søndag, maj 26, 2013

Er han højreekstremist? Vurder selv

Samfundsomstyrtende bevægelser som nazisme, kommunisme, islamisme og multikulturalisme har det med at blive mødt af konservative modbevægelser, som ikke ønsker den pågældende forandring.

Det kan den slags bevægelser ikke forstå. Hvordan kan man være imod så strålende ideer? Er det af ondskab, egoisme eller uvidenhed? Skyldes det grådighed og privilegier, man ikke vil miste? Er man bange for nytænkning og udvikling? Er det fattigdom, understimulering og dogmatik, der taler? Der er forklaringer nok at tage af, og der er ingen gode og rationelle grunde til modvilje. Hvis man spørger Bevægelsen.

Reaktionære kræfter er pr. definition sådan nogle, der modsætter sig revolutionære bevægelsers store spring fremad. De reaktionære går måske et par skridt baglæns, eller de bliver stående og er i tvivl, mens bevægelsen marcherer syngende, heilende, gjaldende, skældende deres slagord ud over verden. Reaktionære er altså defensive og konservative af natur. Men det er aldrig sådan, de bliver omtalt af de totalitære bevægelser, som de er oppe imod.

Når Ruslands bønder modsatte sig kommunismens diktater, påførte Stalin dem betegnelsen ”kulakker”. Det skulle betegne en særlig farlig klasse af samfundsskadelige storbønder, som var fjender af revolutionen og folket, og som måtte elimineres med alle midler. Denne klassefjende, disse afskyelige, udbyttende ”kulakker” var egentlig bare tvangskollektiviserede og udsultede småbønder.

Nazisternes havde deres ”Judenbolschewisten”, islamisternes har deres ”islamofober”. Totalitære bevægelser skaber i enhver forstand selv deres fjender. Dels ved at gennemtrumfe deres plan så hensynsløst, dels ved at opmale de sorteste fantasier om den onde Anden.

Også multikulturalismen er totalitær. Den tåler bevægelser inden for paradigmet, men ingen egentlig modsigelse. Så stærkt har dens hegemoni været, at Europa i dens navn har fundet sig i en indvandring, der må ligge på top 5 over verdenshistoriens afsindigste dumheder.

Multikulturalismens onde Anden er ikke ”kulakkerne”, men ”højreekstremisterne”. Ligesom betegnelsen ”kulak” blev påhæftet enhver, der var imod tvangskollektiviseringen, bliver betegnelsen ”højreekstremist” påhæftet enhver, der er imod tvangsmultikulturaliseringen. ”Højreekstremisterne” må udskammes og udhænges, ja sågar fyres, overfaldes og myrdes.

Eftersom multikulturalismens fjende er så nederdrægtig ond, kan man naturligvis ikke sætte stærkt nok ind. Al modstand mod indvandring og multikultur fejes ud mod ”det yderste højre” som med en sneplov.

Men vurder engang, kære læser, med egne øjne og ører. Klippet nedenfor viser et interview med lederen af English Defence League, Tommy Robinson. Det er optaget dagen efter at to nigerianske muslimer halshuggede en engelsk soldat på åben gade i Woolwich, London.

Er han ”højreekstremist"?


1 kommentar:

  1. "Højreekstremist" er blot eet blandt vor tids mange synonymer for tidligere tiders "fredløs" - lidt mindre entydigt, end brændemærket "racist", som en ny generation heldigvis i stadigt højere grad lægger afstand til. Sæder mildnes, som digteren siger ...

    - - -

    SvarSlet