onsdag, januar 26, 2011

§ 266b: Hvad blev der af straffrihed for videnskab og saglig debat?

Før vi indførte multikulturalisme som statsreligion, som Mark Steyn så rammende formulerer det i forbindelse med Lars Hedegaards kætteri og retsforfølgelse, var det kun usande rygter og beskyldninger, man kunne retsforfølges for efter § 266b:

"Ved lov nr. 87 af 15. marts 1939 blev § 266 b indsat i straffeloven. Bestemmelse havde da følgende ordlyd:

”§ 266 b. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er straffen hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 Aar
" (Rigsadvokaten).

FN dikterede den ændring, der kom i 1971:

"FN vedtog den 21. december 1965 International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Med henblik på Danmarks ratifikation af konventionen nedsatte Justitsministeriet et udvalg til overvejelse af, hvilke lovændringer der burde gennemføres.

Det var udvalgets vurdering, at den dagældende bestemmelse i straffelovens § 266 b ikke opfyldte konventionens artikel 4, hvorefter staterne forpligter sig til at gennemføre øjeblikkelige og positive foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af racediskrimination mv. Udvalget foreslog i Betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination bl.a., at krænkelse af racegrupper mv. gennem trussel eller forhånelse blev medtaget i bestemmelsen
" (ibid).

Den nuværende formulering af §266b er baseret på ovennævnte betænkning og lyder:

"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed
".

Men netop af hensyn til det sandhedskriterie, som denne version af paragraf 266b ellers fejer bort, skal der ifølge Betænkningen nr. 553/1969 være et område af straffrihed for "videnskabeligt fremsatte teorier" og "formentlig også" for anden "saglig debat":

"Udenfor bestemmelsen falder videnskabeligt fremsatte teorier om racemæssige, national eller etniske forskelligheder, som det ikke kan antages at have været hensigten, at konventionen skulle omfatte. Som nævnt ovenfor i kapitel IV kan der formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i en videnskabelig sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat, være anledning til at regne med et område af straffrihed" (ibid).

3 kommentarer:

  1. Lars Hedegaard er ikke skyldig efter denne paragrafs ordlyd. Skal han kendes skyldig, skal det bero på en vurdering af "lovens intention".

    Han vil ikke gerne dømmes, så hans forsvarer procederer bl. a. på, at han ikke var sig bevidst, at han ytrede sig i offentligheden, så at sige. Frifindes han på det grundlag, er dommen naturligvis uden principiel betydning, og vi savner derfor stadig en præcedens. - Selvom vi har Langballe-dommen, som bidrager negativt. Jeg hører til dem, der synes, det var superdumt af Langballe, at han ikke tog det slag, der kunne have eksponeret loven. Han var jo heller ikke skyldig efter lovens ordlyd.

    Er Langballe ikke politiker ? Vi kan ikke angribe loven, hvis vi ikke kan påvise dens uhensigtsmæssige virkning.

    Står vi mon om lidt med to dårlige domme ? Som vi ikke kan bruge til en rygendes ...

    - - -

    SvarSlet
  2. Det er en læser, der har lagt en god kommentar til loven på sappho:

    "Svært dommerskøn?
    25. January 2011 - HH.
    Jeg tænker en del over udviklingen i denne og sammenlignelige sager, der kører via §266b. Kan det virkelig passe, at mit fædrelands dømmende magt, vil anfægte min og hele befolkningens grundlovssikrede ret til at ytre sig, herunder gøre det direkte og med de ord vi hver især magter at bruge, via vores individuelle opvækst og uddannelse? Nej, det tror jeg simpelthen ikke er muligt, det MÅ IKKE være rigtigt... Der er i denne sag udelukkende tale om ord, der viser hvorledes Lars Hedegaard (LH) ser på islam. Ikke en fuldkommen beskrivelse, det er vel umuligt, men hans mening er tydelig. Der er ikke tale om at LH har benyttet sig af fysisk vold, eller har tilskynnet andre hertil. Denne tilskynnelse er vist udelukkende forbeholdt imamer at benytte ustraffet, de og deres religion er fortsat i mindretal i DK. Jeg føler et pres i min mave, der skyldes frygt for at min ret til at udtrykke hvad jeg mener, måtte forsvinde. Frygt for ikke at kunne udtrykke mig direkte og uden omsvøb, uden frygt for at tale "over mig". Jeg glædes modsat af at have oplevet denne livsbekræftende rettighed, at vi ALLE i fædrelandet DK, uanset social status, har (haft) denne rettighed. Det frie ord mener jeg er en af årsagerne til vores demokratiske samfunds succes, hvor vi alle med ord tør anfægte og råbe op. Det skaber grobund for udvikling, hvor borgerne i fædrelandet tør begå fejl. Det er mit håb at dommerne må nå frem til en fuldkommen og entydig frikendelse af LH, alt andet vil være en fatal fejl og fortsætte det voldsomme pres på yttringsfriheden. Jeg tror på frikendelse".
    http://www.sappho.dk/tale-for-dommen.htm

    SvarSlet
  3. Javist. Men dommerne bliver - hvis de beslutter at frifinde - nødt til at gøre sig klart, hvad 266b så forbyder, hvis ikke dette.

    Indlægget burde jo først og fremmest være en appel til lovgiverne. For det du'r ikke at anråbe domstolene om at beskytte os mod virkningen af "dårlige love".

    Men læser man paragraffen, kan man snildt se, at Hedegaard helt enkelt ikke har gjort det, som paragraffen siger, man ikke må.

    Jeg gætter på, at vi ender i Højesteret, især hvis Lars Hedegaard frifindes. Og dér kan som bekendt alt ske. Vores nuværende Højesteret er historisk svag.

    Men den er ikke så slem, som den, der kommer. Og den næste. Det bliver slemt i de kommende tiår, på grund af det stadige tab af ånd og forbundethed.

    Vi kan åbenbart ikke danne os begreb om, hvad ånd er, før vi ser - og kan identificere - åndløshed.

    - - -

    SvarSlet