onsdag, januar 23, 2008

Flugtbilismen: psykologiske profiler

Så hvad sker der i hovedet på de flugtbilister? Her kommer nogle psykologiske profiler. Følgende oplysninger er væsentlige:

  • At flugtulykkerne meget ofte sker i København
  • At de næsten altid begås af mænd
  • At 66 procent af flugtbilisterne er registreret i kriminalregistret, og at næsten samtlige af disse registrerede både er dømt for færdselsforseelser og for andre typer af forbrydelser
  • At ca. en tredjedel af flugtbilisterne samtid begår en anden strafbar handling
  • At kun 12 procent af mændene og 17 procent af kvinderne efterfølgende melder sig selv
  • At kun 15 ud af 85 idenficerede flugtbilister angiver panik eller chok som årsag. Kun 4 af disse 15 har efterfølgende meldt sig selv og kan derfor troværdigt påstå, at de handlede i panik
Vi udelukker den med panik.

1. De er faktisk temmeligt kriminelle, disse mennesker. Den første profil er ansvarssky mennesker med svage egoer. De er opdraget med frygt, straf og ydre regulering frem for gennem personligt ansvar og dialog. Samvittighedens øje er ikke inde i dem, men uden for dem, i en ydre autoritet, som de kan stikke af fra. Det er ikke skylden i sig selv, der er ubehagelig eller stærk, det er straffen. Det er en førmoderne retsprofil, en svag eller manglende internalisering af retten og af retsssystemet. Men uanset dette, skulle en umiddelbar, naturlig medfølelse så ikke træde til og få bilisten til at hjælpe? Jo, og derfor er der også et element af noget andet på spil: en svag tilknytning til og en meget lav ansvarlighed over for andre borgere. Her har vi den første profil, "den ydrestyrede".

2. Den næste profil er halv- og helkriminelle mennesker med sølle egoer og en slap karakter. Her gælder samme mønster; de har afskåret sig fra samfundet til fordel for deres egne moralsk anløbne netværk. Det, at man har marginaliseret sig, er en væsentlig faktor. Samfundet har ingen hank i ham. Han er ikke overbelastet med ydre autoriteter som ovenfor. Til gengæld siger hans indre stemme sjældent noget, der er i uoverensstemmelse med hans umiddelbare lyst og den korteste vej til målene. Han er et skvat af format og kan have et misbrug. Her har vi den anden profil: "den kriminelle taber".

3. Vi skal også have en anti-profil. Altså en profil af dem, der aldrig kunne finde på det. Kvinder er meget utilbøjelige til at flygte. Så dybt samfundsforankrede er vi, så gumpetunge, at vi slet ikke drømmer om at det kunne lykkes os at stikke af. Vi overvejer det dårlig nok, vi overgiver os øjeblikkelig til situationen og dermed til samfundets dom. Hvorfor flygter kvinder ikke? Flugt kræver, at man i samfundsmæssig forstand tænker "uden for boksen", altså anvender nogle alternativt forankrede løsningsmodeller. For i så presset en situation søger man tryghed, hvor man mener, den er. For mit vedkommende i samfundet, i politiet, ambulancen, andre, der kan hjælpe. Jeg ville finde tryghed i overgivelsen selv. Flugt er utænkelig. Her har vi antiprofilen: den involverede, ansvarlige samfundsstøtte m/k, der har alt for meget at tabe og ikke kunne drømme om at flygte. Det gælder vel de fleste af os.

4. Gennem denne antiprofil kan vi måske få øje på en flugtprofil mere. En globaliseret profil. Der er nemlig en form for nomadepsykologi på spil. Nomaden er væk hjemmefra, er på farten og befinder sig derfor i moralsk ingenmandsland. Det, der sker, henføres til det fremmede sted, ikke til personen selv. Som da min velopdragne gymnasieklasse var i Polen i slutningen af 80´erne - og sad på gulvet på et dyrt, fint hotel og kylede zloty hen ad gangene, mens de distinkverede polske gæster ydmygt måtte træde udenom. Moral fungerer anderledes, og dårligere, i det fremmede. Dens bånd løsnes. Forbindelsen mellem handling og konsekvens og karakter bliver uklar, fordi der er en form for undtagelsestilstand, som selvfølgelig både kan være positiv og negativ. Når man er i det fremmede, er en overgivelse slet ikke tryg. Efter sine excesser flygter man hjem til Danmark eller hjem til ghettoen. Den østeuropæiske mafia flygter hjem efter noget, der mest ligner et togt i gammeldags forstand. Fremmedhed og hjemlighed betyder alt for moralen. Denne profil er også på spil. Vi kan kalde den "nomaden". Vi må se at forstå det: Det er ikke de fastboende, der er fordomsfulde. Det er nomaderne, der opfører sig råddent.

5. Hvad denne gruppe af flugtbilister angår, så er profilen lidt anderledes igen. Det er såmænd danske mænd med alt for store selvhensyn og alt for små omverdenshensyn. Kort sagt en enorm egoisme og samvittighedsløshed. En meget lav grad af skam og en høj grad af kynisme. De er ganske nederdrægtige, for de flygter af de allerdårligste grunde: lidt promillekørsel, truslen om et klip i kørekortet, den økonomiske regning, elskerinden i bilen, færgen eller mødet, de skal nå. Den slags. Den samme udmærkede, egocentriske egenskab, som i øvrigt gør, at de får meget mere i løn end de fortjener. Skal vi kalde ham "kæmpeegoet". Ham støder man på overalt i landet.

6. Men vi har glemt en vigtig profil. For var det en kat eller var det en sten? Det var vel bare en sten? Der er ikke noget at se i bakspejlet. Skulle man vende? Tænk, hvis den er død? Tænk, hvis den ikke er død? Nej, jeg tror ikke, det var en kat. Og hvis det var, så er der nok nogen, der har fundet den nu. Denne profil er "fornægteren", og dem er der nok en del af.

2 kommentarer:

  1. Hvad med choktilstanden?
    Som er en psykisk svaghedstilstand.
    Der påvirker nervesystemet voldsomt.
    Forårsaget af stor forskrækkelse.
    Der er ingen,
    der på forhånd kan vide,
    hvad de evt. ville gøre,
    i en sådan situation.

    En mand med granatchok,
    kan ikke nødvendigvis også,
    kaldes for en KUJON.

    SvarSlet
  2. Jeg køber den altså ikke. Panik er at stå og skrige hysterisk eller sætte sig ned og rokke med en finger i hvert øre, mens blodet vælter ud af ofrene. Panik er at ringe til sin far og mor i stedet for ambulancen, fare forvirret rundt, forsøgende planløst det ene og det andet tåbelige, forsøge at stoppe en pulsåreblødning ved at lægge en jakke over. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og det kunne ske for mig selv. Men at stikke af, det er og bliver helt uforståeligt og nederdrægtig. Jeg er urokkelig her.

    Men meget enig med dig mht. den sorte og den hvide maling, du skrev om sidst.

    SvarSlet