onsdag, marts 04, 2009

Hvad blev der af vort dejlige land?

Jeg kan godt lide dette jævne og ligefremme læserbrev fra en ældre dame ("Hvad blev der af vort dejlige land?", JP 03.03.09):

"Henriette Kjær har 28/2 en kronik i JP, hvor hun spørger, hvordan vi får indvandrere til at blive gode samfundsborgere. Hun gør opmærksom på, at vore indvandrere, født som danskere, ikke føler sig danske, men fortæller, at de kommer fra et andet land.

Det betyder ganske enkelt, at det går tilbage på forældrene, som aldrig er blevet danske og vel derfor burde rejse tilbage til det land, som de er kommet fra, sammen med deres børn.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvem der har givet, lad os bare sige Vestens politikere, tilladelse og magt til at åbne deres grænser for en flok kulturelt anderledes stillede mennesker.

Jeg er ikke i tvivl om, at man har fået noget - måske i form af olie? - og derpå skrevet under på, at man til gengæld ville modtage en flok muslimer, som jo hurtigt er blevet til særdeles mange muslimer og nok er en stor pestilens for de fleste lande, for sandheden er, at Vesten er blevet ødelagt ved hele den muslimske indvandring.

Jeg kunne godt lide at vide, hvem der har sådan en magt i Danmark, at han/hun kan gøre det mod vort land uden at lade befolkningen noget vide?

Gamle mennesker som mig, der har kendskab til et dejligt land i min barndom, ungdom og voksenalder, er klar over, at vi aldrig får vort gamle land tilbage.

Derimod har vi fået et ros ind i vort land, som vi tidligere har set i andre lande, men aldrig i Danmark.

Vore politikere tror, at de kan købe sig fra problemerne med penge; de burde være blevet klogere for år siden. Mere og mere elendighed ser vi hver dag, men vi skal bare finde os i situationen og holde vor mund, selv om indvandrerne aldrig vil blive danskere. Vi får lov til at betale og se på, hvilken skade der anrettes i vort land.

Sidst, men ikke mindst: Mon ikke vore aner roterer i deres grave? De har slidt for deres land, gjort deres bedste. Hvad gør vi?

Vi kan end ikke videregive vort fædreland til vore børn og børnebørn, vore politikere har frastjålet os vort fædreland.

Er det EU, der står bag, hvad noget kunne tyde på, kan jeg kun sige: Lad os komme ud af EU, hellere i går end i dag".

6 kommentarer:

  1. Det begynder at ligne en stime, Ulla. Pas nu på, at du ikke stemmer vore forventninger for højt! :-)

    SvarSlet
  2. "Jamen, vi skal jo allesammen integreres" lød et slogan i 90'erne. Det satte ord på den politik, der i realiten blev ført i 80'erne. Men dengang mente man ikke, at befolkningen var moden nok til rene ord.

    For drømmen om Det store europæiske Fællesskabs skyld. forekom det nyttigt at opløse nationalstaten i individer, der så påny skulle dele sig efter interesser, uafhængigt af herkomst, hudfarve, religion o. s. v. Et solbeskinnet nyt utopia, hvor alle bånd til fortiden var kappet og racisme forevigt en saga blott (nationalismen undlod man at skamme ud under den kolde krig). Herefterdags var vi alle blot mennesker. En meget æstetisk tegning, der på mange måder lignede datidens forskønnede arkitekttegninger af projekterede betonsiloer.

    Så man afskaffede faget historie i skolen, og opfordrede præsterne til ikke at videreføre kirkebøgerne (det var ikke længere obligatorisk - og blev faktisk kaldt uønskeligt).

    Og det virkede opportunt at forsøge at importere et stort antal mørklødede mennesker fra fremmede kulturer, så de straks kunne indgå i dette humanistiske lysprojekt.

    Den elite, der troede på disse fantasier, nærede en afgrundsdyb foragt, for det almindelige folk, der gav udtryk for, at det ikke brød sig om udviklingen. Overfor dette folk - var der konsensus om - var det helt legalt at bruge omgåelse for at fremme sine formål. Og lukke munden grundigt på den! Diskussionen dengang handlede kun om, om man skulle have en diskussion med racister. Protesterne fra de almindelige mennesker blev dengang omtalt som f. eks. "visse usympatiske strømninger i befolkningen" (Thor A. Bak).

    Der var der en skøn, skøn udsendelse i P1 om i sommer. det var et interview med Folketingets nu pensionerede bibliotekar, som stadig troede på visionen. "Napoleons drøm", som han kaldte den. Hør den, hvis muligt.

    EU skulle være den overordnede ramme, når nationalstaten diffunderede sig. Et oplyst bureaukratur, hvor eksperter og videnskabsfolk kunne skabe de optimale betingelser for trivsel - ikke for en race eller for et folk, men for mennesker.

    Nå, men der var jo som bekendt noget, disse fortænkte aristokrater havde misforstået. Verden og menneskene, f. eks. Samt mangfoldigheden.

    - - -

    SvarSlet
  3. Og hun har jo ganske ret, den ældre dame.
    Og nej, indvandrene der fødes i Danmark bliver da ikke født som danskere, hvis de fødes af eks. tyrkiske forældre.
    Havde mine forældre født mig på en tur til Hong Kong, var jeg da heller ikke født som kineser.
    At være dansk er noget, man får ind med modermælken, den kulturelle indlæring og opdragelsen. Det kræver danske forældre at udføre den opgave.
    Og den opførsel, der foregår eks. på Nørrebro for tiden, er absolut ikke dansk.

    SvarSlet
  4. Man behøver ikke være så gammel igen for at kunne huske det gamle Danmark. Desværre. Godt læserbrev.

    SvarSlet
  5. Oikofob overskrift på damens læserbrev. Danmark er stadigvæk et dejligt land.

    Hun skriver: Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvem der har givet, lad os bare sige Vestens politikere, tilladelse og magt til at åbne deres grænser for en flok kulturelt anderledes stillede mennesker.

    WJ: Det har de danske vælgere, og de danske vælgere skal respekteres.

    Men det forstår ny-oikofoberne ikke. De sviner Danmark til, og de sviner danskerne til.

    SvarSlet
  6. Hvis nogen lider af oikofobi her(sygelig afsky for sin hjemstavn), må det da vist være William Jansen.

    Alt hvad den ældre dame beklager sig over er, at masseindvandringen fra radikalt anderledes kulturer har skabt et problemfyldt Danmark, forskelligt fra det trygge samfund hun voksede op i. Den opfattelse deler hun med et klart flertal af den danske befolkning.

    De danske vælgere er aldrig blevet spurgt, om de ønskede et multikulturelt samfund med et markant indslag af muslimer, der kræver særbehandling af deres religion, og er modstandere af kvindelig ligestilling. Og hvis vælgerne var blevet spurgt, ville svaret have været et klart nej.

    Hvis nogen sviner Danmark og danskerne til er det da de fundamentalistiske muslimer og deres danske medløbere som f.eks. WJ, der i foragt for de danske vælgere kalder flertallet af dem for ny-oikofober.

    At han samtidig prøver at blære sig med medicinske fremmedord viser klart, at han føler sig hævet over sine landsmænd.

    Det er han ikke.

    Ole Bjørn.

    SvarSlet