søndag, november 21, 2010

Balvig, Kyvsgård og angsten for intet

Jeg kan jo ikke lade være med at pusle lidt med tallene, når jeg støder på rapporter, der ser mærkelige ud. Senest har Balvig & Kyvsgård udsendt en Offerrapport 2009, hvor de med forskellige spørgsmål prøver at relatere kriminaliteten til ofret selv: Var ofret beruset? Går ofret tit i byen? Hvor bor ofret? Hvad tjener ofret? Hvor gammel er ofret? Mener ofret, at gerningsmanden kan have følt sig provokeret? Er ofret gift eller ugift? Var der tale om en forbrydelse eller var det den slags ting, der sker? Var det egentlig alvorligt? Fik hændelsen indflydelse på ofrets liv?

Balvig og Kyvsgård finder frem til, at det er de samme personager, der igen og igen er ofre. Er man offer én gang, er der større sandsynlighed for, at man bliver offer igen. Er man offer to gange, er der endnu større sandsynlighed for, at man er offer 3. gang osv. Antallet af anmeldte voldsepisoder stiger, det medgiver de, men der er mindre og mindre sandsynlig for, at man bliver ramt af vold. Hokus pokus. Hvorfor bekymre sig?

Rapportens håndtering af mængden af faktisk kriminalitet er interessant. Det er jo overfor disse tal, befolkningens "angst" skal ses. Angst? Ja, det kalder de det. Angst har som bekendt ingen genstand.

For at vise det samlede billede af kriminaliteten vises (s. 92) en graf over antallet af anmeldelser. Grafen viser en stigning fra 1960 til slutningen af 80´erne, og så stagnation og fald fra 1990 til 2010. Kriminaliteten er altså slet ikke steget i de sidste 20 år. Den er faldet!

Kald mig mistroisk. Kald mig et dårligt menneske. Kald mig akademikerhader (det er jeg nu ikke). Men jeg tjekker altid lige den slags en ekstra gang. Jeg ejer ganske enkelt ikke den tillid, som kendetegner de fleste af mine brødre og søstre i kald og stand.

Så hvordan? Jo, man går ind på Danmarks Statistik. Finder anmeldte forbrydelser. Lægger alle tallene ind i et Excel-ark. Og finder frem til, at der mindsanten er et fald i antallet af anmeldelser fra 607290 i 1995 over 570496 i 2000 og 507936 i 2005 til 562406 i 2009. Det giver et fald på 44884 fra 1995 til 2009. OK.

Imidlertid ser man meget hurtigt, at faldet skyldes et fald i anmeldte ejendomsforbrydelser på 50872 fra 1995 til 2009. Aha.

Man leder videre. Skulle det være muligt at lokalisere de ejendomsforbrydelser, der tegner faldet? Mjah... Dokumentfalsk med check er faldet med 7000. Det bruger vi jo ikke rigtig mere. Hm. Indbrud i banker og forretninger er heller ikke så nemt mere. Det er faldet med 13000. Butikstyverier er faldet med 10000. Men på den anden side er der 2000 flere røverier, 26000 flere tyverier af anden art, 8000 flere brugstyverier, 16000 flere indbrud i villaer. Der mangler en rigtig god forklaring på faldet.

Men hov, hvad er det? Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet fra 112960 i 1995 til 79272 i 2005. Vi har et fald på 33688 anmeldte cykeltyverier fra 1995 til 2005! Det er noget, der batter noget i statistikken. Sådan et fald i cykeltyverier sluger og bortvisker stigninger i alvorlige forbrydelser med hud og hår, når man bare lægger det hele sammen.

Bare lige så vi er enige om det: 33688 færre politianmeldelser af cykeltyveri forklarer tre fjerdedele af det samlede påståede fald i kriminaliteten. Sådan er det.

Cykeltyverier? Cykeltyverier!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar