torsdag, maj 03, 2018

Brandærgerligt

Denne 14-årige pige tog sit liv efter at være blevet gruppevoldtaget af nogle af de forfulgte, som  som du har været så god at bevilge asyl. I betragtning af situationens alvor er jeg meget i tvivl om, hvad vi skal stille op med dig. Jeg ved, du synes, det er brandærgerligt. Jeg ved, at du føler en udefinerlig smerte ved tanken, men jeg tror også, at du kan holde den fra livet, når du nøjes med at læse seriøse aviser, der jo forskåner dig for såvel de barbariske detaljer som det overordnede deciviliserende mønster, som er dit bidrag til Europas historie. Men der er så mange hændelser. Så forfærdeligt mange. Du ønsker ikke at kende til dem. Man føler sig beskidt, når man forsøger at fortælle dig om dem. Man risikerer sit arbejde, nogle risikerer liv og helbred for at få dig til at forstå situationen. Hvordan kunne tyskerne undgå at kende til kz-lejrene? Sådan her, ven. Men der lyves og bagtales også, siger du. Og det er også meget forkert. Og verdens ulykker er nu engang et fælles ansvar. Hvad er alternativet, spørger du. Jorden er rund, vi må være globale, verden kommer til os. Skulle de allersvageste stå alene med al denne ondskab? Jages bort? Skubbes tilbage i alt det onde? Vi må tage det onde med det gode, og så må vi tilintetgøre det som en form for menneskeligt rensningsanlæg. Vi må hjælpe, plante om, uddanne, støtte, guide og tage imod. Du har tillid. Hvem ville lyve for at opnå flygtningestatus i et land, der er 800 gange rigere end det, man kom fra? Ingen! Vel virker de lidt ukontaktbare og skråsikre i det, disse asylanter, når man sådan ser dem i kamp mod myndigheder, grænser, lov og orden, i store flokke med hårde øjne og maskuline udtryk, men når alt kommer til alt, er de jo bare en løst sammensat flok af politiske aktivister på centrum/venstre-fløjen. De er individuelt forfulgte individualister. Muligvis er de sufier, det er slet ikke utænkeligt. Eller ateister. I hvert fald ville de ikke komme, hvis de ikke foretrak frihed og demokrati, vel. De er bare filmet på en megadårligkarmadag. En kende hårde i filten bliver man måske også af al den tortur i fugtige statsfængsler. Og det har du ret i. Især af at udføre den, faktisk. Dine personligt forfulgte politiske flygtninge, som du har lukket ind og er glad for at have lukket ind, har siddet med duggede briller og skrevet hjemme på deres lille kammer. Om lighed og frihed og broderskab og andre vigtige emner, der har skaffet dem en personlig forfølgelse på halsen. Så er de blevet hentet af militærjuntaen. De er nemlig i skrivealderen, disse unge, den kendte følsomme skrivealder mellem 20 og 30, som er så almindelig for unge mænd, der lever i krigszoner, hvor folk omkring dem begår krigsforbrydelser for islam 24/7. Disse unge mænd, som måske godt kunne ligne soldater, og som måske nok her og der har massekrænket kvinder og småpiger som efter en tabt krig, har faktisk slet ikke været med til alt det onde i deres land. De har passet deres arbejde og studier, holdt sig i form, været frivillige brandmænd og levet deres lyse og urbane multikulturelle liv, og om aftenen har de modigt formuleret bevægende sandheder om skønheden og friheden, og så er de blevet hentet. Militærnægtere kan de også have været. Hvorfor ikke? Bare fordi der er 400 forskellige lokale, islamiske militser, behøver det jo ikke være en lidenskabelig bottom up-krig, som folk ligesom synes, det er vigtigt at være med i. Flertallet ønsket ikke krig. Der har du ret igen, de ville foretrække, at fjenden faldt død om af sig selv. Hvordan mindretallet i Islamisk Stat kunne vinde over det store flertal af moderate og pacifister, synes du måske er lidt mærkeligt, men under alle omstændigheder, dine fredelige flygtninge har intet med krigen at gøre. Efter flere kedelige år i en tyrkisk flygtningelejr tæt på grænsen til Islamisk Stat kunne de fordrevne unge mænd i efteråret 2015 ligesom ikke holde det stillesiddende lejrliv ud mere, hvilket intet havde med russernes angreb på Islamisk Stat at gøre, og så begav de sig afsted, og så - well - så kan man jo lige så godt flygte op til det sted, hvor man måske har en moster, og det har mange nu engang måske i de lande, der giver højst velfærdsydelser. Tidligt ældede som de er, viser dine flygtninge sig faktisk at være børn, og de søger mod trygheden, hvor den er. Og hvad så, hvis vi også fik tømt en fejlslagen stat for islamiske krigere, boremaskinetorterende sikkerhedsstyrker og tilstimlede fremmedkrigere fra nær og fjern? Har vi ikke så udmærkede traume- og torturcentre? Kan vi ikke bedre håndtere disse åndeligt invaliderede, er vi ikke som skabt til at være et stort nervesanatorium for stressede muslimer, og skal vi ikke nok lykkes med det? Som de første i verdenshistorien? Vel er det brandærgerligt med hende pigen. Men det er intet imod hvad vi har forbrudt som krigsførende nation. Vores egne børn og børnebørn og oldebørn? Dem kan du ikke tænke på. Din hjerne gør, som når du tænker på det uendelige univers uden for det uendelige univers uden for det uendelige univers. Den bliver sort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar