søndag, marts 22, 2009

Integrationslitteratur

Integrationsteorien trænger til at tage sig selv lidt alvorligt. Der fabuleres ganske frit og gratis, fx af Jacob Holdt i dagens JP:

"Indtil 9/11 spurgte mine danske medpassagerer altid: »Hvorfor bærer USA's muslimer ikke tørklæde?« Jeg svarede altid drillende: »Fordi de herovre ikke behøver at beskytte sig mod hadefulde danskere.«... [...] Høj kriminalitet viser dog bedst, om en gruppe føler sig inkluderet i et samfund. Udelukkede mennesker bliver vrede, kriminelle, bandekrigere og terrorister og får et hadefuldt sprog, som det ses i både danske ghettoer og sorte i USA. Derimod har amerikanernes inkluderende holdning til indvandrere gjort dem tryggere, idet indvandrernes kriminalitet derved er blevet 3,5 gange så lav som deres egen".

Han lader altså læseren forstå, at disse befolkningsgruppers kriminalitet og had ganske enkelt skyldes andres ekskluderende adfærd. Det er ikke en forsigtig tese. Det er ikke den eneste mulige forklaring, det er ikke en selvfølgelig forklaring - faktisk er det ikke engang en oplagt forklaring. Tænk, hvis folk tror, at det er noget, han ved?

Apropos viden. Jeg var for nylig hele studiebiblioteket igennem for at finde integrationslitteratur. Faglitteratur. Den skulle gerne have en vis kvalitet, fx skulle der selvfølgelig være en komparativ tilgang til de forskellige forklaringer, som forskellige metodiske og politiske traditioner opererer med. Det skulle være noget, folk blev klogere af. Jeg slæbte en masse bøger med hjem.

Ak! Stort set altsammen lignede noget, Jacob Holdt havde kastet op i forening med Rune Engelbreth. Der er absolut ingen metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Altid kun ét perspektiv. Fri fabuleren, snurrige antagelser præsenteret som fakta, ingen selvkritiske overvejelser. Små, dumme stråmænd. Overalt overflod af normativitet og mangel på analytisk stringens. Definitionerne er vage og flydende. Forklaringerne er uldne og mystiske. De udfordres ikke, hverken af andre forklaringer eller af at blive sammenholdt med realiteterne. Emnet ligger totalt underdrejet.

6 kommentarer:

  1. Tak for nogle gode og sjove indlæg (omend baggrunden naturligvis er dybt ulykkelig).

    Jeg håber du vil bruge tid på at skrive et indlæg om Holdt og få det i JP. Af uvisse årsager har de fået en tendens til at bringe hans tosserier et par gange om måneden. Det er det samme absurde vrøvl hver eneste gang.
    Det ville være herligt hvis en velskrivende og morsom person kunne hænge ham til tørre.
    Please...

    SvarSlet
  2. Emnet er besat af pietistisk godhed og er derfor uden for det videnskabsteoretiske område.

    SvarSlet
  3. Kan du ikke lide Jacob Holdt?
    Er den tilgængelige litteratur om indvandring ikke tilstrækkelig negativ og dyster?
    Så må du jo hellere læse psykologen Nicolai Sennels' bog om de kriminelle muslimer fra Sønderbro.
    Den vil lige være noget for dig.

    SvarSlet
  4. Er der overhovedet nogen der kan lide Jacob Holdt ?
    (altså udover alle dem han omklamrer som ofre, og dermed fratager ethvert ansvar for deres eget liv - de er sikkert glade for ham)

    Tjo, meget af litteraturen om indvandringen er negativ og dyster, hvilket vel skyldes at den er veldokumenteret og realitisk.
    Jeg gætter på det er samme slags kvalitetskrav Ulla ønsker for integrationslitteraturen
    Det burde enhver anstændig borger jo.

    Tatarikka - det lyder lidt som om du mener at det er vigtigere at have gode intentioner som forfatter, og så er det mindre vigtigt om det man skriver er i overenstemmelse med virkeligheden, at det er realitisk, veldokumenteret, sandfærdigt.

    Et sådan udgangspunkt er jo bizart. Det afgørende må jo være argumenternes styrke, og ikke hvorvidt de er i overenstemmelse med din forudindtagede holdning.

    SvarSlet
  5. Apropos små, dumme stråmænd og overflod af normativitet, så kommer tatarikka som sendt fra himlen.

    Nej tatarikka, det drejer sig netop ikke om hvorvidt indvandringslitteratur er tilstrækkelig negativ og dyster.

    Det, vi sukker efter, er rationalitet, klare begreber, rimelig analytisk stringens og en smule faktakonsistens.

    Det kan ikke udelukkes, at Nicolai Sennels har samme ambition som udgangspunkt uanset hans partibog.

    SvarSlet
  6. Nemlige, og så er det selvfølgelig et krav, at fagbøger, der har til hensigt at ligne lærebøger, har en komparativ tilgang til et emne, hvor der er så stor uenighed om forklaringer, og hvor de praktiske evner til problemløsning er så ringe. Det er ikke et fagfelt, der bør have stor selvsikkerhed og skråsikkerhed. Det er et felt, der bør være i tænkeboksen og tage meget åbent imod alternative teorier.

    SvarSlet