lørdag, oktober 25, 2008

Double bind

Jeg går ud fra, vi alle har den samme klare fornemmelse af at blive snydt, når vi af respekt for menneskerettighederne yder beskyttelse og bistand til folk, der åbenlyst modarbejder selvsamme menneskerettigheder og i øvrigt alt hvad vi opfatter som godt og rigtigt.

Den vestlige verden sidder i, hvad Gregory Bateson ville kalde en double bind situation: Reglerne er sat op, så vi ikke kan overholde dem uden at bryde dem. Gør vi det rigtige, er det forkert. Gør vi det forkerte, er det rigtigt - men det er stadig forkert. Det kræver stor mental styrke at befri sig fra sådan et skruestik.

Men en tid, der var mindre neurotisk end vores egen, tog selvfølgelig højde for dette i og for sig enkle problem. Sidste artikel i FN´s menneskerettighedserklæring lyder:

"Artikel 30. Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder".

Man kan ikke dække sig ind under et retskrav om religionsfrihed, alt imens ens religion molestrerer adskillige artikler i menneskerettighederne. Det ved muslimerne godt, hvorfor de da også har lavet deres helt egne "menneskerettigheder".

Så når det føles forkert at give islamisterne frihed til at stjæle vores frihed, så er det fordi det ér forkert.

15 kommentarer:

  1. Et andet eksempel:

    "Artikel 14.Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

    Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper".

    SvarSlet
  2. Måske har jeg ikke forstået din henvisning til denne "double bind" korrekt. Men har denne dobbeltbinding ikke netop kun liv og magt i kraft af antagelsen af naturretten?

    Hvis man anlagde et retspositivistisk syn, ville tingene jo unægteligt se anderledes ud. Denne retspositivisme kunne man endvidere forankre nationalt - altså at retten er det, der gavner nationen. Dermed ville dansk ret hævde en "lokal universalisme", og dermed ville udlændinges krav mod Danmark på enten universel ret (overholdelse af FN's konventioner) eller - afledt deraf - på asyl og alskens andre "rettigheder" falde.

    Det er jo underligt at betragte, hvordan lokalt udsprungne ratonalistiske tanker om naturrettigheder fra hollænderen Grotius og den senere oplysningstid langsomt har bredt sig til nu nærmest at være uangribelige og urørlige. Weekendens slogan ved Sandholmlejren "Intet menneske er illegalt" er forsåvidt blot den logiske konsekvens og burde anerkendes for sin geniale formulering. At brugen af sloganet så i situationen foran asyllejren så helt er hævet ud af en rationel diskurs og nærmest bruges som et følelsesudbrud, er en anden sag.

    Men også at ville forankre en modstand mod dette slogan og lignende absurditeter i netop en følelse eller en intuition behøver man vel ikke. Følelse er vel ikke det logiske modtræk mod følelse.

    Jeg mener, at man sagtens kunne begrunde en national retsforståelse ganske rationelt - og betragteligt mere rationelt, end ungdromskriminelle foran en asyllejr eller formørkede muhammedanere nogensinde ville kunne.

    Thomas

    SvarSlet
  3. Jo, menneskerettighederne er vel baseret på naturretten, ifølge hvilken vi alle har naturligt givne, umistelige rettigheder.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på det, selvom jeg synes, tanken er tillokkende. Hvad vil det sige at have en ret, som rask væk trædes under fode verden over hver dag? Ifølge hvem har man den ret? Ifølge naturen? I så fald kan det undre, at samme natur dagligt træder retten under fode og således tilbageviser den påstand. Det er den ene ting: man har ikke "ret" til en skid, ikke fra naturens hånd.

    Det andet er, at når vi i så høj grad baserer os på naturretten med de enorme konsekvenser, det har haft for Europa (vi havde ikke haft en eneste muslimsk flygtning eller familiesammenført her, hvis det ikke var for naturretten), så bør vi i hvert fald ikke samtidig ligge under for den double bind, jeg nævner ovenfor. Ovenstående er en korrektion inde i den naturretslige tankegang selv. Jeg ved ikke, om jeg er så vild med naturretten, men den bør i hvert fald ikke udvikle sig til ligefrem at skade det rettighedskompleks, den kalder naturlig (selvom den vist kun er naturlig for vesterlændinge).

