søndag, juni 24, 2018

Krigsflygtninge

De mange unge mænd, der bankede på Europas dør (med rambuk), da krigslykken begyndte at vende for Islamisk Stat & Co, var selvsagt ikke alle personligt forfulgte. Eftersom vores politikere gerne ville hjælpe fordrevne krigsflygtninge, vedtog de loven om midlertidig beskyttelsesstatus. 

Men i 2015, under det allerstørste syriske rykind, fik kun 1068 personer denne midlertidige beskyttelsesstatus (Udlændinge- og Integrationsministeriet). 7810 personer fik derimod konventionsstatus som personligt forfulgte (klik for større billede):


Hvorfor nu det? Hvorfor fik disse fordrevne masser alligevel konventionsstatus? Hvordan kan så mange glimrende unge mænd på én gang blive personligt forfulgte i deres hjemland?

Hvis vi ser bort fra det forhold, at vi kan være blevet fyldt med løgn, så er der to sandsynlige forklaringer på, at så mange unge mænd kan kalde sig personligt forfulgte:

I bedste fald er de deserteret fra Assads hær. I værste fald har de kæmpet i en eller flere af de mange væbnede grupper i Syrien, herunder naturligvis også den største af grupperingerne, Islamisk Stat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar