torsdag, oktober 23, 2008

Rotterdam, en u-by

I anledning af, at Hollands næststørste by, Rotterdam, har fået sig en muslimsk borgmester, synes jeg, vi skal dvæle i to minutter ved artiklen "Holland har udraderet den ekstreme højrefløj" fra Information 1999:

"At det i modsætning til i andre lande er lykkedes for hollænderne at udradere det ekstreme højre skyldes blandt andet massemedierne. Dagblade, tv og radio har bidraget kraftigt til knusningen af CD ved nærmest at undereksponere partiet uden for den obligatoriske sendetid, partiet får op til et valg.

"Massemedierne har været utroligt tilbageholdne med at gå efter markante, radikale udtalelser fra Janmaat og holde mikrofonen for ham blot for den opsigtsvækkende histories skyld," siger Rinus van Schendelen, professor i politik ved Erasmus Universitetet i Rotterdam.

"Der har i lange perioder været tale om en stiltiende forståelse af tavshed eller selvcensur blandt journalisterne på alle dagblade," siger han til Information.

I 80'erne medførte det blandt andet, at Hans Janmaat ved valget i 1986 mistede sit - og partiets - på det tidspunkt eneste sæde i parlamentet. Og gennem de seneste fem år har ignoreringen af CD haft samme resultat, vurderer van Schendelen.

"Ud fra et demokratisk og moralsk synspunkt kan jeg godt se, at det er betænkeligt at gøre dette imod et parti. Men det har virket. Og her i Holland har vi ikke diskuteret moralen i det. Vi har kun diskuteret det i en teknisk forstand. Ville det virke eller ej?" siger van Schendelen".

Halvdelen af Rotterdams indbyggere stammer fra 3. verdens lande. Halvdelen tilhører lavindkomstgruppen. Vi får vel brug for betegnelsen u-by.

Pim Fortuyn fik hver tredje stemme ved Rotterdams kommunalvalg i 2002, få måneder før han blev dræbt. Man kan sætte sig i hans vælgeres sted nu.

Vores egne kommunale integrationsråd synes, udviklingen i Rotterdam er forbilledlig.

4 kommentarer:

  1. De, der vil bevare og endda værdsætter den danske og europæiske kultur og især ønsker høj social tryghed omkring egne børns opvækst, har siden slut-80'erne fået standardprædikatet "Den ekstreme højrefløj". På den måde er det med stor succes lykkedes at dæmonisere disse tryghedssøgende kulturbevarere eller bare bevarere af den demokratisk retsstat som de rene nazister, der kunne jages året rundt med alle midler, herunder og især udemokratiske.

    Konsekvenserne af denne succesfulde politiske agenda, som kærkomment afløste det socialistiske projekt, da muren faldt, ser vi nu bl.a. med Rotterdam synke ned på u-landsniveau og andre storbyer i stigende civilisationsopløsning med stadigt voksende no-go-zoner, vold og hærværk - uanset at et ganske stort og dyrt offentligt apparat af gode viljer er blevet sat på benene for at servicere de utilpassede, afbøde de værste sammenbrud og ikke mindste sprogligt omdefinere begreberne eller tilsløre problemerne for ikke at tabe ansigt eller andre motiver.

    At der er noget helt galt, er al denne råben op om, at det er "den ekstreme højrefløjs" skyld, om ikke andet så alene ved, at de overhovedet tillader sig at sige deres mening om sagen.

    Man må i stadig stigende grad undre sig.

    SvarSlet
  2. - men ellers en glimrende pointe i dit indslag, Ulla.

    SvarSlet
  3. Det er direkte uhyrligt, at det, der i skåltalerne betegnes som "den fjerde statsmagt" lukker munden på kritikere af magten og/eller den gode smag.

    Man ser det samme fænomæn i Sverig, hvor Sverige Demokraterne får mundkurv på af pressen, fordi deres ytringer ikke passer ind i det pæne officielle konsensus om Sverig som et tolerant land.

    "Vi tolererer alt, undtagen indfødte, dom ikke tolererer vores tolerence" er åbenbart løsenet.

    Man kan mene hvad man vil om DF, men herhjemme er det i det mindste lykkedes for partiet at gennembryde dette tavshedens dige - til stor fortrydelse for de "pæne" redaktører og og politikere, der nu er tvunget til at tage partiet og 15 procent af vælgerne alvorligt, alt imens de holder sig for næsen.

    Det er næsten komisk at betragte hvordan de pæne mennesker ser DF og lignende. Som et lokum, der er flydt over. "Pu ha, rart er det ikke, men vi bliver nok nødt til at tage dette, æh, spildevand, alvotligt, for det forsvinder nok ikke af sig selv!"

    SvarSlet