mandag, juni 08, 2009

For eftertiden

I min baghave ligger ruinerne af et kloster, eller rettere; det eneste, der er tilbage, er mulden, hvorpå det stod i 700 år. Fra 1163-1698/1889.

Tvis Klosters opbygning, forfald og endelige ødelæggelse er beskrevet med færre refleksioner end en gennemsnitlig personlig uoverensstemmelse i blogland. Dvs. vi ved jo noget om Prins Buris og liden Kirsten. En dramatisk historie. Men om munkenes færden på klostret i 400 år er der ikke overleveret et eneste ord. Ingen tekster. Ingenting. Tre kirkeklokker udgør den arv vi har fra disse flittige menneskers hænder, samt en birkeretsdom over Anna Christensdatter, som i 1635 blev kendt skyldig i Throld-Dombs Conster. Måske har de heller ikke præsteret stort mere. Måske mindede dette pragtfulde refugium virkelig om det, vi i moderne, pædagogisk tid kalder udviklingsafdelinger.

Nå, men vi har haft et pragtfuldt cistercienserkloster i vores lille landsby, der ellers ikke kan andet end at spille håndbold. Holstebro Museum har en model - fantastisk ser det ud. Tænk, hvis de kunne have ladet det være. Det var et datterkloster til Herrevad Kloster i Skåne, og de første munke kom hertil derfra.

Men det forfaldt. Og man fik lov til at rive det meste ned. Og resten forfaldt. Og man ansøgte kongen om tilladelse til at rydde den sidste fløj, den daværende kirke. Da svaret indløb - det var et afslag - havde man revet den ned. Jeg kender folk her på egnen, jeg ved nøjagtigt, hvordan de har set ud i hovedet, da de fik den besked.

Der er stort set intet tilbage af klostret i dag. Stenene blev anvendt til den nye kirke og hvad der ellers var af byggeri. Der er i den grad blevet ryddet op, at man ikke med sikkerhed kan bestemme, hvor murene gik. Man ved dog, at den nuværende kirke kunne stå inde i den gamle klosterkirke fem gange.

Så er det, jeg kigger ud af vinduet og hader mine neighbours. Og sætter pris på, at blogland dækker forstår at afdække og bevare alle detaljer for eftertiden, store som små.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar