lørdag, november 27, 2010

Statssanktioneret tyveri

Andreas Junge er altid værd at læse:

"Skal man sige det kort, består vores velfærdssamfund af tre slags mennesker. Peter, der er privatansat, Oda der er offentligt ansat, og Ole der er offentligt forsørget. Den demokratiske beslutningsproces sørger for, at et flertal, som sjovt nok består af Oda og Ole, stemmer for det højeste skattetryk i hele verden. Stemmerne er to mod én, og Oda og Ole kan derfor dele frugten af Peters arbejde mellem sig som henholdsvis offentlige lønninger og sociale ydelser.

Politikerne betegner dette statssanktionerede tyveri som et retfærdigt samfund, hvor de »bredeste« skuldre bærer de største byrder. Retfærdighedselementet er naturligvis diskutabelt, men at det er en stor byrde for en tredjedel af arbejdsstyrken, de privatansatte, at forsørge resten af arbejdsstyrken, er utvivlsomt - og ikke mindst uholdbart. I Danmark arbejder over en million mennesker i den arbejdsdygtige alder ikke. At diskutere om arbejdsløsheden er 160 eller 200 tusinde mennesker er at holde den lille million mennesker i den private sektor, der betaler gildet, for nar. Arbejdsløsheden er en million - godt og vel. Men det ser ikke pænt ud for politikerne, som derfor hiver de arbejdsløse ud af de officielle statistikker og kalder de arbejdsløse for førtidspensionister, efterlønnere, aktiveringsberettigede, sygemeldte osv.

Mens privatansatte job forsvinder med lynets hast, praler politikerne med, at de »skaber« job i den offentlige sektor. De private virksomheder, der får verdensmarkedets hårde dom over værdien af deres produktion, fyrer folk. De, der aldrig har skullet sælge en eneste time af deres arbejdskraft til nogen, som reelt kunne tænkes at efterspørge deres arbejdskraft - dvs. de offentlige bureaukrater - tvangsinddriver pengene til deres egne høje lønninger gennem skatter og ansætter flere og flere. Her ligger kimen til det forestående sammenbrud
" (Andreas Junge: Skeletterne ud af velfærdsskabet. Berlingske d.d.).

Se også www.berghamar.dk

torsdag, november 25, 2010

Palin og Nordkorea

Utroligt, som politiserende journalister kan fordreje en lille fortalelse, så den får deres politiske modstandere til at fremstå som idioter.

Ifølge Ritzau, der så godt som selv har set det, siger Palin, at vi skal stå sammen med vores nordkoreanske allierede. Da hun bliver rettet, korrigerer hun angiveligt sig selv helt idiotisk: "... Ja, og det er også klogt at stå sammen med vores sydkoreanske allierede, ja".

Berlingske, Jyllandsposten, Politiken, BT, Ekstrabladet,Information, Kristeligt Dagblad, Børsen plaprer med. Det skulle være ganske vist!

Hun må virkelig være hjernedød, ikke? Men det var bare slet ikke det, hun sagde:



Palin: "Obviously we gotta stand by our North Korean allies. We´re bound to by treaty, and we´re also bound by...."
Bech: "South Korean"
Palin: "... yeah... and we´re also bound by prudence to stand with our South Korean allies, yes."

Emfasen er vigtig. Man skal gøre sig umage for at misforstå hende.

Journaliststanden har et seriøst problem, når den slags løgne får lov at rejse kloden rundt.

søndag, november 21, 2010

Det vejada det kanada

Jeg tror minsandten, jeg kan komme ind i Canada - kan du?

Zambia

I næste uge skal min datter have om Zambia. Jeg håber, de kan forklare hende, hvordan det går helt i skuddermudder og hvorfor.

