torsdag, juni 25, 2009

Hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige

Måske skulle jeg lige supplere med, hvad jeg hørte Lars Hedegaard udtrykke ved sankthansbålet:

Midsommerfesten har rod i en hedensk kultur, der jo blev trængt fuldstændigt tilbage af kristen kultur. Kristendommen bevarede bålet og festen, men festen fik et nyt rationale og et nyt navn: Sankt Hans. Det var talens indledende anslag: enorme omvæltninger sker rent faktisk, nye kulturer kommer rent faktisk buldrende af og til og rydder bulen, idet de forsøger at præsentere sig selv som et bedre alternativ.

Hvordan ser det ud? De faktiske forhold er, at islamiske lande bliver mere og mere homogent islamiske, mens vestslige lande bliver mere og mere heterogene. Moskeer popper op her, mens kirker lukkes ned dér. Frihederne er sat under et pres, som vi troede, vi var hinsides. Er det virkelig den udvikling, vi ønsker?

I det danske meningsklima nedgør man ideen om, at vi har et land, og at vi bestemmer her. Men der er ikke baggrund for at bilde folk ind, at bestandig, voldsom nytilstrømning har været normaltilstanden. Den folkevandring, vi har set de sidste 30 år, er noget afgørende nyt og risikabelt, der forsøger at sælge sig selv som noget gammelt og fortroligt. Vi er ikke i gang med noget, vi skal tage let på, vi er i gang med et eksperiment, som er meget alvorligt. Og vi skal forstå den historiske alvor i det.

Som det er nu, lærer børnene i skolen, at Danmark ikke er vores land, og at der ikke er noget at elske. Vi er blevet fremmede over for vores egen historiske identitet. Vi tør næppe elske vort land eller opfatte os selv som en del af et folk. Men det er vi. Vi kunne ikke have forstået Egtvedpigen, men det sprog, vi taler, har udviklet sig ud fra det sprog, hun talte. Det har udviklet sig fra slægt til slægt. Som en del af slægten er vi knyttet til vore forfædre og efterkommere. Af den har vi lånt denne plet i det liv, vi lever. Vi har fået den overrakt, og vi skal selv række den videre. Vi forvalter dette land, og vi skal gøre det med klogskab og ansvarlighed.

Men over for denne ansvarlighed og besindighed, der ligger dybt i de fleste menneskers bevidsthed, sætter de skatteyderfinancierede meningsdannere et gevaldigt meningspres op. Man skal sluge det multikulturelle pres uden protester. Man bliver skammet ud, hvis man understår sig i at tale danskernes sag. Man bedes underkaste sig menneskerettighederne, selv når de fører ud i det grotesk uretfærdige, men danskerne skal ikke begynde at snakke om rettigheder. De skal ikke tro, de har et land eller hører særligt til her. De må bare finde sig i, hvad der kommer.

Det er selvfølgelig en kort udgave, dette her, men talen blev sluttet af med en elegant sløjfe tilbage til de indledende bemærkninger. Nemlig at man jo godt kan skifte kultur. Men man skylder sig selv og sine efterkommere at se ordentlig efter, om det nye nu også ér bedre end det gamle. Og såvel det islamiske som det multikulturelle samfund har endnu til gode at vise sine fortrin, som han så diplomatisk formulerede det. Så mon ikke man skulle besinde sig lidt og samle tankerne lidt. For vore efterkommeres skyld må vi ikke sætte det gode over styr, som vi har fået overrakt. Så letsindigt et eksperiment kan vi ikke tillade os.

Det var, hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige. Det var fremragende.

3 kommentarer:

  1. Ku' Sappho ikke bare trykke hans manus, så vi kan få syn for sagen?

    SvarSlet
  2. Det er altid en fornøjelse at høre Lars Hedegaard. Han forstår virkelig at formulere sig i ord og vendinger, der er til at forstå. Og så har manden en underfundig humor, som jeg sætter stor pris på.

    Og du, Ulla, er god til at kommunikere budskabet videre.. :)

    SvarSlet
  3. Ulla: Det kunne da være fint. Men journalisten lyver jo heller ikke. Han er bare gevaldigt ensidig og selektiv. Et stykke hen ad vejen giver det faktisk en ganske fyndig og beslutsom artikel, der afspejler Lars Hedegaards kampgejst meget godt. Men der er ingen tvivl om, at journalisten forsøger at lave et fugleskræmsel mere end han forsøger at gengive tingene på en fair måde. Jeg synes ikke, han har formidlet de basale pointer, men dem kan man så i al beskedenhed finde i min gengivelse.

    Jeg kan i øvrigt fortælle, at en medarbejder ved samme avis bagefter sagde om Hedegaards tale: "Ja, ja, du. Sandheden er sgu ilde hørt". Og så fortalte han om al den råddenskab og fortielse, der er omkring integrationsroblematikken i Holstebro.

    SvarSlet