tirsdag, februar 19, 2008

Fascismen anno 2008

Når man ser Hisb-ut-Tahrir og Islamisk Trossamfund gå brølende gennem Københavns gader skulder ved skulder, så synes jeg, at det er på tide at blive alvorligt bekymret. Som taler for Hisb-ut-Tahrirs demonstration udstedte Khalid Amin følgende fascistoide trussel:

"Endnu engang har utallige danske medier valgt at udvise deres had over for vores profet. [...] Hvor vover de at udfordre over en milliard muslimer verden over? Tror de, at vi vil glemme? Tror de, at vi har glemt? Vi har ikke glemt, og vil aldrig glemme. Regeringen bør vide, at den intet har set i forhold til muslimernes potentiale. Og hvis reaktionerne sidste gang var ved at give dem nervesammenbrud, så skal de bare afvente, at muslimerne genopretter Khilafah og forener hele den islamiske verden under sit banner. Vesten bør vide, at muslimerne er ved at fravriste deres politiske vilje fra dem og den dag, kære muslimer, vil der bliver gjort regnskab for alt det, vi ikke har glemt".

Kassem Ahmad, talsmand for Islamisk Trossamfund, Danmarks Største, der hver fredag samler 1000-1500 muslimer til bøn, tager ikke afstand fra udtalelsen: "Det var en velorganiseret demonstration, og den var fuldt ud lovlig. Selv om vi selvfølgelig er uenig med Hizb ut-Tahrir om nogle ting, var budskabet klart og tydeligt: Vi vil ikke finde os i latterliggørelsen af profeten. [...] Jeg tager ikke afstand fra noget som helst" (JP).







Den seneste uges begivenheder viser, at den islamiske fascisme stortrives i det muslimske indvandrermiljø. De vandtætte skotter mellem de unge vandaler, Islamisk Trossamfund og Hisb–ut-Tahrir er ikke-eksisterende. De er alle en del af den samme sejlflod af fascisme, - de har bare forskellig stil.

Fascismens stilistiske bredde er der ikke noget nyt i:

SA (Sturmabteilung) var dem i brune uniformer. En tidlig, paramilitær, nazistisk organisation. Ledelsen i SA holdt en vis social profil og var på den måde med til at trække goodwill og stemmer til nazisterne. SA var bøller og vandaler, men det lykkede dem at sælge deres had som retfærdig vrede. Herigennem kunne SA hjælpe Hitler til magten. SA startede i øvrigt som en idrætsforening under NSDAP, det er jo rædselskomisk. Mon SA trænede Kickboxing og Knock Down Karate, ligesom man gør i disintegrationsanstalterne på Nørrebro?

SS (Schutzstaffel) var dem i sorte uniformer, en senere, absolut Hitlerloyal, absolut kontrolleret, naxistisk militæropganisation med klar kommandolinie og klar nazistisk ideologi. En langt skarpere profil. De myrdere SA-ledelsen i de lange knives nat i 1934 efter ordre fra Hitler. På det tidspunkt var der ikke mere brug for de socialistiske stemmer, som SA havde lokket til. Da havde man magten. Så kunne man snitte struberne på de nyttige idioter.

Man behøvede dog hverken brune eller sorte uniformer for at være fascist. Under krystalnatten i 1938 myrdere u-uniformerede nazibøller 91 jøder, de nedbrændte 267 synagoger, ødelagte 7500 forretninger og sendte 25-30.000 jøder i koncentrationslejr. Man gav ordre til, at nazisterne skulle optræde uden uniform. Det skulle se ud som en folkelig opstand.

Det er altså ikke første gang, fascismen hidser bærmen op til ballade, mens den selv af strategiske hensyn indtager en mere distinkveret rolle. Den enkle årsag er, at sociale argumenter er uhyggeligt effektive røgslør for vold og magtbegær. Således kamufleret får fascismen lov til at vokse sig til et monster under beskyttelse af presse, politikere og forskere.

1 kommentar:

  1. Fin beskrivelse - igen .


    Hans Magnus Enzensberger tager i

    "Skrækkens mænd. Et essay om den radikale taber."

    fat på den dødskult vi har fået ombord overalt i Vesten.

    Selv USA har fået deres portion af Islamister, agerende på samme måde som dem vi har her i Europa.

    Under Paraplyorganisationen, The Muslim Broderhood, finder vi både HuT´erne og Islamisk Trossamfund.

    Det som binder dem, og et hav af andre fraktioner af T.M.H., sammen er arbejdet med at få omdannet de forskellige Vantro tilvandrerlande til (Sharia-adlydende) Kalifater.

    Broder Tariq er f.eks. et godt eksempel på en glat, intelligent og veluddannet tvetunget Islamist der har formået at fortrylle ganske mange Topdogs i EU.

    Hans tilsyneladende modsætning er de Islamister, der udtrykker deres had til Kuffar i ord som i handlinger.

    Tilsyneladende - for de arbejder for samme sag men med forskellige midler.

    De mest frygtindgydende er for mig at se ikke folk som HuTérne, men de intellektuelle Islamister, ofte uddannede på Vestlige Uni.ere, der ved hvordan de skal tackle Kuffar, fordi de har skaffet sig indgående kendskab til vores kultur, vores mentalitet, vores historie, vores samfund .

    Vivi Andersen

    SvarSlet