Balvig, Kyvsgård og angsten for intet

Jeg kan jo ikke lade være med at pusle lidt med tallene, når jeg støder på rapporter, der ser mærkelige ud. Senest har Balvig & Kyvsgård udsendt en Offerrapport 2009, hvor de med forskellige spørgsmål prøver at relatere kriminaliteten til ofret selv: Var ofret beruset? Går ofret tit i byen? Hvor bor ofret? Hvad tjener ofret? Hvor gammel er ofret? Mener ofret, at gerningsmanden kan have følt sig provokeret? Er ofret gift eller ugift? Var der tale om en forbrydelse eller var det den slags ting, der sker? Var det egentlig alvorligt? Fik hændelsen indflydelse på ofrets liv?

Balvig og Kyvsgård finder frem til, at det er de samme personager, der igen og igen er ofre. Er man offer én gang, er der større sandsynlighed for, at man bliver offer igen. Er man offer to gange, er der endnu større sandsynlighed for, at man er offer 3. gang osv. Antallet af anmeldte voldsepisoder stiger, det medgiver de, men der er mindre og mindre sandsynlig for, at man bliver ramt af vold. Hokus pokus. Hvorfor bekymre sig?

Rapportens håndtering af mængden af faktisk kriminalitet er interessant. Det er jo overfor disse tal, befolkningens "angst" skal ses. Angst? Ja, det kalder de det. Angst har som bekendt ingen genstand.

For at vise det samlede billede af kriminaliteten vises (s. 92) en graf over antallet af anmeldelser. Grafen viser en stigning fra 1960 til slutningen af 80´erne, og så stagnation og fald fra 1990 til 2010. Kriminaliteten er altså slet ikke steget i de sidste 20 år. Den er faldet!

Kald mig mistroisk. Kald mig et dårligt menneske. Kald mig akademikerhader (det er jeg nu ikke). Men jeg tjekker altid lige den slags en ekstra gang. Jeg ejer ganske enkelt ikke den tillid, som kendetegner de fleste af mine brødre og søstre i kald og stand.

Så hvordan? Jo, man går ind på Danmarks Statistik. Finder anmeldte forbrydelser. Lægger alle tallene ind i et Excel-ark. Og finder frem til, at der mindsanten er et fald i antallet af anmeldelser fra 607290 i 1995 over 570496 i 2000 og 507936 i 2005 til 562406 i 2009. Det giver et fald på 44884 fra 1995 til 2009. OK.

Imidlertid ser man meget hurtigt, at faldet skyldes et fald i anmeldte ejendomsforbrydelser på 50872 fra 1995 til 2009. Aha.

Man leder videre. Skulle det være muligt at lokalisere de ejendomsforbrydelser, der tegner faldet? Mjah... Dokumentfalsk med check er faldet med 7000. Det bruger vi jo ikke rigtig mere. Hm. Indbrud i banker og forretninger er heller ikke så nemt mere. Det er faldet med 13000. Butikstyverier er faldet med 10000. Men på den anden side er der 2000 flere røverier, 26000 flere tyverier af anden art, 8000 flere brugstyverier, 16000 flere indbrud i villaer. Der mangler en rigtig god forklaring på faldet.

Men hov, hvad er det? Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet fra 112960 i 1995 til 79272 i 2005. Vi har et fald på 33688 anmeldte cykeltyverier fra 1995 til 2005! Det er noget, der batter noget i statistikken. Sådan et fald i cykeltyverier sluger og bortvisker stigninger i alvorlige forbrydelser med hud og hår, når man bare lægger det hele sammen.

Bare lige så vi er enige om det: 33688 færre politianmeldelser af cykeltyveri forklarer tre fjerdedele af det samlede påståede fald i kriminaliteten. Sådan er det.

Cykeltyverier? Cykeltyverier!

lørdag, november 20, 2010

Pat Condell: Human rights travesty



Via Snaphanen, hvor man også kan se et fransk ghettoklip, der bør få selv den mest tankeløse del af venstrefløjen til at at overveje, hvad det er, vores slægtsled giver videre til efterkommerne.

fredag, november 19, 2010

Om jeg ikke veed Andet...

"Om jeg ikke veed Andet, saa veed jeg, at man skulde bruge det Comiske til at holde Justits paa det Religieuses Gebeet. [...] En god comisk Tegning af en Opvakt er vistnok i høi Grad, hvad der behøves" (Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei).