søndag, april 04, 2010

Fleksjob

Et af velfærdsstatens mange flotte arrangementer er fleksjobbet, som jeg har været inde på før. Uhyre populært, ikke mindre end 52.121 er p.t. på ordningen ifølge beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Fleksjobordningen blev indført i 1998 for at begrænse antallet af førtidspensioneringer. Imidlertid skete der det, at antallet af fleksjobbere boomede, mens førtidspensioneringerne fortsatte ufortrødent.

Det er ikke så mærkeligt. Fleksjobbet er offentlig forsørgelse i absolut verdensklasse.

Fleksjobberne arbejder i 8 ud af 1o tilfælde på stærkt nedsat tid, men modtager fuld løn takket være tilskud fra det offentlige. 6 ud af 1o fleksjobbere er kvinder. De fleste er midaldrende, andelen af højtuddannede er stigende, og den ugentlige arbejdstid har over tid været kraftigt faldende (Arbejdsmarkedsstyrelsen).

Fleksjobberen modtager fuld løn for sin kvarte eller halve indsats. Arbejdsgiveren modtager halvdelen eller to tredjedele af lønnen i tilskud fra kommunen. Kommunen får refunderet 65 procent af udgiften fra statskassen. Statskassen suger pengene ud af din løn, inden du kan nå at sige "Er det ikke som om, det her virker lidt korrupt"?:

Som nævnt får fleksjobberne fuld overenskomstmæssig løn, hvadenten de arbejder 15, 20 eller 25 timer om ugen. En tredjedel tjener mere end 300.000 på deres flexjob. Resten tjener mellem 200.000 og 300.000 (Arbejdsmarkedsstyrelsen):


I 2006 indførte den ondskabsfulde beskæftigelsesminister et loft. Hvis lønnen overstiger 429.000 kr. om året, gives der ikke tilskud til den del af lønnen, der ligger over 429.000 kr. (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Fleksjobberne må fortsat få op til 296.660 kr. i årligt tilskud til deres deltidsstillinger (Agenda).

De har naturligvis også deres egen fleksydelse, en slags efterløn på 91 procent af højeste dagpengesats til fleksjobbere over 60. I 2006 var 2045 personer på den ordning Beskæftigelsesministeriet). Der er også en ledighedsydelse af samme størrelse til de 14.431 fleksjobberne, der er ledige (borger.dk).

Det første år (1998) var udgiften til fleks- og skånejobs på ca. 500 millioner. Det var et lille hop i forhold til, hvordan området havde ligget i årevis. Men folk fik det lært. "Behovet" for "rummelighed" på "arbejdsmarkedet" viste sig at være større end nogen kunne eller ville forestille sig. I 2006 var udgiften på knapt 8 milliarder:




I 2010 budgetterer vi med over 9 milliarder til fleksjobs alene (Agenda). Den gennemsnitlige årlige omkostning pr. fleksjobber er 166.699 kr. (Agenda).

Det vil sige, at udgifterne til fleksjob overstiger udgifterne til politiet: "I 2009 var den samlede udgift dermed 8,7 milliarder kroner, og ifølge finansloven sætter ordningen rekord i 2010, hvor der udskrives en regning på over 9 milliarder kroner. Det betyder, at det er 300 millioner kroner dyrere at holde personer i fleksjob, end det er at holde politiet på gaden" (Agenda).

Nu tyder noget dog på, at festen er ved at være slut. Ordningen er for lækker (Agenda).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar