søndag, februar 03, 2008

?!

Ugens dårligste argument må bestemt være Hans Kornø Rasmussens:

"Jeg ville ønske, at vi fik fjernet EU-forbeholdet også på retsområdet og fik indvandrerpolitikken og familiesammenføringsreglerne lagt over til EU, for så fik du i højere grad også trukket udlændingepolitikken ud af den danske politik, så den ikke bliver det spørgsmål, der bestemmer, hvem der sidder på regeringsmagten i Danmark, som tilfældet har været ved de sidste tre valg" (Weekendavisen).

7 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Jeg har også undret mig hele weekenden over at journalisten lod Hans Kornø Rasmussen slippe af sted med det tåbeargument. Journalisten havde ellers godt fat i ham, og stillede de rette kritiske spørgsmål der efterhånden fik HKR til at fremstå mere og mere som en mand uden nogle overbvisende argumenter for hans indvandringsprojekt, og til sidst kom han så med den helt langt ude kommentar, der bragte mig i seriøs i tvivl om hans forstand!

    Mvh. Frigg

    PS
    I interviewet fremhæver HKR den danske lægemangel som et argument for øget indvandring. Jeg bliver nødt til at sige, at den lægemangel vi oplever i dag er en direkte følge af, at det danske medicinstudie i en 10-årig periode optog alt for mange svenske og norske studerende på bekostning af danske. Man vidste at det kun kunne resultere i lægemangel, men først sidste år, p.gr.a ændringen i karaktersystemet, har man fået rettet op på skævhederne (selv om det først vil slå igennem om 7 år). Men problemet kunne let være undgået, og har ikke en pind med manglende indvandring at gøre. Tværtimod belaster vores nuværende indvandrere sundhedsvæsenet i høj grad.

    SvarSlet
  2. Ja, og hvis det bliver som i Storbritannien, at de kvindelige muslimske læger/lægekandidater nægter at følge sygehusenes hygieje-forskrifter om f.eks. bare arme op til albuen, så handvask kan blive effektiv, kan de jo blive en alvorlig trussel mod hygiejen på sygehusene. Derfor skal vi i hvert fald ikke have flere indvandrere for at bøde på vores lægemangel

    SvarSlet
  3. Undskyld, to gange mangler der et n i "hygiejne" - dårligt.

    SvarSlet
  4. Det er et sigende eksempel på de venstreorienterededes kringelkrogede afart af islamofobi. Jeg er stadig ikke kommet til bunds i hvordan den er stykket sammen, men her er en skitse...

    Islamofobi er jo en hysterisk lidelse som gør, at man nærmest ikke kan tåle at associere, endsige tale om det man er bange for. Mange af de almindelige fobier er forbundet med et traume, hvilket egentlig er meget naturligt, udfra et evolutionsbiologisk synspunkt, som en instinktiv flugtreaktion. Men de værste fobier er dem, der ikke findes i det øvrige dyrerige, fordi de er vævet ind i et skyld-trauma. Her taber, den person der lider af sygdommen al fornuft med hensyn til problemet, og vægrer sig i særlig grad mod en bearbejdning af det, fordi det kræver, at han må erkende og genopleve, ikke bare sine dårlige oplevelser, men tilmed sin egen meddelagtighed.
    Det er selvfølgelig denne sidste, virkelig slemme form for islamofobi man igennem tiden har set springe frem hos venstrefløjen. I stedet for at forholde sig nøgternt til problemet og smide kriminelle udlændinge ud af landet med nogle simple omkostningsfrie udvisningsregler, kan man slet ikke tåle, at tale om det. Man vil som en anden hystade fra en freudiansk sygehistorie slet ikke høre om det, og kræver "anstændighed" (i frygt for ens eget moralske sammenbrud), hører hele tiden en "skinger tone" (tegn på en indre stemme i patientens hovede) og udtrykker gudhjælpemig også et ønske om "stuerenhed"! (som snydt ud af essayet om "Analerotik und Charakter")...
    Patienter der har haft en sådan lidelse, bliver med tiden mere og mere desperate efter de åre lange forgæves traumebearbejdninger, og begynder, som hans kornø(og nu også villy Søvndahl), at danne sig meget stærke fantasier og drømme om "at der kommer en stor mand og redder dem". (en såkaldt inversion, fordi patienten jo i den traumatiske situation, netop selv burde have været den der reddede en anden, men fejlede).
    På dette stadie er er sygdommen meget fremskreden, stikordene er realitetsforvirrende fantasier man ikke kan styre, fornægtelse og total ansvarsforflygtigelse.
    Problemet er imidlertid at traumaet, også med denne forsvarsmekanisme, forbliver uløst. Det underbevidste har så at sige for vane, at straffe over-jegets letkøbte luftkasteller med et godt gammeldags mareridt. Og det er netop det vi ser ske i venstrefløjens sygehistorie, selvom det ikke er gået op for dem endnu. For her er denne fantaserede prins, der skal komme og redde dem, jo blevet ingen ringere end EU!... SFs andet store trauma, fra dengang de faldt hele venstrefløjen i ryggen....
    De tror vitterlig, at minus minus giver plus, men hvis de stadig var ved deres fulde fem, ville de vide at vi her har at gøre med 2 gange minus een, og det er altså dobbelt så slemt.

    For os på sidelinjen, er der især et presserende spørgsmål tilbage.
    Hvordan kan vi betro vort kære fædreland til disse psykologiske mental-cases, der af dansk psykolog-forening burde få en diagnose, der fik de afviste asylansøgeres til at blegne?

    SvarSlet
  5. Det var en skøn teori :-) Helt forrygende..

    I den brede befolkning, ret præcist blandt dem, der kalder sig centrum-venstre (har man hørt noget så selvudslettende og defensivt; ventrumvenstre kalder man sig kun for at falde fuldstændigt i med tapetet) tror jeg også, at det handler om stockholm-syndrom. Altså at man danner ømme bånd til ens gidseltagere, som man frygter og ikke tør hade.

    Der er også noget andet, men her kommer de borgerlige faktisk selv ind i billedet. Man kunne overveje, om alle disse mellemøsttogter på en eller anden måde gennemspiller den konflikt, som vi ikke tør tage her. Altså igen en freudiansk forskydning. Alle de indestængte aggressioner får afløb i en anden konflikt end den, som det egentlig drejer sig om. Det kunne faktisk også forklare, hvorfor amerikanerne er mere klar til disse togter end vi er. På deres hjemmefront har der længe udspillet sig denne vanskelige kamp mellem vestligt herredømme og så noget multikultisjov. Den situation, som Allan Bloom beskriver i "Historien om Vestens intellektuelle forfald", det er jo den situation, vi står i nu. Vi har nu fået de psykologiske energier, der gør, at vi er vrede på indvandrerne her, men ikke rigtigt vover at tage konflikten her. Vi tager den i Afghanistan og Irak i stedet.

    Vi overser høfligt, at de holdninger, vi bekriger i Afghanistan, går frit rundt imellem os her. Bla. Goffmann kalder det "høflig uopmærksomhed". En betingelse for et glat, urbant liv, hvor man går rundt som fremmed mellem fremmede. Man vælger at være lidt blind for at undgå en konflikt.

    Hvad man skal gøre? Jamen, skrive det og skrive det og skrive det igen. Få folk til at grine ad dem. Latter et tit den eneste udvej, den første udvej, i hvert fald. Latteren er etikkens intimfjende, som Luhmann så herligt udtrykker det. Etikkens eksplicitte modstander er selvfølgelig det onde. Men det er latteren, som etikken, godhedsindustrien, hader allermest. Fordi latteren pulveriserer den helt og aldeles, den ødelægger det selvgodes selvhøjtidelighed.

    SvarSlet
  6. Mon lidt tvangsfjernelse ville hjælpe.

    SvarSlet
  7. HKR er en nutcase. Som det i sidste uge i Weekavisen blev fremhævet henvistes til Velfærdskommissionens argumnenter. Vedrørende indvandring som et løsen for 'ældrebyrden' vil den ikke virke, tværtimod. Som Nina Smith den gang sagde, så skulle indvadring kun være et positivr nettoplus hvsi det er enlig ehøjtuddannede mænd i 40'erne uden børn og hustru.

    Det er så deprimerende at se hvor debile nogen journalister er som i det her tilfælde på Information ...

    SvarSlet