onsdag, februar 13, 2008

Citizenship education: Konen i muddergrøften

En dag fik fiskeren en flynder på krogen. "Lad mig leve!" bad flynderen. "Jeg er en fortryllet prins." "En flynder, som kan tale, ville jeg da aldrig slå ihjel," sagde fiskeren. Han satte fisken ud i vandet igen, og den svømmede mod bunden med en blodstribe efter sig.

"Hvorfor ønskede du ikke noget?" sagde fiskerens kone, da han fortalte hende, hvad der var sket. "Gå tilhavet og bed flynderen om en lille hytte!" Manden havde ikke lyst til at bede om noget, men konen blev ved at plage, og til sidst måtte han afsted. Vandet var gult og grønt, da fiskeren stod på stranden og sagde:

"Flynder i det dybe vand,
hjælp mig arme fiskermand!
Ej min kone Ilsebil
vil som hendes husbond vil!"

Et øjeblik efter stak flynderen hovedet op. "Hvad vil hun da?" spurgte den. "Hun vil have en hytte!" sagde fiskeren. "Gå kun hjem, den står der allerede," svarede flynderen.

Da fiskeren kom hjem og så hytten, sagde han: "Her får vi det godt!" "Ja, lad os nu se," sagde hans kone. Nu gik der en uge, og imens fandt konen ud af, at hytten var for lille. Hun ville hellere have et stort slot, og hun plagede sin mand så længe, at han til sidst måtte gå ned til flynderen igen.

Vandet var violet, gråt og mørkeblåt, da han kaldte på den og forklarede, hvorfor han var kommet. "Gå kun hjem," sagde flynderen. "Ønsket er gået i opfyldelse!"

Da fiskerne kom hjem, lå der et slot på hyttens plads. "Her må vi da blive tilfredse," udbrød han, da han så det. "Ja, lad os sove på det, " sagde hans kone, og så gik de i seng.

Men allerede næste morgen måtte den stakkels mand til havet igen. For hans kone havde fundet ud af, at hun ville være konge! Vandet var sort, da han nåede stranden, og det sydede så mærkeligt fra bunden. Men da flynderen hørte, hvad konen ønskede, sagde den: "Gå kun hjem. Hun er allerede konge!"

Hjemme på slottet sad fiskerens kone på en trone af det pure guld, og hun havde en krone på hovedet. "Nu vil jeg ikke ønske os mere," sagde fiskeren, da han så hende. "Det kan du lige tro, vi vil" sagde konen. "Når jeg kunne blive konge, kan jeg også blive pave. Af sted til flynderen med dig!"

Stormen hylede , havet havde tårnhøje bølger, og himlen var rød som lige før torden. Fiskerens ben rystede under ham, da han kaldte på flynderen for fjerde gang. "Hvad vil hun nu?" spurgte den. "Være pave!" svarede fiskeren. Og flynderen sagde: "Gå kun hjem. Hun er det allerede!"

"Nu kan vi da ikke ønske os mer!" sagde fiskeren, da han kom hjem og fandt sin kone på en trone, der var så høj, at man dårligt nok kunne se hende. Men konen svarede ikke. Og hele næste nat lå hun vågen og spekulerede på, hvad hun nu kunne ønske.

Da solen stod op, vækkede konen sin mand og sagde: "Nu ved jeg hvad jeg vil! Jeg vil være som den gode Gud og herske over sol, måne og alt i hele verden!" "Det går aldrig!" jamrede fiskeren, men som sædvanligt endte det med, at han måtte gøre, som konen ville have det. Udenfor rasede et frygteligt uvejr, og fiskeren rystede over hele kroppen af skræk, da han stod på stranden og råbte:

"Flynder i det dybe vand,

hjælp mig arme fiskermand!
Ej min kone Ilsebil
vil som hendes husbond vil!"

"Hvad vil hun nu?" spurgte flynderen. "Være som den gode Gud," stammede fiskeren. Men denne gang svarede flynderen: "Gå hjem! Hun sidder i muddergrøften igen!"

Og der er hun stadig den dag i dag!

1 kommentar: