søndag, juni 15, 2008

Lukker og slukker

Kære læsere, jeg har af flere gode grunde besluttet at lukke og slukke min blog. Tak fordi I har læst og skrevet med. Vi ses måske i anden sammenhæng.

PS 22.06.08: Jeg har nu åbnet bloggen igen, så man kan læse de gamle indlæg og trofaste læsere ikke får den mistrøstige og misvisende besked om, at de ikke er inviteret. Jeg vil dog stadig bestræbe mig på at lade være med at skrive mere.

lørdag, juni 14, 2008

Sekularismen er kristen

Selvom jeg ikke rigtig tilhører segmentet (det religiøse), så er jeg en stor fan af Søren Krarup. Han er langt klogere end sine kritikere, der sjældent kan følge hans filosofiske og historiske argumenter og derfor må nøjes med at kalde ham en sort fætter (?!). Her fra hans kronik i dagens JP:

"Det er kristendommen, der meget bevidst og meget klart sætter skel mellem Gud og kejseren, og det er således kristendommen, der i sidste instans er forudsætning for den borgerlige frihed, der i grundloven udmøntes i ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.

[...og så nogle historiske fakta om en bestemt fascistoid bevægelse af mellemøstlig oprindelse...]

Godt, at der er frihedskæmpere i frihedskampen.

Men vi er jo alle deltagere i denne kamp, og i sidste instans handler den om troskab og loyalitet mod vores danske arv. Jeg kan ikke lade være med at nævne, at i den aftale om indfødsret, der i maj 2002 blev indgået mellem regeringen og dets støtteparti som en konsekvens af systemskiftet af 2001, blev det som paragraf 2 skrevet: »Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper«. Og grundlæggende danske retsprincipper - det er den danske grundlov. Det er respekten for lov og ret som et verdsligt, ikke et religiøst anliggende. Det er sans for, hvad kristendommen siger om et menneskes eksistens og opgave.

Heri ligger ikke, at man kun kan være dansk som kristen - sådan som mange har fordrejet bl.a. mine ord til at sige. Men heri ligger, at danskhed er formet af den danske historie, der igen er formet af kristendommen, og ved man ikke, hvad kristendommen siger om grundloven og grundlæggende danske retsprincipper, så kender man heller ikke den danskhed, som er forudsætningen for det danske folks eksistens og samfund [...].

Hvis det nemlig ikke forkyndes, at du skal give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, så tager kejseren det hele. Hvis det ikke forkyndes, at Gud som Jesu Kristi far er i himlen og vi mennesker på jorden er syndere, så vil mennesker blive besatte og gøre sig selv til guder. Hvis ikke kristendommen sætter samfundet som verdsligt, ikke religiøst anliggende, så vil samfundsanliggender blive til et religiøst anliggende og vi vil ende med at blive svinebundet af totalitære magthavere - kommunistiske, nazistiske eller islamiske.

Kort sagt, så vil sharia kunne træde i stedet for den danske grundlov. De grundlæggende danske retsprincipper kommer ikke af sig selv. De kan kun være dér, hvor lovgiverne bliver holdt fast på, at deres embede er verdsligt og kun verdsligt. Uden det ord eller den instans, der deler mellem helligt og verdsligt, er vi prisgivet de helliges tyranni".

mandag, juni 09, 2008

Scoop: Nyhedsavisen har opsporet den muslimske majoritet

I skal læse dette interview med en egyptisk-dansk muslim, der stemmer DF. Det er første gang nogensinde, den danske offentlighed hører fra den sagnomspundne angivelige majoritet af moderate, demokratisk sindede muslimer, der elsker vort land som det er, ikke som en potentiel islamisk storkoloni. Her er én! Hør en guttermand, for hvem integration faktisk betyder integration, ikke infiltrering. En rigtig guttermand, for hvem dialog er dialog, ikke religiøs lobbyisme og propaganda. Han er ærlig og ligetil. Læs det, hvis du vil vide, hvad du har savnet ved stort set alle de andre danske muslimer, der har ført sig frem i medierne:

»Hvis den islamiske verden ikke udvikler sig og følger med resten af verden, vil de falde fra. Ligesom neanderthalerne.«

onsdag, juni 04, 2008

Salam!

Jamen, så er der jo ikke andet for, end at vi må udlevere Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen til rettergang i Jordan. De bliver nok et hoved kortere begge to, for de har uomtvisteligt begået blasfemi, og det endda på et tidspunkt, hvor de ikke har kunnet undgå at vide, at global islamisk ret ser meget strengt på den slags. Lisbeth Knudsen kommer nok til at sidde med tørklæde på og forklare dem, at det ikke var ment som en provokation. Når Politiken og Berlingske ikke selv i sin tid kunne forstå det ræsonnement - som unægteligt heller ikke er stærkt - så er det virkelig op ad bakke at få en jordansk domstol til at forstå det.

Men den smule hoved ofrer de sikkert gerne begge to i multikulturalismens navn. Skulle vores lovgivning være bedre end den islamiske? Skulle danske traditioner og sædvaner have særstatus i Danmark i den globaliserede verden af 2008? Du godeste, nej. Tag dem begge to. Vi undskylder på deres vegne. Der er ingen ussel nationalisme og etnocentrisme tilbage til at forsvare to vantro provokatører, det har de selv arbejdet for i årevis. Tag dem med til Jordan og skær fingerspidserne af som et plaster på såret. Salam!

Lad os heller ikke undlade at glæde os over, at den 73-årige Brigit Bardot i det tidligere Frankrig er blevet idømt en
bøde på 100.000 kr. for at sige følgende: "Jeg har fået nok af denne befolkningsgruppe, der får, hvad de vil have og ødelægger os og vores land ved at påtvinge os deres måder". Det er faktisk især de gamle, som vi har problemer med i den nye orden. De er frække og egenrådige og forstår ikke at vare deres mund.

Og så er der vanskeligheder med frafaldne muslimer. Mullah-løfteren Shabana Rehman undlod i sidste øjeblik - til salens store lettelse - at
afbrænde en Koran på scenen. Sommer var det, i Norge, i et hjørne af verden, men hvad betyder det i den nye, globale evighed. Den norske forlagschef Willam Nygaard, som i 1993 blev skudt, fordi han udgav Salman Rushdies "Sataniske vers", så hovedrystende til. Han syntes, hun skulle lade være med at håne den fredelige religion, hvis afsindige tilhængere har forsøgt at slå ham selv ihjel for blasfemi. Det er psykologisk virkelig interessant. Som så meget andet for tiden.

I forbindelse med det seneste terroranslag udtaler den pakistanske ambassadør Fauzia Mufti Abbas til
Jyllandsposten: "Det er ikke kun det pakistanske folk, som har følt sig forulempet af det, som din avis har påbegyndt. Jeg vil gerne vide, om din avis føler sig tilfreds med, hvad den har gjort, og hvad den har udløst?" Al fornuftserkendelse opslugt i et stort sort hul af jihadistisk selvbevidsthed. Også fuld opbakning fra Margrethe Vestager, der giver følgende ros og opmuntring til yderligere terror: ”Ethvert alvorligt angreb vil give anledninger til overvejelser om, hvorvidt vi gør det rigtige”.

Vores politikere er efter eget udsagn dybt "rystede" og "chokerede" og "forfærdede" over, at der er sprunget en bombe i Pakistan. Det tager ikke fem minutter af deres nattesøvn, at
københavnske lærere nu skal lære selvforsvar. De efterhånden daglige knivoverfald herhjemme er de også helt fortrolige med. Der er ikke en eneste politiker ud over Søren Pind, der hæfter sig ved det. Det er formentlig også kun de allerældste og så islamiseringsuvante islænderne, der ikke kender de nye urbane omgangsformer: gør ikke opmærksom på dig selv, optræd afdæmpet, undlad at se dem i øjnene. Så går det. Inshallah.