lørdag, juni 20, 2009

Churchills moralske kompas

Jeg har lige købt Churchills kæmpeværk om 2. verdenskrig. Jeg bladrede ængstelig hen til hans beskrivelse af Skandinaviens indsats. Og nej, det er ikke rart at læse, hvordan den frie verdens forkæmpere måtte kæmpe moralsk, ikke bare mod fascister og nazister, men mod de neutrale parter, hvis goodwill altid var på spil.

Svenskerne kunne ikke afholdes fra at holde tyskerne godt forsynet med jernmalm. Nordmændene var heller ikke meget for at blokere for trafikken af malmen. Dermed satte de neutrale lande englænderne i den situation, at de måtte overveje at trodse disse landes suverænitet for at kunne standse den tyske krigsmaskine.

Churchills lange strategiske udredning vedr. skandinavernes - og såmænd også amerikanernes - eventuelle reaktioner, nu da fløjlshandkserne efterhånden måtte af, sluttede dog heldigvis med følgende konklusion:

"Vor egen Samvittighed er den højeste Instans. Vi kæmper for at genoprette Retsordenen og beskytte de smaa Landes rettigheder. Vort nederlag vilde indvarsle en barbarisk Tidsalder og vilde være skæbnesvangert for hvert eneste lille europæisk Lands Uafhængighed. Naar vi saaledes handler i Folkeforbundspagtens Navn og som udøvende magt for Folkeforbundet og alt, hvad det repræsenterer, har vi Ret og i Virkeligheden ogsaa Pligt til midlertidigt at beskære de Rettigheder, som selve den Lov, vi kæmper for, indebærer. Smaa lande maa ikke binde vore Hænder, mens vi kæmper for deres Rettigheder og deres Frihed. Lovens Bogstav maa ikke i en decideret Nødsituation hemme dem, der har til Opgave at beskytte og håndhæve Loven. Det vilde ikke være Ret og Rimeligt, om Angrebsmagten først skulde have Adgang til at vinde alle de Fordele, som flyder af at bryde alle Love, og derefter ogsaa nyde Fordelen ved at dække sig bag sine Modstanderes urokkelige Respekt for Loven. Humanitet og ikke Juristeri maa være vor rettesnor.

Historien maa være Dommer i disse Spørgsmål. Men nu staar vi overfor Begivenhederne" (Winston Churchill: Den anden verdenskrig, bd. 2, s. 433, Steen Hasselbalchs Forlag, Kbh. 1948).

2 kommentarer:

  1. Jeg tænkte: Hvad ville en dansker have gjort i hans sted?

    Hvis USA med Obama vælger en mere tilbagetrukket holdning til verden, vil Europa i højere grad selv blive nødt til at rode sig ud af de problemer som vi traditionelt forsøger at ignorere i håb om at USA redder os til sidst.

    I så fald kan det meget omtalte job måske ændre karakter fra at være kransekagepynt til noget der måske i værste fald kan kræve lige så meget som Churchills indsats?

    Tiden må vise om det går i den retning, blot må man håbe at personen er opgaven voksen også selv om den måske går hen og bliver større end forventet?

    Mvh
    Jens Hansen

    SvarSlet
  2. Det kræver sin mand. Jeg tror næsten ikke, vi har den slags mænd mere. Hvad jeg ikke nævnte ovenfor, fordi pointen skulle stå klar uden at hvivle en masse op.. var, at Churchill faktisk fik nej fra politisk side. De hørte hele hans tale incl. ovenstående og svarede minsandten: Nej, du må ikke minere norsk farvand og blokere norske havne og genere svensk malmsalg. Selv en mand af Churchills styrke har kæmpet op ad bakke hele vejen.

    Han skriver, at der var efterretninger om, at russerne lagde planer om at tage Norge. Det blev så i stedet tyskerne, der tog os. Tænk, hvis russerne havde taget os i stedet? Mon vi så havde lært lektien om at følge sit moralske kompas?

    SvarSlet