lørdag, oktober 24, 2009

Tingbjergs separatister

Københavns socialborgmester Mikkel Warming (E) har været ude at tale med "de unge" fra Tingbjerg. Ikke så meget om det med, at de har brændt deres skole og deres fritidsklub af, og heller ikke om det med, at de angriber brandfolk med sten, når de kommer ud for at slukke containerbrænde og bilbrande, som "de unge" selv har påsat. Og de skal sådan set heller ikke snakke om det med busserne, der holdes ude med stenangreb og TV-hold, der må flygte væk med smadrede ruder. Det er heller ikke det med overfaldene, chikanerierne og røverierne, og det er da slet ikke det med præsten, som de har jaget væk.

Nej, Mikkel Warming er inviteret af "de unge" fordi han skal hjælpe dem. Han skal give dem en klub. Ellers vil det hele kun blive værre og værre derude, hvilket ikke mindst vil være synd for de unge selv, synes de. Det synes Mikkel Warming også. Så han er positiv, han mener godt, han måske kan sørge for sådan en klub. Han er formentlig endda lidt lettet over at de bekræfter ham i, at hans løsninger er de akkurat rette, at han ikke skal ændre noget dér.

Men der er en enkelt ting:

"De unge vil ikke have en klub med kommunalt ansatte pædagoger, der hedder Rasmus og bor i Vanløse. De vil have en klub, der er deres egen. En klub, hvor de selv bestemmer, og hvor de, der holder øje med dem, er nogle af de lidt ældre unge fra Tingbjerg, der kender dem og selv har haft problemer".

Her tøver Mikkel Warming lidt.

"De unge holder fast. Det er et kardinalpunkt. De har mødt for mange velmenende pædagoger gennem livet. De vil ikke møde flere. De vil have deres egen klub. De vil selv have ansvaret for den, og de vil have nogle af deres egne til at styre dem".

Hvordan ved jeg, at den ikke også blive brændt ned, vil Mikkel Warming vide, men det er nu et dumt spørgsmål. Hvem kan ikke regne ud, at en muslimsk apartheid-klub vil komme til at fungere lige så godt som de muslimske apartheid-skoler, som har både børns og forældres fulde respekt og opbakning?

De muslimske ghettoer har jo ikke sociale problemer. De har separatistproblemer. Faktisk er det ikke dem, der er problemet, det er os.

Jamen, så er det en aftale, Mikkel Warming. Tak for i aften. Det er den vej ud.

Citaterne er fra Olav Hergel: "Sidste udkald for Tingbjerg". Politiken 24/10-09.

fredag, oktober 16, 2009

torsdag, oktober 15, 2009

Lars Hedegaard: Tingbjerg emirat

"Men lad os lige trække vejret ind og overveje, hvad det egentlig er, Per Larsen vil have de dumme danskere til at tro. Hans påstand er altså, at vi i Tingbjerg har at gøre med almindelige bander, der på rockermaner blot vil beskytte deres kriminelle revir. Det er nok noget med hashhandel, hæleri, våbensalg og den slags.

Hvis analysen var rigtig, skulle vi imidlertid forvente en ganske anden optræden af banderne. Hvilken interesse skulle de have i at vække mere postyr end højst nødvendigt? Hvorfor skulle de dog år ud og år ind have chikaneret præsten og kirken, hvorfor møder de brandvæsen og redningsfolk med stenkast? Selv den mest ydmyge lommetyv må dog vide, at hans gesjæft bedst udføres i størst mulig afstand af offentlighedens bevågenhed. [...]

Per Larsens og retsordførernes "unge", "lømler" og "bander" gør præcis det modsatte. Og det viser, at vi netop ikke har at gøre med kriminalitet i normal dansk forstand. Vi har derimod at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.

Når de "30-40 unge", som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden.

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant)" (Lars Hedegaard: "Tingbjerg emirat").

Og skal vi så muntre os op med lidt musik:



Her er the lyrics:

Vers 1 (eazy-a)
Eazy-A kommer for at vinde sag, hvis du klog holder du dig tilbage, for jeg er hård en persisk outlaw bitches bagtaler men ser ikke næste år, jeg er her født til at overtag ryk dig, hvis du ikk vil se dommedag, tilintetgør med alt jeg rør, kom i mod mig hvis du tør hvis du skør, tro mig folk har set mig gøre det før, giver ikk en fuck om du ældre eller større, en rider, en fighter, gør alt når man er en survivor, helt dyr der skal løbe fra savanen, alle snakker lort, så hvem tror på manden, jeg er på toppen, toppen af min fødekæde lad os væde der er ikk det jeg ikk kan æde.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Vers. 2 (Young B)
Young B Tager jeres penge som et røveri, hvad vil i, ender på toppen og dør rig, ved hvad jeg vil blive, ved hvad jeg vil sige, rammer kort og hårdt, som et knivstikkeri, starter som lort, fucker rundt med politiet, sådan er livet, men mine homiez gav mig selvtillid, behøver ikke at komme frem, når jeg tager min tid, jeg vil vente med at blive paranoid, had bare på en TBG hustla, mens jeg tjener, MoTherFuCker, fuck at blive kendt berømelse kan vente, istedet lad mig for sedler som 50cent, uden at være komiciel opvokset i gæden, det er den jeg skylder gæld, aldrig haft hæld men min stil er speciel, nogle har ondt i røven, men selv de ved det selv.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Vers. 3 (Jio)
Jio du kan finde mig i mit kvarter, spytter rim, og gøre det for Tingbjerg, i min blok for dem der er fucked up, for mine Gz Homiez som giver den op, vi kan ikk stop, med vores hop hop, jeg har flowz som flyder rundt i min krop, for os er de andre et flop, holder det for ghettoblok fra tå til topNår de høre mig rap, er de helt op og køre, når de høre mig flirt, bliver de helt vildt skøre, ingen topper nør, stopper ikke før vi dør, håber at i lytter, for ingen spytter som jeg spytter, hvem kommer hjem til min Ghetto, bare følg efter Jio, hvis du vil rul med os, bare husk det kan kost, du kan blive rullet, du ende med at slås.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Glem ikke ham her: http://www.youtube.com/watch?v=9B9CicObX4A. Fra Snaphanen.

Røgslør over kriminalitet blandt mindreårige

Er det Skinner, der skriver, at når videnskabsmænd er mere tilbøjelige end andre til at tale sandt, så er det fordi der er større sandsynlighed for, at løgn vil blive opdaget og påtalt i det videnskabelige miljø? At man simpelthen ikke få lov til at lyve i fred under de betingelser?
Vi må nok konstatere, at i visse grene af videnskaben er der noget lempeligere vilkår. I pædagogikken har der alle dage været helt frit slag for fantasmer. Men også i store dele af samfundsvidenskaben er der tavs konsensus om, at en særlig type af skævvridning af og manipulation med data faktisk er ikke bare prisværdig, men tvingende nødvendig. Politiske og moralske pligter overtrumfer den videnskabelige pligt til at søge sandhed, ja de maser sig ligefrem ind i kernen af videnskabeligheden og kaprer dens styring. Og hvem skulle rette fejlene?

Den såkaldte ”Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet” af Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard (Justitsministeriet 2009) har som et af sine mål at klarlægge graden af kriminalitet blandt mindreårige. Lad os starte med konklusionen:

Udviklingstendenser i kriminalitet er ikke isolerede nationale fænomener, men ofte ses parallelle tendenser i flere lande. Her er set, at udviklingen i den selvrapporterede ungdomskriminalitet i Danmark i meget høj grad svarer til den, der har været i andre nordiske lande. De gentagne danske og øvrige nordiske undersøgelser af selvrapporteret kriminalitet viser således, at færre og færre unge har erfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at have begået, er mindsket gennem en længere periode. Undersøgelserne peger på, at mindskningen i de unges kriminalitet angår tyveri og andre former for ejendomsforbrydelser, mens omfanget af vold er uforandret. I lande uden for Norden er der set ganske tilsvarende tendenser (Soothil et al. 2008; Snyder & Sickmund 2006; Chesney-Lind & Irwin 2008; se også Renzetti 2006).

Udviklingen i den registrerede kriminalitet peger på mange måder i samme retning. Andelen af unge, der registreres for kriminalitet er ganske vist ikke mindsket, men øget siden midten af 1990´erne. Derimod er antallet af lovovertrædelser, de unge registreres for, mindsket ganske betydeligt. Mindskningen beror først og fremmest på, at de unge straffes for færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, og mindskningen skal i nogen grad forklares med fald i sigtelsesprocenten. Samtidig er der – i særlig grad de seneste 10 år – sket en vækst i antallet af registrerede voldsforbrydelser og røverier.

Sidstnævnte tendens står i modsætning til det, selvrapporteringsundersøgelserne viser, nemlig et uforandret niveau med hensyn til omfang af vold. Forskellen skal antagelig langt hen ad vejen forklares med en stigende anmeldelsestilbøjelighed for voldsforbrydelser, hvilket også de offerundersøgelser, der gennemføres, viser (Balvig & Kyvsgaard 2009).

Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv, idet såvel selvrapporteringsundersøgelserne som den registrerede kriminalitet tyder på, at kriminalitet blandt unge er mindsket gennem de sidste 20-30 år. Den ændring i kriminalitetens art, som den registrerede kriminalitet peger på – fra tingsorienteret kriminalitet til personorienteret kriminalitet – kan naturligvis skabe bekymring, uanset om ændringen er reel eller ej. Både den synliggørelse, der sker gennem anmeldelse og strafforfølgning, og den øgede moralske fordømmelse af vold og anden personfarlig kriminalitet, der er sket i befolkningen, er med til at sætte fokus på unges vold (Balvig 2001). Demografiske ændringer kan også virke herfor, idet ungdomsårgangene har været voksende siden 2000 og fortsat vil vokse de kommende år.15 Så selv om de unge ikke måtte begå mere kriminalitet, kan ungdomskriminaliteten alligevel vokse i kraft af, at der vil være flere unge
”(side 24-25).

Med det røgslør, der blæses ud over rapportens ellers meget håndgribelige data, kan en troskyldig læser kun konkludere, at mindreåriges kriminalitet er dalende og at der er tale om et skinproblem. Kendsgerninger, analyser og vurderinger præsenteres under ét, så læserens opmærksomhed styres væk fra data og over i div. forskellige bortforklaringer og bagatelliseringer.
Det er elegant og effektiv retorik, særligt det nederste afsnit, hvor man lufter bekymring for folks bekymring for en kriminalitetsstigning, som man antyder slet ikke er virkelig. Man peger lidt diffust på øget anmeldelse og strafforfølgning som ”synliggørende”, hvorved man yderligere antyder kriminalitetens karakter af skinproblem. Endelig runder man af med fuld etisk relativisme med en påstand om, at det er en moralsk fordømmelse af vold, der har sat fokus å de unges vold. Så har vi næsten hele dynen af traditionel, socialistisk kriminalitetsundsigelse: stigmatiseringsteori, moralsk panik, skin, falsk bevidsthed, de herskende klassers definitionsmagt osv. Vi mangler bare teorien om social ulighed som årsag til kriminalitet, men den har man trods alt nok fundet for svag, når det netop er ejendomskriminaliteten, der er faldet.

Intet under, at Ritzau griber lejligheden og forsyner adskillige danske dagblade med en dosis ”kriminaliteten er et skinproblem” d. 07.10.09: ”Samtidig med at regeringen lægger op til en historisk sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år fra de nuværende 15, faldt antallet af mistænkte 14-årige sidste år med knap 18 procent i forhold til 2007. Det viser Justitsministeriets egne tal” (Jyllandsposten: Færre 14-årige er kriminelle, Politiken: 14-årige er blevet mere lovlydige, Information: Færre 14-årige er kriminelle, Berlingske: Færre 14-årige er kriminelle). Ritzau nævner en række tal i ovenstående artikler. Det mærkværdige er, at Justitsministeriets dugfriske rapport slet ikke omtaler de pågældende tal. I det hele taget stemmer avisernes tal ikke overens med rapporten. Artiklerne er fulde af fejl. Særligt interesserede kan få detaljerne.

Men tilbage til rapporten. I modsætning til sin egen konklusion dokumenterer rapporten adskillige steder en stigning i de mindreåriges kriminalitet.

Først præsenteres man for en oversigt over forholdet mellem kriminalitet og alder. Allerede heraf fremgår en udvikling, som teksten dog styrer udenom. For befolkningsgruppen på 20 år og derover er andelen af kriminelle faldet fra 1996 til 2006. Blandt de unge er andelen af kriminelle steget, hvilket fremgår meget tydeligt (s. 9):
Når rapporten styrer udenom, kan der være noget interessant at finde. Samme datamateriale, som ovenstående er baseret på (Danmarks statistik), rummer følgende oplysninger om antallet af ubetingede fængselsdomme for de 15-18-årige:

En ganske tydelig stigning. Det er også tydeligt, at stigningen kommer ”nedefra”, dvs. det er de blå 15-, 16- og 17-årige, hvis kriminalitet er vokset stærkest. Bemærk, at 15-åriges kriminalitet godt kan være placeret under 16-årige, fordi der tages udgangspunkt i den alder, man har på domstidspunktet.

Udviklingen i betingede domme viser endnu større stigning i de helt unges kriminalitet:

Siden 1998 er de 15- og 16-åriges kriminalitet vokset kraftigt. Antallet af 15-årige med betingede domme ser ud til at være ca. firedoblet. Så var det måske værd at kigge en ekstra gang på de 14-åriges kriminalitet? Det gør rapporten bare ikke. Den behandler konsekvent 10-14-åriges kriminalitet under ét.

Men tilbage til rapporten. Når omfanget af kriminalitet skal bestemmes, tages der udgangspunkt i data vedr. selvangiven kriminalitet. Nærmere bestemt baserer man sig på selvrapporteringsundersøgelser fra så relativt fredsommelige kommuner som Gladsaxe og Allerød kommuner samt ”et par mindre kommuner i Nordjylland”. Mon de afspejler kriminaliteten anno 2009? Mon ikke selvrapporteringsundersøgelser kan have store svagheder i en tid med dalende tillid til statsmagt og myndigheder og med en støt dalende kurve for andelen af tilståelsessager? Er den undersøgelse egentlig ikke designet til noget andet, nemlig til at vise en gammel rød teori fra 80´erne om at vi alle sammen er kriminelle, det er bare kun underklassen, der bliver opdaget?

Rapporten lægger afgørende vægt på disse undersøgelser. Den faktuelle stigning i voldssager forklares med en hypotese om ændret anmeldelsesadfærd, og netop selvundersøgelserne, der rapporterer om et uforandret niveau af vold (i hvert fald i Nordjylland, Gladsaxe og Allerød) anvendes som et argument, der skal bestyrke hypotesen. Man når det resultat, at kriminaliteten ligefrem er dalende: ”Denne vækst i andelen af børn og unge, som ikke har begået kriminalitet, sker som følge af, at andelen, der har begået mindre alvorlig kriminalitet – ’Flertallet’ – er blevet mindre. Derimod er de to grupper, der har begået alvorligere kriminalitet – ’De erfarne’ og ’Gengangerne’, stort set uforandrede. Med hensyn til voldskriminalitet, der som nævnt er belyst i de to seneste selvrapporteringsundersøgelser, er der hverken sket en stigning eller et fald i andelen af unge, der har begået vold eller været udsat for vold” (side 11).

Så vidt selvrapporteringsundersøgelserne. Weekendavisen bragte i indeværende uge en kritisk artikel om planerne om at sænke den kriminelle lavalder, som netop tog udgangspunkt i rapportens data fra selvangivelsesundersøgelserne. Journalisen åd det hele råt.

Nu til den registrerede ungdomskriminalitet. Man publicerer politiets tal for de 10-14-årige (side 18):

Rapportens eneste kommentar til tallene er følgende: ”Samlet set er der ikke tale om nogen vækst i antallet af mistænkte 10-14-årige, jf. nederste række i tabel 1, som angiver antallet af sager pr. 1.000 i aldersgruppen” (side 18). Aha. Men den uartige læser kigger måske selv en ekstra gang på tallene.
Det fremgår, at sædelighedsforbrydelser er steget fra 36 i 2000 til 50 i 2007. Volden mod offentlig myndighed er tredoblet i perioden. Der er kommet et par årlige sager om drab eller drabsforsøg, som ikke var der før. Simpel vold er steget fra 146 tilfælde til 391. Alvorlig vold er fordoblet. Trusler er tredoblet. Voldforbrydelser i alt er næsten tredoblet. Brandstiftelse er øget, indbrud er øget, tyveri er faldet. Antallet er røverier toppede i 2004, 2005 og 2006 sammen med ulovlig våbenbesiddelse. Her er der sket et flot fald, hvad rapporten ignorerer helt og aldeles. Mindreårige står dog stadig for 90 årlige røverier. Hærværk er steget fra 328 til 465. Stoffer er steget til over det dobbelte. Javel, ungdomsårganene vokser, det nævner rapporten flere gange, men jo slet ikke nok til at forklare stigningerne. Men hokus-pokus: På grund af faldet i ejendomskriminalitet, kan rapporten faktisk gå ud med den samlede konklusion, at kriminaliteten blandt mindreårige er faldende, og at kriminaliteten blandt 10-14-årige kun er lidt over år 2000-niveau.
Som nævnt ovenfor postuleres det flere gange, at stigningen i vold hænger sammen med en stigning i anmeldelsesprocenten. Man kunne få den tese, at så kunne faldet i ejendomsforbrydelser måske skyldes et tilsvarende fald i anmeldelsesprocenten for denne type af kriminalitet? Det ene er dog lige så spekulativt som det andet. Havde det haft noget på sig, havde forskerne formentlig nævnt det. Troede jeg. Indtil jeg fandt Flemming Balvigs og Britta Kyvsgaards "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet - offerundersøgelserne 2005-2008" (Justitsministeriet 2009). Her fremgår det ganske vist på side 29, at anmeldelsesprocenten for vold stiger nogle procentproint fra 35-38 procent i midten af halvfemserne til 41 procent i 2008. Altså nok til at forklare noget af stigningen i den registrerede vold, dog slet ikke nok til at forklare den fordobling, som der jo er tale om. Men i samme rapport viser det sig, at anmeldelsesprocenten blandt 16-24-årige, der er udsat for ejendomsforbrydelser er faldet fra 53 procent i 2005 til 32 procent i 2008 (side 18). Når man kan gøre så meget ud af en relativt lille stigningi anmeldelsesprocenten for vold, hvorfor så ikke nævne den drastisk faldende anmeldelsestilbøjelighed for ejendomskriminalitet som en forklaring på det faldende niveau i ejendomskriminalitet?

