tirsdag, juni 30, 2009

Hvide brandmænd udsat for racediskrimination

Claus Elholm skriver om Amerikas diskriminerende antidiskriminationsbestræbelser:

"I slutningen af 2003 var enogfyrre brandmænd til eksamen i New Haven i delstaten Connecticut. Eksamen, der bestod af både en skriftlig og mundtlig del, skulle afgøre, hvem af de enogfyrre, der var kvalificerede til at blive forfremmet til stillinger som henholdsvis løjtnant og kaptajn.

Af de enogfyrre brandmænd var der 25 hvide, 8 sorte og 8 latinoer. Eksamen, der blev udviklet af et anerkendt firma fra Illinois, skulle efter sigende være race-neutral. [...]

Det helt store dilemma i debatten er, at kognitionstest, som regnes som den bedste måde, hvorpå man kan måle, hvor godt en kandidat vil klare sig i en bestemt stilling, også er den måde der afviger mest i forhold til forskellige racer. Afvigelsen skyldes ikke den enkelte test, men ganske enkelt, at netop kognitive kompetencer ikke er distribueret ens blandt forskellige racer. Således viser en undersøgelse, fra det amerikanske Undervisningsministerium, at sorte studerende på universitetsniveau i gennemsnit har sammen kognitive kompetencer som hvide gymnasieelever. Sat på spidsen betyder det, at en race-neutral eksamen altid vil være diskriminerende for den gruppe, der normalt vil klare sig bedst i en sådan type test. [...]

Helt efter bogen var man i New Haven vant til at forfremme de kandidater, der scorede højest til eksamen. Men da resultaterne forelå viste det sig, at de hvide
brandmænd klarede sig meget bedre end de øvrige. Ja, af de femten, der klarede
sig bedst, var de fjorten hvide, mens ingen sorte kandidater og kun en latino var mellem de femten bedste. Med andre ord: så godt som ingen sorte eller latinoer ville blive forfremmet hos brandvæsnet i New Haven.

Det fik i starten af 2004 bystyret i New Haven til at nægte at godkende resultaterne – bl.a. af frygt for at blive anklaget for at være racistiske - hvad der i praksis betød, at eksaminerne røg ud med badevandet. Det fik igen de hvide brandmænd (og den enkelte latino) til at lægge sag an mod byen for at nægte at godkende eksamensresultaterne fra de eksaminer, der jo i første omgang var race-neutrale, og for at diskriminere mod dem, fordi de var hvide" (læs resten her)

søndag, juni 28, 2009

"Et koncentrat af al vederstyggelighed og vildfarelse"

Luthers karakteristik er næsten 500 år gammel, men hvad islam angår er vi ikke blevet klogere siden da. Tvært imod, vi er blevet dummere. Islam fordærver samfundets vigtigste institutioner, skriver Luther. Religion og sandhed fordærves gennem løgn, verdslig øvrighed og virksomhed fordærves gennem mord og rov, og familie og kærlighed fordærves gennem usædelige opfattelser af kvinden og ægteskabet. Udklippet og forkortet:

Islam – muslimernes tro
"Det har virkelig mange gange forbitret mig, og gør det endnu, at hverken vore fornemme herrer eller de højlærde har gjort sig så megen umage, at vi dog rigtig og med sikkerhed kunne vide besked med muslimernes levevis både i den gejstlige og den verdslige stand, skønt det dog er kommet os på så nært hold. Man siger, at de også har stiftelser og klostre. Ganske vist har nogle opdigtet løgne om muslimerne for at ophidse os tyskere imod dem. Men der er ingen brug for løgne, sandheden er mere end tilstrækkelig. Jeg vil fortælle mine kære kristne nogle træk, som jeg ved, er rigtige, for at de desto mere må tilskyndes og opildnes til at bede med alvor imod deres Herre Kristi fjende. Jeg har læst nogle afsnit af Muhameds Koran, som på tysk må kaldes en prædikensamling eller lovbog, som pavens bestemmelser kaldes. Hvis jeg får tid, må jeg hellere oversætte den til tysk, for at enhver kan se, hvad det er for en dårlig, skændig bog. Han roser ganske vist Kristus og Maria en del til at begynde med som dem, der alene er syndfrie. Alligevel anser han ikke Kristus for mere end en hellig profet som Jeremias eller Jonas, men nægter, at han er Guds Søn og sand Gud. Desuden mener han heller ikke, at Kristus er verdens frelser, som er død for vore synder, men blot at han i sin tid har prædiket og fuldendt sin gerning før sin død ligesom en anden profet.

Islam fornægter Kristus
Sig selv roser han derimod og værdsætter højt som den, der har talt med Gud og englene og har fået befaling til at omvende verden til sin tro, efter at Kristi embede som profet nu er forbi. Og hvis den ikke vil tro, da må han tvinge den med sværdet eller straffe den. Sværdet prises meget i Koranen.

[...] Her er Fader, Søn, Helligånd, dåb, nadver, evangelium, tro og al kristelig lære og væsen borte, og i stedet for Kristus ikke andet end Muhamed med sin lære om egne gerninger og i særdeleshed om sværdet. Det er det vigtigste stykke af den muslimske tro, hvori al vederstyggelighed, vildfarelse og alle djævle er samlet.

Og alligevel strømmer verden til, så det sner med muslimske disciple. Det behager nemlig fornuften overmåde godt, at Kristus ikke er Gud, hvad også jøderne mener, og i særdeleshed den gerning at herske og føre sværdet og være i spidsen i verden. Her virker Djævelen selv med. Det er altså en tro, som er sammenføjet af jødernes, de kristnes og hedningernes tro. Fra kristendommen har de, at de roser Kristus og Maria højt, og også apostlene og flere andre helgener. Fra jøderne har de, at de ikke drikker vin, faster en tid af året, foretager tvætninger ligesom nasiræerne, sidder på jorden og spiser. De har sådan travlt med den slags fromme gerninger ligesom en del af vore munke, og håber på det evige liv på den yderste dag.

Og hvad mere skal jeg sige - alt er tilintetgjort i den artikel, at Kristus skal stå under Muhamed og være ringere end ham. Hvem ville ikke hellere være død end leve under et sådant styre, hvor man måtte tie om Kristus og se og høre på en sådan bespottelse og vederstyggelighed imod ham? Og dog griber det alligevel så voldsomt om sig, hvor han erobrer et land, at man også frivilligt underkaster sig. Derfor må enhver bede, som bede kan, at en sådan vederstyggelighed ikke bliver herre over os og vi ikke straffes af den guddommelige vrede med et så frygteligt ris!

Islam hersker med våben
For det andet lærer muslimernes Koran eller tro ikke alene at fordærve den kristne tro, men også hele det verdslige regimente. Deres Muhamed befaler nemlig som sagt at herske med sværdet, og det meste arbejde og det fornemste middel dertil i deres Koran er sværdet. Og følgelig er muslimerne i virkeligheden ikke andet end en regulære mordere eller røvere, som virkeligheden da også tydeligt viser. Andre kongeriger betegner Augustin også som groft røveri, fordi et kejserdømme kun sjældent er opstået uden rov, vold og uret, eller i det mindste bliver det ofte indtaget og besiddes af onde mennesker. Ofte sker det ved ren og skær uret, hvorfor Skriften også i 1 Mos 10, 9 kalder jordens første fyrste, Nimrod, en mægtig jæger.

Men aldrig er noget rige opkommet og blevet så mægtigt ved mord og rov som muslimernes, og endnu myrder og røver de daglig. Det bliver dem nemlig befalet i deres lov som en god, gudvelbehagelig gerning, at de røver, myrder og bestandig æder længere omkring sig og ødelægger, som de da også gør, og mener at gøre Gud en tjeneste med det. Derfor er det ikke, som andre, en guddommelig, ordentlig øvrighed til at opretholde freden, beskytte de gode og straffe de onde, men som sagt helt og holdent et Guds vredes ris og straf over den vantro verden. Og selve denne gerning, at myrde og røve, behager desuden kødet godt, dette at beherske, at underlægge sig enhvers liv og gods. Hvor meget mere må det da ikke behage, når der dertil kommer en befaling, som om Gud vil have det sådan, og det har hans velbehag. Derfor regnes hos muslimerne også de for de bedste, som gør sig anstrengelser for at udvide det tyrkiske rige og røve og myrde bestandig videre omkring sig.

Dette følger også nødvendigvis af det første, for Kristus siger i Joh. 8, 44 at Djævelen er en løgner og morder. Med løgnen dræber han sjælen, med mord og vold dræber han legemet. Hvor han nu sejrer med løgnen, venter og tøver han ikke, men følger efter med mord. Da løgneånden sådan havde besat Muhamed, og Djævelen havde myrdet sjælene ved hjælp af hans Koran og fordærvet kristentroen, måtte han også fortsætte og gribe til sværdet for også at myrde legemerne. På den måde er den muslimske tro nået så vidt, ikke ved prædiken og undergerninger, men ved sværd og mord. Ved Guds vrede er det lykkedes ham, for at der, fordi hele verden har lyst til sværd rov og mord, dog engang skulle komme en, der gav den nok af myrden og røveri [...].

Ligesom nu løgnen ødelægger troen og sandheden hos den gejstlige stand, sådan fordærver mordet al verdslig orden, som Gud har oprettet. Hvor mord og rov går i svang, kan der nemlig umuligt råde en ordentlig, rosværdig verdslig orden, for over for krig og mord kan man ikke give agt på freden og våge over den, som man tydeligt nok ser det hos krigerne. Derfor nærer muslimerne heller ikke synderlig agtelse for agerbrug og opdyrkning.

Islam ringeagter kvinden og ægteskabet
For det tredje regner Muhameds Koran ikke ægtestanden for noget, men tillader enhver at have så mange kvinder, som han vil. Derfor er der den skik hos muslimerne, at en mand kan have ti, tyve koner og igen forlader og sælger dem, han vil. Kvinderne er i den grad værdiløse og ringeagtede i islam, så de købes og sælges som kvæg. Selv om nu enkelte ikke benytter sig af denne lovens frihed, så gælder den dog og giver enhver, som vil, frihed til det. Men et sådant forhold er ikke et ægteskab og kan ikke være det, fordi ingen tager eller har en kvinde med den hensigt at blive hos hende altid som ét legeme. Som Guds ord siger i 1 Mos 2, 24: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.” I islam er ægteskabet næsten ikke andet end det skamløse forhold, som soldater lever i med deres løse veninder. Muslimerne er jo nemlig krigere og må opføre sig som krigere. Mars og Venus vil være sammen, siger digterne.

Også gode muslimer
Disse tre ting har jeg villet fortælle. Om dem ved jeg besked fra muslimernes Koran. Hvad jeg ellers har hørt, vil jeg ikke omtale, da jeg ikke kan være sikker på dets rigtighed. Lad så være, at der er enkelte kristne blandt muslimerne, at de også har munke og at der findes nogle ærbare lægfolk. Hvad godt kan der alligevel være ved muslimernes hele styre og skikke, når disse tre ting, løgn, mord, uægteskabelighed ifølge deres Koran råder frit hos dem. Dertil kommer, at alle må tie med den kristne sandhed, for at den ikke skal dadle eller forsøge at rette på de tre nævnte ting, men blot se til og stiltiende indvillige deri. Hvilket fangenskab kan være mere forfærdelig og farlig end at leve under et sådant styre? Løgn fordærver som sagt den gejstlige stand, mord den verdslige, løse forhold ægteskabet. Borttag nu den sande religion, øvrigheden og familien, dvs. en sand gudsdyrkelse, en ret verdslig øvrighed og et godt familieliv, hvad bliver der så tilbage i verden undtagen ren og skær kød, verdslighed og djævelskab. Det bliver et liv som når svirebrødre bor sammen med prostituerede.

Hvad man siger om, at muslimerne indbyrdes er trofaste og venlige og beflitter sig på sandhed, tror jeg gerne. Jeg formoder, at de sikkert også har flere gode egenskaber. Intet menneske er så slet, at han intet godt har ved sig. Undertiden viser en løsagtig kvinde en så god opførsel som ellers næppe ti ærbare hustruer. Sådan vil også Djævelen have et dække og være en dejlig engel, være som en lysengel, derfor kan han også fremvise nogle gerninger som lysets gerninger.

Mordere og røvere er langt mere trofaste og venlige indbyrdes end naboer, ja vel også end mange kristne. For når Djævelen får de tre ting: løgn, mord og seksuel umoral, som de rette byggesten og materialer til Helvedes grundvold, kan han fint finde sig i, ja hjælpe til med, at almindelig kærlighed og troskab bygges oven på som smukke ædelsten. Det er dog intet andet end hø og strå. [...]

Og hvad mere er: Når muslimerne drager i kamp, så er deres løsen og kampråb intet andet end ”Allah! Allah!” som de råber, så himmel og jord genlyder deraf. Men Allah betyder gud på deres arabiske sprog, efter det gebrokkent udtalte hebraiske Eloha. De har nemlig i deres Koran lært, at de altid skal lovprise med dette ord: Der er ingen gud undtagen Gud, hvilket er rene djævlekneb, for hvad vil det sige, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, når man dog ikke fremhæver nogen gud frem for andre? Djævelen er også en gud, ham ærer de også med et sådant udråb, derom er der ingen tvivl. [...]

Billedforbud
Med til helligheden hører også, at han ikke tåler noget billede. Her er han endnu helligere end vore billedstormere, for de tåler dog og har gerne billeder på mønter, ringe og klenodier, men muslimerne har slet ingen. De præger udelukkende bogstaver på deres mønter. De er også aldeles münzerisk, for de udrydder al øvrighed og tåler ingen ordning i den verdslige stand såsom fyrster, herremænd, adel og andre lensfolk, men er eneherre over alt i deres land. Papistisk er han også, for han tror, at han bliver hellig og salig ved gerninger og regner det ikke for nogen synd at ødelægge Kristus, forstyrre øvrigheden og tilintetgøre ægteskabet. Disse tre ting bedriver paven også, selv om det er på en anden måde, nemlig ved hykleri,
mens muslimerne bruger vold og sværd. Kort sagt er han, som nævnt, et koncentrat af al vederstyggelighed og vildfarelse."

lørdag, juni 27, 2009

Så sårede bliver de

Jeg hørte dimissionstale i går. Den talte for åbenhed og mangfoldighed, og den gjorde meget ud af at sprede budskabet om, hvor sårede muslimer bliver, når nogen kritiserer deres religion og deres profet.

Jeg overvejer, om jeg skulle fortsætte i samme spor, hvis jeg engang skulle holde talen. Jeg kunne uddybe for de festklædte nyuddannede og deres familier, lige præcis hvor sårede, muslimerne bliver. Hvilke sarte følelser, der rører sig. Og hvordan gøre det bedre end ved at gengive et lille uddrag af de breve, muslimer sendte til den franske gymnasielærer Robert Redeker - nu fatwadødsdømt og politibeskyttet flygtning i sit eget land - efter at han skrev kronikken "Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trusler" i Le Figaro tilbage i 2006:

"Din artikel i Le Figaro er en ynk. Det er du også. Du kalder dig filosof, men i virkeloigheden er du en ignorant. Tænk over, hvad du skriver, og du vil indse, du er en røvhul".

En anonym med mailadressen hi.hitler@nopeace.com skriver: "Enten er du sionis elle slikker du CRIF i roven. de rigtig joder ved i det mindste vad det drej sig om, de kender sanheden som de kender deres børn. Jeg går ud fra, dugør også, men satan ledder dig på den forkerte vej. Lige meget hvad du skriver, vil islam sejr, og du skal vide at vi vil altid kunne svare igen. LORTEHILSNER".

"og du er en skide rasist"... "dit svin, du er søn af en luder og far til en luder som islam vil beskytte med sløret, jeg er marokaner og moderne mislim, som De siger, og hvis du vare hos mig nu, ville jeg volltage dig".

"Hvad er en ludders søn?"... "Jeg ønsker dem det værste i denne verden, en lidelse der varer hele deres stinkende liv, og hvis det ikke allerede var tilfældet, endnu mere ensomhed og fortabelse..." "jeg tørrer mig med le figaro og især med din artikel, der stinker af had". [...]

... "Jeg vil gerne fortælle dig at du ikke er fem flad sil værd over den du dømme. Hvem er for at dømme Guds profet lille hadefuld ånd. Dine meningsfaller er historiens affaldsrum lille fodfilosof"... "You are a motherfucker son of a bitch"... "angående din anstandig artikel om ilsam, jeg sig dig at vis du angreib islam på denne måde er det fordi du ikke er i stand til at være muslim, selom du prøve at være det, og fodi Gud vil ikke give dig chancen for at være det det er syndt for dig fordi helvede er din skæbne"...

"Jeg kan kun sige D. at jeg har ondt af D. fordi D. vil ikke mere have ro p.g.a. en artikkel. Det er sikkert vejovervejet fordi når man ser paven spiller skødehund pp.g.a. nogen antiislamiske antydninger, en lille lærer som D. skull aldrig havet leget med ild medmindre D. kun var ud på at få omtale, så er det lykkedes og god fortsættelse, må Gud forbarme sig over Dem."... "Islam vil knusse dig 1 dag!! bastardpak!! Koranen er hellig og De har ike rat tl at snakk om den på den måde"...

"råddenskab, racist, zionist, antisemit og islamofob. Og ja, araberne er semitter!! Du har ikk en chance, tror du vi vil begræde dig? Forbandet er du!!! Man fornærm ikk vores religion. Man respektere os. En statsansat skal ikkevære en zionist nazi men en tjener for stat og folket i al dens mangfoldighed!!!!"

"Det er selvmord, men vis det er det De har ønsket, må De være glad, og godt for dem." [...]

"Beskit lille røvhul, du er en død mand. Fra idag vil jeg være der hvor du går indtil de rigtige ojblik til at ..."..."måtte gud få dig til at opleve helvede inden din Død. Jeg melder mig Frivilig til at skære hovedet af Dig så vel som alle der kune finde på at støtte dig. Din Lortesatan. Du aner intet om islamn. Hvis ikke islam fandts din mor og din forpulet far ville ikke være til. Dit svinehoved."

"Husk at lige till du begraves risikerer du Ulykker og der er en ting jeg er siker på, din sjel vil aldri få Hvile Rovhul Rovhul Rovhul. Det same for alle andre ike-muslimerl"...

"Islamofobe forbryder du vovet fornærmet vores elsket profeter fred vær med ham men du skal vide at alle muslimer i verden er fjender ikke netop for at dine islamofobe debatskrivere rører ved vores religion ikke engang forrykte der taler i hans navn!!!! så løb nu dig og din kune og din børn men en dag tro mig du vil dø og du vil fremstilles foran vor herre for alle og du vil sikert forklare ham din hunde zionist racist islamofob teori. InchALLAH du vil bruge som brændsel i helved og all der støtter dig og din familie først."

"Du skal netop vide at aldrig så længe du skal leve at vi muslimer 1350000000 mennekser på jorden p.t. du vil ikke vær i sikkerhed!!!!!!!!!!!!!!"

"Du skal dræbes, der er ikke noget valg efter alt det du har sagt. Jeg kender dig meget godt Mr. Robert Redeker"... "Deres artikel er uddød, De har kritiseret uden at analysere historien, det er trist, men det beviser at de ikke har plads til muslimer i Deres hjerte, rassist, og du kan også sige "vi skal af med muslimerne" men jeg foretrækker til hver en tid at tilsløre min kone frem for at give hende g-string på. De foretræker at vise din frigjorte kones mås og kusse, jeg føler afsky men jeg kann sige dem at De har underskrevet deres ... dom. Gæt hvad". Underskrevet "Djihad."

Det fortsætter længe endnu. Læs selv Redekers beretning om, hvordan det føles at se sit dødsdømte ansigt på mellemøstlige TV-kanaler og følge muslimske hjemmesider, hvor folk planlægger hans død. Hvis du ikke lader dig gribe af den bog, så er du virkelig en ROVHUL ROVHUL ROVHUL.

Robert Redeker: "Man må prøve at leve". Trykkefrihedsselskabets Bibliotek 2009.

torsdag, juni 25, 2009

Hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige

Måske skulle jeg lige supplere med, hvad jeg hørte Lars Hedegaard udtrykke ved sankthansbålet:

Midsommerfesten har rod i en hedensk kultur, der jo blev trængt fuldstændigt tilbage af kristen kultur. Kristendommen bevarede bålet og festen, men festen fik et nyt rationale og et nyt navn: Sankt Hans. Det var talens indledende anslag: enorme omvæltninger sker rent faktisk, nye kulturer kommer rent faktisk buldrende af og til og rydder bulen, idet de forsøger at præsentere sig selv som et bedre alternativ.

Hvordan ser det ud? De faktiske forhold er, at islamiske lande bliver mere og mere homogent islamiske, mens vestslige lande bliver mere og mere heterogene. Moskeer popper op her, mens kirker lukkes ned dér. Frihederne er sat under et pres, som vi troede, vi var hinsides. Er det virkelig den udvikling, vi ønsker?

I det danske meningsklima nedgør man ideen om, at vi har et land, og at vi bestemmer her. Men der er ikke baggrund for at bilde folk ind, at bestandig, voldsom nytilstrømning har været normaltilstanden. Den folkevandring, vi har set de sidste 30 år, er noget afgørende nyt og risikabelt, der forsøger at sælge sig selv som noget gammelt og fortroligt. Vi er ikke i gang med noget, vi skal tage let på, vi er i gang med et eksperiment, som er meget alvorligt. Og vi skal forstå den historiske alvor i det.

Som det er nu, lærer børnene i skolen, at Danmark ikke er vores land, og at der ikke er noget at elske. Vi er blevet fremmede over for vores egen historiske identitet. Vi tør næppe elske vort land eller opfatte os selv som en del af et folk. Men det er vi. Vi kunne ikke have forstået Egtvedpigen, men det sprog, vi taler, har udviklet sig ud fra det sprog, hun talte. Det har udviklet sig fra slægt til slægt. Som en del af slægten er vi knyttet til vore forfædre og efterkommere. Af den har vi lånt denne plet i det liv, vi lever. Vi har fået den overrakt, og vi skal selv række den videre. Vi forvalter dette land, og vi skal gøre det med klogskab og ansvarlighed.

Men over for denne ansvarlighed og besindighed, der ligger dybt i de fleste menneskers bevidsthed, sætter de skatteyderfinancierede meningsdannere et gevaldigt meningspres op. Man skal sluge det multikulturelle pres uden protester. Man bliver skammet ud, hvis man understår sig i at tale danskernes sag. Man bedes underkaste sig menneskerettighederne, selv når de fører ud i det grotesk uretfærdige, men danskerne skal ikke begynde at snakke om rettigheder. De skal ikke tro, de har et land eller hører særligt til her. De må bare finde sig i, hvad der kommer.

Det er selvfølgelig en kort udgave, dette her, men talen blev sluttet af med en elegant sløjfe tilbage til de indledende bemærkninger. Nemlig at man jo godt kan skifte kultur. Men man skylder sig selv og sine efterkommere at se ordentlig efter, om det nye nu også ér bedre end det gamle. Og såvel det islamiske som det multikulturelle samfund har endnu til gode at vise sine fortrin, som han så diplomatisk formulerede det. Så mon ikke man skulle besinde sig lidt og samle tankerne lidt. For vore efterkommeres skyld må vi ikke sætte det gode over styr, som vi har fået overrakt. Så letsindigt et eksperiment kan vi ikke tillade os.

Det var, hvad jeg hørte Lars Hedegaard sige. Det var fremragende.

onsdag, juni 24, 2009

Hærværk for 2,6 mia.

Alene i 2008 blev der begået hærværk for 2,6 mia. kr. (TV2 Nyhederne). For det beløb kan man få 8,7 MILLIONER hjemmehjælpstimer á 300 kr.

mandag, juni 22, 2009

Demonstranter flager med Irans gamle flag

De iranere, der i disse dage har demonstreret for demokrati i Iran, har ikke flaget med det nuværende iranske flag, men med flaget fra før den islamiske revolution i 1979.

Den islamike republik Irans flag er fra 1980, dvs. det blev indført umiddelbart efter den islamiske revolution. Det har Koranborter og et islamisk symbol i midten:

Irans gamle flag fra før revolutionen er også grønt, hvidt og rødt, men det har en løve i midten og ingen Koranborter. Det var det flag, der vejrede på Rådhuspladsen og på Christiansborg Slotsplads:


Det er den persiske identitet, der finder sit udtryk her. Iranerne kan da også spore emblemet med løven og solen 8000 år tilbage:




I slutningen af 1700-tallet udstyrede en ekstremt voldelig kastrat løven med et islamisk sværd:





Efter den islamiske revolution røg den persiske løve som sagt helt ud af flaget. Indtil nu:





Læs mere om persernes flag her og her.

"SubhanaAllah for den propaganda folk har spredt på nettet"

Hvor mange danske muslimer holder mon med Ahmadinejad? Her er et par klip fra Shiaonline.dk. Enkelte bakker op om demonstrationerne, men hovedparten snor krøller på sig selv for at retfærdiggøre Ahmadinejad og hans islamiske stat.

Loai: Tillykke til Ahmadinejad og den iranske befolkning..

Shia-Ali: Sjovt at hele vesten nu mistænker valget, fordi det ikke lige gik som de havde håbet.

F.Maanaki: STORT TILYKKE TIL DEN IRANSKE PRÆSIDENT AHMADINAJAD !!!!

Balagh: Det er [som] en lussing for Vesten Men nyd lige hvor ydmyg manden er: [kyssebilleder].

Balagh: Hvis han var en tyran, havde Ayatollah Khamanei (ha) reageret. Men åbenbart har lærden det fint med Ahmedinejad. At du ikke ser op til ham er vel op til dig. Han har ihvertfald ikke dræbt mennesker - eller undertrykt hans folk. Hvis han nu havde det, havde befolkningen ikke valgt ham ikke.

Fatima_1989: Jeg forstår det ikke netop fordi, at Iran er dét muslimske land, som minder allermest om det, Imamen(aj) vil komme til at bygge op, når han vender tilbage. Nej, selvfølgelig handler alt ikke om USA, Israel, og Vesten. MEN! Meget handler om hvordan man skal leve som muslim. Mange af de unge som stemte på Mousavi, råbte at de ville have mere frihed. Frihed i islam er noget jeg skrev om forleden dag på min blog. Hvad er frihed? Hvad er det de unge vil have? Som muslim er der altså grænser i friheden! Og det burde enhver muslim vide..Det er MEGET bemærkelsesværdigt, at nogle af de unge som krævede mere frihed, også samtidigt har råbt, at de vil have friheden til DRUK. Hvor er dette lavt og ynkeligt at kræve som muslim, og endda i et muslimsk land. Hvis man er utilfreds med så mange ting i Iran nu, skal man måske lige tænke på, hvordan verdenen kommer til at se ud, når vores elskede imam(aj) vender tilbage. Vil der være al denne såkaldte frihed? Kan få gå rundt og gøre som de har lyst? Nææ nej. Iran ønsker at man lever et muslimsk liv på den mest rette måde, og det vil i sidste ende kun gavne folk i dette liv og i det kommende.

Imran Ali: Jeg fik også nok af at se de samme 1000 studerende hoppe omkring de samme brændende dæk 20 gange i nyhederne, flere tusinde demonstranter!!! Men ikke én gang så jeg en massiv folkemængde, som man ser det i f.eks. demonstrationer i Frankrig eller Tyskland. Den danske korrespondent sagde også i dag at Tehran ligner sig selv og at man næsten ikke kan mærke at der har været noget. Så har der godt nok ikke været meget krudt i de her mange tusinde utilfredse unge mennesker, så kan man jo undre sig over hvor utilfredse disse mennesker egentlig er. Jeg undrer mig over, hvor mange er egentlig sårede ved alle disse demonstrationer? Hvor mange er arresterede? Hvor mange er døde? Det eneste jeg kan se er en flok unge som ikke kan acceptere at der ikke så mange af deres ligesindede i Iran som de godt kunne tænke sig der var, men heldigvis for dem lever de i et land, som trods alt ikke er hårdere ved dem så de føler sig sikre nok, til at de kan komme på gaderne og demonstrere og ødelægge og brænde det offentlige og folks ejendele, selvom de ikke er mere end et par tusinde.

Sepah: Han har hamdulellah gjort det godt i de foregående år og det vil han Inshallah også gøre i de kommende 4 år

Håber ikke at dine og andres informationer er fra de antiislamiske hjemmesider som PMC, VOA (Voice Of America, siger navnet ikke sig selv?!) og BBC Persia, da jeg ikke tager informationer fra disse kanaler med et gran salt. Og til folk som ikke har kendskab til disse kanaler, vil jeg blot sige, at de er antiislamiske kanaler, som kun har til formål at skabe splid i Iran og give et negativt indtryk af Islam.

Ali: 2) Mht. "menneskerettigheds-hjemmesiden", som du postede:A) Der står i den, at Irani) blokerer for netsider (1. artikel) - det er FULDT UD forståeligt, at de gør det. Iran har SÅ meget negativ omtale i vesten, og internettet er PROPFYLDT med propaganda (hvis du vil have eksempler, kan du se på de links, som du har postet). At Iran så er i gang med at bygge atomanlæg, mens hele vesten kritiserer dem, at Iran er en islamisk stat mens hele vesten kritiserer deres menneskerettigheder, vil selvfølgelig udgøre en trussel mod Iran. Hvorfor må man ikke standse noget, som er mere til skade end til gavn?

Jeg håber, at vi snart stopper med at bruge video-klip som beviser.

Ali: Du må meget gerne om et par uger/måneder vise mig, når Iran dræber de par millioner, der er imod regeringen. Husk også at opdatere Irans befolkningstal.

Fatima_1989: ..Og nå ja..Lige et spørgsmål til dem, der mener, at der var valgsvindel. Hvis man tæller stemmerne om igen, og Mousavi ender som valgvinder, og Ahmadinejads tilhængere så vil demonstrere og kalde dét for valgsvindel, hvad er så løsningen på dette?

Truthseeker: ifølge en artikel på berlingske så står der hæren nægtede at skyde mod dem... hvis det er sandt, så tegne det ikke godt..

Jiz: SubhanaAllah for den propaganda folk har spredt på nettet.

Citaterne er fra tråden "Iran genvælger Ahmadinejad", der i øvrigt kommer omkring det interessante spørgsmål om, hvorvidt holocaust fandt sted og slutter med det lige så interessante spørgsmål: Hvorfor i alverdener lever så formørkede shiamuslimer ikke i Iran, hvor samfundet allerede er indrettet, som de vil have det? Hesbollahi svarer:

Jeg er ligeså meget dansker som jeg er iraner. Jeg er født i Danmark og min mor er dansker. Så jeg tror ikke der er nogen, der skal fortælle mig i hvilket af de to lande jeg skal bo. Jeg bor der hvor jeg mener, JEG bedst kan tjene Allah. Mit job er IKKE, at tage til Iran og være aktiv i iransk politik. Det har de folk nok til at gøre. Min pligt er, at arbejde for Islam i Danmark. Ikke Iran, ikke Tyskland, ikke Australien, ikke Irak, ikke Norge, ikke Tyrkiet og heller ikke USA, men Danmark. Så jeg bliver her så længe jeg mener det er passende. Og jeg rejser hvis jeg mener det er passende. og jeg kommer tilbage når jeg mener det er passende. Alt samme på Allahs vej inshAllah.

Fik du det? Han lever her for at islamisere Danmark.

Hvilken side er du på?

Hvor er det skønt at se perserne og deres støtter fylde gadebilledet. Med flagrende hår i demonstration mod et arabisk underkastelsessystem, som de alle dage har været for gode til. De bruger Obamas slogans om håb og forandring. De synger.

Der er stort set ingen af de sædvanlige aggressive, langskæggede, tørklædetilhyllede muslimer (da: underkastede) tilstede ved disse demonstrationer. Hvor er de henne?

Der åbenbarer sig en kæmpekontrast i den gruppe af mennesker, som er flygtet hertil fra islamiske lande. Her har vi en demonstration for frihed og demokrati. Ingen skrig og skrål. Ingen rangorden. Ingen tilhyllede kvinder, ingen kønsadskillelse. Ingen Allah hu-Akbar. Ingen død over dit og dat:



Via Snaphanen.


Her en demonstration mod den danske presses genoptrykning af Muhammedtegningerne efter mordplanerne mod Westergaard (februar 2008). Masser af skrig og skrål, masser af tørklæder, masser af sorte jihadflag, masser af Allah hu-Akhbar. Imamerne først, så mændene, så kvinderne:



Hvem er de i grunden flygtet fra? Der var ikke en hund i Vogternes Råd, der ville gø ad dem. De lever så korrekt underkastet, at de ville kunne leve ganske trygt i et hvilket som helst islamisk land. Medmindre de indgår i sorte, islamiske netværk i lande, der endnu ikke er bukket helt under og er politisk forfulgte af den grund. Som hedengangne Abu Laban og gud ved, hvor mange andre, som vi giver en god platform, hvorfra de kan udøve mørkets gerninger: masser af penge, masser af tid, al den frihed, de kan ønske sig.

Her har vi en demonstration mod Israel (januar 2009). Hvis man ikke kan eller vil se det, så kan man da høre det: "Down down Israel, down down U.S.A., down down demokrati, down down Denmark":



Jeg er så glad for at se danske iraneres frihedsdemonstrationer i disse dage. Husk billedet af de iranske frihedsdemonstranter, næste gang Allahs slaver vil true og skrige sig til endnu en bid magt og respekt og formørkelse i de danske gader. Da skal du ikke lade dig narre af, at de endnu udgør et mindretal. Du skal kaste din racistiske arrogance af dig, og så skal du fatte det: Dér går mørkets kræfter! Der går mullaherne. Der går Vogternes Råd. Der går Ahmadinejad og skriger ind i en megafon.

søndag, juni 21, 2009

Hvor var tørklæderne?

Vi har ofte nok set og hørt dem de seneste år, rasende mod dette og hint. Men når der skal demonstreres mod det islamiske tyranni i Iran, så bliver de langskæggede og tørklædeindhyllede muslimer hjemme. Se Uriasposten.

lørdag, juni 20, 2009

Var Muhammed muslim eller islamist?

Katrine Winkel Holm samler op på sidste weekends konference i dagens JP:

"»Var Muhammed muslim eller islamist?« Spørgsmålet faldt på konferencen om islam og ytringsfrihed, som Trykkefrihedsselskabet afholdt , og spørgeren var ikke fru hvem-som-helst, men den syrisk fødte psykiater Wafa Sultan".

Klummen handler også om Geert Wilders - i Wafa Sultans bevidsthed en "true hero", i de europæiske medier "det blonde dyr i åbenbaringen".

Churchills moralske kompas

Jeg har lige købt Churchills kæmpeværk om 2. verdenskrig. Jeg bladrede ængstelig hen til hans beskrivelse af Skandinaviens indsats. Og nej, det er ikke rart at læse, hvordan den frie verdens forkæmpere måtte kæmpe moralsk, ikke bare mod fascister og nazister, men mod de neutrale parter, hvis goodwill altid var på spil.

Svenskerne kunne ikke afholdes fra at holde tyskerne godt forsynet med jernmalm. Nordmændene var heller ikke meget for at blokere for trafikken af malmen. Dermed satte de neutrale lande englænderne i den situation, at de måtte overveje at trodse disse landes suverænitet for at kunne standse den tyske krigsmaskine.

Churchills lange strategiske udredning vedr. skandinavernes - og såmænd også amerikanernes - eventuelle reaktioner, nu da fløjlshandkserne efterhånden måtte af, sluttede dog heldigvis med følgende konklusion:

"Vor egen Samvittighed er den højeste Instans. Vi kæmper for at genoprette Retsordenen og beskytte de smaa Landes rettigheder. Vort nederlag vilde indvarsle en barbarisk Tidsalder og vilde være skæbnesvangert for hvert eneste lille europæisk Lands Uafhængighed. Naar vi saaledes handler i Folkeforbundspagtens Navn og som udøvende magt for Folkeforbundet og alt, hvad det repræsenterer, har vi Ret og i Virkeligheden ogsaa Pligt til midlertidigt at beskære de Rettigheder, som selve den Lov, vi kæmper for, indebærer. Smaa lande maa ikke binde vore Hænder, mens vi kæmper for deres Rettigheder og deres Frihed. Lovens Bogstav maa ikke i en decideret Nødsituation hemme dem, der har til Opgave at beskytte og håndhæve Loven. Det vilde ikke være Ret og Rimeligt, om Angrebsmagten først skulde have Adgang til at vinde alle de Fordele, som flyder af at bryde alle Love, og derefter ogsaa nyde Fordelen ved at dække sig bag sine Modstanderes urokkelige Respekt for Loven. Humanitet og ikke Juristeri maa være vor rettesnor.

Historien maa være Dommer i disse Spørgsmål. Men nu staar vi overfor Begivenhederne" (Winston Churchill: Den anden verdenskrig, bd. 2, s. 433, Steen Hasselbalchs Forlag, Kbh. 1948).

tirsdag, juni 16, 2009

Skjult kamera i højprofileret engelsk moske

Så Wilders vil lukke radikale moskeer og kyle gale muslimer ud på røv og albuer, hellere i dag end i morgen? Her skal du se, hvorfor:


mandag, juni 08, 2009

For eftertiden

I min baghave ligger ruinerne af et kloster, eller rettere; det eneste, der er tilbage, er mulden, hvorpå det stod i 700 år. Fra 1163-1698/1889.

Tvis Klosters opbygning, forfald og endelige ødelæggelse er beskrevet med færre refleksioner end en gennemsnitlig personlig uoverensstemmelse i blogland. Dvs. vi ved jo noget om Prins Buris og liden Kirsten. En dramatisk historie. Men om munkenes færden på klostret i 400 år er der ikke overleveret et eneste ord. Ingen tekster. Ingenting. Tre kirkeklokker udgør den arv vi har fra disse flittige menneskers hænder, samt en birkeretsdom over Anna Christensdatter, som i 1635 blev kendt skyldig i Throld-Dombs Conster. Måske har de heller ikke præsteret stort mere. Måske mindede dette pragtfulde refugium virkelig om det, vi i moderne, pædagogisk tid kalder udviklingsafdelinger.

Nå, men vi har haft et pragtfuldt cistercienserkloster i vores lille landsby, der ellers ikke kan andet end at spille håndbold. Holstebro Museum har en model - fantastisk ser det ud. Tænk, hvis de kunne have ladet det være. Det var et datterkloster til Herrevad Kloster i Skåne, og de første munke kom hertil derfra.

Men det forfaldt. Og man fik lov til at rive det meste ned. Og resten forfaldt. Og man ansøgte kongen om tilladelse til at rydde den sidste fløj, den daværende kirke. Da svaret indløb - det var et afslag - havde man revet den ned. Jeg kender folk her på egnen, jeg ved nøjagtigt, hvordan de har set ud i hovedet, da de fik den besked.

Der er stort set intet tilbage af klostret i dag. Stenene blev anvendt til den nye kirke og hvad der ellers var af byggeri. Der er i den grad blevet ryddet op, at man ikke med sikkerhed kan bestemme, hvor murene gik. Man ved dog, at den nuværende kirke kunne stå inde i den gamle klosterkirke fem gange.

Så er det, jeg kigger ud af vinduet og hader mine neighbours. Og sætter pris på, at blogland dækker forstår at afdække og bevare alle detaljer for eftertiden, store som små.

søndag, juni 07, 2009

Resterne af et valg

I dag stemmer danskerne artigt 1,8% af EU-parlamentet ind. 13 ud 736. Det valg er naturligvis en farce.

Hvem skal vi drage til ansvar i det parlament? Der er hundrede km fra valg til beslutning til politisk ansvar til nyt valg... Presse er der ingen af, måske fordi der heller ikke er nogen politisk opposition. EU er en skændsel i alt, hvad jeg har lært om demokrati. Ugennemskuelig, upåvirkelig, inderligt arrogant.

Jeg stemte på Morten Messerschmidt. Måske skulle jeg i vrede og desperation have stemt Sofie Carsten Nielsen og hendes skrigende iver ned til dem. Men det er jo terror.