søndag, marts 21, 2010

Lærere vil være lærere

Så kan den liberale undervisningsminister godt slå til; lærerne kan heller ikke holde det ud. Kommunernes skolechefer melder ud, at "man bør se på, om driften af skolerne kan effektiviseres, hvis lærerne i højere grad koncentrerer sig om kerneopgaven: at lære eleverne at læse og regne" (JP 20/3-10, ikke online). Man kunne tilføje endnu et par kerneopgaver, men hovedbudskabet er klart.

Klaus Majgaard, skolechefernes formand, fortsætter: "Er alle møder nødvendige, og kan vi nå frem til en klar prioritering af den tid, der bruges på andet end undervisning - fx lejrskoler og skole/hjemsamarbejde og forskellige kampagner om fx rygning og motion. Kan sundhedsopgaver og holdningspåvirkning løses ved inddragelse af fx forældre og lokale foreninger?" (ibid).

Lærerformanden Anders Bondo Christensen er enig: "Der går ikke en uge, uden at politikerne henvender sig for at få skolen til at løse et samfundsproblem" (ibid).

Karen Mikkelsen, der er lærer, supplerer: "Der bliver ved med at poppe kommunale handleplaner op om fx sundhed og internationalisering. De er hver for sig gode ting, men det tager tid, når alle elever fx skal have lavet en sundhedsprofil hvert år" (ibid).

Hun kan ikke forestille sig folkeskolen uden en masse teamsamarbejde med deraf følgende dyr mødeaktivitet. Men hun har andre rationaliseringsforslag, som man kunne starte med:

"Vi skal diskutere, om det er skolen og mig som lærer, der skal lære børn, at de ikke må mobbe hinanden, og at de skal spise sundt, og skal vi fx bruge tid på seksualundervisning i biologitimerne? Opdragelse tager rigtig meget af min tid, og jeg er ofte både advokat, sagsbehandler og psykolog for mine elever" (ibid).

Det gode ved den lærermangel, vi imødeser, er at vi tvinges til at holde op med at spilde lærernes tid. Hele skoleområdet må gentænkes. For det første skal en helt masse opgaver skæres helt væk. For det andet må lærerkræfterne fokuseres på de klassiske skolefag, så pædagogerne kan overtage aktivitetsfagene (hjemkundskab, idræt, sløjd, billedkunst mv.) i en ny og anderledes form, der giver en god og varieret skoledag fra 8 til 15. Lærerne må altså blive lidt længere på skolen, og pædagogerne må møde ind lidt før.

Som Anne Knudsen skrev i en leder i Weekendavisen engang: Vi har allerede heldagsskole, den er bare dårligt organiseret.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil lade være med at gå ind i spørgsmålet om, hvorvidt holdningspåvirkning kan løses ved inddragelse af fx forældre... ha ha ha, det er jo fantastisk.

    SvarSlet
  2. PS: Pædagoger har faktisk linjefag:

    1) Værksted, natur og teknik (VNT)
    2) Sundhed, krop og bevægelse (SKB)
    3) Udtryk, musik og drama (UMD)

    På pædagoguddannelsen fylder linjefagene 30 ETCS, dvs. et halvt årsværk). På læreruddannelsen fylder de små linjefag (fx billedkunst, hjemkundskab, musik og materiel design) ikke voldsomt meget mere (36 ETCS, dvs. 0,6 årsværk).

    Så der er god basis for at sammentænke systemerne.

    SvarSlet