torsdag, februar 14, 2008

Disintegrationskonsulenter

Det har alle dage været en misforståelse, at indvandrere kan lære hinanden at "integrere" sig. Det er al ære værd, at man har ønsket at bringe indvandrere i "arbejde" og derfor har oprettet div. integrationsstillinger til dem. Men forveksler man denne gode gerning med en løsning af integrationsproblemerne, så er man på vildspor, og det er indvandrerne også. Som én sagde på tv for nylig: "Han drak og var kriminel og var på alle måder integreret". De er i høj grad slet, slet ikke med. Den situation har den danske stat aktivt bidraget til.

Khalid Alsubeihi har været kommunalt ansat som konfliktløser og kriminalitetsforebygger. Han er formand for fædregruppen på Nørrebro og har været for Københavns integrationsråd indtil 2007. Han nægter at oplyse om kriminalitet blandt sine egne, han har vanskeligheder med at begå sig i de kommunale systemer, og han har angiveligt nære forbindelser til Hisb-ut-Tahrir (DR). Han profilerer sig på at "integrere". Hans Fædregruppe fik i 2006 en "hæderspris" på 410.000 kr., og Socialdemokraterne ville godt have givet dem 600.000 kr. mere.

For tiden er han på alle kanaler som integrationsekspert for at fortolke den intifada, der udløb af, at mordplanen mod Kurt Westergaard blev forpurret. Men hør ham en gang. Han lyder mere som en forhandler for en seperatistisk guerillahær end som en integrationsarbejder. Han snakker om, hvad han synes, politiet må og ikke må. Han siger "vi mener" og retter til "de mener" og "de unge mener": http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10420336.html. Det er et entydigt partsinlæg for ummahen i Danmark.

Hvad man end kalder det, og hvor mange offentlige midler man end smider i det: integration er det ikke. Fornentlig det stik modsatte.

3 kommentarer:

  1. Fædregrupper, plus. div. andet hejs, er vel nærmest tænkt som en form for "beskyttelsespenge" , dvs. et tilbud samfundet (det danske) ikke kan afslå.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla

    Der er indbygget et paradoks i selve tanken om at indsætte indvandrere som integrationskonsulenter.

    På den ene side gør man konsulenten selvhjulpen med en årsløn på godt 400.000 kroner.

    Men hvis han gør sit arbejde godt og integrere fint, bliver han hurtigt arbejdsløs.

    Man må spørge om hvorvidt en sådan konsulent overhovedet er motiveret i at sikre en integration på disse præmisser.

    Og kender han nok til det danske samfund til at klare opgaven ?

    Morten Dreyer

    SvarSlet
  3. http://www.berlingske.dk/koebenhavn/borgmestre-vil-undersoege-imam-arrangement

    SvarSlet