fredag, marts 19, 2010

Evaluering af integrationsindsatsen

I 2005 og 2006 evaluerede Rambøll Management integrationsprojekterne i Kobenhavns kommune. Resultatet var nedslående, her fra resumeet:

"Rambøll Managements analyse viser, at der i Københavns Kommune ikke er en systematisk styring og evaluering af de integrationsprojekter, der iværksættes i kommunen. Ligeledes er der ikke en stringent overvågning og styring af den bredere integrationsindsats i øvrigt. Der er ikke en systematisk tilgang til formulering af mål (herunder niveau af mål, dvs. om det dækker output, resultat og effekt) og indikatorer (herunder konkretiseringsniveau) på tværs af forvaltninger og internt i forvaltningerne. Det betyder, at man ikke arbejder med samme type mål, og ikke foretager samme type operationalisering af mål, ligesom man ikke arbejder med en ensartet tilgang til måling af, i hvilken grad der sker målopfyldelse. Endvidere sker der ikke en standardiseret vurdering af integrationsindsatser på tværs af forvaltninger, eller en vurdering af, hvordan forskellige forvaltningers integrationsindsatser spiller sammen i forhold til at opnå fælles mål.

Desuden viser vores analyse, at der ikke ligger tydeliggjorte kriterier til grund for vurderinger af, hvilke projekter der kan bevilges projektstøtte. En mangel på klare kriterier betyder for det første, at det bliver svært at foretage en stringent kvalitetsvurdering og at sammenligne projektansøgninger, hvilket gør det vanskeligere at sikre, at pengene bevilges til de, efter relativt objektive kriterier, mest egnede projekter med størst potentiel effekt. For det andet betyder manglen på klare kriterier, at ansøgerne ikke gennemtænker deres projekter systematisk i forhold til retningslinjer opstillet af de kommunale forvaltninger. Udmelding af klare kriterier der vil ligge til grund for ansøgninger, handler ikke alene om at sammenligne og kvalitetsvurdere ansøgninger. Det handler også om at kvalificere ansøgeres overvejelser over, hvad der søges penge til
" (Rambøll Management (2006): Systematisk evaluering på integrationsområdet – analyse og oplæg. Københavns Kommune).

Der er altså ingen styring, ingen systematik, ingen mål, ingen formål, ingen indikatorer, ingen effektmålinger, ingen evaluering, ingen vurdering og ingen kvalitetskriterier. Der er ganske enkelt ikke hoved og hale i indsatsen. Man sætter en masse aktiviteter i gang (10 mio. årligt alene til udviklingsaktiviteterne, der ifølge rapporten (ibid:9) kun udgør en lille del i forhold til driftsaktiviteterne på integrationsområdet i Københavns kommune), men man har absolut ingen klarhed over, hvordan disse aktiviteter skal føre til integration og hvad man overhovedet forstår ved integration.

Integrationsprojekterne flager med nogle vældigt luftige resultatmål så som det ikke nærmere definerede begreb integration. Men man evaluerer ikke på disse resultatmål. Man evaluerer på inputtet, altså antal kroner, man anvender på integration. Man evaluerer på aktivitetsmål, altså fx antal lektiecafeer, gadeplansmedarbejdere, klubtilbud, udvidelser af støttekorps osv. Nogle gange evaluerer man også på brugernes opfattelse af serviceoutputtet: Er projektet godt for din integration - ja/nej/måske? Men man evaluerer ikke på, om det hele så også har nogen objektiv, samfundsmæssig effekt.

At det har effekt, er ligesom bare noget, man ved. Man tænker processuelt og taler om ”forebyggende rolle” og ”støtte”, der bygger nogle meget uklare forventninger op. Det eksplicitte mål er naturligvis integration, men der er ingen enighed om, hvad integration er, ligesom der ikke er nogen enighed om, hvordan integrationsaktiviteterne skal føre til integrationseffekten.

Ifølge Rambøll Management kniber det altså i målbeskrivelserne, men det kniber også i årsag/virkningslogikken. Projekterne mangler klare forestillinger om, hvordan deres aktiviteter skal føre frem til det ønskede mål. Projekterne kan ikke sandsynliggøre, at de har en relevant forandrende effekt. Effekt kan defineres som "den forskel, en indsats gør for en person, set i forhold til hvordan personen ville have haft det, hvis personen ikke havde modtaget den sociale indsats" (SFI). Så reelt ved man ikke, om man ikke lige så godt kunne have ladet være.

På basis af Rambølls analyse blev nedenstående model nu anbefalet i et forsøg på at styrke integrationsindsatsens forandringsteorier, altså projekternes årsags-/virkningslogik (Københavns Kommunes Beskæftigelses- og integrationsforvaltning (2006): Systematisk evaluering af integrationsprojekter – en projektvejledning):


I midten ser man processen fra ressourcer til mål. Spørgsmålene i den venstre spalte tager udgangspunkt i de givne ressourcer og er en hjælp til hele vejen igennem at opnå den maksimale anvendelse af ressourcerne mhp. at nå målet. Spørgsmålene i den højre spalte skal læses nedefra og besvares mhp. at skabe klarhed over årsag-/virkningsforholdene. Man tager udgangspunkt i målene forneden. Fører de ønskede effekter til de ønskede mål? Har de planlagte resultater de ønskede effekter? Fører de planlægte aktiviteter til de ønskede resultater osv?

Prøv evt. selv at sætte integrationspædagogikkens yndlingsstrategier ind i modellen: dialog, rummelighed, anerkendendende tilgang, mangfoldighed, åbenhed, tolerance og forståelse, empowerment osv. I disse termer ligger der implicitte forandringsteorier, altså mere eller mindre tavse postulater om, at det, man bruger skatteydernes penge til, har en effekt. Man foregiver at vide, hvad der skal til. Men prøv at bruge modellen til at forklare en sandsynlig forbindelse fra de typiske integrationsaktiviteter til opnåelse af det mål, som det hele handler om, nemlig integration. Hvordan kommer man fra undervisning i arabisk, cykelkurser for somaliske kvinder, kickboxing for arabiske mænd, kønsadskilt badning og etniske sports- og hyggeklubber til det, som den danske skatteyder forstår ved integration?

Svaret er for mig at se, at man ikke kommer nogen vegne. Integrationsarbejdet står bomstille på stedet, og ofte har det faktisk en integrationssvækkende effekt, fordi man belønner nepotisme og segregation. Og man holder indvandrerne offentligt forsørgede og beskæftigede med sig selv, om sig selv, for sig selv, til sig selv - hvorved man for alvor afskærer dem forbindelsen til det civilsamfund, de skulle blive en del af.

Integrationsprojekterne er stærke i at forlange ressourcer, de er fantasifulde i at igangsætte aktiviteter, men de er svagtseende over for deres manglende resultater, de er blinde over for de udeblevne effekterne og de er ofte på mere eller mindre eksplicit konfrontationskurs i forhold til de mål, som skatteyderne betaler dem for at nå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar