fredag, december 10, 2010

Det armenske folkedrab

Når tyrkernes folkedrab på armenierne (1915-1917) kun fik halvanden million ofre, var det fordi, der ikke var så mange flere på det tidspunkt. En amerikansk missionær i Tyrkiet er øjenvidne:

De fortæller alle den samme historie og bærer de samme ar: deres mænd var alle blevet dræbt i løbet af de første dages march fra byerne, hvorefter kvinderne og pigerne konstant blev bestjålet for penge, sengetøj, tøj, og blev tævet, misbrugt og bortført. Deres vagter tvang dem til at betale selv for at drikke af kilderne langs vejen og var de værste til at mishandle dem, men de tillod også rosset i hver eneste landsby de drog igennem at bortføre pigerne og kvinderne og misbruge dem. Vi fik ikke bare fortalt disse ting, de samme ting foregik lige her i vores egen by, for vore egne øjne og helt åbenlyst i gaderne” (Matthias Bjørnlund).

Læs Matthias Bjørnlunds artikel. Først slagtede tyrkerne de armenske mænd. Så jog de kvinder og børn afsted på dødsmarch. De gav dem bevidst den mest langsommelige, kvalfulde og ydmygende død, de kunne.

En del armenske kvinder blev tvangskonverteret og tvangsinteretret i tyrkiske familier. Hør mere her.


Den dag i dag vil tyrkerne hverken vedgå eller undskylde det armenske folkemord. Af hensyn til Tyrkiets nationale ære er det strafbart at omtale det. Det må bestemt også være meget sårende. Læs meget mere her, hvor der er billeder, breve og anden dokumentation plus flere artikler.

1 kommentar:

  1. EU politikerne vil heller ikke tale om det.Det er modbydeligt.
    Otto Kjærgaard.

    SvarSlet