mandag, februar 25, 2008

Herregud



34 kommentarer:

  1. Fint!
    De afskyer "de anderledes" for begge parters vedkommende.

    falkeøje

    SvarSlet
  2. Ren islamofobi!

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu mere de to minder mere om Sorte slyngel, som vi kender fra Mickey Mouse......eller noget der er fra optagelsen til en eller anden østerlandsk NINJA-film

    SvarSlet
  4. Nu blander du pærer og æbler Ulla. Din relativisme er ikke relevant. Det er et stort problem i den offentlige debat.

    Hvorfor kalder du ikke en spade for en spade? Måske skulle du melde dig som frivillig offentlig pornostjerne (uden privatliv) og dersom det ikke lige er dig så finde dig i, at blive sammenlignet med en snerpe i burka.

    Forbyd relativisme, den er malplaceret. Den er direkte krænkende, uretfærdig og absurd.

    Birgitte

    SvarSlet
  5. Birgitte, du spammer debatten med plump nonsens. Næste gang du bliver misundelig, så tag en dyb indånding og lad os andre leve frit.

    SvarSlet
  6. Helt i Sort,
    eller helt i hvidt,
    det er et fedt.

    Ytringsfrihed, er vel,
    en gensidig Respekt,
    og ligeværdig hed?

    De siger, helt uden blusel,
    at vi er de urene vantro,
    og det, der er værre, desværre.

    Det er 100% ytringsfrihed.

    For 99,9999999% kan ikke gøre det.

    Så er vi ikke fri til,
    som de jo konstant selv er det, til at svare igen.

    Vi er simpelthen,
    for godt opdraget,
    her hos os.

    Fordi, min moder sagde altid,
    med en løftet pegefinger;
    "Du må ikke gøre nar!".

    Eller, efterabe?

    Selvom,
    det er jo netop,
    bare lige det vi gør.

    SvarSlet
  7. Kimpo, det er muligt det kan opfattes som plump nonsens, men jeg er hamrende træt af relativister og sammenligninger af usammenlignelige størrelser. Især er jeg træt af hykleriske dhimmificerende politikere og eksperimentelle ditto, der tror sig hævet over loven med aflytning af fuldkommen uskyldige. Jeg kan ikke se hvad det har med misundelse at gøre.

    SvarSlet
  8. Nej, det hjælper ikke noget,
    at gemme sig,
    eller trække en SÆK,
    ned over sit bare hovede,
    og bare spilde Hellig!

    SvarSlet
  9. Undskyld! Spille Hellig.
    Undskyld!

    SvarSlet
  10. =>Birgitte,
    I al ydmyghed beder jeg dig mindeligt om i simple vendinger at oversætte dit indlæg -f.eks. det til ulidelighed anvendte udtryk "relativisme" - jeg vil simpelthen gerne forstå dit sikkert velmente indlæg på en blog, jeg sætter pris på. Gør mig venligst den tjeneste!

    SvarSlet
  11. Svar til anonym. Udtrykket relativisme er brugt i ordets egen betydning, som en parallel, som en forskydning eller sammenligning. Relativister drager paralleller, taler udenom og symboliserer. Det gør en diskussion umulig. Det er sprogforurening og mere kunst end debat. Det er anstrengende fordi det skal fortolkes og ikke er entydigt. Det er overfladisk og fremmedgørende. Det er konfliktskabende og den værste form for propaganda man kan tænke sig.

    Birgitte

    SvarSlet
  12. @Birgitte
    Din brug af betegnelsen 'relativisme' er noget selvopfundet vrøvl - relativisme og relativister henviser til den opfattelse, at man ikke kan betragte fænomener ud fra absolutter. F.eks. mener kulturrelativister at ingen kultur er absolut bedre end nogen anden, så f.eks. stening af kvinder i mellemøsten og kinas manglende respekt for menneskerettigheder bare er disse samfunds form for kultur, hvilken vi ikke kan tillade os at kritisere.

    Du kan f.eks. læse om relativisme på wikipedia, hvis du altså kan engelsk:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Relativism

    Utroligt så tit man støder på folk på internettet, der omdefinerer ordenes betydning og diskuterer ud fra dette - må være folk der aldrig har fået en uddannelse men har en stor trang til at spille intelligente...

    SvarSlet
  13. Hvis jeg kan tyde Birgittes koder, så er det også netop det, hun mener, Jonas.

    Når jeg sætter fundiislamister op ved siden af Ku Klux Klan, fordi de ligner hinanden, så tror hun måske, at jeg vil sige, at den fundikristne verden er lige så slem som den fundiislamiske - eller omvendt. Eller måske mener hun, at jeg vil sige noget rigtig relativistisk i stil med: vi har alle en rem af huden, eller noget. Men det er ikke der, jeg vil hen med mit lille billedværk :-)

    Jeg vil bare minde om, at man skal huske at SE det, man ser. De ligner jo monstre, og det er tydeligt, når de ses sammen. Det er ikke en påklædning, man behøver vænne sig til. De fire udklædte spøgelser dumper på en absolut skala. Jeg er ikke relativist.

    Kunst hjælper os til at se det, der er. Vi kan gå og se på ting og få sløvet synet, så vi ikke længere ser, at den er helt gal. Så er det godt med en lille chok-effekt, og - hvis jeg har burka-læsere - en lille spejlingseffekt. Så man kan se det, der er.

    Jeg gør det nemlig selv, når jeg ser fjernsyn: øver mig i at kigge væk, tømme hovedet og så kigge tilbage med åbent sind. Altså strategien er at forsøge at gå til sagen selv og opfatte den så umiddelbart som muligt. Hverken værre eller bedre end den er. Når man rationaliserer, så kan man vænne sig til alt, og det er jo skidt. Men med min lille manøvre, som hermed er anbefalet, undgår man at vænne sig til brændende biler i Danmarks gader, folk med sorte eller hvide hætter over hovederne, - og ikke mindst journalister og politikere, der taler om tegninger og undskyldninger med stor alvor. Det er en del af en nypositivistisk folkeopstand, jeg arbejder for.

    SvarSlet
  14. Jonas, jeg er ikke en ny Einstein. Men dum er jeg ikke. Relativist er jeg heller ikke. Jeg kan relatere, men kun som et pædagogisk værktøj for forståelsens skyld. Den ene kultur er ikke lige så god som den anden for det enkelte individ fordi vi er forskellige, men der skal være plads til forskellighed, så det kræver respekt for forskellighed og menneskerettigheder, at kunne sameksistere. Det er ekstreme kulturnormer, der skaber problemer.

    Hvis en dansk kvinde skulle sammenlignes med en undertrykt muslimsk indvandrer skulle hele samfundet ændre tilsvarende adfærd over for hende. Et mareridt for den danske kvinde, som kender sine rettigheder og føler sig forrådt af hyklere. Den slags forsøg er udtryk for et afstumpet menneskesyn og en stupid tankegang hos de "relativister", der udøver volden mod hende. For det første kan det ikke sammenlignes og for det andet ses der bort fra forskelligheden og individuelle grænser. Dette ved jeg fordi jeg krænkes dybt af en regering, der på forbryderisk vis behandler mig sådan. For det tredie er praktiseringen hamrende ulovligt.

    Hvis og hvis idiotien er ikke til at holde ud. Man skal tage udgangspunkt i absolutter, ikke i relativer. Der er ikke noget værre end relativisme kombineret med magtmisbrug. Det er rendyrket dumhed.

    SvarSlet
  15. Relativisme udført i praksis er som elefanten i glasbutikken. Den er maskinel og levner ikke plads til omtanke, hensyn og detaljer. Den er simpelthen snotdum. Lige så dum som Det Brune Punktums idiotsange. Vores regering er et brunt punktum i praksis.

    Birgitte

    SvarSlet
  16. Et grelt eksempel på relativismens idioti er den hån og det misbrug, der er begået mod mit speciale om flagermus. Mit speciale er blevet myrdet af relativister, der sammenligner dyr med mennesker i integrationsproblematikken. En sammenligning der tyder på himmelråbende uvidenhed. Jeg vil ikke tage ansvar som relativisternes integrationsminister i en ny alliance med forsvar for høj kulturel diversitet. Jeg vil heller ikke straffes som relativisternes forsvarer. Jeg og mit speciale skal lades i fred for politisk propaganda. Specialet er mit alene, ingen andre har aktier eller andele i det. Jeg skylder ingen noget i den henseende.

    Jeg skylder heller ikke nogen noget i forhold til det magtmisbrug jeg så uretfærdigt og uforskyldt er havnet i.

    Statsministerens drejebog er som det brune punktums sange. En damptromle, der kvæster alt på sin vej. Justitsministeren behandler borgere som børn, der tror på julemanden. Hun er selvretfærdig samtidig med, at hun overvåger borgeres privatliv ulovligt. Vores regering dhimmificerer danske borgere og hykler ytringsfrihed. De tillader overgreb værre end man kan forestille sig.

    I det lange løb vil regeringen og dens ludere blive stillet til ansvar for deres arrogance og ondskab. De kan godt tro om hvis de tror, at de kan slippe godt fra deres forbrydelser.

    Birgitte

    SvarSlet
  17. Ved nærmere eftertanke er jeg nok ikke helt med alligevel..

    SvarSlet
  18. Nej Ulla, men din forklaring var god nok. I Jonas' definition er jeg absolut ikke relativist og slet ikke kulturrelativist.

    Jeg springer ud over definitionsdiskussionen fordi jeg er fanget i et spind af relative kunstige kulturer, som kræver en opmærksomhed jeg ikke vil give dem. På et niveau så lavt og plat som The Julekalender. Hvorfor i alverden praktiserer regeringen et politidiktatur i forhold til mig når de prædiker det modsatte? Det er da frustrerende og en mærkelig form for relativ adfærd. De kan ikke bruge det til en skid. Det er både uvidenskabeligt og kriminelt. Jeg har sgu da ikke valgt, at flytte til en diktaturstat uden menneskerettigheder og kunne aldrig drømme om det.

    Hovedsagen er, at jeg bliver fornedret af en hyklerisk regering og deres forbandede nyttige idioter. Og det aldeles uforskyldt. Det skal siges, at Nyrup og Jelved startede idiotien med gabestoksprojektet. Men nu er det Foghs ansvar og han har åbenbart en bred smag mht det.

    Birgitte

    SvarSlet
  19. Til slut er det måske mere korrekt, at betegne Foghs styre som et præstestyre end et politidiktatur, politistaten er Lene Espersens område. Hun er en andemor og opfører sig sådan. EL kan så sammenlignes med Cuba. Faktisk er jeg fuldkommen ligeglad med hvad partierne leger, jeg gider ikke være gidsel i deres ulovlige projekter og jeg gider ikke engagere mig så længe min retssikkerhed krænkes. De skal fandeme overholde gældende lovgivning uanset hvad de lider af.

    Birgitte

    SvarSlet
  20. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  21. Ikke for at komme malurt i baegeret, men det virker som om manges opfattelse af relativismen er lidt mode-rigtig og overfladisk.

    Relativismen, saadan som den blev fremfoert og forsvaret af protagoras i platons dialog, haevdede ikke, at alt var ligegyldigt og at der ikke fandtes noget absolut. Det protagoras haevdede var, at sandheden altid var afhaengig af det menneske, der udsiger den. Dette er en meget staerk position, som er svaer at tilbagevise filosofisk, og faktisk er dialogen med protagoras den eneste af platons dialoger, der ender uafgjort, saa vidt jeg husker.
    Et eksempel paa, at en relativistisk opfattelse har relevante gyldighedsomraader er netop den demokratiske statsfilosofi, for her har man besluttet at sandheden om, hvordan staten indrettes mest fornuftigt, skal afgoeres forskelligt fra tid til anden af dens egne borgere.

    SvarSlet
  22. Den form for relativisme, I tilsyneladende har i tankerne handler om noget helt andet tror jeg, og haenger i sidste ende sammen med de gamle hippiers behov for at vaere antiautoritaere. Hippie-relativismen er paa mange maader en saer stoerrelse, og skal efter min overbevisning forstaes paa sine helt egne psykologiske praemisser.
    I begyndelsen af ungdomsoproeret var det vigtigt at vaere imod alle de kulturelle autoriteter, hvilket indirekte medfoerte "hadet mod ens egen kultur" og bevirkede en flirten med socialismens revolutionaere ideer, zen buddhisme, et stort forbrug af skadelige rusgifte og hvad man ellers havde paa hylderne. Paa et tidspunkt tabte denne trodsighed imidlertid sin vaerdi. Det gav ikke laengere det "rush," at gaa rundt i afghanerpels, med kommuniststjerne og nepalesisk batique troeje, fordi de reaktionaere personer man oenskede at forarge, slet ikke orkede at hidse sig op laengere. Derfor skulle den nu lidt aeldre hedonistisk-intellektuelle hippie som en gammel hund laere nogle nye tricks. Og som 35-40 aarig universitätsgenossen udklaekkede man saa, "postmodernismen". Utvivlsomt det mest skammelige kapitel i den aedle vesterlandske taenknings historie. Denne retning udmaerkede sig isaer ved een ting, nemlig en helt afsindig kujonagtig naegtelse af at udmelde sit eget staasted. Men netop derfor gav retningen god mulighed for at fortsaette den "hedonistisk-intellektuelle" diskussion i en uendelighed, og kraevede saa heller ikke det oproer af dens tilhaengere som hippierne havde lovet ville komme i deres ungdom.(det er derfor det stadig hedder "ungdomsoproer", fordi det blev ved snakken og aldrig kom... heller ikke da de var voksne)

    Det vi ser idag og som blogverdenen har puttet ind under paraplyen "relativisme" er i virkeligheden den oldgamle teenagers selvgode "had mod sin egen kultur" legitimeret udfra postmodernismens kryster-filosofi, der baade blaastempler den hedonistisk-intellektuelle gammel-hippies oenske om "evig debat" og hans manglende evne til at fremlaegge et gennemtaenkt alternativ til det han kritiserer.

    Proev engang bare at smage paa ordet "kritisk teori"... Man kan ligefrem hoere, at der er noget helt galt, ik?

    Ioevrigt, Tak for nogle gode indlaeg de sidste par dage ulla!

    SvarSlet
  23. Hmm...jeg har stadig ikke forstået hvad du egentlig mener Birgitte? Hvorledes har regeringen fornedret dig?

    SvarSlet
  24. @Birgitte
    Ehh, jamen hvis du ved hvad relativisme betyder, burde du da ikke se noget relativistisk i noget Ulla skriver herinde. Ligemeget hvilken oldtids defintion af relativisme man bruger ;)

    @Ulla
    Kan godt forstå hvis du ikke er med - for relativisten var jo altså dig :)

    @drømte...
    Ja min definition var nok noget overfladisk, men det var fordi jeg skriver en kommentar på en blog og ikke en artikel. Din reference ændrer jo ikke på det grundlæggende argument jeg kom med, at Ullas indlæg ikke har en pind at gøre med relativisme...

    SvarSlet
  25. sorry jonas, det var ikke fordi jeg var ude efter dig.
    Jeg synes bare at det er aergerligt at mange forbinder den forvroevlede "kulturrelativisme" med den egentlige relativisme, som har vaeret en meget vigtig dialog partner igennem filosofihistorien.

    Kulturrelativisme har i virkeligheden ikke meget at goere med relativisme, men har mere noget at goere med nogle gamle hippiers paatagede og noget sygelige daarlige samvittighed over vestens store sejre og herredoemme i kolonitidens "clash of civilizations".
    Det kulturelativismens siger er "du maa ikke sige noget er daarligt fra en fremmed kultur, fordi vores egen kultur er ogsaa daarlig" -og det har altsaa ikke en pind med filosofisk relativisme at goere. Det er bare den postmodernistiske indpakning bavlet fik paa universitetet i 80´erne. For som du kan se, saa handler kulturrelativismen jo ikke om nogets "sandhed", den handler kun om nogets "godhed". Og det er jo i sagens natur ikke noget der kan videnskabeligt modbevises, det kan kun "diskuteres" i en uendelighed. fordi der desvaerre ikke findes kendsgerninger om "godhed" eller "daarlighed."
    Her kan den hedonistiske hippie eller elevraadsformand altsaa have "fri leg paa gul stue", og markere sin egen personlighed, med alle de dejlige oplevelser, der maatte hoere med.
    Hvad han derimod glemmer er, at han som "etisk relativist" har den mest umoralske og kyniske position man kan taenke sig, en position, der som du netop siger, ikke engang kan fordoemme piskning af kvinder, der har vaeret ofre for massvoldtaegt. Men det er jo saa netop derfor at godheds-industrien er saa fabelagtige til at vaelge emner, der ikke udfordrer deres teori, men kun ritualistisk viser deres selvfede flaggelanteri.
    Kulturrelativismen har altsaa efter min mening aldrig vaeret en teori. Det er blot et moralsk opstoed, designet til at afspore en diskussion, og lede den hen paa det som de gamle hippier aller bedst kan lide, nemlig at kritisere vores eget borgerlige samfund.

    SvarSlet
  26. Alt er relativt i den forstand, at alt afhænger af noget andet, som har direkte indvirkning på forholdet. Parallelle forhold har ikke indflydelse på hinanden, men udvikler sig parallelt. Det er en konvergent udvikling. Det er en sådan kunstig konvergens, som politikerne praktiserer ulovligt med overvågning og netværksarbejde. De manipulerer og spiller guder. De stjæler borgeres liv, kopierer dem og slavebinder dem.

    "Mine" flagermusarter er forvandlet (konvergeret) til opmærksomhedskrævende forbrydere, der bor i hemmelige skjul allevegne og det er i mit hjem, min pc, min telefon, min søsters bil, min nabo osv. Der er ingen helle noget sted. De tilbagemelder på alt gennem medierne. Det er rædselsfuldt. Jeg er solgt til stanglakrids.

    Det er Daanmarkshistoriens største forbrydelse mod en enkelt borger nogensinde. Vores politikere er nogle vanvittige mennesker, som jeg ikke gider lege med.

    Birgitte

    SvarSlet
  27. Drømte mig en drøm: Er det nu rigtigt at skelne så skarpt mellem relativisme og kulturrelativisme? Det, du ikke bryder dig om ved kulturrelativismen, er det ikke noget andet end selve det standpunkt, at erkendelse, normer osv. er kulturafhængige..? Den antagelse har relativismen jo også. Det, du ikke bryder dig om, er vel snarere at man antager det kolde, objektive view from nowhere som sit eget livsgrundlag - hvorved man bliver kynisk og ligeglad og alting egentlig bliver et spil for én? Men man kan vel gøre det samme med den traditionelle relativisme, altså omsætte den til ligegyldighed?

    Spørgsmålet er, hvordan man skal håndtere det, altså hvordan skal man argumentere fra erkendelsen af, at den normative relativisme er sand - til viljen til at insistere på, at man sgu har ret alligevel og bør kæmpe for sin sag? Det synes jeg er svært. Eller nej, det er egentlig ikke svært. Men jeg føler meget tydeligt, at jeg dagligt springer frem og tilbage mellem en kold synsvinkel, hvorfra mit eget synspunkt er ligegyldigt og en varm synsvinkel, hvorfra den rationelle eller objektive betragtning er kold og ligegyldig og - ja faktisk moralsk forkert, den er umoden og uansvarlig.

    Så hvad kalder man det spring? Og kan man rationelt argumentere for ikke at anerkende rationel argumentation som handlingsgrundlag? Mon ikke det er noget, Johannes Climacus giver et bud på i "Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift"? Måske jeg skulle læse den igen.

    SvarSlet
  28. Det er nogen meget gode og svaere spoergsmaal du stiller dér Ulla. Jeg tror ikke rigtig jeg kan svare paa dem med flotte teoretiske argumenter og fine konklusioner, men jeg kan proeve at skrive lidt om hvordan jeg selv ser det, saadan rent personligt (med lidt hjaelp fra Franz Brentano).

    Tager vi spoergsmaalet: Hvordan kan man baade insistere paa, at have ret, samtidig med at man anerkender at moralske antagelser er afhaengige af "oejnene der ser", altsaa i sidste ende det enkelte individ?
    Den bedste maade at komme ud af denne kattepine er, at sammenligne moralske antagelser med erkendelsen af sande antagelser. "hvordan kan vi vide at 1+1 er 2"? Det kan vi fordi vi kan overskue enhederne og "maerke rigtigheden af konklusionen". Den er evident. Tager vi saa den moralske antagelse "kvinder der er ofre for massevoldtaegt boer ikke piskes" saa kan vi igen overskue sammenhaengene og maerke rigtigheden af den moralske antagelse. Der findes med andre ord en moralsk evidens i os allesammen, som styrkes igennem livet ved at man baade har foretaget moralske handlinger og begaaet fejl man har fortrudt.
    Nu vil man selvfoelgelig straks indvende at dommere, der doemmer efter sharia ogsaa har den samme moralske evidens som alle andre, saa hvordan kan de saa dooemme som de goer. Hertil maa man svare, at de ganske enkelt har en forkert opfattelse af sammenhaengene. Og det er jo rigtigt. De tror jo, at fordi en person, der udgav sig for at vaere sendebud fra universets skaber, formentlig mente at man ikke skulle ride paa kamel, sammen med een man ikke er i familie med, saa skal pigen piskes for sin forseelse. Troen paa at skulle efterleve hans paabud, for at have det herligt i al evighed, oedelaegger ganske enkelt den moralske evidens fordi han er bedre end alt og alle, han er moralen i egen hoeje person. Selvom de maaske godt kan maerke rigtigheden eller urigtigheden, saa vaelger de ikke at reagerer paa den, fordi de tager fejl af sammenhaengene.

    Derfor synes jeg ogsaa det er meget sigende at du taler om "kolde" og "varme" synsvinkler. Den "kolde" tilkommer de rationelle overvejelser med sandhedsorienteret evidens, mens de varme udgoer din gode sunde indsigt i det moralsk rigtige (den skal du blive ved med at foelge Ulla, det er jo derfor vi logger ind paa din blog hveranden dag).

    Der hvor den normative relativisme efter min mening altsaa tager fejl, er med andre ord, at den "stopper foer legen bliver god". Den praciserer ikke hvad det er i individdet, som den moralske antagelse er relativt til. Den er jo netop relativ til vores egne erfaringer af de moralske handlinger vi selv foretager og som foretages mod os. For det er jo et herligt sammentraef, at det kendetegner moralske handlinger at de gavner og glaeder baade dem de goeres mod og af. Vel at maerke paa LANG sigt, for der findes selvfoelgelig umoralske handlinger, der glaeder og gavner paa kort sigt.

    Det med kort sigt og langt sigt, synes jeg ioevrigt er uhyre vigtigt mht. Demokrati, velfaerdsstat, socialisme, indvandring osv. Og jeg kan ikke forstaa hvorfor det ikke drages mere ind i den politiske debat. Det er noget der burde naevnes dagligt og mejsles ind i ungdommens politiske dannelse, fordi en handling der gavner paa kort sigt, men skader paa lang sigt, bliver af mange mennesker i demokratiet fejlagtigt anset for moralsk selvom den er umoralsk, simpelthen fordi sammenhaengene mudres sammen over tid og forskellige valgperioder.
    Stort set alle de problemer, der kendetegner den suppedas det danske samfund haenger i kan paa een eller anden maade kaedes sammen med det problem tror jeg, men hvordan i alverden, skal man faa det presset ind i de korte tv indslag?

    naah, det blev en lang smoere, men jeg haaber det giver mening...

    SvarSlet
  29. Ulla, bare du ikke lader det ligegyldige være det vigtige og det vigtige det ligegyldige.

    "Og gid saa ingen Halvbefaren vil lægge dialektisk Haand paa dette Arbeide, men lade det staae som det nu staaer." (Søren Kierkegaard)

    Hilsen den uretfærdigt pantsatte bondepige.

    Birgitte

    SvarSlet
  30. Det er iøvrigt ikke kun kunstige flagermusarter, der har indtaget min privatsfære, det er et helt samfund af de dyrearter, der benyttede kasserne beregnet til flagermus. Fuglene kan man finde hos Henrik Dahl på Kommunikationsforum.dk

    Dette nye samfund af kriminelle psykopater er en uønsket belastning, uden undtagelse. Jeg finder mig ikke i denne afskyelige samfundsleg med opmærksomhedskrævende foranstaltninger og ulovlige studier. Det er regulær kannibalisme. Jeg begriber ikke, at nogen overhovedet kan komme i tanke om, at udøve en så grusom og afstumpet vold mod sagesløs. Jeg kan kun håbe på, at disse forbrydere får en velfortjent straf.
    Birgitte

    SvarSlet
  31. Drømte mig en drøm: Det giver i høj grad mening. Jeg er glad for dit svar.

    SvarSlet
  32. Efter at have set tv-avisen idag,kom jeg til at tænke på vores lille debat om kulturelativismen igen, som jeg jo har prøvet at forbinde med de gamle hippiers og deres indoktrinerede børns idé om "det anti-autoritære."
    Jeg sagde ovenfor at kulturelativismen hævdede at "du må ikke sige at noget fra en fremmed kultur er dårligt, fordi vores egen kultur er også dårlig." Det var måske lidt for hurtigt. I virkeligheden tror jeg den siger "du må ikke sige noget dårligt om fremmede kulturer, fordi de er jo svage"

    Magrethe Auken udtalte nemlig den samme gamle præmis, for åben skærm i dagens tv-avis:

    "for mig er ytringsfriheden et spørgsmål om at slå på dem, der er større end een selv og ikke på dem, der er mindre end een selv".