Well. De 15-17-åriges kriminalitet ser sådan ud. Samme tendenser, bare værre:
Det kræver et vist tilløb at blive så kriminel som 1-17-årig. Der er sket en betydelig forråelse af de yngre årgange, hvad også de overfyldte ungdomsinstitutioner vidner om.

Udover ovenstående håndgribelige dokumentation viser man på s. 20 en graf, der dokumenterer en støt stigning i andelen af 15-17-årige med en strafferetlig afgørelse. Alligevel lyder det som nævnt i opsamlingen: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminaliteten betragtes som positiv, idet såvel selvrapporteringsundersøgelserne som den registrerede kriminalitet tyder på, at kriminalitet blandt unge er mindsket gennem de sidste 20-30 år” (side 25). Rapportens konklusion er udelukkende baseret på faldet i antal lovovertrædelser pr. 1000 unge (jf. graf s. 20), som igen udelukkende baserer sig på det kraftige fald i ejendomsforbrydelser (jf. graf s. 22). En overordentlig selektiv databehandling, der systematisk ignorerer eller bortforklarer bestemte ubehagelige oplysninger.

I den samlede betænkning, hvori udredningsrapporten indgår som en del, samler man op på denne måde: ”I udredningsrapporten omtales selvrapporteringsundersøgelser, der viser, at færre og færre unge har erfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at have begået, er mindsket. Samtidig viser udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet, at de unge registreres for færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, mens der er sket en vækst i antallet af registrerede røverier og voldsforbrydelser. Sidstnævnte kan langt hen ad vejen forklares med, at vold i stigende grad anmeldes til politiet. Hverken selvrapporteringsundersøgelserne eller offerundersøgelser tyder på, at den samlede faktiske vold blandt unge skulle være steget” (s. 31-32).
Det er så den information, der kommer i cirkulation. Helt cirkulært bliver det naturligvis, når skolede akademikere herefter kan hævde, at ”alle undersøgelser viser” dette og hint. Folk drømmer i almindelighed ikke om, at videnskabelige rapporter i den grad kan finde på at forvrænge data. Studerende på videregående uddannelsesinstitutioner lærer ganske vist at være "kritiske", men tragisk nok består den hyppigst sete kritiske bevidsthed netop i den afsløring af "borgerlig skinvirkelighed", som ovennævnte rapport eksellerer i. Af de politiske ideologier er det som bekendt også kun den marxistisk funderede såkaldt kritiske teori, der har formået at etablere sig som videnskabsteoretisk hovedretning. Akademikere har en mageløs ukritisk opfattelse af kritik. Når de efter egen opfattelse er allermest kritiske, er de allermest politiske.
Så for at vende tilbage til udgangspunktet: Hvem skal korrigere dem?

onsdag, oktober 14, 2009

Moskebyggeri - et kig ind i fremtiden

I kender nok den opdeling, man bruger i evalueringer: "fortsæt med dit", "start på dat", "stop med dét og dét". Hvis vi nu bad alle indfødte europæere om at melde sig ind i én af følgende grupper: A) Fortsæt Islamiseringen Af Europa, B) Start Islamiseringen Af Europa eller c) Stop Islamiseringen af Europa, mon så ikke et meget stort flertal ville melde sig ind i sidstnævnte?

Stop Islamiseringen af Europa afholdt en demonstration i Harrow d. 11. september 2009. Det var en protest imod et moskebyggeri, og de var 10-15 stykker, en ganske lille flok ved siden af en stor flok af betjente og en lige så stor flok af journalister. Her står de.

Kan man virkelig tillade sig det, spørger en BBC-journalist rasende. Lige uden for en moske?! På en fredag?! I afslutningen af Ramadanen!! Kan det så undre nogen, at muslimerne bliver stødt og griber til vold!!

Iranske Press-tv er enig med BBC.

Mere undskyldende fjernsyn fra BBC, der kunne fortælle, at politiet forhindrede sammenstødet mellem femten højreekstremister og flere hundrede muslimer, som i stedet valgte at angribe politiet. Jamalrafiq har lagt klippet på Youtube med teksten: "No place for Racists of any kind - Please take a moment and do du'ah and prayer for the Palestinian people and the struggle. Support Justice in Palestine". Et lidt blandet budskab. Mon ikke "racist" i virkeligheden er nogenlunde synonym med "islammodstander" i hans terminologi?

Flere billeder af muslimernes Sturmabteilung her og her. Det er ikke kønt.

Det er heller ikke kønt, som dette klip lader 15 antiislamiseringssdemonstranter bære skylden for at "incite violence". Netop dette klip er ellers mere afbalanceret. En af demonstranterne får endda lov til at sige: "Dette er ikke.. Jeg er ikke medlem af nogen som helst forening. Faktisk er jeg tory [konservativ]. Jeg er her, fordi... Dette er England. Vi har ret til at demonstrere".

Den muslimske demonstrations egne optagelser kan ses her. Bemærk dhimmiens underligt stive, lidt for servile smil til sidst. Bemærk også de sort/hvide jihadflag, mens kolonisterne forsvarer deres bastion, moskeen.

Her er talen, muslimerne valgte at bringe, angrebne som de jo var i islamisk forstand, eftersom nogen jo havde forsøgt at vægre for sig imod deres ekspansion. Op til demontrationen havde der spredt sig SMS-rygter om, at moskeen ville blive angrebet med bomber d. 11. september. Også talen bærer præg af en ganske betydelig evne til selvophidselse. Et lille udskrift:

"My brothers, remain in your ranks. Do not be scared of these filthy kufar. They are pigs! Allah says they are pigs! Allah says they are worse than pigs. Allah says they are worse than cattle. Worse than cattle. Don't be scared of them. Yeah? You don't turn your back to them. [ie. don't run] You are ...[interjection: "F..king kufar!"]...fought way worse than them. Don't be scared of them, do not be scared of the police or the cameras. You are here only to please Allah. You are not here for any other reason. If you are here just for a prank leave our ranks. We only want those who are sincere to Allah. Purify your intention".

100 procents hysterisk selvantændelighed. Som det fremgår her, er BNP´s zionistvenner også med i dette uhørt angreb på al-islaaaaaaaam!

Tak til Knud Larsen for link.

søndag, september 13, 2009

Khalifatet afblæst - indvandringen under VKO

I virkeligheden er der efterhånden grund til optimisme på det problemfelt, som vi med en fed eufemisme kalder "integration". VKO snakker selvfølgelig stadig med om indsatser og mentorer og citizenship education - contemporary civilization kalder amerikanerne det, er det ikke vidunderligt - men i virkeligheden har VKO for længst med solidt politisk håndværk hugget den gordiske knude over. Her er nogle eksempler på,hvordan antallet af opholdstilladelser har udviklet sig:










Kun to muslimske lande har formået at omstille sig til Danmarks nye immigrationspolitik, nemlig Tyrkiet og Pakistan. De strømmer til i nogenlunde uændret antal, nu via opholdstilladelser baseret på uddannelse og arbejde. Der er et markant skift i strategi:



Så khalifatet er nok udskudt på ubestemt tid. Alligevel har masser af asiater fået opholdstilladelse under VKO. Det vælter ind, så der faktisk er sket en fordobling i den asiatiske indvandring fra 1999 til 2008:

Den nye asiatiske indvandring er dog meget anderledes end den i virkeligheden ganske enfoldige muslimske indvandring, vi stiftede bekendtskab med i 80´erne og 90´erne. I stedet får vi nu måske mulighed for at opleve Asien fra en lidt mere positiv, fredsommelig, munter og konstruktiv side:


Også fra Amerika og Australien myldrer det efterhånden ind i en grad, så anklagen om, hvordan danskerne skræmmer udlændinge væk, vist ikke kan have meget på sig:


Og mod Østeuropa har VKO været lutter åbne arme. Arbejdsomme mennesker er strømmet ind:


Samlet set er antallet af opholdstilladelser steget ganske meget under VKO:

Det myldrer ind med udlændinge fra hele verden. Men muslimer har vi ikke forsøgt at få flere af. Det kan de så tænke lidt over.

fredag, september 04, 2009

Konferencer

For os, der befinder os omkring H i nedenstående politiske spektrum...

... venter der en lykkelig kombination af arrangementer her i slutningen af september.

Lørdag d. 26. september er der Dhimmi-konference i Trykkefrihedsselskabet med Bat Ye´or, Patrick Sookhdeo, Andrew Bostom og Sam Solomon.

Søndag d. 27. september afholder Liberal Alliance liberalismekonference med Torben Mark Pedersen, David Gress, Henrik Gade Jensen, Martin Ågerup, Otto Brøns Petersen og Kasper Støvring. Efter talerne er det nationale til paneldebat.


Begge konferencer foregår i Landstingssalen.

tirsdag, september 01, 2009

Ad hominem

Jeg erkender gerne, at Raapil som uddannet skolelærer med linjefag i historie taler med nogen vægt på det historiske felt. Men hans ønske om at overlade al verdenshistorie til ham i al fremtid, det kan jeg desværre ikke efterkomme. Jeg kan dog tilbyde noget andet godt, stærkt ad homineminteresseret som han jo er. Her kommer en meget undtagelsesvis og eksklusiv afsløring af, hvilken "særlig giftig personage", jeg er, og hvilket "skinbarligt vås" jeg har "søbet op i sagkundskabens rendestene" og forlenet med "en aura af noget intellektuelt og troværdigt":





Lad os ikke glemme denne her, som Raapil bestemt vil tillægge stor vægt:

Raapil ved vi også, hvor vi har: midt i main stream, flydende med strømmen, afskrivende de samme bøger som alle de andre.

søndag, august 30, 2009

Ramon Bennett: Det store bedrag

Skulle det være en lille modgift mod al den antiisraelske propaganda, som du og dine mentorer artigt har slugt fra 70´erne og frem? Så skal du læse Ramon Bennetts "Det store bedrag - myten om det palæstinensiske folk".

Det værste, man har budt skolesystemet, er at man har bortraderet værdien af faktuel historisk viden. Når så de sorte konservative lufter en viden, som vi andre aldrig har anet eksistensen af, så tror vi, de er gale. Et eksempel: Gert Wilders sagde noget i København, som jeg umiddelbart tænkte var lidt ufint sagt. Han sagde: "Jeg går faktisk ind for en tostatsløsning for Palæstina... Ja, det overrasker jer måske, men det gør jeg... Jeg går ind for, at Palæstina deles i to: én stat, der hedder Israel, og én stat, der hedder Jordan". Hm, tænkte jeg. Han skulle vel aldrig være nazist alligevel?

Men faktisk var der jo det ved det - og det er den slags, man kan læse i Bennetts bog - at Jordan blev oprettet i 1922, da "Storbritanien ville beskytte sin olieforsyning i Mosul, Kirkuk og andre dele af den muslimske verden og skar 77 procent af palæstina fra, som de gav til Abdullah af Mekka, der var fornærmet, fordi hans yngre bror Feisal havde fået Irak. Disse 77 procent var og er en palæstinensisk stat, og araberne er godt klar over denne kendsgerning - både dengang og i dag. Abdullah ville oprindelig kalde sine 77 procent af Palæstina for "Det hashemitiske kongerige Palæstina", men gav senere efter for britisk modstand og kaldte det Transjordanien" (s.125).

Selv Yasser Arafat, den ægyptiskfødte terrorist, der gjorde karriere som palæstinensisk frihedskæmper, er enig: "Det, du kalder for Jordan, er faktisk Palæstina" (ibid.).

Alle kan falde til ro, vi har en tostatsløsning. Araberne har fået en endog overordentlig stor palæstinensisk stat. De 23 procent, der var tilbage af Palæstina efter Jordans oprettelse - og som i vor historieløse optik udgør det hele - blev i 1947 igen delt mellem jøder og arabere (s. 118). Kunne man ikke have tålt det fra arabisk side? Især i betragtning af, at det var jødernes opbygning af landet fra slutningen af 1800-tallet, der havde lokket omstrejfende arabere dertil?

Og hvorfor lever de "palæstinensiske" frihedskæmpere ikke bare lykkeligt i den palæstinensiske stat Jordan? Dels fordi det er godt at have elendige at vise frem (Israels forsøg på at lokke flygtningene fra lejrene og ind i Israel blev fordømt af FN). Dels fordi jordanerne heller ikke kunne holde dette krigeriske sammenrend ud:

"Indtil 1970 udgjorde omkring 55 PLO-terroristbaser nærmest en ministat inden for Jordans grænser. PLO havde oprettet vejspærringer overalt og "opkrævede afgifter" og "gaver" fra forretningsfolk. PLO foretog hundredvis af lovløse mord, samt forøvede brutalitet, røverier og voldtægter mod jordanske civile. Dette blev til sidst ulideligt for Jordans kong Hussein. I 1970 slap han sine beduintropper løs mod PLO i en blodig krig, som siden er blevet kaldt "sorte september". Hver side synes at slås om at være den, der begik de mest "forfærdige grusomheder imod fanger, såret personal og civile, og de "overgik hinanden i alle tænkelige rædsler af mord". Efter flere ugers brutal kæmpen, der forkert blev kendt som den "jordanske borgerkrig", lykkedes det Husseins tropper at jage PLO-terroristerne ud af deres beskyttede huler og drive dem ud af Jordan og ind i "operativt eksil i Libanon" (s. 68-69).

Og så fortsatte festen i Libanon, der i øvrigt havde kristent flertal dengang: "PLO´s rædselsregimente i Libanon overgår enhver beskrivelse" (s. 69).
Bogen er en guldgrube af detaljerede oplysninger, der kan opveje lidt af den propadanda, der er sunket ind i vestlige sjæle. Bogen er på 320 sider, hvoraf 60 sider er noter. Den er skrevet i vrede, og den er selektiv, men den er ikke fuld af løgn.

fredag, juli 10, 2009

Roger Scruton: "Nationernes nødvendighed"

"Jeg tror derfor, at vi står på randen af afgørelser, som kunne blive katastrofale for Europa og for verden, og at vi kun har nogle få år til at gøre status over for arv og genoptage den. Nu mere end nogensinde lyder disse linjer fra Goethes Faust sande for os: Was du ererbt von deinen Vätern hast, Erwirb es, um es zu besitzen. Hvad du har arvet fra dine forfædre, erhverv det for at besidde det. Vi i Europas nationalstater er nødt til at generhverve den suverænitet, som tidligere generationer så møjsommeligt har udformet fra den kristne arv, imperiestyre og Romerretten. Ved at erhverve den, vil vi besidde den, og ved at beside den vil vi leve i fred inden for vore grænser" (Roger Scruton: Nationernes nødvendighed".

En vidunderlig bog. Konservativ kritik, når det er bedst. Især relevant for S-, V- og K-politikere, som simpelthen ikke kan læse den og fortsætte samme kurs med god samvittighed. Kan bestilles her. 54 sider, 54 kr.

torsdag, juli 02, 2009

Sjakaler

Jeg tror, man skal helt over i deciderede integrationseksperter og universitetssociologer, før man finder nogen, der slet ikke aner, hvad HA taler om, når de siger "sjakaler". Enhver, der ellers har øjne i hovedet, har iagttaget den sjakaladfærd, de beskriver. HA har begået en glimrende frivillig indsats udi typologien, og det er da fint, når nu de professionelle ikke vil.

Af HA´s sjakalmanifest fremgår det klart, at de analytisk frigide forskere på universiteterne tager fejl, når de mener, at HA nu smider racismekortet: "At bruge betegnelsen "perkere" om disse tobenede sjakaler vil være misvisende og at skyde med spredehagl. "Perkere" er et stigmatiserende, racistisk udtryk [...] Ingen med bare en lille smule fornuft bør foragte eller være efter uskyldige og ordentlige mennesker, blot fordi disse er anderledes, har en anden farve eller kultur eller fordi det er på mode!" Sjakalerne er ikke defineret gennem deres race, men gennem deres adfærdsmønster: "Sjakalerne findes hovedsagelig blandt folk af arabisk herkomst, alt andet ville være forkert at påstå. Andre nationaliteter er repræsenteret, endog dumme, pæredanske drenge". Og nu bliver det kompliceret: "Medlemmer af de såkaldte indvandrerbander er ikke nødvendigvis sjakaler". Sjakalerne er altså hverken sammenfaldende med en etnisk gruppe eller med HA´s rivaler i bandemiljøet. Analysen har bredere sigte.

Sjakalmanifestet er fremstilling af en foragtelig klasse af ondskabsfulde kujoner, der driver rundt i gaderne. Sjakalernes væsentligste definitoriske egenskaber er fejhed, falskhed og ondskabsfuld, formålsløs aggression i forhold til sagesløse borgere. De føler sig store, når de hersker gennem frygt, men de er selv nogle feje hunde - medmindre de er mange nok, så er de storskrydende. Ifølge manifestet er det hverken terroren ude i verden eller kriminalitetsstatistikkerne, der gør, at folk er skeptiske over for islam. "Det er snarere deres møde med dagligdagens sjakaler". Interessant tese, som godt kan have meget på sig.

Akkurat ligesom en gennemsnitlig universitetssociolog anvender marxistiske og multikulturalistiske analysebegreber, anvender HA ærebaserede analysebegreber. Og har faktisk betydelig mere succes med det end de professionelle, som jo på ingen måde har kunnet lave en overbevisende analyse af de unge "utilpassede" indvandreres adfærdsmønstre, hvorfor statens pædagogiske arbejde da også har været stort set uden effekt.

Men læs HA´s typologi. Hverken metodisk eller analytisk er den dårligere end det, man ellers støder på om "utilpassede unge med indvandrerbaggrund". Ifølge HA skal sjakaladfærden foragtes og bekæmpes, og det vil integrationseksperterne formentlig - hårdt presset - være enige med dem i.

tirsdag, juni 30, 2009

Hvide brandmænd udsat for racediskrimination

Claus Elholm skriver om Amerikas diskriminerende antidiskriminationsbestræbelser:

"I slutningen af 2003 var enogfyrre brandmænd til eksamen i New Haven i delstaten Connecticut. Eksamen, der bestod af både en skriftlig og mundtlig del, skulle afgøre, hvem af de enogfyrre, der var kvalificerede til at blive forfremmet til stillinger som henholdsvis løjtnant og kaptajn.

Af de enogfyrre brandmænd var der 25 hvide, 8 sorte og 8 latinoer. Eksamen, der blev udviklet af et anerkendt firma fra Illinois, skulle efter sigende være race-neutral. [...]

Det helt store dilemma i debatten er, at kognitionstest, som regnes som den bedste måde, hvorpå man kan måle, hvor godt en kandidat vil klare sig i en bestemt stilling, også er den måde der afviger mest i forhold til forskellige racer. Afvigelsen skyldes ikke den enkelte test, men ganske enkelt, at netop kognitive kompetencer ikke er distribueret ens blandt forskellige racer. Således viser en undersøgelse, fra det amerikanske Undervisningsministerium, at sorte studerende på universitetsniveau i gennemsnit har sammen kognitive kompetencer som hvide gymnasieelever. Sat på spidsen betyder det, at en race-neutral eksamen altid vil være diskriminerende for den gruppe, der normalt vil klare sig bedst i en sådan type test. [...]

Helt efter bogen var man i New Haven vant til at forfremme de kandidater, der scorede højest til eksamen. Men da resultaterne forelå viste det sig, at de hvide
brandmænd klarede sig meget bedre end de øvrige. Ja, af de femten, der klarede
sig bedst, var de fjorten hvide, mens ingen sorte kandidater og kun en latino var mellem de femten bedste. Med andre ord: så godt som ingen sorte eller latinoer ville blive forfremmet hos brandvæsnet i New Haven.

Det fik i starten af 2004 bystyret i New Haven til at nægte at godkende resultaterne – bl.a. af frygt for at blive anklaget for at være racistiske - hvad der i praksis betød, at eksaminerne røg ud med badevandet. Det fik igen de hvide brandmænd (og den enkelte latino) til at lægge sag an mod byen for at nægte at godkende eksamensresultaterne fra de eksaminer, der jo i første omgang var race-neutrale, og for at diskriminere mod dem, fordi de var hvide" (læs resten her)

søndag, juni 28, 2009

"Et koncentrat af al vederstyggelighed og vildfarelse"

Luthers karakteristik er næsten 500 år gammel, men hvad islam angår er vi ikke blevet klogere siden da. Tvært imod, vi er blevet dummere. Islam fordærver samfundets vigtigste institutioner, skriver Luther. Religion og sandhed fordærves gennem løgn, verdslig øvrighed og virksomhed fordærves gennem mord og rov, og familie og kærlighed fordærves gennem usædelige opfattelser af kvinden og ægteskabet. Udklippet og forkortet:

Islam – muslimernes tro
"Det har virkelig mange gange forbitret mig, og gør det endnu, at hverken vore fornemme herrer eller de højlærde har gjort sig så megen umage, at vi dog rigtig og med sikkerhed kunne vide besked med muslimernes levevis både i den gejstlige og den verdslige stand, skønt det dog er kommet os på så nært hold. Man siger, at de også har stiftelser og klostre. Ganske vist har nogle opdigtet løgne om muslimerne for at ophidse os tyskere imod dem. Men der er ingen brug for løgne, sandheden er mere end tilstrækkelig. Jeg vil fortælle mine kære kristne nogle træk, som jeg ved, er rigtige, for at de desto mere må tilskyndes og opildnes til at bede med alvor imod deres Herre Kristi fjende. Jeg har læst nogle afsnit af Muhameds Koran, som på tysk må kaldes en prædikensamling eller lovbog, som pavens bestemmelser kaldes. Hvis jeg får tid, må jeg hellere oversætte den til tysk, for at enhver kan se, hvad det er for en dårlig, skændig bog. Han roser ganske vist Kristus og Maria en del til at begynde med som dem, der alene er syndfrie. Alligevel anser han ikke Kristus for mere end en hellig profet som Jeremias eller Jonas, men nægter, at han er Guds Søn og sand Gud. Desuden mener han heller ikke, at Kristus er verdens frelser, som er død for vore synder, men blot at han i sin tid har prædiket og fuldendt sin gerning før sin død ligesom en anden profet.

Islam fornægter Kristus
Sig selv roser han derimod og værdsætter højt som den, der har talt med Gud og englene og har fået befaling til at omvende verden til sin tro, efter at Kristi embede som profet nu er forbi. Og hvis den ikke vil tro, da må han tvinge den med sværdet eller straffe den. Sværdet prises meget i Koranen.

[...] Her er Fader, Søn, Helligånd, dåb, nadver, evangelium, tro og al kristelig lære og væsen borte, og i stedet for Kristus ikke andet end Muhamed med sin lære om egne gerninger og i særdeleshed om sværdet. Det er det vigtigste stykke af den muslimske tro, hvori al vederstyggelighed, vildfarelse og alle djævle er samlet.

Og alligevel strømmer verden til, så det sner med muslimske disciple. Det behager nemlig fornuften overmåde godt, at Kristus ikke er Gud, hvad også jøderne mener, og i særdeleshed den gerning at herske og føre sværdet og være i spidsen i verden. Her virker Djævelen selv med. Det er altså en tro, som er sammenføjet af jødernes, de kristnes og hedningernes tro. Fra kristendommen har de, at de roser Kristus og Maria højt, og også apostlene og flere andre helgener. Fra jøderne har de, at de ikke drikker vin, faster en tid af året, foretager tvætninger ligesom nasiræerne, sidder på jorden og spiser. De har sådan travlt med den slags fromme gerninger ligesom en del af vore munke, og håber på det evige liv på den yderste dag.

Og hvad mere skal jeg sige - alt er tilintetgjort i den artikel, at Kristus skal stå under Muhamed og være ringere end ham. Hvem ville ikke hellere være død end leve under et sådant styre, hvor man måtte tie om Kristus og se og høre på en sådan bespottelse og vederstyggelighed imod ham? Og dog griber det alligevel så voldsomt om sig, hvor han erobrer et land, at man også frivilligt underkaster sig. Derfor må enhver bede, som bede kan, at en sådan vederstyggelighed ikke bliver herre over os og vi ikke straffes af den guddommelige vrede med et så frygteligt ris!

Islam hersker med våben
For det andet lærer muslimernes Koran eller tro ikke alene at fordærve den kristne tro, men også hele det verdslige regimente. Deres Muhamed befaler nemlig som sagt at herske med sværdet, og det meste arbejde og det fornemste middel dertil i deres Koran er sværdet. Og følgelig er muslimerne i virkeligheden ikke andet end en regulære mordere eller røvere, som virkeligheden da også tydeligt viser. Andre kongeriger betegner Augustin også som groft røveri, fordi et kejserdømme kun sjældent er opstået uden rov, vold og uret, eller i det mindste bliver det ofte indtaget og besiddes af onde mennesker. Ofte sker det ved ren og skær uret, hvorfor Skriften også i 1 Mos 10, 9 kalder jordens første fyrste, Nimrod, en mægtig jæger.

