søndag, september 13, 2009

Khalifatet afblæst - indvandringen under VKO

I virkeligheden er der efterhånden grund til optimisme på det problemfelt, som vi med en fed eufemisme kalder "integration". VKO snakker selvfølgelig stadig med om indsatser og mentorer og citizenship education - contemporary civilization kalder amerikanerne det, er det ikke vidunderligt - men i virkeligheden har VKO for længst med solidt politisk håndværk hugget den gordiske knude over. Her er nogle eksempler på,hvordan antallet af opholdstilladelser har udviklet sig:










Kun to muslimske lande har formået at omstille sig til Danmarks nye immigrationspolitik, nemlig Tyrkiet og Pakistan. De strømmer til i nogenlunde uændret antal, nu via opholdstilladelser baseret på uddannelse og arbejde. Der er et markant skift i strategi:



Så khalifatet er nok udskudt på ubestemt tid. Alligevel har masser af asiater fået opholdstilladelse under VKO. Det vælter ind, så der faktisk er sket en fordobling i den asiatiske indvandring fra 1999 til 2008:

Den nye asiatiske indvandring er dog meget anderledes end den i virkeligheden ganske enfoldige muslimske indvandring, vi stiftede bekendtskab med i 80´erne og 90´erne. I stedet får vi nu måske mulighed for at opleve Asien fra en lidt mere positiv, fredsommelig, munter og konstruktiv side:


Også fra Amerika og Australien myldrer det efterhånden ind i en grad, så anklagen om, hvordan danskerne skræmmer udlændinge væk, vist ikke kan have meget på sig:


Og mod Østeuropa har VKO været lutter åbne arme. Arbejdsomme mennesker er strømmet ind:


Samlet set er antallet af opholdstilladelser steget ganske meget under VKO:

Det myldrer ind med udlændinge fra hele verden. Men muslimer har vi ikke forsøgt at få flere af. Det kan de så tænke lidt over.

fredag, september 04, 2009

Konferencer

For os, der befinder os omkring H i nedenstående politiske spektrum...

... venter der en lykkelig kombination af arrangementer her i slutningen af september.

Lørdag d. 26. september er der Dhimmi-konference i Trykkefrihedsselskabet med Bat Ye´or, Patrick Sookhdeo, Andrew Bostom og Sam Solomon.

Søndag d. 27. september afholder Liberal Alliance liberalismekonference med Torben Mark Pedersen, David Gress, Henrik Gade Jensen, Martin Ågerup, Otto Brøns Petersen og Kasper Støvring. Efter talerne er det nationale til paneldebat.


Begge konferencer foregår i Landstingssalen.

tirsdag, september 01, 2009

Ad hominem

Jeg erkender gerne, at Raapil som uddannet skolelærer med linjefag i historie taler med nogen vægt på det historiske felt. Men hans ønske om at overlade al verdenshistorie til ham i al fremtid, det kan jeg desværre ikke efterkomme. Jeg kan dog tilbyde noget andet godt, stærkt ad homineminteresseret som han jo er. Her kommer en meget undtagelsesvis og eksklusiv afsløring af, hvilken "særlig giftig personage", jeg er, og hvilket "skinbarligt vås" jeg har "søbet op i sagkundskabens rendestene" og forlenet med "en aura af noget intellektuelt og troværdigt":





Lad os ikke glemme denne her, som Raapil bestemt vil tillægge stor vægt:

Raapil ved vi også, hvor vi har: midt i main stream, flydende med strømmen, afskrivende de samme bøger som alle de andre.