Arafat født i Cairo d. 24. august 1929, og det var dér, han voksede op.

For at opretholde illusionen om at være et oprindeligt folk, har arabiske propagandister måttet lave mere end bare en lille omskrivning af historien. En stor del af denne omskrivning har at gøre med ændringer i geografiske navne. For to tusind år siden var det centrale bjergområde i Israel kendt som Judæa og Samaria, hvad ethvert middelalderkort kan bekræfte. Imidlertid besatte Jordan området i 1948 og gav det navnet "Vestbredden". Det er et underligt navn for en region, der faktisk ligger i den østlige del af landet og kun kan kaldes "vest-" i reference til Jordan. Dette generer ikke majoriteten af nyhedsmedier, der dækker regionen. De refererer alle til regionen ved at bruge dets nye, jordanske navn.

Udtrykket "palæstinensisk" er i sig selv en dygtig historieforvanskning. For at afbilde sig selv som oprindelige tog arabiske bosættere navn efter en oldgammel kanaanitisk stamme, phillistinerne, der uddøde for snart 3000 år siden. Forbindelsen mellem denne stamme og moderne tids arabere er ikke-eksisterende. Men hvem kan se forskel? I fraværet af historisk viden er det forståeligt, at Yasser Arafat kan hævde, at Jesus Kristus, en jødisk tømrer fra Galilæa, i virkeligheden var palæstinenser. Hvert år ved juletid drager Arafat til Bethlehem og fortæller, at Jesus faktisk var "den første palæstinenser".

Hvis det palæstiensiske folk rent faktisk er en myte, er det store spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor opfinde et fiktivt folk? Svaret er, at myten om det palæstinensiske folk tjener til at retfærdiggøre den arabiske besættelse af Israel. Araberne besidder 21 suveræne stater (mere end noget andet folk i verden) og kontrollerer landområder, der er 800 gange så store som Israel, men det er ikke nok. De ønsker at frarøve jøderne deres ene lille land, et af de mindste i verden. Desværre er mange, herunder det meste af verdenspressen, helt uvidende om regionens historie og derfor alt for villige til at hjælpe.

Krigsorlov

Til næste år har palæstinenserne 60 års hadejubilæum. Jeg husker, at Ulrik Høy engang fik rigtig mange skæld ud over at skrive, at palæstinenserne ikke producerer andet end had og overbefolkning. Jeg fandt bare aldrig rigtig ud af, hvad det så var, de producerede udover de ting, Ulrik Høy havde nævnt. Det var der ingen, der sagde noget om.

De 3,89 mio. palæstinensere har én forsørgelsesstrategi, og det er fugleungens: stil dig med åben mund og skrig dine lunger ud, så kommer der mad. Hvorfor skulle man holde op med det, når det virker? De lever af at være socialisternes og islamisternes yndlingskrigere. De er på bevilget uendelig krigsorlov på verdenssamfundets regning.

Danmark har ydet en ikke ubetydelig "overgangshjælp", som det så optimistisk hedder. Hjælpen er givet til:


"1) kommunaludvikling i Gaza og Vestbredden,
2) fremme af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse samt
3) skabelse af interkulturel dialog og tolerance" (Udenrigsministeriet)

Nærmere bestemt har vi brugt 720 mio. kr. fra 1994 til 2007 på den konto (Udenrigsministeriet). Til sammenligning gav vi 78 mio. kr. i 2006 til genopbygningen af Irak, hvor der bor 27,5 mio. mennesker (Udenrigsministeriet).

Resultatet på menneskerettighedsområdet er heller ikke udeblevet. Selvstyret nu helt holdt op med at udøve (selv-)censur:
Her indoktrineres småbørn til helligt had mod de beskidte jøder, der har ødelagt det før så vidunderlige og storslåede arabiske Palæstina (hvornår var det?). Her dør Mickey Mouse´s gamle bedstefar martyrdøden under opfordring til Mickey og alle børn om at tage kampen op; herefter dræbes Mickey af beskidt jøde med onde, amerikanske solbriller.

Udover overgangshjælpen giver Danmark til palæstinenserne gennem UNRWA, FN´s hjælpeorganisation specielt for palæstinensiske flygtninge. I 2006 gav vi 60 mio. plus 10-12 mio. til det løse. Fra 2008 giver vi 70 mio. om året plus det løse (Udenrigsministeriet). Hertil kommer private indsamlinger gennem NGO´erne, fx Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke.

Den udenlandske bistand til det palæstinensiske selvstyre udgjorde i 2006 347 USD pr. indbygger. Rwanda fik til sammenligning 45 USD pr. indbygger i 2006. Bangladesh fik 6,7 USD pr. indbygger (2004) (Udenrigsministeriets landefakta).

Lægger man alle bidrag sammen, officielle og uofficielle, - hvem tør så tænke på, hvor mange milliarder palæstinensiske ledere har haft mellem hænderne gennem tiden?


Gazastriben er 360 kvadratkilometer. Vestbredden er 5.800, hvoraf selvstyret formelt udgør en tredjedel. Efter 60 års med stor international opmærksomhed og hjælp er der stadig ikke meget, der fungerer i de palæstinensiske områder. Arbejdsløsheden er skyhøj efter at israelerne har valgt at importere anden arbejdskraft, der ikke går rundt med bomber om maven. På Gazastriben er arbejdsløsheden 50 procent, og 44 procent af Gazas beskæftigede er ansat af selvstyret. Til hvad, formentlig til at skabe mere hysteri og had.

Palæstinenserne lever hovedsagelig af officiel og uofficiel nødhjælp, en art krigsorlovsydelse venligt doneret af socialister og islamister, der gerne ser elendigheden fortsætte, indtil den lille Satan Israel og den store Satan Amerika er sunket i havet.


En interessant detalje er, at palæstinenserne har ikke mindre end 974.300 mobiltelefoner.

søndag, juli 15, 2007

Eksklusionsindsatsen

Staten har mange kompetencer, men det at integrere udlændinge i nationen er ikke en af dem. Staten kan ikke sørge for integration, og den kan lige så godt lade være med at prøve.

Nationen kan heller ikke. Den kan ikke engang forhindre integration. Hvis de nye borgere vil ind i varmen og yder en positiv indsats, så kommer de ind i varmen og danner venskaber og får sig et godt liv, uanset hvad selv de ondeste mennesker finder på for at forhindre det. Nationer er store og luftige og uden central styring, der er altid plads til én til.

Ingen andre end udlændingene selv har afgørende indflydelse på integrationen. Vi andre kan godt glemme alt om at gøre det projekt til vores. Vi kan spare vores milliarder. Den eneste måde, vi rent faktisk kan ødelægge integrationen på, er ved at bilde udlændingene andet ind, end at integration er deres ansvar og deres ansvar alene.

Staten kan altså ikke få udlændingene til at slå rødder og gro og bære frugt her i landet. Hvad kan den så? Den kan luge ud i de udlændinge, der skaber eller mere præcist udgør problemer. Staten kan ikke garantere, at udlændingene opfører sig ordentligt, men den kan garantere, at de ryger ud, hvis de ikke gør.

Den eneste statslige integrationsindsats, jeg tror på, er derfor eksklusionsindsatsen. Hvordan går det med den?

Det går mådeligt. Ifølge en
udvisningsredegørelsen fra 2005 samt et §20-svar fra integrationsministeren i 2002 udvises der ca. 500 om året ved dom efter betydelig kriminel aktivitet:

2005: 435 (tallet gælder året tre første kvartaler)
2004: 493
2003: 571
2002: 487
2001: 523
2000: 556

Hertil kommer godt 1000 årlige udvisninger efter administrativ beslutning. Dette tal dækker typisk over de udlændinge, der har under et halvt års lovligt ophold, og som derfor kan udvises for mindre alvorlig kriminalitet.

lørdag, juli 14, 2007

Udvisningsregler

Lad os genopfriske reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge, som er at finde i Udlændingelovens kap 4.

En voldtægt, der takseres til under 2 års fængsel, ligger langt under bagatelgrænsen, hvis udlændingen har været her i mere end fem år.

§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis
1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 290, stk. 2, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller
7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises
1) af de grunde, der er nævnt i § 22,
2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller
4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24. Andre udlændinge kan udvises
1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller
2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24 a. Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af
1) grovheden af den begåede kriminalitet,
2) længden af den idømte frihedsstraf,
3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller
4) tidligere domme for strafbart forhold.

§ 24 b. En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
Stk. 2. Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse.
Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
Stk. 4. Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om betydningen heraf.

§ 25. En udlænding kan udvises, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis
1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, eller
2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:
1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

§ 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
§ 25 c. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

§ 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,
2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
3) udlændingens tilknytning til herboende personer,
4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,
5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2. En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.


§ 27. De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen. Stk. 3. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.
Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Udlændingestyrelsen.

onsdag, juli 11, 2007

Dyrere og dyrere: førtidspension

Fleksjob-ordningen blev indført for at begrænse antallet af førtidspensioneringer. Ideen var at tilbyde folk med nedsat arbejdsevne et job på skånsomme betingelser, så de fik mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Eftersom antallet af fleks- og skånejobs er steget fra ca. 80 i 1999 til knapt 500 i 2005 i Holstebro Kommune, må man derfor forvente, at antallet af førtidspensioneringer er faldet tilsvarende. Byens befolkningstal er stabilt.

Men nej. I perioden fra 1999 til 2005 er kommunens bruttoudgifter til førtidspension mere end fordoblet. Fra at have kostet 69,8 mio. i 1999, kostede førtidspensionen 154,4 mio. i 2005. Stigningen er stejl hele vejen:

1999: 69,8 mio.
2000: 76,1 mio.
2001: 86,7 mio.
2002: 100,7 mio.
2003: 120,4 mio.
2004: 138,3 mio.
2005: 154,5 mio.

Når det gælder førtidspension, er det ikke misundelsesværdige diagnoser, det drejer sig om. Det er alvorlige lidelser og handicaps. Se listen over anerkendte diagnoser her. Men der er også elastik i diagnoserne. Og det ser ud til, at den bliver brugt.

Man deler diagnoserne op i 10 grupper. I gr. 3-10 finder man hjerte-og karsygdomme, sygdomme i nervesystem og sanseorganer, kræftsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, medfødte misdannelser, ulykkestilfælde, vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Disse grupper ligger næsten stabilt i tidsrummet fra 1998 til 2006. Det er ikke her, stigningen er sket.

Den stigning, der er tale om inden for førtidspensionsområdet, ligger udelukkende i gr. 1 ”Psykiske lidelser” og gr. 2) ”Bevægeapparatsygdomme”.



Kilde (også til de følgende grafer): Statistikbanken (Ankestyrelsen

I 1998 var følgende diagnoser de hyppigste begrundelser for førtidspensionering (landsplan):

1. Social indikation (425)
2. Følger efter blødning eller blodprop i hjernen (284)
3. Skizofreni (259)
4. Diskusprolaps i bryst og lænderyg (218)
5. Mental retardering, åndssvaghed, debilitet, imbecilitet (179)
6. Fibromyalgi,bløddelsreumatisme, myofibrositis (176)
7. Slidgigt i flere led (173)
8. Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd, anden type (156)
9. Præsenil og senil demens, demens ved Alzheimers sygd. samt former for org. demens (152)
10. Dissemineret sclerose (133)
11. Posttraumatisk belastningsreaktion, kronisk belastningssyndrom (130)
12. Piskesmældslæsion, Whip-lash, forvr. af led og ligamenter på hals (129)
13. Periodisk depression (alle sværhedsgrader (124)
14. Slidgigt i rygsøjle (123)
15. Deg. af brusk mel. hvirvler bryst/lænderyg (105)
16. Rygsmerter uden specifikation (93)
17. Skadeligt brug af alkohol (90)
18. Slidgigt i knæ (85)
19. Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden form (85)
20. A. form for degeneration af brusk mel. hvivler, halsrygsøjle (84)
21. Angsttilstand uden specifikation, panikangst, generaliseret angst (83)
22. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, grænsetilfælde, borderline (82)
23. Anden form for slidgigt (81)
24. Alkoholafhængigheds- syndrom (78)

I 2006 har diagnosebilledet forandret sig radikalt (stadig landsplan). Oven i det relativt faste antal tilfælde af fysiske lidelser og handicaps er der kommet et stort antal diagnoser baseret på sindslidelser:

1. Posttraumatisk belastningsreaktion, kronisk belastningssyndrom (972)
2. Periodisk depression, alle sværhedsgrader (568)
3. Skizofreni (566)
4. Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd, anden type (560)
5. Mental retardering, alle grader af åndssvaghed, debilitet, imbecilitet (559)
6. Følger efter blødning eller blodprop i hjernen (461)
7. Slidgigt i flere led (438)
8. Diskusprolaps i bryst og lænderyg (415)
9. Angsttilstand uden specifikation, panikangst, generaliseret angst (271)
10. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, grænsetilfælde, borderline (232)
11. Alkoholafhængigheds- syndrom (232)
12. Skadeligt brug af alkohol (215)
13. Dissemineret sclerose (193)
14. Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden form (187)
15. Paranoid psykose u. specifikation, sindsygdomme med forfølgelsesforstilling (178)
16. Dyssocial personlighedsstruktur, svær karakterafvigelse (176)
17. Psykisk udviklingsforstyrrelse, organisk betinget, DAMP, Aspergers syndrom (170)
18. Fobisk angst, social fobi, angst i veldefinerede situationer u. fare (165)
19. Slidgigt i rygsøjle (164)
20. Piskesmældslæsion, Whip-lash, forvr. af led og ligamenter på hals (162)
21. Fibromyalgi,bløddelsreumatisme, myofibrositis (161)

På bare 8 år er der en heftig stigning i antallet af sindslidende, retarderede, social/personligt forstyrrede, angste og traumatiserede. Højdespringerne er:

Posttraumatisk belastningsreaktion: 130 => 972
Periodisk depression: 124 => 568
Forstyrrelse i personlighedsstrukturen: 156 => 560
Mental retardering: 179 => 559

Værd at bemærke er også udviklingen i relation til alkoholproblemer:

Alkoholafhængighedssyndrom: 78 => 232
Skadelig brug af alkohol: 90 => 215

Hvor der i Holstebro var en stigning fra 36 førtidspensioneringer pga. psykiske lidelser i 1998 til 52 i 2006, er der på landsplan en stigning fra ca. 2000 i 1998 til ca. 6.500 i 2006:




Går vi tilbage til Holstebro Kommune og stabler de forskellige diagnosegrupper oven på hinanden, får vi søjler, der anskueliggør den samlede udvikling i antallet af førtidspensioneringer:


Der er en voldsom stigning fra 2001 til 2002, hvilket kan hænge sammen med, at der indføres skærpede regler for arbejdsprøvning mv. i 2003.

Der er en stigning i næsten samtlige diagnoser i 2002, men antallet af førtidspensioneringer på basis af ”psykiske lidelser” er mere end fordoblet. Antallet af førtidspensioneringer på basis af bevægeapperatsygdomme blev mere end fordoblet allerede fra 2000 til 2001. I begge tilfælde bider det nye høje niveau sig fast.

Ser man på aldersfordelingen, er der fra 2001 til 2002 en fordobling i antallet af 50-59-årige, der sendes på førtidspension. Også denne tendens til hyppigere brug af førtidspension til 50-59-årige bider sig fast:


11% af danskere mellem 50 og 59 er på førtidspension, mens det gælder 25% af indvandrerne. Af indvandrere mellem 60 og 66 år er 40% på førtidspension (
3F).

Det virker i høj grad som om økonomiske incitamenter og administrative modepraksisser influerer på afgørelser om førtidspension. Det er vanskeligt at forestille sig, at befolkningen skal være blevet markant mere sindslidende i løbet af 7 år. At antallet af mennesker med bevægeapparatsygdomme er steget heftigt, savner også en forklaring. At de ældre er blevet markant mere invalide i samme periode, er mærkværdigt. Indvandrernes grad af invaliditet er bemærkelsesværdig, og endelig er det da påfaldende, at den voldsomme stigning i antallet af flexjobs slet ikke influerer på antallet af førtidspensioneringer.

Stigningen i antallet af førtidspensionstilkendelser får man ikke umiddelbart øje på, når man ser på antallet af førtidspensionister. Det ligger stabilt på ca. 1800, hvad det har gjort i 20 år. Men én bestemt aldersgruppe af førtidspensionister, der tidligere fik en meget stor del af førtidspensionen, nemlig de 60-66-årige, er dalet støt fra ca. 730 i 80´erne og starten af 90´erne til 434 i 2005 (Statistikbanken/Sociale forhold../Sammenhængende socialstatistik/SAM 7):

Havde man ikke øget antallet af nytilkendelser i samtlige øvrige aldersgrupper, ville antallet af førtidspensionister have været reduceret fra 1800 til 1500. Det er knapt 17% mindre. Hugger vi det af prisen, kunne vi være sluppet med for 127,8 mio. kr. førtidspension i 2005. I stedet er det efterhånden klart, at vi BÅDE har en dyr fleksjobordning, en dyr førtidspension OG en dyr efterløn. Det virker næsten som om førtidspensionen har tabt markedsandele til efterlønnen - men til gengæld vundet nye.

Dyrere og dyrere: revalidering

Udgifterne til revalidering er en af de få udgifter, der ikke er steget over de seneste år i Holstebro Kommune.

For at få revalidering, skal man have en begrænsning i sin arbejdsevne, men der skal også være en realistisk mulighed for, at man kan blive helt eller delvist selvforsørgende, evt. gennem flexjob. Man kan få revalideringsydelse, mens man tager ny uddannelse eller er i jobtræning. Revalidering er altså et målrettet forløb over en kort årrække.

I forhold til, hvordan andre udgifter er eksploderet, ligger udgifterne til revalidering relativt stabilt fra 2001 til 2005:

2001: 39,1 mio.
2002: 39,6 mio.
2003: 36,3 mio.
2004: 29,4 mio.
2005: 33,7 mio.

I 2006-regnskabet, som netop er blevet lagt på nettet, er der brugt 36,9 mio. på revalidering.

Ifølge en landsundersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (
SFI 2002) er seks ud af ti i job og yderligere én i ordinær uddannelse to år efter fuldført revalidering. En fjerdedel af revalidenterne falder dog fra undervejs og tæller derfor ikke med i ovennævnte statistik. Af dem, der falder fra, opnår ”mellem 30 og 60%” selvforsørgelse af sig selv (Det havde været rart at have et mere nøjagtigt tal; hvis 60% af de frafaldne selv finder ud af at blive selvforsørgende, så er der ikke længere nogen påviselig effekt af revalideringsindsatsen).

Statistisk set har svage grupper med bla. ringe uddannelsesmæssig baggrund mindre positiv effekt af revalideringen. Hvor personer, der påbegynder revalidering, er klart dårligere uddannet end resten af befolkningen, er personer, der fuldfører revalidering, lige så godt uddannede som resten af befolkningen (
rapport).

Indvandrere har markant dårligere effekt af revalideringen (SFI). De udgør en fjerdel af den gruppe, der påbegynder et revalideringsforløb (rapport).

Der er altså en del spild. Men alt i alt er der en kerne - stor eller lille - i revalideringsindsatsen, der rent faktisk giver effekt.

PS: Jeg fik ikke nævnt, hvor mange mennesker, der fik glæde af de 33,7 mio., der blev brugt til revalidering i 2005: 120 mennesker. I forhold til de 52 fuldtidsrevalidender i 1995 er det mere end en fordobling. Det interessante er dog ikke hvor mange, men hvor revalidender man får for de 33,7 mio. De 120 mennesker koster 280.633 kr. pr. næse pr. år. Når man sidder med udgifterne til førtidspension ved siden af (over 150 mio), virker nogle-og-tredive mio. som peanuts. Men der er altså 1800 førtidspensionister. Der er kun 120 revalidender. De sluger 6,9% af Arbejdsmarkedsafdelingens samlede budget.

mandag, juli 09, 2007

På besøg i Lisbeth Knudsens hjerne

Jeg har gjort et scoop. Jeg har haft eksklusiv adgang til Lisbeth Knudsens hjerne, da hun skrev dagens leder i Berlingske:

Nå, borgerbasser, hvad skal Tanten lære jer i dag? Jeg tror sgu, I skal have noget miljøundervisning.

OK, borgerlige miljøtanker, hvad har vi.. ? Intet. De er fuldstændig ligeglade med miljø. Der er et stort tomt HUL i deres hjerner, hvor der skulle have været miljøintelligens... Der er kun et eneste borgerligt individ i Danmark, der interesser sig for miljø, og det er Connie Hedegaard. Hun kan for Helvede ikke blive fri.

Men nu skal de sgu have en omgang Al Gore. Så er det bare lige hvordan. Jo, vi gør det lidt festligt, så er der noget for de unge:

"Der var popfest i den globale landsby lørdag til fordel for kampen mod klimaforandringerne. To milliarder tv-seere, 10 millioner besøgende på samme tid til den største online-koncert på Internettet nogensinde, hundreder af tusinder som ægte levende publikum på diverse koncertsteder og over 150 af verdens mest kendte bands og kunstnere til ni mega-koncerter på syv kontinenter i løbet af 24 timer".

Sådan du, glimmer og glitter. Det er det, der skal til. Tror I ikke, jeg kender mit Berlingske-segment? Det er en smal sag. Pisserige, overfladiske, stæreblinde hattedamer og deres bankdirektør-mænd, der aldrig læser andet end Business-tillæget. Hvor svært kan det være. Amatører.

OK, hva mere..? Jo, de er jo skidebange for Green Peace og minkbefriere, så skriver vi noget med:

"Væk er den provokerende, grænseoverskridende aktivisme med frontalangreb på virksomhederne og kamp mod politi og myndigheder".

Ja, for Satan, og så denne her:

"Gore har fået nogle af de største globale virksomheder med på sin miljøkampagne".

Så kan de få den. Store multinationale selskaber, der vælter sig i penge, så spidser de ører, snobbede røvhuller.

Godt. Og så giver jeg den sgu lige hele armen hen ad langsiden, de opdager det ikke:

"Starten på en 3-5 årig kommunikationskampagne kalder Al Gore det i en video om weekendens koncertarrangement. Det er århundredets underdrivelse. Når man ser, hvad der er i gang, så er det den største globale aktivering af klodens befolkning i en fælles sag, vi nogensinde har set, sponseret af virksomheder som Microsoft, Pepsi, Phillips og andre, som har indset, hvad vej vinden blæser hos deres kunder".

Den tror jeg faktisk, de æder. De er jo suckere efter de sidste nye trends, det ved enhver. Fæhoveder. Måske skulle vi lave en tosiders i det der tåbelige tøse-mag? Ja, for Fanden.

Nå, men det var det miljø. Hvad har de så tænkt sig, er det ikke det med, at individet har ansvar, min bare røv:

"Al Gores oplysningskampagne har særdeles prisværdige elementer af et stærkt personligt ansvar hos hver enkelt af os for den planet, vi er fælles om..."

Er den for tyk? Nej, den er fin, den glider ned.

Hvad er det ellers, de vrøvler om? Nå jo, de har den der sad excuse med at prioritere miljøprioblemerne. Vor herre bevare mig vel. Så må vi hellere lige give runde af med en omgang Lomborg-pladder:

"Vi kan på Lomborgsk vis udfordre prioriteringen af penge til bekæmpelse af AIDS, sult eller klimaforandringer, og hvad der nu giver mest på kort eller længere sigt, men weekendens musikmanifestation er en del af en global miljøbølge, vi kommer til at mærke mere til".

Mon ikke det er dét? Jo, den er sgu hjemme.

søndag, juli 08, 2007

DF vil have mere indvandring

Venstrefløjen og de radikale lærer os, at det er nationalisme og xenofobi, der har fået VKO til at bremse indvandringen. Men hvad er nu det? Fogh vil have massiv indvandring af gæstearbejdere for at få besat de ubesatte jobs. Faktisk arbejder masser af polakker og baltere her allerede. Men hvad siger Pia Kjærsgaard til at få endnu flere? Det kan hun da ikke være tryg ved?

Til Berlingske d.d. siger hun:

"Man skal da aldrig være bleg for at åbne for folk, der yder et positivt tilskud til det danske samfund, og så er jeg flintrende, hamrende ligeglad med, hvilken hår-, hud- eller øjenfarve, de har".

Tænk, hvis det passer? Tænk, hvis muslimerne ikke er upopulære i Europa, fordi de er fremmede, - men ganske enkelt fordi de er dyre at forsørge, irriterende at høre på, farlige at omgås og umulige at integrere?

Dansk Folkeparti har været med til at vedtage både Green Card- og jobkortordninger for udlændinge.

Fascisme

Fascismer har en særegen sanselig karakter. Man genkender dem straks, når man ser dem. Fx i det foregående indlæg. Man er ikke i tvivl.

Men hvad er fascisme? Fascisme er noget med at gøre et kollektiv og dets symboler til genstand for religiøs underkastelse. Men hvad er religion?

Ifølge Durkheim er religion symbolet på kollektivets kraft. Hm. Vi kører i ring? Men det er måske ikke tilfældigt. Durkheim forklarer det sådan her: Individet mærker kollektivets magt og tyngde som en kraft uden for individet selv. Individet ved, at det lever på denne krafts nåde og barmhjertighed. Kollektivet kan udstøde eller dræbe individet, men det kan også beskytte det og give det muligheder. Kollektivet er almægtigt. En religiøs følelse er født.

Samfundet har brug for at profilere sig i individernes bevidsthed. Ellers er der ikke noget samfund. Individet må ikke komme i tvivl, det skal holdes fast i bevidstheden om, hvilket kollektiv og hvilke regler, der gælder. Det skal holdes fast i ærbødighed og afhængighed. Individet skal være en slags muslim. Muslim betyder "en, der underkaster sig". Så kan man stole på dem.


Samfundet må altså have kontrol over sine individer. Så samfundet giver dem love og moralske regler. Men det er ikke nok. Samfundet skal også sørge for, at individerne respekterer disse regler. Ifølge Durkheim fungerer det på den måde, at individet agter og ærer disse regler i skræk og ærbødighed over for den kollektive kraft, det udefinerlige almægtige.


Den kollektive kraft har gavn af et symbol, der synliggør den og forstærker den. Dette symbol er religionen. Religionen er et symbol på et samfunds enhed, et symbol, hvis funktion er at indlemme individer i kollektivet. Hermed fastholdes individet centripetalt i en helligholdelse af samfundets midte: totempælen, religionen.

Netop sådan virker fascismen. Som en totalitær og autoritær kollektiv kraft, der holder individet i sin kontrol. Religion og fascisme er to sider af samme sag.

Hvad så med kristendommen? Den er ikke en religion. Har kloge mennesker sagt til mig. Den er en tro. Kristendommen kraft er ikke kollektivets kraft over individet, men individets kraft til at "flygte" fra kollektivet, - individets åndelige frihed, som det hedder hos Kant.

Men fascismer skal opleves, hvis man skal mærke de kræfter, der er på spil. Her er Hitlers afslutningstale fra NSDAP-Reichsparteitag i Nürnberg 1934: "Triumf des Willen":



Og genkend suset af kollektiv opbakning fra høj og lav fra Hitlers tale til Hitlerjugend i Nürnberg 1935:



Hvad siger I så. Skulder ved skulder.

fredag, juli 06, 2007

Pigegarden i Islamabad

Se denne video med burkademonstranter fra Den Røde Moske i Islamabad (der er 4 i alt):



Så hopper du ikke på den, næste gang nogen vil lægge røgslør over kendsgerninger med det lille good girls/bad guys-trick. Altså det med islams pæne, dydige, religiøse piger og deres vanskelige drenge, der desværre farer ud i det skadelige danske samfund og bliver besudlede.

Det billede er løgn, og det har altid været løgn. Tørklædekvinder er ikke ofre for en mandsdomineret kultur, de er indpiskere, opildnere, jagtpræmier og æresbevisninger. De er opdragere og selvbestaltet moralsk politi. De er ordenshåndhævere og hjemlige propagandaministre. De arbejder aktivt for islams orden, akkurat som nazismens kvinder arbejdede for nazismens.

Herhjemme tager islamiske kvinder uddannelser, og de deltager ikke i kriminalitetsstatistikkerne. Men er de mon meget mere velvillige over for Vesten end deres brødre? De fremhæver deres islamiske dyder. Men det er jo ikke et integrationstegn. Det er et disintegrationstegn.









torsdag, juli 05, 2007

Hvad er der sket med Berlingske?

1 avis, 2 dage, 10-12 artikler, der ikke hører hjemme i en borgerlig avis. Vi har genoptaget vores Berlingske-abonnement efter et halvts års pause, og det er en lidt flad oplevelse:

4. juli:
Marlene Mee Arens: Eksemplets magt skaber ligestilling. Siden hvornår er det borgerlig politik, at staten skal manipulere kønnene i den ene eller den anden retning?

Annette Bonde og Philip Egea Flores: "På et eller andet tidspunkt vil virkeligheden indhente Fogh". Stort opsat artikel over to sider, hvor Henrik Sass Larsen uimodsagt får lov at kritisere den borgerlige regering på velfærdsområdet.

I alt 3 større artikler om socialdemokraterne i den avis (s. 1, 4, 10-11). Ingen af dem kritiske. Kun lederen er kritisk, og det er over for Sass Larsens angreb på LO, ikke over for det socialdemokratiske velfærdsprojekt.

Karl Erik Stougaard: Bush ruster baglandet til kamp. Her er en bid: "En hjælpende hånd til sin gamle væbner, "Scooter" Libby. En langemand til demokraterne og et flertal af amerikanerne..."). Bush-foragt for fuld udblæsning. Rutinemæssig latterliggørelse af Republikanerne.

Michael Kuttner: Blæst over Polen. En bid: "Brødrene Kacztnski har, som mange andre polakker, en svaghed over for De Forenede Stater. De tror, det er bedre at holde sig gode venner med amerikanerne end med resten af Europa. Det sidste er en fejltagelse. Mere europæisk arrogance. Amerika er en joke.

René can Lear m.fl: Brugerbetaling blokerer for videreuddannelse. Samme dag var en undersøgelse af efteruddannelsens ringe effekter blevet offentliggjort. Og ikke nævnt med et ord i Berlingske.

Torsdag d. 5. juli:
Igen 3 artikler om Socialdemokratiet (1, 8-9). Igen rydder de forsiden. Igen er vinklen, at Socialdemokraterne bare har imageproblemer: "Socialdemokraterne er så usynlige i den politiske debat, at partierne er på vej mod et nyt valgnederlag, lyder nødråbet fra to LO-fagforeninger".

Ritzau: Mistet kontanthjælp rammer børn hårdt. Men hvor ligger de egentlige problemer ud fra en borgerlig optik? Hvad er ideen med loven? Kom nu.

Ebbe Iversen: Stor filmmand til danmark. Hvem kan det være? Michael Moore! Denne store mand rettede ifølge artiklen "en sønderlemmende kritik af den private amerikanske sygesikrings grådige urimeligheder" og lavede et "stærkt underholdende angreb på den amerikanske præsident George Bush i Fahrenheit 9/11". Er det en venstreaktivist-avis, jeg holder?

Søren H. Schauser: Megafon. Et helt elendigt valg af citater. Det er næppe for at hylde Henrik Fogh Rasmussen, at han citeres for at sige: "Det er nemlig langt billigere og nemmere for en amerikaner at skaffe sig hårde hvidevarer...". Det er næppe for at hylde en dansk soldat, at han citeres for at sige: "Men åben ildkamp er noget andet. Her er det os, der har overtaget. Og her har vi en chance for at ramme dem. Så for mig var det en succesoplevelse at skyde på dem". Endelig er det under ingen stændigheder for at hylde hverken Bush eller amerikanerne, at Megafon bringer et citat om "Bush-regeringens lange række af systematisk angreb på det amerikanske retssamfund".

I Opinion står to ens synspunkter over for hinanden, et socialdemokratisk og et socialdemokratisk. Den ene overskrift lyder To minutter til sengeredning, den anden lyder Lønløft og udvikling er påkrævet. Berlingske fører an i velfærdsplageriet.

Vi har tegnet abonnement for et halvt år. Hvis der ikke sker en forandring, så kommer den tid til at virke meget lang.

mandag, juli 02, 2007

Dyrere og dyrere: fleksjobs

Det var altså ikke kontanthjælpen, der fik udgifterne i vejret. Den er faldet siden 2001 og er nu tilbage på 99-niveau.

Det var heller ikke aktiveringen, der gjorde udslaget. Selvom man unægtelig klør sig lidt i håret over den post. Driftudgifterne til aktivering er ikke selvstændigt opsummeret før 2003-regnskaberne, men fra 2003 er tendensen til gengæld klar. Mens udgifterne til kontanthjælp falder, stiger driftsudgifterne til aktivering:

2003: 16.9 mio. (aktiv kontanthjælp 56,6 mio)
2004: 19,1 mio. (aktiv kontanthjælp 43,4 mio)
2005: 19,7 mio. (aktiv kontanthjælp 40,2 mio)

For 2006 er der budgetteret sådan her:

2006: 25,0 mio. (Aktiv kontanthjælp: 42,2 mio).

Fra at udgøre, hvad der svarer til 30% af den aktive kontanthjælp i 2003, fylder aktiveringsudgifterne 49% i 2005 og 59% i 2006-budgettet.

I budgettet for 2007 findes der ikke længere en opsummering, der hedder ”Driftsudgifter aktivering”. Det er nok også klogt at få den fjernet, inden aktiveringsudgifterne overstiger udgiften til kontanthjælp :-)

Staten refunderede 17,7 mio. af de 19,7 mio., som driftudgifterne udgjorde i 2005. Og l´etat, c´est toi.

Alligevel er det altså hverken kontanthjælp eller aktivering, der har forårsaget en fordobling af Arbejdsmarkedsafdelingens bevilling fra 1999 til 2005. En af de store poster er fleksjobs.

Holstebro Kommune har siden 2001 benyttet fleksjobordningen meget flittigt. Før 2001 lå antallet af fleksjobbere stabilt på ca. 80. I 2006 var ca. 500 personer i fleksjob.


Flexjob er en billig løsning for kommunen: 16.140 kr. er den årlige nettoudgift efter skatteindtægt, når arbejdsgiveren får 2/3 tilskud. Får arbejdsgiveren ½ tilskud, er den årlige kommunale udgift helt nede på 2723 kr.

En anderledes bekostelig affære er det for staten, der står for 65% af udgiften til fleksjobs. For staten giver det en årlig udgift på hhv. 100.000 og 75.000 for de ovennævnte fleksjobtyper (ikke modregnet skatteindtægt).

I 1999 modtog Holstebro Kommune 8,2 mio. kr. i statsrefusion på området fleks- og skånejobs. I 2005 sugede vi lige 37,4 mio. ud af statskassen til samme formål.

Bruttoudgiften til fleks- og skånejobs i Holstebro kommune var på 9,5 mio. i 1999. I 2005 var den på 60,2 mio.

søndag, juli 01, 2007

Prinsesse Isabella

Gu´ skal hun da ikke-nikke-nej hedde Mehreen eller Lubna eller Fatema, som nogen skrydede op om. Hun skal hedde Isabella.

Måske skulle muslimisterne ikke være så kry? Det var trods alt Dronning Isabella I af Kastilien og Aragonien, der samlede det kristne spanien i det 15. århundrede, jog de sidste muslimer ud og iværksatte den spanske inkvisition for at blive helt af med tvetungede indre fjender. Det var også hende, der sendte Columbus afsted mod Amerika. Her ses den prægtige dame:

Dronning Isabellas barnebarn, Prinsesse Isabella, kom til Danmark i 1515, hvor hun blev gift med Christian II. Prinsesse Isabellas bror var den tysk-romerske Kejser Karl V, der holdt stand mod tyrkenes angreb på Europa fra øst.

Men det er jo altsammen vand under broen - ikke?