Men aldrig er noget rige opkommet og blevet så mægtigt ved mord og rov som muslimernes, og endnu myrder og røver de daglig. Det bliver dem nemlig befalet i deres lov som en god, gudvelbehagelig gerning, at de røver, myrder og bestandig æder længere omkring sig og ødelægger, som de da også gør, og mener at gøre Gud en tjeneste med det. Derfor er det ikke, som andre, en guddommelig, ordentlig øvrighed til at opretholde freden, beskytte de gode og straffe de onde, men som sagt helt og holdent et Guds vredes ris og straf over den vantro verden. Og selve denne gerning, at myrde og røve, behager desuden kødet godt, dette at beherske, at underlægge sig enhvers liv og gods. Hvor meget mere må det da ikke behage, når der dertil kommer en befaling, som om Gud vil have det sådan, og det har hans velbehag. Derfor regnes hos muslimerne også de for de bedste, som gør sig anstrengelser for at udvide det tyrkiske rige og røve og myrde bestandig videre omkring sig.

Dette følger også nødvendigvis af det første, for Kristus siger i Joh. 8, 44 at Djævelen er en løgner og morder. Med løgnen dræber han sjælen, med mord og vold dræber han legemet. Hvor han nu sejrer med løgnen, venter og tøver han ikke, men følger efter med mord. Da løgneånden sådan havde besat Muhamed, og Djævelen havde myrdet sjælene ved hjælp af hans Koran og fordærvet kristentroen, måtte han også fortsætte og gribe til sværdet for også at myrde legemerne. På den måde er den muslimske tro nået så vidt, ikke ved prædiken og undergerninger, men ved sværd og mord. Ved Guds vrede er det lykkedes ham, for at der, fordi hele verden har lyst til sværd rov og mord, dog engang skulle komme en, der gav den nok af myrden og røveri [...].

Ligesom nu løgnen ødelægger troen og sandheden hos den gejstlige stand, sådan fordærver mordet al verdslig orden, som Gud har oprettet. Hvor mord og rov går i svang, kan der nemlig umuligt råde en ordentlig, rosværdig verdslig orden, for over for krig og mord kan man ikke give agt på freden og våge over den, som man tydeligt nok ser det hos krigerne. Derfor nærer muslimerne heller ikke synderlig agtelse for agerbrug og opdyrkning.

Islam ringeagter kvinden og ægteskabet
For det tredje regner Muhameds Koran ikke ægtestanden for noget, men tillader enhver at have så mange kvinder, som han vil. Derfor er der den skik hos muslimerne, at en mand kan have ti, tyve koner og igen forlader og sælger dem, han vil. Kvinderne er i den grad værdiløse og ringeagtede i islam, så de købes og sælges som kvæg. Selv om nu enkelte ikke benytter sig af denne lovens frihed, så gælder den dog og giver enhver, som vil, frihed til det. Men et sådant forhold er ikke et ægteskab og kan ikke være det, fordi ingen tager eller har en kvinde med den hensigt at blive hos hende altid som ét legeme. Som Guds ord siger i 1 Mos 2, 24: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.” I islam er ægteskabet næsten ikke andet end det skamløse forhold, som soldater lever i med deres løse veninder. Muslimerne er jo nemlig krigere og må opføre sig som krigere. Mars og Venus vil være sammen, siger digterne.

Også gode muslimer
Disse tre ting har jeg villet fortælle. Om dem ved jeg besked fra muslimernes Koran. Hvad jeg ellers har hørt, vil jeg ikke omtale, da jeg ikke kan være sikker på dets rigtighed. Lad så være, at der er enkelte kristne blandt muslimerne, at de også har munke og at der findes nogle ærbare lægfolk. Hvad godt kan der alligevel være ved muslimernes hele styre og skikke, når disse tre ting, løgn, mord, uægteskabelighed ifølge deres Koran råder frit hos dem. Dertil kommer, at alle må tie med den kristne sandhed, for at den ikke skal dadle eller forsøge at rette på de tre nævnte ting, men blot se til og stiltiende indvillige deri. Hvilket fangenskab kan være mere forfærdelig og farlig end at leve under et sådant styre? Løgn fordærver som sagt den gejstlige stand, mord den verdslige, løse forhold ægteskabet. Borttag nu den sande religion, øvrigheden og familien, dvs. en sand gudsdyrkelse, en ret verdslig øvrighed og et godt familieliv, hvad bliver der så tilbage i verden undtagen ren og skær kød, verdslighed og djævelskab. Det bliver et liv som når svirebrødre bor sammen med prostituerede.

Hvad man siger om, at muslimerne indbyrdes er trofaste og venlige og beflitter sig på sandhed, tror jeg gerne. Jeg formoder, at de sikkert også har flere gode egenskaber. Intet menneske er så slet, at han intet godt har ved sig. Undertiden viser en løsagtig kvinde en så god opførsel som ellers næppe ti ærbare hustruer. Sådan vil også Djævelen have et dække og være en dejlig engel, være som en lysengel, derfor kan han også fremvise nogle gerninger som lysets gerninger.

Mordere og røvere er langt mere trofaste og venlige indbyrdes end naboer, ja vel også end mange kristne. For når Djævelen får de tre ting: løgn, mord og seksuel umoral, som de rette byggesten og materialer til Helvedes grundvold, kan han fint finde sig i, ja hjælpe til med, at almindelig kærlighed og troskab bygges oven på som smukke ædelsten. Det er dog intet andet end hø og strå. [...]

Og hvad mere er: Når muslimerne drager i kamp, så er deres løsen og kampråb intet andet end ”Allah! Allah!” som de råber, så himmel og jord genlyder deraf. Men Allah betyder gud på deres arabiske sprog, efter det gebrokkent udtalte hebraiske Eloha. De har nemlig i deres Koran lært, at de altid skal lovprise med dette ord: Der er ingen gud undtagen Gud, hvilket er rene djævlekneb, for hvad vil det sige, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, når man dog ikke fremhæver nogen gud frem for andre? Djævelen er også en gud, ham ærer de også med et sådant udråb, derom er der ingen tvivl. [...]

Billedforbud
Med til helligheden hører også, at han ikke tåler noget billede. Her er han endnu helligere end vore billedstormere, for de tåler dog og har gerne billeder på mønter, ringe og klenodier, men muslimerne har slet ingen. De præger udelukkende bogstaver på deres mønter. De er også aldeles münzerisk, for de udrydder al øvrighed og tåler ingen ordning i den verdslige stand såsom fyrster, herremænd, adel og andre lensfolk, men er eneherre over alt i deres land. Papistisk er han også, for han tror, at han bliver hellig og salig ved gerninger og regner det ikke for nogen synd at ødelægge Kristus, forstyrre øvrigheden og tilintetgøre ægteskabet. Disse tre ting bedriver paven også, selv om det er på en anden måde, nemlig ved hykleri,
mens muslimerne bruger vold og sværd. Kort sagt er han, som nævnt, et koncentrat af al vederstyggelighed og vildfarelse."

lørdag, juni 27, 2009

Så sårede bliver de

Jeg hørte dimissionstale i går. Den talte for åbenhed og mangfoldighed, og den gjorde meget ud af at sprede budskabet om, hvor sårede muslimer bliver, når nogen kritiserer deres religion og deres profet.

Jeg overvejer, om jeg skulle fortsætte i samme spor, hvis jeg engang skulle holde talen. Jeg kunne uddybe for de festklædte nyuddannede og deres familier, lige præcis hvor sårede, muslimerne bliver. Hvilke sarte følelser, der rører sig. Og hvordan gøre det bedre end ved at gengive et lille uddrag af de breve, muslimer sendte til den franske gymnasielærer Robert Redeker - nu fatwadødsdømt og politibeskyttet flygtning i sit eget land - efter at han skrev kronikken "Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trusler" i Le Figaro tilbage i 2006:

"Din artikel i Le Figaro er en ynk. Det er du også. Du kalder dig filosof, men i virkeloigheden er du en ignorant. Tænk over, hvad du skriver, og du vil indse, du er en røvhul".

En anonym med mailadressen hi.hitler@nopeace.com skriver: "Enten er du sionis elle slikker du CRIF i roven. de rigtig joder ved i det mindste vad det drej sig om, de kender sanheden som de kender deres børn. Jeg går ud fra, dugør også, men satan ledder dig på den forkerte vej. Lige meget hvad du skriver, vil islam sejr, og du skal vide at vi vil altid kunne svare igen. LORTEHILSNER".

"og du er en skide rasist"... "dit svin, du er søn af en luder og far til en luder som islam vil beskytte med sløret, jeg er marokaner og moderne mislim, som De siger, og hvis du vare hos mig nu, ville jeg volltage dig".

"Hvad er en ludders søn?"... "Jeg ønsker dem det værste i denne verden, en lidelse der varer hele deres stinkende liv, og hvis det ikke allerede var tilfældet, endnu mere ensomhed og fortabelse..." "jeg tørrer mig med le figaro og især med din artikel, der stinker af had". [...]