    Retspositivisme er derimod et mærkeligt begreb, som jeg aldrig har forstået. Kan du ikke forklare mig, hvad det er og især, hvorfor det hedder retspositivisme? Er det fordi retten baserer sig på folkspositivt givne retsfølelser - som de faktisk foreligger, og hvor der så vil være stor variation i, hvad det ene og det andet folk vil opfatte som ret? Så kan jeg forstå, hvordan det kan hænge sammen med Humes og Stuart Mills tankegang. Hvis det er rigtigt forstået, så er jeg også retspositivist. Men ordet driller mig, for der er jo ikke reelt tale omretspositivisme, snarere om retsrelativisme... Kan du ikke forklare det?

    Husk i øvrigt: man kan aldrig fordrive en følelse med fornuft. Man kan kun fordrive en følelse med en anden følelse. Som Hume siger :-)

    Men den del af diskussionen må vi lige vende tilbage til, når jeg har forstået, hvad retspositivisme er.

    SvarSlet
  4. ... og det er yderligere forvirrende, at Humes og Mills etikker (som retspositivismen vel betragter som en del af sig selv) netop er baserede på naturen, herunder de naturlige følelser af empati, foragt osv, baseret i hver enkelt menneskes naturlige krop og tilbøjeligheder - mens det, der så hedder naturret er noget af det mest abstrakte og rationalistiske og ukropslige og universelle og naturknægtende. Tag fx Kant. Der er ikke meget natur over naturretten. Tvært imod er naturretten gennemsyret af en enorm nedslående pligt til at bekæmpe sine Neigungen, fx sin nationalisme eller sin instinktive lyst til at smække porten i, når der kommer forbrydere væltende ind over grænsen (hvilken ironisk nok gør den irrationel, det har du helt ret i).

    Ikke for at fornærme juraen, men den er da rigtig dårlig til det med fagtermer, er den ikke?

    SvarSlet
  5. Du har skønne og tankevækkende udsagn, Ulla. Tusind tak.

    Naturretten er helt klart en vesterlandsk illusion, der i disse år kolliderer med den ægte naturret: Jungleloven.

    SvarSlet
  6. Kære Ulla
    Nu er jeg ikke jurist af uddannelse, men mag.art. i filosofi, og jeg er enig med dig i, at betegnelsen "retspositivisme" er en underlig en. Men som du selv netop siger, så går retspositivismen ud fra det "positive", det "givne", det "(fast-)satte" (af latin "pono"). Altså "den givne ret" - sædvane- og konventionsbåret (a la engelsk common law), ikke naturret. Den store danske forfægter af det synspunkt var Alf Ross.

    Du har også helt ret i dine betragtninger om naturretten. Mange uhyrligheder er jo blevet begået i "naturens" navn - og også mod naturen selv - men det store skel står vel, om man synes, at naturen er smuk og god, eller om den er grim og ond. Dette skel tror jeg går til dels på tværs af skellet mellem naturretsfilosoffer og retspositivister - men jeg skal ikke gøre mig voldsomt klog på det, for jeg har ikke studeret retsfilosofi i noget særligt omfang.

    Og ja - følelse og fornuft. Endnu et afgørende stridspunkt. "Det gode, jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, det gør jeg," som Paulus (frit citeret) gør opmærksom på.

    Det er jo til syvende og sidst et spørgsmål om det forkætrede menneskesyn - men også om ens natursyn, for mennesket er jo (også) en del af naturen, og naturen er en del af os.

    Tak for givende refleksioner her på din blog. Det er godt, at du er tilbage med pen i hånd.

    Thomas

    SvarSlet
  7. Hej Ulla,

    HVordan kan have 52 unikke besøgere per dag, når du stort set ingenting skriver? Hvordan bærer du dig ad?

    Frederik

    SvarSlet
  8. Ja, Gud ved hvordan... Og faktisk viser Chart altid kun ca. halvdelen af de besøgende i forhold til fx Google Analytics og andre systemer, jeg har glemt navnet på.. Ja, det må jo være fordi folk forvilder sig herind...? Jeg må stå godt i søgemaskinerne.... Jeg kan jo næsten fortsætte, hvor jeg slap..!

    SvarSlet
  9. Fortsæt endelig, Ulla! Hvad skal man ellers lave på en søndag?

    F

    SvarSlet
  10. Jeg ser ingen mystik i din, Ullas, popularitet som blogger. Altid tankevækkende indlæg er motoren i din succes!
    M.v.h. - og ønsket om glædelig jul
    Thomas

    SvarSlet
  11. Det var dog ufatteligt, så meget hadsk og frygtbaseret energi der er lagt i dine indlæg her, men lad mig gå udenom dét, og forholde mig så sagligt og objektivt, som det er mig menneskeligt muligt, med det sind jeg nu er udstyret med...

    At man ikke kan fordrive en følelse med fornuft er barok erkendelsesteori, ligesom Hume var den mest primitive af de britiske empirister i oplysningstiden.

    Ydermere er det mig umuligt at tage citater fra en så kompleksramt og integritetsløs indvandrer som Farshad Kholgi alvorligt, omkring meningsytringer der omhandler humanistiske spørgsmål, og dermed spørgsmål der er inspireret af - og vækker associationer til - vores eget udlændingeparadigme.

    I selverkendelsens lys, må jeg indrømme, at jeg netop er faldet i den selvsamme fælde, som Thomas så fint belyser ved opremsning af sloganet brugt ved demonstrationen foran Sandholm, nemlig den, at klarsynet, objektiviteten og ræsonnementet over det store billede, og substansen i argumentet overdøves af formen, hvis ikke vreden, forargelsen og følelsernes diktat holdes ude af meningsdannelsesprocessen.

    Problemet med denne er, at den lever sit liv i intellektet, men opererer ud fra følelsernes logik, hvilket gør den uoplyst uden metaposition, da følelser ikke er reflekterede, men som bekendt ret primitive. Således magtfuld den retorisk stærke, men primitivt reflekterende.

    Hvilket bringer mig til min egen mening om dine indlæg, og mit indtryk af dig som person, som jeg vil kategorisere som afstumpet i refleksion, og sofistisk argumenterende. At du hylder Hume, og ikke Kant, taler for sig selv.

    Når alt er sagt og gjort, handler det i bund og grund om den måde vi vælger at være mennesker på, og om vi vil være en del af løsningen, eller bidrage til yderligere problemer, med fare for at lyde kliché. Således vel talt, Anonym, med frasen : "et spørgsmål om det forkætrede menneskesyn - men også om ens natursyn"

    Mvh RIZG

    SvarSlet
  12. Hvorfor skulle man dog hylde Kant? Jo, hvis man kan lide totalitarisme.

    TP

    SvarSlet
  13. Parentesen om Hume og Kant er den mindst interessante i mit indlæg, og ikke den bærende diskurs - hvorfor jeg vil undlade at kommentere yderligere på den.

    SvarSlet
  14. Adapted from DR. PETER HAMMOND'S NEW BOOK: SLAVERY, TERRORISM AND ISLAM: THE HISTORICAL ROOTS AND CONTEMPORARY THREAT



    Islam is not a religion, nor is it a cult. In its fullest form, it is a complete, total, 100% system of life. Islam has religious, legal, political, economic, social, and military components.. The religious component is a beard for all of the other components.
    Islamization begins when there are sufficient Muslims in a country to agitate for their religious privileges.

    When politically correct, tolerant, and culturally diverse societies agree to Muslim demands for their religious privileges, some of the other components tend to creep in as well.

    Here's how it works:

    As long as the Muslim population remains around or under 2% in any given country, they will be for the most part be regarded as a peace-loving minority, and not as a threat to other citizens. This is the case in:

    United States -- Muslim 0.6%
    Australia -- Muslim 1.5%
    Canada -- Muslim 1.9%
    China -- Muslim 1.8%
    Italy -- Muslim 1.5%
    Norway -- Muslim 1.8%

    At 2% to 5% , they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups, often with major recruiting from the jails and among street gangs. This is happening in:

    Denmark -- Muslim 2%
    Germany -- Muslim 3.7%
    United Kingdom -- Muslim 2.7%
    Spain -- Muslim 4% Switzerland -- Muslim 4.3%
    Thailand -- Muslim 4.6%

    From 5% on, they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population. For example, they will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims.. They will increase pressure on supermarket chains to feature halal on their shelves -- along with threats for failure to comply. This is occurring in:

    France -- Muslim 8%
    Philippines -- Muslim 5%
    Sweden -- Muslim 5%
    The Netherlands -- Muslim 5.5%
    Trinidad &Tobago -- Muslim 5.8%

    At this point, they will work to get the ruling government to allow them to rule themselves (within their ghettos) under Sharia, the Islamic Law. The ultimate goal of Islamists is to establish Sharia law over the entire world.
    When Muslims approach 10% of the population, they tend to increase lawlessness as a means of complaint about their conditions. In Paris , we are already seeing car-burnings. Any non-Muslim action offends Islam, and results in uprisings and threats, such as in Amsterdam , with opposition to Mohammed cartoons and films about Islam. Such tensions are seen daily, particularly in Muslim sections, in:

    Guyana -- Muslim 10%
    India -- Muslim 13.4%
    Israel -- Muslim 16%
    Kenya -- Muslim 10%
    Russia -- Muslim 15%
    After reaching 20% , nations can expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings, and the burnings of Christian churches and Jewish synagogues, such as in:

    Ethiopia -- Muslim 32.8%
    At 40%, nations experience widespread massacres, chronic terror attacks, and ongoing militia warfare, such as in:

    Bosnia -- Muslim 40%
    Chad -- Muslim 53.1%
    Lebanon -- Muslim 59.7%
    From 60% , nations experience unfettered persecution of non-believers of all other religions (including non-conforming Muslims), sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon, and Jizya, the tax placed on infidels, such as in:

    Albania -- Muslim 70%
    Malaysia -- Muslim 60.4%
    Qatar -- Muslim 77.5%
    Sudan -- Muslim 70%
    After 80% , expect daily intimidation and violent jihad, some State-run ethnic cleansing, and even some genocide, as these nations drive out the infidels, and move toward 100% Muslim, such as has been experienced and in some ways is on-going in:

    Bangladesh -- Muslim 83%
    Egypt -- Muslim 90%
    Gaza -- Muslim 98.7%
    Indonesia -- Muslim 86.1%
    Iran -- Muslim 98%
    Iraq -- Muslim 97%
    Jordan -- Muslim 92%
    Morocco -- Muslim 98.7%
    Pakistan -- Muslim 97%
    Palestine -- Muslim 99%
    Syria -- Muslim 90%
    Tajikistan -- Muslim 90%
    Turkey -- Muslim 99.8%
    United Arab Emirates -- Muslim 96%
    100% will usher in the peace of 'Dar-es-Salaam' -- the Islamic House of Peace. Here there's supposed to be peace, because everybody is a Muslim, the Madrasses are the only schools, and the Koran is the only word, such as in:

    Afghanistan -- Muslim 100%
    Saudi Arabia -- Muslim 100%
    Somalia -- Muslim 100%
    Yemen -- Muslim 100%

    Unfortunately, peace is never achieved, as in these 100% states the most radical Muslims intimidate and spew hatred, and satisfy their blood lust by killing less radical Muslims, for a variety of reasons.

    'Before I was nine I had learned the basic canon of Arab life. It was me against my brother; me and my brother against our father; my family against my cousins and the clan; the clan against the tribe; the tribe against the world, and all of us against the infidel. -- Leon Uris, 'The Haj'

    It is important to understand that in some countries, with well under 100% Muslim populations, such as France, the minority Muslim populations live in ghettos, within which they are 100% Muslim, and within which they live by Sharia Law. The national police do not even enter these ghettos. There are no national courts, nor schools, nor non-Muslim religious facilities. In such situations, Muslims do not integrate into the community at large. The children attend madrasses. They learn only the Koran. To even associate with an infidel is a crime punishable with death. Therefore, in some areas of certain nations, Muslim Imams and extremists exercise more power than the national average would indicate.

    Today's 1.5 billion Muslims make up 22% of the world's population. But their birth rates dwarf the birth rates of Christians, Hindus, Buddhists, Jews, and all other believers. Muslims will exceed 50% of the world's population by the end of this century.

    Now that you know, what will we do with this knowledge?

    SvarSlet
  15. Hej Ulla.

    Se også denne trailer på 3rd Jihad - Ny dokumentar film:
    http://www.thethirdjihad.com/30min.html

    Godt Nytår !

    SvarSlet