    Hvis man laver den lille øvelse du anbefaler på den soundbite, så er absurditeten åbenbar. Den udstiller jo, hvordan at man på venstrefløjen slet ikke behøver stille sig det væsentlige spørgsmål om det MORALSK RIGTIGE. Man har ganske enkelt smadret sin intutition om ret og uret med den anti-autoritære teori om "at den svage har altid ret."
    Hele den moderne venstrefløjs "intellektualitet" kan i mine øjne koges ned til den samme simple fejltagelse, nemlig hævdelsen "retfærdigt er det der gavner den svage," (En vulgær omvending af Trasymachos forsvar for tyranniet i Platons Staten, hvor "retfærdighed er det der gavner den stærke")

    Men alle burde jo kunne se, hvordan en stat der bygger på denne præmis ender i et absurdistan, hvor
    1. statens egen udøvende magt (politiet/PET/etc.) er onde fordi de er "stærke" når de udøver deres magt.

    2.Den dømmende magt konsekvent er for blødsøden, fordi den skyldige jo er "svag" i det øjeblik han dømmes.

    3 Den lovgivende magt ser det som et "gode" (ikke et nødvendigt onde) at tage folks penge med høje skatter, så de bliver mindre "stærke", og give dem til "svage" (i en tro på at almisser gør stærk)

    Alle disse "intellektuelle" har lidt ligesom en sharia-dommer fået smadret deres intuitive retfærdighedssans, af for meget karl marx og russisk revolutions-profeti, og kan ikke længere se, at det retfærdige IKKE er en attribut til en persons eller en gruppes styrke, men er fuldstændig uafhængig heraf. Nogen gange har den stærke ret, andre gange den svage, det er ikke deres styrke, der afgør det.

    Når det er sagt er det imidlertid ikke mange, der kan udtrykke anti-autoritetens absurde præmis i al sin dumhed, med en sådan tydelighed som magrethe auken kan, - tak for det magrethe.

    Desværre følger det af denne udlægning, at den ellers så glædeligt modtagede "vending" hos villy søvndahl, måske slet ikke er så glædelig endda. Fordi i bund og grund tror jeg ikke han har skiftet holdning. Han mener stadig at "den svage altid har ret", han er blot blevet nød til at ændre sine udsagn, fordi det nu er nogen andre, der er svage end dem det plejer,- nemlig kurt westergaard. Det var netop også meget sigende, at han selv sagde, at grunden til at han havde skiftet mening var at "nogen havde truet", altså igen fuldstændig uden de moralske overvejelser.
    Konklusionen på søvndahl skifte, er altså herudfra egentlig lidt nedslående, nemlig at danmark er blevet så svagt, at selv søvndahl kan se at han bør holde med landet, udfra hans grundprincip om "at den svage har altid ret".

    ... sov trygt ;)

    SvarSlet
  33. Jeg synes, du er meget klog :-) Og jeg vil tilføje en ting. Ligesom de kulturradikale kun kan yde støtte til den svage, kan de også kun yde modstand mod den stærke.

    Det er meget tragisk, for det betyder to ting. For det første at de ikke vil yde modstand mod islam i Mellemøsten, så længere islam fortsat har succes med at fastholde regionen i ufrihed, fattigdom og uvidenhed (dvs. svaghed).

    For det andet betyder det, at de kulturradikale ikke kommer til at yde modstand mod islam i Europa, før den er vokset til et stort fascistisk monster, som det er blevet uoverkommeligt at bekæmpe.

    I bund og grund er det i høj grad den socialistiske ad hominem-argumentation, der gør, at de ikke kan forholde sig rationelt til islams saglige indhold. De hører ikke fascismen, de ser kun, hvem der taler: de (endnu) svage.

    SvarSlet
  34. Jonas: "Utroligt så tit man støder på folk på internettet, der omdefinerer ordenes betydning og diskuterer ud fra dette - må være folk der aldrig har fået en uddannelse men har en stor trang til at spille intelligente..."

    Nej jonas, det er de højtravende intellektuelle, der sætter spillereglerne for den idioti. De lider af storhedsvanvid og praler gerne med "Hvad sagde jeg" når de nedvurderede går i deres fælde. De tager dog fejl hele tiden for de er ikke kloge. Spillet er gennemskueligt og perverst. Flere af dem burde sidde i spjældet for krænkelse af privatlivets fred.
    Birgitte

    SvarSlet