... "Jeg vil gerne fortælle dig at du ikke er fem flad sil værd over den du dømme. Hvem er for at dømme Guds profet lille hadefuld ånd. Dine meningsfaller er historiens affaldsrum lille fodfilosof"... "You are a motherfucker son of a bitch"... "angående din anstandig artikel om ilsam, jeg sig dig at vis du angreib islam på denne måde er det fordi du ikke er i stand til at være muslim, selom du prøve at være det, og fodi Gud vil ikke give dig chancen for at være det det er syndt for dig fordi helvede er din skæbne"...

"Jeg kan kun sige D. at jeg har ondt af D. fordi D. vil ikke mere have ro p.g.a. en artikkel. Det er sikkert vejovervejet fordi når man ser paven spiller skødehund pp.g.a. nogen antiislamiske antydninger, en lille lærer som D. skull aldrig havet leget med ild medmindre D. kun var ud på at få omtale, så er det lykkedes og god fortsættelse, må Gud forbarme sig over Dem."... "Islam vil knusse dig 1 dag!! bastardpak!! Koranen er hellig og De har ike rat tl at snakk om den på den måde"...

"råddenskab, racist, zionist, antisemit og islamofob. Og ja, araberne er semitter!! Du har ikk en chance, tror du vi vil begræde dig? Forbandet er du!!! Man fornærm ikk vores religion. Man respektere os. En statsansat skal ikkevære en zionist nazi men en tjener for stat og folket i al dens mangfoldighed!!!!"

"Det er selvmord, men vis det er det De har ønsket, må De være glad, og godt for dem." [...]

"Beskit lille røvhul, du er en død mand. Fra idag vil jeg være der hvor du går indtil de rigtige ojblik til at ..."..."måtte gud få dig til at opleve helvede inden din Død. Jeg melder mig Frivilig til at skære hovedet af Dig så vel som alle der kune finde på at støtte dig. Din Lortesatan. Du aner intet om islamn. Hvis ikke islam fandts din mor og din forpulet far ville ikke være til. Dit svinehoved."

"Husk at lige till du begraves risikerer du Ulykker og der er en ting jeg er siker på, din sjel vil aldri få Hvile Rovhul Rovhul Rovhul. Det same for alle andre ike-muslimerl"...

"Islamofobe forbryder du vovet fornærmet vores elsket profeter fred vær med ham men du skal vide at alle muslimer i verden er fjender ikke netop for at dine islamofobe debatskrivere rører ved vores religion ikke engang forrykte der taler i hans navn!!!! så løb nu dig og din kune og din børn men en dag tro mig du vil dø og du vil fremstilles foran vor herre for alle og du vil sikert forklare ham din hunde zionist racist islamofob teori. InchALLAH du vil bruge som brændsel i helved og all der støtter dig og din familie først."

"Du skal netop vide at aldrig så længe du skal leve at vi muslimer 1350000000 mennekser på jorden p.t. du vil ikke vær i sikkerhed!!!!!!!!!!!!!!"

"Du skal dræbes, der er ikke noget valg efter alt det du har sagt. Jeg kender dig meget godt Mr. Robert Redeker"... "Deres artikel er uddød, De har kritiseret uden at analysere historien, det er trist, men det beviser at de ikke har plads til muslimer i Deres hjerte, rassist, og du kan også sige "vi skal af med muslimerne" men jeg foretrækker til hver en tid at tilsløre min kone frem for at give hende g-string på. De foretræker at vise din frigjorte kones mås og kusse, jeg føler afsky men jeg kann sige dem at De har underskrevet deres ... dom. Gæt hvad". Underskrevet "Djihad."

Det fortsætter længe endnu. Læs selv Redekers beretning om, hvordan det føles at se sit dødsdømte ansigt på mellemøstlige TV-kanaler og følge muslimske hjemmesider, hvor folk planlægger hans død. Hvis du ikke lader dig gribe af den bog, så er du virkelig en ROVHUL ROVHUL ROVHUL.

Robert Redeker: "Man må prøve at leve". Trykkefrihedsselskabets Bibliotek 2009.

torsdag, juni 25, 2009

Hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige

Måske skulle jeg lige supplere med, hvad jeg hørte Lars Hedegaard udtrykke ved sankthansbålet:

Midsommerfesten har rod i en hedensk kultur, der jo blev trængt fuldstændigt tilbage af kristen kultur. Kristendommen bevarede bålet og festen, men festen fik et nyt rationale og et nyt navn: Sankt Hans. Det var talens indledende anslag: enorme omvæltninger sker rent faktisk, nye kulturer kommer rent faktisk buldrende af og til og rydder bulen, idet de forsøger at præsentere sig selv som et bedre alternativ.

Hvordan ser det ud? De faktiske forhold er, at islamiske lande bliver mere og mere homogent islamiske, mens vestslige lande bliver mere og mere heterogene. Moskeer popper op her, mens kirker lukkes ned dér. Frihederne er sat under et pres, som vi troede, vi var hinsides. Er det virkelig den udvikling, vi ønsker?

I det danske meningsklima nedgør man ideen om, at vi har et land, og at vi bestemmer her. Men der er ikke baggrund for at bilde folk ind, at bestandig, voldsom nytilstrømning har været normaltilstanden. Den folkevandring, vi har set de sidste 30 år, er noget afgørende nyt og risikabelt, der forsøger at sælge sig selv som noget gammelt og fortroligt. Vi er ikke i gang med noget, vi skal tage let på, vi er i gang med et eksperiment, som er meget alvorligt. Og vi skal forstå den historiske alvor i det.

Som det er nu, lærer børnene i skolen, at Danmark ikke er vores land, og at der ikke er noget at elske. Vi er blevet fremmede over for vores egen historiske identitet. Vi tør næppe elske vort land eller opfatte os selv som en del af et folk. Men det er vi. Vi kunne ikke have forstået Egtvedpigen, men det sprog, vi taler, har udviklet sig ud fra det sprog, hun talte. Det har udviklet sig fra slægt til slægt. Som en del af slægten er vi knyttet til vore forfædre og efterkommere. Af den har vi lånt denne plet i det liv, vi lever. Vi har fået den overrakt, og vi skal selv række den videre. Vi forvalter dette land, og vi skal gøre det med klogskab og ansvarlighed.

Men over for denne ansvarlighed og besindighed, der ligger dybt i de fleste menneskers bevidsthed, sætter de skatteyderfinancierede meningsdannere et gevaldigt meningspres op. Man skal sluge det multikulturelle pres uden protester. Man bliver skammet ud, hvis man understår sig i at tale danskernes sag. Man bedes underkaste sig menneskerettighederne, selv når de fører ud i det grotesk uretfærdige, men danskerne skal ikke begynde at snakke om rettigheder. De skal ikke tro, de har et land eller hører særligt til her. De må bare finde sig i, hvad der kommer.

Det er selvfølgelig en kort udgave, dette her, men talen blev sluttet af med en elegant sløjfe tilbage til de indledende bemærkninger. Nemlig at man jo godt kan skifte kultur. Men man skylder sig selv og sine efterkommere at se ordentlig efter, om det nye nu også ér bedre end det gamle. Og såvel det islamiske som det multikulturelle samfund har endnu til gode at vise sine fortrin, som han så diplomatisk formulerede det. Så mon ikke man skulle besinde sig lidt og samle tankerne lidt. For vore efterkommeres skyld må vi ikke sætte det gode over styr, som vi har fået overrakt. Så letsindigt et eksperiment kan vi ikke tillade os.

Det var, hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige. Det var fremragende.

onsdag, juni 24, 2009

Hærværk for 2,6 mia.

Alene i 2008 blev der begået hærværk for 2,6 mia. kr. (TV2 Nyhederne). For det beløb kan man få 8,7 MILLIONER hjemmehjælpstimer á 300 kr.

mandag, juni 22, 2009

Demonstranter flager med Irans gamle flag

De iranere, der i disse dage har demonstreret for demokrati i Iran, har ikke flaget med det nuværende iranske flag, men med flaget fra før den islamiske revolution i 1979.

Den islamike republik Irans flag er fra 1980, dvs. det blev indført umiddelbart efter den islamiske revolution. Det har Koranborter og et islamisk symbol i midten:

Irans gamle flag fra før revolutionen er også grønt, hvidt og rødt, men det har en løve i midten og ingen Koranborter. Det var det flag, der vejrede på Rådhuspladsen og på Christiansborg Slotsplads:


Det er den persiske identitet, der finder sit udtryk her. Iranerne kan da også spore emblemet med løven og solen 8000 år tilbage:




I slutningen af 1700-tallet udstyrede en ekstremt voldelig kastrat løven med et islamisk sværd:





Efter den islamiske revolution røg den persiske løve som sagt helt ud af flaget. Indtil nu:





Læs mere om persernes flag her og her.

"SubhanaAllah for den propaganda folk har spredt på nettet"

Hvor mange danske muslimer holder mon med Ahmadinejad? Her er et par klip fra Shiaonline.dk. Enkelte bakker op om demonstrationerne, men hovedparten snor krøller på sig selv for at retfærdiggøre Ahmadinejad og hans islamiske stat.

Loai: Tillykke til Ahmadinejad og den iranske befolkning..

