lørdag, november 27, 2010

Statssanktioneret tyveri

Andreas Junge er altid værd at læse:

"Skal man sige det kort, består vores velfærdssamfund af tre slags mennesker. Peter, der er privatansat, Oda der er offentligt ansat, og Ole der er offentligt forsørget. Den demokratiske beslutningsproces sørger for, at et flertal, som sjovt nok består af Oda og Ole, stemmer for det højeste skattetryk i hele verden. Stemmerne er to mod én, og Oda og Ole kan derfor dele frugten af Peters arbejde mellem sig som henholdsvis offentlige lønninger og sociale ydelser.

Politikerne betegner dette statssanktionerede tyveri som et retfærdigt samfund, hvor de »bredeste« skuldre bærer de største byrder. Retfærdighedselementet er naturligvis diskutabelt, men at det er en stor byrde for en tredjedel af arbejdsstyrken, de privatansatte, at forsørge resten af arbejdsstyrken, er utvivlsomt - og ikke mindst uholdbart. I Danmark arbejder over en million mennesker i den arbejdsdygtige alder ikke. At diskutere om arbejdsløsheden er 160 eller 200 tusinde mennesker er at holde den lille million mennesker i den private sektor, der betaler gildet, for nar. Arbejdsløsheden er en million - godt og vel. Men det ser ikke pænt ud for politikerne, som derfor hiver de arbejdsløse ud af de officielle statistikker og kalder de arbejdsløse for førtidspensionister, efterlønnere, aktiveringsberettigede, sygemeldte osv.

Mens privatansatte job forsvinder med lynets hast, praler politikerne med, at de »skaber« job i den offentlige sektor. De private virksomheder, der får verdensmarkedets hårde dom over værdien af deres produktion, fyrer folk. De, der aldrig har skullet sælge en eneste time af deres arbejdskraft til nogen, som reelt kunne tænkes at efterspørge deres arbejdskraft - dvs. de offentlige bureaukrater - tvangsinddriver pengene til deres egne høje lønninger gennem skatter og ansætter flere og flere. Her ligger kimen til det forestående sammenbrud
" (Andreas Junge: Skeletterne ud af velfærdsskabet. Berlingske d.d.).

Se også www.berghamar.dk

2 kommentarer:

  1. Et interessant, men fragmentarisk synspunkt. Her tales om magtforhold. Hvis retmæssighed - som her - er fraværende i tænkningen, udover anklagen om "tyveri", er det tvivlsomt, om den kan bruges som grundlag for en ændring af politikken.

    Retmæssighed ?

    - Ligesom demokrati kun fungerer som noget, vi bevilger hinanden, gør det samme sig gældende for ejendomsretten.

    Når Andreas Junge kalder brugen af demokratisk magt for "tyveri" lægger han sig reelt på linje med anarkisterne, der hævder, at "ejendom er tyveri".

    Begge dele er forkert, undtagen, når det ikke er det. Og i det tilfælde handler det hverken om demokrati eller ejendomsret, men om retmæssighed.

    - - -

    SvarSlet
  2. Hov! Jeg er også vild med liberalisme som komplementær modgift til tidens socialistiske eksces. Fokus på individuel frihed er vigtig i vor tid. Men det er ikke gået op for de rendyrkede liberalister, at Danmark ikke er noget, man kan udstykke i parceller.

    En bedre idé er, at vi betragter vore hjemlande, som fri-og arnesteder for vor kultur. Og som helheder, hvori det kollektive aspekt og det individuelle aspekt er hinandens flod og ebbe. Et godt ord for sådan en celle i Det Globale Multikulturelle Samfund, som vi er en del af, er ordet Nation. For ordets etymologi peger på overlevering, som fællesskabets kulturelle kilde.

    Læs detteher af de facto-nationalisten Kasper Støvring.

    - - -

    SvarSlet