lørdag, oktober 24, 2009

Tingbjergs separatister

Københavns socialborgmester Mikkel Warming (E) har været ude at tale med "de unge" fra Tingbjerg. Ikke så meget om det med, at de har brændt deres skole og deres fritidsklub af, og heller ikke om det med, at de angriber brandfolk med sten, når de kommer ud for at slukke containerbrænde og bilbrande, som "de unge" selv har påsat. Og de skal sådan set heller ikke snakke om det med busserne, der holdes ude med stenangreb og TV-hold, der må flygte væk med smadrede ruder. Det er heller ikke det med overfaldene, chikanerierne og røverierne, og det er da slet ikke det med præsten, som de har jaget væk.

Nej, Mikkel Warming er inviteret af "de unge" fordi han skal hjælpe dem. Han skal give dem en klub. Ellers vil det hele kun blive værre og værre derude, hvilket ikke mindst vil være synd for de unge selv, synes de. Det synes Mikkel Warming også. Så han er positiv, han mener godt, han måske kan sørge for sådan en klub. Han er formentlig endda lidt lettet over at de bekræfter ham i, at hans løsninger er de akkurat rette, at han ikke skal ændre noget dér.

Men der er en enkelt ting:

"De unge vil ikke have en klub med kommunalt ansatte pædagoger, der hedder Rasmus og bor i Vanløse. De vil have en klub, der er deres egen. En klub, hvor de selv bestemmer, og hvor de, der holder øje med dem, er nogle af de lidt ældre unge fra Tingbjerg, der kender dem og selv har haft problemer".

Her tøver Mikkel Warming lidt.

"De unge holder fast. Det er et kardinalpunkt. De har mødt for mange velmenende pædagoger gennem livet. De vil ikke møde flere. De vil have deres egen klub. De vil selv have ansvaret for den, og de vil have nogle af deres egne til at styre dem".

Hvordan ved jeg, at den ikke også blive brændt ned, vil Mikkel Warming vide, men det er nu et dumt spørgsmål. Hvem kan ikke regne ud, at en muslimsk apartheid-klub vil komme til at fungere lige så godt som de muslimske apartheid-skoler, som har både børns og forældres fulde respekt og opbakning?

De muslimske ghettoer har jo ikke sociale problemer. De har separatistproblemer. Faktisk er det ikke dem, der er problemet, det er os.

Jamen, så er det en aftale, Mikkel Warming. Tak for i aften. Det er den vej ud.

Citaterne er fra Olav Hergel: "Sidste udkald for Tingbjerg". Politiken 24/10-09.

fredag, oktober 16, 2009

torsdag, oktober 15, 2009

Lars Hedegaard: Tingbjerg emirat

"Men lad os lige trække vejret ind og overveje, hvad det egentlig er, Per Larsen vil have de dumme danskere til at tro. Hans påstand er altså, at vi i Tingbjerg har at gøre med almindelige bander, der på rockermaner blot vil beskytte deres kriminelle revir. Det er nok noget med hashhandel, hæleri, våbensalg og den slags.

Hvis analysen var rigtig, skulle vi imidlertid forvente en ganske anden optræden af banderne. Hvilken interesse skulle de have i at vække mere postyr end højst nødvendigt? Hvorfor skulle de dog år ud og år ind have chikaneret præsten og kirken, hvorfor møder de brandvæsen og redningsfolk med stenkast? Selv den mest ydmyge lommetyv må dog vide, at hans gesjæft bedst udføres i størst mulig afstand af offentlighedens bevågenhed. [...]

Per Larsens og retsordførernes "unge", "lømler" og "bander" gør præcis det modsatte. Og det viser, at vi netop ikke har at gøre med kriminalitet i normal dansk forstand. Vi har derimod at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.

Når de "30-40 unge", som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden.

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant)" (Lars Hedegaard: "Tingbjerg emirat").

Og skal vi så muntre os op med lidt musik:



Her er the lyrics:

Vers 1 (eazy-a)
Eazy-A kommer for at vinde sag, hvis du klog holder du dig tilbage, for jeg er hård en persisk outlaw bitches bagtaler men ser ikke næste år, jeg er her født til at overtag ryk dig, hvis du ikk vil se dommedag, tilintetgør med alt jeg rør, kom i mod mig hvis du tør hvis du skør, tro mig folk har set mig gøre det før, giver ikk en fuck om du ældre eller større, en rider, en fighter, gør alt når man er en survivor, helt dyr der skal løbe fra savanen, alle snakker lort, så hvem tror på manden, jeg er på toppen, toppen af min fødekæde lad os væde der er ikk det jeg ikk kan æde.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Vers. 2 (Young B)
Young B Tager jeres penge som et røveri, hvad vil i, ender på toppen og dør rig, ved hvad jeg vil blive, ved hvad jeg vil sige, rammer kort og hårdt, som et knivstikkeri, starter som lort, fucker rundt med politiet, sådan er livet, men mine homiez gav mig selvtillid, behøver ikke at komme frem, når jeg tager min tid, jeg vil vente med at blive paranoid, had bare på en TBG hustla, mens jeg tjener, MoTherFuCker, fuck at blive kendt berømelse kan vente, istedet lad mig for sedler som 50cent, uden at være komiciel opvokset i gæden, det er den jeg skylder gæld, aldrig haft hæld men min stil er speciel, nogle har ondt i røven, men selv de ved det selv.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Vers. 3 (Jio)
Jio du kan finde mig i mit kvarter, spytter rim, og gøre det for Tingbjerg, i min blok for dem der er fucked up, for mine Gz Homiez som giver den op, vi kan ikk stop, med vores hop hop, jeg har flowz som flyder rundt i min krop, for os er de andre et flop, holder det for ghettoblok fra tå til topNår de høre mig rap, er de helt op og køre, når de høre mig flirt, bliver de helt vildt skøre, ingen topper nør, stopper ikke før vi dør, håber at i lytter, for ingen spytter som jeg spytter, hvem kommer hjem til min Ghetto, bare følg efter Jio, hvis du vil rul med os, bare husk det kan kost, du kan blive rullet, du ende med at slås.

(Omkvæd)
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er de bedste
Det er det vi vil bevise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
Vi er her tiltrådt for at spise
Kender i os ikke
Vi er Tingbjerg City Gz
(tingbjerg city Gz, Tingbjerg city Gz)
Kender i os ikk
Vi er
TINGBJERG CITY GZ

Glem ikke ham her: http://www.youtube.com/watch?v=9B9CicObX4A. Fra Snaphanen.

Røgslør over kriminalitet blandt mindreårige

Er det Skinner, der skriver, at når videnskabsmænd er mere tilbøjelige end andre til at tale sandt, så er det fordi der er større sandsynlighed for, at løgn vil blive opdaget og påtalt i det videnskabelige miljø? At man simpelthen ikke få lov til at lyve i fred under de betingelser?
Vi må nok konstatere, at i visse grene af videnskaben er der noget lempeligere vilkår. I pædagogikken har der alle dage været helt frit slag for fantasmer. Men også i store dele af samfundsvidenskaben er der tavs konsensus om, at en særlig type af skævvridning af og manipulation med data faktisk er ikke bare prisværdig, men tvingende nødvendig. Politiske og moralske pligter overtrumfer den videnskabelige pligt til at søge sandhed, ja de maser sig ligefrem ind i kernen af videnskabeligheden og kaprer dens styring. Og hvem skulle rette fejlene?

Den såkaldte ”Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet” af Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard (Justitsministeriet 2009) har som et af sine mål at klarlægge graden af kriminalitet blandt mindreårige. Lad os starte med konklusionen:

Udviklingstendenser i kriminalitet er ikke isolerede nationale fænomener, men ofte ses parallelle tendenser i flere lande. Her er set, at udviklingen i den selvrapporterede ungdomskriminalitet i Danmark i meget høj grad svarer til den, der har været i andre nordiske lande. De gentagne danske og øvrige nordiske undersøgelser af selvrapporteret kriminalitet viser således, at færre og færre unge har erfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at have begået, er mindsket gennem en længere periode. Undersøgelserne peger på, at mindskningen i de unges kriminalitet angår tyveri og andre former for ejendomsforbrydelser, mens omfanget af vold er uforandret. I lande uden for Norden er der set ganske tilsvarende tendenser (Soothil et al. 2008; Snyder & Sickmund 2006; Chesney-Lind & Irwin 2008; se også Renzetti 2006).

Udviklingen i den registrerede kriminalitet peger på mange måder i samme retning. Andelen af unge, der registreres for kriminalitet er ganske vist ikke mindsket, men øget siden midten af 1990´erne. Derimod er antallet af lovovertrædelser, de unge registreres for, mindsket ganske betydeligt. Mindskningen beror først og fremmest på, at de unge straffes for færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, og mindskningen skal i nogen grad forklares med fald i sigtelsesprocenten. Samtidig er der – i særlig grad de seneste 10 år – sket en vækst i antallet af registrerede voldsforbrydelser og røverier.

Sidstnævnte tendens står i modsætning til det, selvrapporteringsundersøgelserne viser, nemlig et uforandret niveau med hensyn til omfang af vold. Forskellen skal antagelig langt hen ad vejen forklares med en stigende anmeldelsestilbøjelighed for voldsforbrydelser, hvilket også de offerundersøgelser, der gennemføres, viser (Balvig & Kyvsgaard 2009).

Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv, idet såvel selvrapporteringsundersøgelserne som den registrerede kriminalitet tyder på, at kriminalitet blandt unge er mindsket gennem de sidste 20-30 år. Den ændring i kriminalitetens art, som den registrerede kriminalitet peger på – fra tingsorienteret kriminalitet til personorienteret kriminalitet – kan naturligvis skabe bekymring, uanset om ændringen er reel eller ej. Både den synliggørelse, der sker gennem anmeldelse og strafforfølgning, og den øgede moralske fordømmelse af vold og anden personfarlig kriminalitet, der er sket i befolkningen, er med til at sætte fokus på unges vold (Balvig 2001). Demografiske ændringer kan også virke herfor, idet ungdomsårgangene har været voksende siden 2000 og fortsat vil vokse de kommende år.15 Så selv om de unge ikke måtte begå mere kriminalitet, kan ungdomskriminaliteten alligevel vokse i kraft af, at der vil være flere unge
”(side 24-25).

Med det røgslør, der blæses ud over rapportens ellers meget håndgribelige data, kan en troskyldig læser kun konkludere, at mindreåriges kriminalitet er dalende og at der er tale om et skinproblem. Kendsgerninger, analyser og vurderinger præsenteres under ét, så læserens opmærksomhed styres væk fra data og over i div. forskellige bortforklaringer og bagatelliseringer.
Det er elegant og effektiv retorik, særligt det nederste afsnit, hvor man lufter bekymring for folks bekymring for en kriminalitetsstigning, som man antyder slet ikke er virkelig. Man peger lidt diffust på øget anmeldelse og strafforfølgning som ”synliggørende”, hvorved man yderligere antyder kriminalitetens karakter af skinproblem. Endelig runder man af med fuld etisk relativisme med en påstand om, at det er en moralsk fordømmelse af vold, der har sat fokus å de unges vold. Så har vi næsten hele dynen af traditionel, socialistisk kriminalitetsundsigelse: stigmatiseringsteori, moralsk panik, skin, falsk bevidsthed, de herskende klassers definitionsmagt osv. Vi mangler bare teorien om social ulighed som årsag til kriminalitet, men den har man trods alt nok fundet for svag, når det netop er ejendomskriminaliteten, der er faldet.

Intet under, at Ritzau griber lejligheden og forsyner adskillige danske dagblade med en dosis ”kriminaliteten er et skinproblem” d. 07.10.09: ”Samtidig med at regeringen lægger op til en historisk sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år fra de nuværende 15, faldt antallet af mistænkte 14-årige sidste år med knap 18 procent i forhold til 2007. Det viser Justitsministeriets egne tal” (Jyllandsposten: Færre 14-årige er kriminelle, Politiken: 14-årige er blevet mere lovlydige, Information: Færre 14-årige er kriminelle, Berlingske: Færre 14-årige er kriminelle). Ritzau nævner en række tal i ovenstående artikler. Det mærkværdige er, at Justitsministeriets dugfriske rapport slet ikke omtaler de pågældende tal. I det hele taget stemmer avisernes tal ikke overens med rapporten. Artiklerne er fulde af fejl. Særligt interesserede kan få detaljerne.

Men tilbage til rapporten. I modsætning til sin egen konklusion dokumenterer rapporten adskillige steder en stigning i de mindreåriges kriminalitet.

Først præsenteres man for en oversigt over forholdet mellem kriminalitet og alder. Allerede heraf fremgår en udvikling, som teksten dog styrer udenom. For befolkningsgruppen på 20 år og derover er andelen af kriminelle faldet fra 1996 til 2006. Blandt de unge er andelen af kriminelle steget, hvilket fremgår meget tydeligt (s. 9):
Når rapporten styrer udenom, kan der være noget interessant at finde. Samme datamateriale, som ovenstående er baseret på (Danmarks statistik), rummer følgende oplysninger om antallet af ubetingede fængselsdomme for de 15-18-årige:

En ganske tydelig stigning. Det er også tydeligt, at stigningen kommer ”nedefra”, dvs. det er de blå 15-, 16- og 17-årige, hvis kriminalitet er vokset stærkest. Bemærk, at 15-åriges kriminalitet godt kan være placeret under 16-årige, fordi der tages udgangspunkt i den alder, man har på domstidspunktet.

Udviklingen i betingede domme viser endnu større stigning i de helt unges kriminalitet:

Siden 1998 er de 15- og 16-åriges kriminalitet vokset kraftigt. Antallet af 15-årige med betingede domme ser ud til at være ca. firedoblet. Så var det måske værd at kigge en ekstra gang på de 14-åriges kriminalitet? Det gør rapporten bare ikke. Den behandler konsekvent 10-14-åriges kriminalitet under ét.

Men tilbage til rapporten. Når omfanget af kriminalitet skal bestemmes, tages der udgangspunkt i data vedr. selvangiven kriminalitet. Nærmere bestemt baserer man sig på selvrapporteringsundersøgelser fra så relativt fredsommelige kommuner som Gladsaxe og Allerød kommuner samt ”et par mindre kommuner i Nordjylland”. Mon de afspejler kriminaliteten anno 2009? Mon ikke selvrapporteringsundersøgelser kan have store svagheder i en tid med dalende tillid til statsmagt og myndigheder og med en støt dalende kurve for andelen af tilståelsessager? Er den undersøgelse egentlig ikke designet til noget andet, nemlig til at vise en gammel rød teori fra 80´erne om at vi alle sammen er kriminelle, det er bare kun underklassen, der bliver opdaget?

Rapporten lægger afgørende vægt på disse undersøgelser. Den faktuelle stigning i voldssager forklares med en hypotese om ændret anmeldelsesadfærd, og netop selvundersøgelserne, der rapporterer om et uforandret niveau af vold (i hvert fald i Nordjylland, Gladsaxe og Allerød) anvendes som et argument, der skal bestyrke hypotesen. Man når det resultat, at kriminaliteten ligefrem er dalende: ”Denne vækst i andelen af børn og unge, som ikke har begået kriminalitet, sker som følge af, at andelen, der har begået mindre alvorlig kriminalitet – ’Flertallet’ – er blevet mindre. Derimod er de to grupper, der har begået alvorligere kriminalitet – ’De erfarne’ og ’Gengangerne’, stort set uforandrede. Med hensyn til voldskriminalitet, der som nævnt er belyst i de to seneste selvrapporteringsundersøgelser, er der hverken sket en stigning eller et fald i andelen af unge, der har begået vold eller været udsat for vold” (side 11).

Så vidt selvrapporteringsundersøgelserne. Weekendavisen bragte i indeværende uge en kritisk artikel om planerne om at sænke den kriminelle lavalder, som netop tog udgangspunkt i rapportens data fra selvangivelsesundersøgelserne. Journalisen åd det hele råt.

Nu til den registrerede ungdomskriminalitet. Man publicerer politiets tal for de 10-14-årige (side 18):

Rapportens eneste kommentar til tallene er følgende: ”Samlet set er der ikke tale om nogen vækst i antallet af mistænkte 10-14-årige, jf. nederste række i tabel 1, som angiver antallet af sager pr. 1.000 i aldersgruppen” (side 18). Aha. Men den uartige læser kigger måske selv en ekstra gang på tallene.
Det fremgår, at sædelighedsforbrydelser er steget fra 36 i 2000 til 50 i 2007. Volden mod offentlig myndighed er tredoblet i perioden. Der er kommet et par årlige sager om drab eller drabsforsøg, som ikke var der før. Simpel vold er steget fra 146 tilfælde til 391. Alvorlig vold er fordoblet. Trusler er tredoblet. Voldforbrydelser i alt er næsten tredoblet. Brandstiftelse er øget, indbrud er øget, tyveri er faldet. Antallet er røverier toppede i 2004, 2005 og 2006 sammen med ulovlig våbenbesiddelse. Her er der sket et flot fald, hvad rapporten ignorerer helt og aldeles. Mindreårige står dog stadig for 90 årlige røverier. Hærværk er steget fra 328 til 465. Stoffer er steget til over det dobbelte. Javel, ungdomsårganene vokser, det nævner rapporten flere gange, men jo slet ikke nok til at forklare stigningerne. Men hokus-pokus: På grund af faldet i ejendomskriminalitet, kan rapporten faktisk gå ud med den samlede konklusion, at kriminaliteten blandt mindreårige er faldende, og at kriminaliteten blandt 10-14-årige kun er lidt over år 2000-niveau.
Som nævnt ovenfor postuleres det flere gange, at stigningen i vold hænger sammen med en stigning i anmeldelsesprocenten. Man kunne få den tese, at så kunne faldet i ejendomsforbrydelser måske skyldes et tilsvarende fald i anmeldelsesprocenten for denne type af kriminalitet? Det ene er dog lige så spekulativt som det andet. Havde det haft noget på sig, havde forskerne formentlig nævnt det. Troede jeg. Indtil jeg fandt Flemming Balvigs og Britta Kyvsgaards "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet - offerundersøgelserne 2005-2008" (Justitsministeriet 2009). Her fremgår det ganske vist på side 29, at anmeldelsesprocenten for vold stiger nogle procentproint fra 35-38 procent i midten af halvfemserne til 41 procent i 2008. Altså nok til at forklare noget af stigningen i den registrerede vold, dog slet ikke nok til at forklare den fordobling, som der jo er tale om. Men i samme rapport viser det sig, at anmeldelsesprocenten blandt 16-24-årige, der er udsat for ejendomsforbrydelser er faldet fra 53 procent i 2005 til 32 procent i 2008 (side 18). Når man kan gøre så meget ud af en relativt lille stigningi anmeldelsesprocenten for vold, hvorfor så ikke nævne den drastisk faldende anmeldelsestilbøjelighed for ejendomskriminalitet som en forklaring på det faldende niveau i ejendomskriminalitet?

Well. De 15-17-åriges kriminalitet ser sådan ud. Samme tendenser, bare værre:
Det kræver et vist tilløb at blive så kriminel som 1-17-årig. Der er sket en betydelig forråelse af de yngre årgange, hvad også de overfyldte ungdomsinstitutioner vidner om.

Udover ovenstående håndgribelige dokumentation viser man på s. 20 en graf, der dokumenterer en støt stigning i andelen af 15-17-årige med en strafferetlig afgørelse. Alligevel lyder det som nævnt i opsamlingen: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminaliteten betragtes som positiv, idet såvel selvrapporteringsundersøgelserne som den registrerede kriminalitet tyder på, at kriminalitet blandt unge er mindsket gennem de sidste 20-30 år” (side 25). Rapportens konklusion er udelukkende baseret på faldet i antal lovovertrædelser pr. 1000 unge (jf. graf s. 20), som igen udelukkende baserer sig på det kraftige fald i ejendomsforbrydelser (jf. graf s. 22). En overordentlig selektiv databehandling, der systematisk ignorerer eller bortforklarer bestemte ubehagelige oplysninger.

I den samlede betænkning, hvori udredningsrapporten indgår som en del, samler man op på denne måde: ”I udredningsrapporten omtales selvrapporteringsundersøgelser, der viser, at færre og færre unge har erfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at have begået, er mindsket. Samtidig viser udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet, at de unge registreres for færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, mens der er sket en vækst i antallet af registrerede røverier og voldsforbrydelser. Sidstnævnte kan langt hen ad vejen forklares med, at vold i stigende grad anmeldes til politiet. Hverken selvrapporteringsundersøgelserne eller offerundersøgelser tyder på, at den samlede faktiske vold blandt unge skulle være steget” (s. 31-32).
Det er så den information, der kommer i cirkulation. Helt cirkulært bliver det naturligvis, når skolede akademikere herefter kan hævde, at ”alle undersøgelser viser” dette og hint. Folk drømmer i almindelighed ikke om, at videnskabelige rapporter i den grad kan finde på at forvrænge data. Studerende på videregående uddannelsesinstitutioner lærer ganske vist at være "kritiske", men tragisk nok består den hyppigst sete kritiske bevidsthed netop i den afsløring af "borgerlig skinvirkelighed", som ovennævnte rapport eksellerer i. Af de politiske ideologier er det som bekendt også kun den marxistisk funderede såkaldt kritiske teori, der har formået at etablere sig som videnskabsteoretisk hovedretning. Akademikere har en mageløs ukritisk opfattelse af kritik. Når de efter egen opfattelse er allermest kritiske, er de allermest politiske.
Så for at vende tilbage til udgangspunktet: Hvem skal korrigere dem?

onsdag, oktober 14, 2009

Moskebyggeri - et kig ind i fremtiden

I kender nok den opdeling, man bruger i evalueringer: "fortsæt med dit", "start på dat", "stop med dét og dét". Hvis vi nu bad alle indfødte europæere om at melde sig ind i én af følgende grupper: A) Fortsæt Islamiseringen Af Europa, B) Start Islamiseringen Af Europa eller c) Stop Islamiseringen af Europa, mon så ikke et meget stort flertal ville melde sig ind i sidstnævnte?

Stop Islamiseringen af Europa afholdt en demonstration i Harrow d. 11. september 2009. Det var en protest imod et moskebyggeri, og de var 10-15 stykker, en ganske lille flok ved siden af en stor flok af betjente og en lige så stor flok af journalister. Her står de.

Kan man virkelig tillade sig det, spørger en BBC-journalist rasende. Lige uden for en moske?! På en fredag?! I afslutningen af Ramadanen!! Kan det så undre nogen, at muslimerne bliver stødt og griber til vold!!

Iranske Press-tv er enig med BBC.

Mere undskyldende fjernsyn fra BBC, der kunne fortælle, at politiet forhindrede sammenstødet mellem femten højreekstremister og flere hundrede muslimer, som i stedet valgte at angribe politiet. Jamalrafiq har lagt klippet på Youtube med teksten: "No place for Racists of any kind - Please take a moment and do du'ah and prayer for the Palestinian people and the struggle. Support Justice in Palestine". Et lidt blandet budskab. Mon ikke "racist" i virkeligheden er nogenlunde synonym med "islammodstander" i hans terminologi?

Flere billeder af muslimernes Sturmabteilung her og her. Det er ikke kønt.

Det er heller ikke kønt, som dette klip lader 15 antiislamiseringssdemonstranter bære skylden for at "incite violence". Netop dette klip er ellers mere afbalanceret. En af demonstranterne får endda lov til at sige: "Dette er ikke.. Jeg er ikke medlem af nogen som helst forening. Faktisk er jeg tory [konservativ]. Jeg er her, fordi... Dette er England. Vi har ret til at demonstrere".

Den muslimske demonstrations egne optagelser kan ses her. Bemærk dhimmiens underligt stive, lidt for servile smil til sidst. Bemærk også de sort/hvide jihadflag, mens kolonisterne forsvarer deres bastion, moskeen.

Her er talen, muslimerne valgte at bringe, angrebne som de jo var i islamisk forstand, eftersom nogen jo havde forsøgt at vægre for sig imod deres ekspansion. Op til demontrationen havde der spredt sig SMS-rygter om, at moskeen ville blive angrebet med bomber d. 11. september. Også talen bærer præg af en ganske betydelig evne til selvophidselse. Et lille udskrift:

"My brothers, remain in your ranks. Do not be scared of these filthy kufar. They are pigs! Allah says they are pigs! Allah says they are worse than pigs. Allah says they are worse than cattle. Worse than cattle. Don't be scared of them. Yeah? You don't turn your back to them. [ie. don't run] You are ...[interjection: "F..king kufar!"]...fought way worse than them. Don't be scared of them, do not be scared of the police or the cameras. You are here only to please Allah. You are not here for any other reason. If you are here just for a prank leave our ranks. We only want those who are sincere to Allah. Purify your intention".

100 procents hysterisk selvantændelighed. Som det fremgår her, er BNP´s zionistvenner også med i dette uhørt angreb på al-islaaaaaaaam!

Tak til Knud Larsen for link.