Shia-Ali: Sjovt at hele vesten nu mistænker valget, fordi det ikke lige gik som de havde håbet.

F.Maanaki: STORT TILYKKE TIL DEN IRANSKE PRÆSIDENT AHMADINAJAD !!!!

Balagh: Det er [som] en lussing for Vesten Men nyd lige hvor ydmyg manden er: [kyssebilleder].

Balagh: Hvis han var en tyran, havde Ayatollah Khamanei (ha) reageret. Men åbenbart har lærden det fint med Ahmedinejad. At du ikke ser op til ham er vel op til dig. Han har ihvertfald ikke dræbt mennesker - eller undertrykt hans folk. Hvis han nu havde det, havde befolkningen ikke valgt ham ikke.

Fatima_1989: Jeg forstår det ikke netop fordi, at Iran er dét muslimske land, som minder allermest om det, Imamen(aj) vil komme til at bygge op, når han vender tilbage. Nej, selvfølgelig handler alt ikke om USA, Israel, og Vesten. MEN! Meget handler om hvordan man skal leve som muslim. Mange af de unge som stemte på Mousavi, råbte at de ville have mere frihed. Frihed i islam er noget jeg skrev om forleden dag på min blog. Hvad er frihed? Hvad er det de unge vil have? Som muslim er der altså grænser i friheden! Og det burde enhver muslim vide..Det er MEGET bemærkelsesværdigt, at nogle af de unge som krævede mere frihed, også samtidigt har råbt, at de vil have friheden til DRUK. Hvor er dette lavt og ynkeligt at kræve som muslim, og endda i et muslimsk land. Hvis man er utilfreds med så mange ting i Iran nu, skal man måske lige tænke på, hvordan verdenen kommer til at se ud, når vores elskede imam(aj) vender tilbage. Vil der være al denne såkaldte frihed? Kan få gå rundt og gøre som de har lyst? Nææ nej. Iran ønsker at man lever et muslimsk liv på den mest rette måde, og det vil i sidste ende kun gavne folk i dette liv og i det kommende.

Imran Ali: Jeg fik også nok af at se de samme 1000 studerende hoppe omkring de samme brændende dæk 20 gange i nyhederne, flere tusinde demonstranter!!! Men ikke én gang så jeg en massiv folkemængde, som man ser det i f.eks. demonstrationer i Frankrig eller Tyskland. Den danske korrespondent sagde også i dag at Tehran ligner sig selv og at man næsten ikke kan mærke at der har været noget. Så har der godt nok ikke været meget krudt i de her mange tusinde utilfredse unge mennesker, så kan man jo undre sig over hvor utilfredse disse mennesker egentlig er. Jeg undrer mig over, hvor mange er egentlig sårede ved alle disse demonstrationer? Hvor mange er arresterede? Hvor mange er døde? Det eneste jeg kan se er en flok unge som ikke kan acceptere at der ikke så mange af deres ligesindede i Iran som de godt kunne tænke sig der var, men heldigvis for dem lever de i et land, som trods alt ikke er hårdere ved dem så de føler sig sikre nok, til at de kan komme på gaderne og demonstrere og ødelægge og brænde det offentlige og folks ejendele, selvom de ikke er mere end et par tusinde.

Sepah: Han har hamdulellah gjort det godt i de foregående år og det vil han Inshallah også gøre i de kommende 4 år

Håber ikke at dine og andres informationer er fra de antiislamiske hjemmesider som PMC, VOA (Voice Of America, siger navnet ikke sig selv?!) og BBC Persia, da jeg ikke tager informationer fra disse kanaler med et gran salt. Og til folk som ikke har kendskab til disse kanaler, vil jeg blot sige, at de er antiislamiske kanaler, som kun har til formål at skabe splid i Iran og give et negativt indtryk af Islam.

Ali: 2) Mht. "menneskerettigheds-hjemmesiden", som du postede:A) Der står i den, at Irani) blokerer for netsider (1. artikel) - det er FULDT UD forståeligt, at de gør det. Iran har SÅ meget negativ omtale i vesten, og internettet er PROPFYLDT med propaganda (hvis du vil have eksempler, kan du se på de links, som du har postet). At Iran så er i gang med at bygge atomanlæg, mens hele vesten kritiserer dem, at Iran er en islamisk stat mens hele vesten kritiserer deres menneskerettigheder, vil selvfølgelig udgøre en trussel mod Iran. Hvorfor må man ikke standse noget, som er mere til skade end til gavn?

Jeg håber, at vi snart stopper med at bruge video-klip som beviser.

Ali: Du må meget gerne om et par uger/måneder vise mig, når Iran dræber de par millioner, der er imod regeringen. Husk også at opdatere Irans befolkningstal.

Fatima_1989: ..Og nå ja..Lige et spørgsmål til dem, der mener, at der var valgsvindel. Hvis man tæller stemmerne om igen, og Mousavi ender som valgvinder, og Ahmadinejads tilhængere så vil demonstrere og kalde dét for valgsvindel, hvad er så løsningen på dette?

Truthseeker: ifølge en artikel på berlingske så står der hæren nægtede at skyde mod dem... hvis det er sandt, så tegne det ikke godt..

Jiz: SubhanaAllah for den propaganda folk har spredt på nettet.

Citaterne er fra tråden "Iran genvælger Ahmadinejad", der i øvrigt kommer omkring det interessante spørgsmål om, hvorvidt holocaust fandt sted og slutter med det lige så interessante spørgsmål: Hvorfor i alverdener lever så formørkede shiamuslimer ikke i Iran, hvor samfundet allerede er indrettet, som de vil have det? Hesbollahi svarer:

Jeg er ligeså meget dansker som jeg er iraner. Jeg er født i Danmark og min mor er dansker. Så jeg tror ikke der er nogen, der skal fortælle mig i hvilket af de to lande jeg skal bo. Jeg bor der hvor jeg mener, JEG bedst kan tjene Allah. Mit job er IKKE, at tage til Iran og være aktiv i iransk politik. Det har de folk nok til at gøre. Min pligt er, at arbejde for Islam i Danmark. Ikke Iran, ikke Tyskland, ikke Australien, ikke Irak, ikke Norge, ikke Tyrkiet og heller ikke USA, men Danmark. Så jeg bliver her så længe jeg mener det er passende. Og jeg rejser hvis jeg mener det er passende. og jeg kommer tilbage når jeg mener det er passende. Alt samme på Allahs vej inshAllah.

Fik du det? Han lever her for at islamisere Danmark.

Hvilken side er du på?

Hvor er det skønt at se perserne og deres støtter fylde gadebilledet. Med flagrende hår i demonstration mod et arabisk underkastelsessystem, som de alle dage har været for gode til. De bruger Obamas slogans om håb og forandring. De synger.

Der er stort set ingen af de sædvanlige aggressive, langskæggede, tørklædetilhyllede muslimer (da: underkastede) tilstede ved disse demonstrationer. Hvor er de henne?

Der åbenbarer sig en kæmpekontrast i den gruppe af mennesker, som er flygtet hertil fra islamiske lande. Her har vi en demonstration for frihed og demokrati. Ingen skrig og skrål. Ingen rangorden. Ingen tilhyllede kvinder, ingen kønsadskillelse. Ingen Allah hu-Akbar. Ingen død over dit og dat:



Via Snaphanen.


Her en demonstration mod den danske presses genoptrykning af Muhammedtegningerne efter mordplanerne mod Westergaard (februar 2008). Masser af skrig og skrål, masser af tørklæder, masser af sorte jihadflag, masser af Allah hu-Akhbar. Imamerne først, så mændene, så kvinderne:



Hvem er de i grunden flygtet fra? Der var ikke en hund i Vogternes Råd, der ville gø ad dem. De lever så korrekt underkastet, at de ville kunne leve ganske trygt i et hvilket som helst islamisk land. Medmindre de indgår i sorte, islamiske netværk i lande, der endnu ikke er bukket helt under og er politisk forfulgte af den grund. Som hedengangne Abu Laban og gud ved, hvor mange andre, som vi giver en god platform, hvorfra de kan udøve mørkets gerninger: masser af penge, masser af tid, al den frihed, de kan ønske sig.

Her har vi en demonstration mod Israel (januar 2009). Hvis man ikke kan eller vil se det, så kan man da høre det: "Down down Israel, down down U.S.A., down down demokrati, down down Denmark":



Jeg er så glad for at se danske iraneres frihedsdemonstrationer i disse dage. Husk billedet af de iranske frihedsdemonstranter, næste gang Allahs slaver vil true og skrige sig til endnu en bid magt og respekt og formørkelse i de danske gader. Da skal du ikke lade dig narre af, at de endnu udgør et mindretal. Du skal kaste din racistiske arrogance af dig, og så skal du fatte det: Dér går mørkets kræfter! Der går mullaherne. Der går Vogternes Råd. Der går Ahmadinejad og skriger ind i en megafon.