tirsdag, december 14, 2010

Gloria in excelsis deo... et in terra pax by J.S. Bach BWV 232 (from Mas...

Dhimmiernes liv under tyrkerne

Tyrkiets historie er kvalmende fra start til slut.

På et kort ser det let ud:



Man skal prøve at forestille sig hele forløbet fra året 1071, da tyrkerne slog hul på Anatoliens grænser ved slaget i Manzikert og begyndte at strømme ind - til året 1453, hvor både Anatolien og Balkan var under tyrkisk kontrol og hvor Konstantinopel til sidst bukkede under - og videre frem til året 1923, hvor tyrkerne endelig kunne læne sig tilbage efter 1000 års mord, rov og fordrivelser og rose sig af at have forvandlet et kristent rige til et muslimsk.

Man skal tæt på for at forstå, hvad der skete i løbet af de 1000 år: År for år, by for by, familie for familie. Læs her Andrew Bostom om dhimiernes liv under tyrkerne. Det er en historie, vi alle bør kende.

Det er kun den allersidste del af tyrkernes ugerninger i Anatolien, vi har billeder af:

mandag, december 13, 2010

Tolerance

"…to give the Mohammadans their due, they are generally good fellows in this point [the virtue of tolerance] and Christians among them may keep their consciousness if their tongues be fettered, not to oppose the doctrine of Mohammad".

Thomas Fuller: "The Historie of The Holy Warre" (1639).

Kilde.

søndag, december 12, 2010

Ghaziemirater

Vi skal lære et nyt ord i dag, nemlig ordet "ghaziemirater":

"Ghaziemirater, (af arab. ghazi 'kriger, kæmpe' og afledn. af emir), små muslimske fyrstendømmer på grænsen til ikke-muslimsk territorium. Som regel har disse emirater formelt været underlagt større statsdannelser i de muslimske kernelande, men reelt har de været uafhængige. Fyrstens magt blev legitimeret ved, at han førte hellig krig (jihad) mod de vantro, og plyndring og erobringer i de vedvarende grænsekampe udgjorde den vigtigste indtægtskilde og lokkede krigere til. En række ghaziemirater opstod i Vestanatolien på den byzantinske grænse i 1200- og 1300-t. efter Rumsultanatets fald, bl.a. det tidlige osmanniske rige" (Den Store Danske).

Tyrkiet startede som små ghaziemirater, også kaldet beyliks; altså som et tæppe af små fjendtlige - eller med lidt god vilje "kriminelle" - parallelsamfund, der kontrollerede hver deres område uden at kejseren i Konstantinopel kunne gøre så meget ved det.

fredag, december 10, 2010

Det armenske folkedrab

Når tyrkernes folkedrab på armenierne (1915-1917) kun fik halvanden million ofre, var det fordi, der ikke var så mange flere på det tidspunkt. En amerikansk missionær i Tyrkiet er øjenvidne:

De fortæller alle den samme historie og bærer de samme ar: deres mænd var alle blevet dræbt i løbet af de første dages march fra byerne, hvorefter kvinderne og pigerne konstant blev bestjålet for penge, sengetøj, tøj, og blev tævet, misbrugt og bortført. Deres vagter tvang dem til at betale selv for at drikke af kilderne langs vejen og var de værste til at mishandle dem, men de tillod også rosset i hver eneste landsby de drog igennem at bortføre pigerne og kvinderne og misbruge dem. Vi fik ikke bare fortalt disse ting, de samme ting foregik lige her i vores egen by, for vore egne øjne og helt åbenlyst i gaderne” (Matthias Bjørnlund).

Læs Matthias Bjørnlunds artikel. Først slagtede tyrkerne de armenske mænd. Så jog de kvinder og børn afsted på dødsmarch. De gav dem bevidst den mest langsommelige, kvalfulde og ydmygende død, de kunne.

En del armenske kvinder blev tvangskonverteret og tvangsinteretret i tyrkiske familier. Hør mere her.


Den dag i dag vil tyrkerne hverken vedgå eller undskylde det armenske folkemord. Af hensyn til Tyrkiets nationale ære er det strafbart at omtale det. Det må bestemt også være meget sårende. Læs meget mere her, hvor der er billeder, breve og anden dokumentation plus flere artikler.

torsdag, december 09, 2010

Ottoman Army Music from early 17th century

De græske og armenske overlevende i Anatolien arvede islam, åndelig død og hele den tyrkiske musik:



Hør bare 25 sekunder.

Folkeskolen underviser 34 uger om året

Hvad er der i vejen med folkeskolen? Der er bla. det i vejen, at den er fuld af ligegyldige aktiviteter. Udover dogmet om, at folkeskolen skal afholde 12 ugers ferie, så spilder mine børns folkeskole ca. 6 uger om året på aktiviteter, der strengt taget ikke har noget med skolegang at gøre.

Skolen afholder hvert år div. arrangementer af svingende kvalitet og relevans, som gør, at skemaet brydes op. Jeg talte dem på et tidspunkt til ca 10 skoledage om året. Det er to uger. Derudover er der hvert år 4 tværfaglige temauger, der gør, at de pakker skolebøgerne væk. Emnerne har altid forbløffet mig. De har haft om bamser. De har haft om sørøvere. De har haft om cirkus. Sidst havde de om forskellige lande, bla. Zambia, som jeg nævnte. Endelig et emne, de kunne lære noget af, tænkte jeg. Men ak.

Kunne man ikke godt have lært et barn i 3. klasse lidt mere om Zambia end at lave bolde af elastikker og dukker af ståltråd? Kan I huske, jeg troede, at de skulle lære noget om Zabias op- og nedture? Ha ha ha.

Jeg startede jo i folkeskolen, da Ritt Bjerregaard ødelagde den, så Kimpo har hjulpet mig med at regne ud, at folkeskolen underviser 34 uger om året :-)

onsdag, december 08, 2010

Wien 1683

Men Wien blev i familien, og det var jo fint, for så kunne De arve Mozart nedenfor.

Tyrkerne blev slået tilbage i 1683 af datidens NATO, The Holy League. Hæren bestod af polske, tyske og østrigske tropper og blev ledet af den polske Kong Jan III Sobieski:


I vor tid bliver muslimerne inviteret indenfor og mødt af milde ansigter og hjælpsomme kvinder, der lever af at servicere dem. Venstrefløjen ligefrem insisterer på at blive en del af Dar al Islam så hurtigt som muligt.

Eurofile skal da heller ikke frygte islamisk Europa, for når vi er her, er islamisk Europa her ikke, og når islamisk Europa er her, er vi her ikke.

mandag, december 06, 2010

Byzants 395 - 1453

De arvede desværre ikke det østromerske rige, Byzants. I 1100 år var Byzants Europa. Østeuropa, ganske vist, men uomtvisteligt Europa. Hovedstaden Konstantinopel var verdens navle, en perle af rigdom og kultur, der overgik alle vesteuropæiske byer. Mod vest var Anatolien beboet af kristne grækere, mod øst af kristne armenere.

Se, nu sker der jo så meget. Økonomier går op og økonomier går ned. Herskere kommer og går. Men ingen udvikling er så skæbnetung som den demografiske. I 1071 slog tyrkerne byzantinerne ved Manzikert og strømmede ind i stort tal. I de næste århundreder indvandrede tyrkerne i en stadig strøm til Anatolien. De kom oprindeligt fra Mongoliet, hvorfra de havde spredt sig mod vest. Tre århundreder med flittig indvandring, fordrivelser, myrderier og en integrationsvilje, som vi kun kender alt for godt, og fundamentet var forlængst forsvundet under Byzants. De byzantinske munke kunne kigge ud over Konstantinopels bymure og konstatere, at landet omkring dem ikke længere var befolket af grækere, men af tyrkere.

Vesten hjalp dem ikke, de plyndrede dem. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke hjalp sig selv:


Folk flygtede. Efter gentagne tyrkiske belejringer faldt Konstantinopel endelig i 1453. Formentlig lige så rædselsvækkende som det er skildret. Hagia Sofia blev moske, Anatolien blev muslimsk, græsk afløstes af tyrkisk. De byzantinske munke i Vest begræd deres brødres skæbne i Øst:



Engelsk oversættels: "O God, the heathen have come into your inheritance, they have defiled your holy temple, O Lord. They have given the dead bodies of your servants to the beasts of the earth. They have shed their blood like water round about Jerusalem and there was no one to bury them. We have become a reproach to our neighbors, subjected to scorn and derision from those around us. How long, O Lord? Again how long, O Lord? Will you be angry forever? How long shall your jealousy burn as fire? Pour out your wrath on the nations that do not know you, and on kingdoms which have not called upon your name. Do not remember our old sins, but quickly help us, and have mercy on us".

I 1914 havde grækerne og armenerne forlængst ingen chancer mere:


Tilbage var der kun for tyrkerne at dræbe og fordrive de sidste par millioner kristne. Det gjorde de så. Fra 1930 kunne man ikke længere sende post til en by ved navn Konstantinopel. Den fandtes ikke.

lørdag, december 04, 2010

Dies Irae

Kære læser. De har arvet. Gregoriansk munkesang fra det 13. århundrede:

Professionsviden

"It is difficult to get a man to understand something when his job depends on not understanding it".

Upton Sinclair