onsdag, marts 17, 2010

Integration level nul

Integrationsråd er jo en mærkelig ide. Hvad forestiller man sig at få, andet end en lille nepotistisk flok med hælene i jorden og en masse forlangender?

Holstebro kommunes nye socialdemokratiske integrationsrådsformand, Ali Moussa Almaanaki, var i avisen i går (bla. her og her). Han taler varmt for arabisk modersmålsundervisning, uden hvilken de arabiske børn "ikke kan kommunikere" med deres forældre. Hm. 60 børn går til arabisk, selvom den kommunale modersmålsundervisning er væk. Han fremhæver også en ordning "kun for kvinder eller mænd med etnisk baggrund". De kan benytte Holstebro Badeland efter lukketid, "så kvinder og mænd kan svømme hver for sig". Det starter i dag. Volley ball for indvandrere er også et hit; her kan indvandrerne opdrage hinanden på tværs af generationer, siger han.

Den slags tiltag har naturligvis intet med integration at gøre. Det er i bedste fald etnisk nepotisme, hvor man graver penge ud af skatteydernes lommer for at gøre tilværelsen let og behagelig for sine egne. I værste fald er det rendyrket etnisk segregation, hvor man arbejder for at opbygge et parallelsamfund, hvor man taler sit eget sprog, plejer sine egne normer og dyrker sine egne fritidsaktiviteter uden anden indblanding fra det omkringliggende samfund end en lun pengestrøm.

Den nye integrationsrådsformand kan også levere rådgivning om, hvordan man kan holde "fest for hele klassen". Det handler vel om at lære danske familier at servere halal mad for de muslimske børn. Endelig fremhæver han, hvordan Den Multikulturelle Forenings arabiske sprogundervisning også tiltrækker danske børn: "Vi har danske børn i 4. og 5. klasse, der gerne vil lære arabisk, fordi deres bedste venner er arabere. De vil gerne kunne sproget", forklarer han. Sproget?

Som enhver kan se af hans eksempler, er det ikke indvandrerne, der skal integreres. Vores nye rådgiver udi integrationsspørgsmål lægger det helt åbent frem: Det er danskerne, der skal integreres. Disse er nemlig ofte "helt uden indblik i de andre kulturer", som han siger. "En institution eller skole eller arbejdsplads uden indvandrere er helt isoleret fra samfundet. Den er dansk isoleret". Hvis det er sådan, en velintegreret indvandrer ser på tingene, hvordan ser en uintegreret indvandrer så på dem?

Jeg overvejer, om dette er integration på et Batesonsk læringsniveau nul? Niveauet, hvor der slet ingen læring eller forandring sker; hvor den lærende bare gentager sin respons igen og igen og igen og igen, uden nogensinde at lære sig noget som helst. Kønsopdeling og arabisk kunne de jo sådan set inden de kom?

En skakcomputer lærer på niveau nul. Den kan foretage store, komplicerede beregninger, den kan afprøve de strategier, som den er programmeret til at bruge, og den kan sortere og ekspedere store mængder af information ud fra denne forprogrammering. Det, den ikke kan, er at tage fejl. Men dermed kan den heller ikke lære af sine fejl. Den kan ikke ændre i sine forudsætninger. Computeren starter forfra og gøre akkurat det samme én gang til. Den kører programmet benhårdt og gør, ud fra sine egne forudsætninger og de tilgængelige oplysninger, alting helt fuldstændig korrekt. Grunden til, at den ikke kan tage fejl er, at den ikke kan se sig selv i sin kontekst. Den kan ikke stille sig op ved siden af sig selv og reflektere over sine egne valg. Normalt er det kun maskiner, der er så forbenede og fantasiløse, men mennesker kan også være med: nej jeg vil ej, nej jeg vil ej, nej jeg vil ej.

Måske sniger Holstebros integrationsarbejde sig op på læringsniveau I? På dette niveau bliver den lærende i stand til at revidere sine valg, dog stadig inden for et uændret sæt af alternativer. Hvis man har ringe succes med det ene valg, kan man vælge det andet, dog stadig uden at være i stand til for alvor at revidere sine egne forudsætninger. Forskellen består i, at på dette niveau kan man tage fejl og lære af sine fejl. Thorndikes kat og Skinners rotter lærer på niveau 1. Mennesker gør det rigtig meget. Det er dejligt at sidde fast forankret i et paradigme og kværne derudad, idet man beregner og nyberegner med al den energi, paradigmet giver én. Hvis det ene ikke virker, så prøver vi det andet. Islamisterne, lige fra den menige somaliske øksemorder til den universitetsuddannede, arabiske propagandist kører på dette niveau, mekanisk og utrætteligt, dang-dang-dang.

Først på niveau II kan den lærende revidere det sæt af alternativer, hvorfra valget foretages. Her sætter man spørgsmålstegn ved sine tankemønstre og mål frem for bare ved sine strategier. Ligesom man kun kunne nå niveau 1 gennem muligheden af at vælge forkert, kan niveau 2 kun nås gennem muligheden af at tage grundlæggende fejl, altså ved at erkende, at det sæt af alternativer, som man vælger ud fra, kan være utilstrækkeligt. Her står computere og dyr og muslimsk dominerede integrationsråd af.

1 kommentar:

  1. Herligt at du er igang igen.

    Det er en fremragende post; morsom og bidsk.

    "Hvis det er sådan, en velintegreret indvandrer ser på tingene, hvordan ser en uintegreret indvandrer så på dem?"

    Sådan tænker jeg tit. Og det er vel næsten det der skræmmer mig mest, for det slukker jo nærmest ethvert håb om at det bliver bedre fremover - altså hvis end ikke uddannelse, oplysning eller bedre socioøkonomiske vilkår reelt har nogen effekt.

    SvarSlet